who are you? ~ Joy

Sted ~ Søen i skoven.
Tid ~ timerne efter middag.
Vejr ~ det blæser lidt og er overskyet.
Omgivelser ~ de væsner der lever i skoven og ved søen men ellers ingen andre.
Påklædning

Emilia kunne ikke fordrave historie og havde det kun for at finde ud af hvilken race hun selv var eller have et håb om at finde det så hun ikke bare vær sindssyg. Hun slå hætten op på hendes læder jakke mens hun stadig var på skolens grund og styrrede lige i mod skoven, hun havde måske ikke været på skolen længe men hun viste hvor hun kunne gemme sig vis ikke hun gad findes, det virkede næsten altid. Hun slå hætten ned igen da hun var et godt stykke inde i skoven og prøvede at bevæge sig så lydløst som muligt men var ikke sikker på at det var godt nok vis hun skulle slippe væk for de overnaturlige væsner der boede på skolen, hun havde med vilje undgået at blive venner med nogen eller lade dem komme tæt på i frygt for at hun en dag ville finde dem død eller ved at dø.
Emilia stoppede først ved søen hvor hun stille og roligt begynde at slappe mere af, før hun så sig omkring meste for at finde et sted og sætte sig men også for at se om der var andre til stede ved søen hvilket hun ikke troede der var.

påklædning

---

Hun blev altid så bekymret når hun ikke kunne finde Chris. Hendes lillebror havde været væk for længe. Så hun fandt ro ved søen på skolens grund. Når hun var her, så frygtede hun ikke alle skygger omkring sig som når hun var nede i byen. Det kom der vel af at være fange igennem hele sit lange liv. Folk sagde hun havde fået hendes liv serveret på et sølvfad, fordi hun var den første blanding. Hun måtte være frygtløs. Modsat dog, så var Alissa bange for ganske få ting. En lyd af fodtrin gjorde hun løftede hovedet opmærksom op. På grund af hendes race, mærkede hun ikke vinter kulden som andre. Dog forholdt hun sig i ro på den store sten. Ofte bemærkede folk hende ikke alligevel, medmindre hun sagde noget. Joy havde det dog alligevel ikke godt med at holde mund når der var flere folk.
"Det en perfekt tid på dagen at slappe af her. Der kommer næsten ikke nogle. Og her er så fantastisk stille." Duften kvindens fært var unik, og ikke så velkendt ved Joy, som hun havde regnet med. Det gjorde hende på sin vis nysgerrig. For hvad var denne kvinde. Joy drejede stille sit ansigt over imod kvinden og vippede hovedet en anelse på skrå.

Emilia Havde fået øje på kvinden i det hun var begynd at tale, hun gik ud fra at det var til hende efter som hun ikke havde set andre men alligevel havde det overrasket hende at møde andre ved søen, hun så på kvinden da hun lå hovedet på skrå og gik derefter hen til vandet før hun så ned i det.
"alle tider på dagen er perfekte til at slappe af her, resten vil jeg give dig ret i" hendes stemme var ikke hård eller tone løs men næsten venlig. Em samlede sine tanker igen hun havde næsten tabt facaden fordi hun havde beroliget sig selv nok, hun satte sig på hug ved vandkanten tæt nok på stenen til at de kunne snakke sammen men ikke tæt nok til at hun selv kunne når at reagere vis deres møde tro en uventet drejning.
"Hvorfor er du her ude og ikke på skolen?" Emilia var oprigtigt interesseret i at vide hvorfor hun ikke selv var den eneste der var taget her ud for i stedet for at tage til timer, fordi det muligvis betød at hun kunne snakke med en som hun havde noget til fælles med uden at komme for tæt på hende, selv om det måske ville være ondt at lade som om hun ikke kendt hendes mens de var på skolen, men alle havde vel brug for en at snakke med. Efter lidt tid hvor hun havde studeret kvinden besluttede hun sig for at sætte sig ned og se hvad der ville ske, hvad var det værste der kunne ske alligevel ud over at de ville have en god samtale.
" Jeg hedder forresten Emilia, hvad med dig?"

Joy nikkede let. Lyden af fuglene i træerne og følelsen af vinden igennem håret var fantastisk. Joy lænede sig en smule forover og kiggede på pigen imens hun snakkede.
"Skolen er rar engang imellem, nogle dage har man bare brug for at være sig selv. For mange mennesker, der tror de ved alt om en udfra hvilken farve øjne man har." Let trak hun på skulderen, og flyttede blikket imod søen. Det var nu rart nok at fører en stille og rolig samtale med en. Det skete ikke så tit som man kunne håbe. Jo med Rowan, men det var ikke just altid det man havde brug for. Efter lidt stirren ned i søen valgte pigen at sætte sig ned. Et tegn på, at hun havde fundet sig i, at Joy var det selskab hun kunne få idag, eller blot var nød til at tolerer hvis hun ville sidde her. Emilia hed denne mystiske kvinde, facinerende.
"Mit navn er Joy. Navnet er en overdrivelse." Et lille grin forlod hendes læber. Trods alt betød hendes navn glæde, hvilket måske virkede en del optimistisk. Joy var en outsider i skolen, den som gjorde hvad hun ville, og ikke hvis nogle var uenige med hende så var det deres egen sag. Men de drab der fulgte med hendes myrte, der falske, så mange havde hun heller ikke slået ihjel, og aldrig i koldblod. Eller medvilje hed det vidst nærmere.
"Hvad fik så dig til at smutte herned?" Spurgte Joy interesseret og sendte Emilia et skævt smil.

Let kørte Joy en hånd igennem sit brune hår, og holdede sine hænder på sit skød bagefter. Dette kunne gå hen og blive en meget hyggelig eftermiddag alligevel - også med et godt selskab? Eller var det at sætte forventningerne for højt? Emilia var en ganske nydelig ung kvinde, og med en mystisk der fik Joy lyst til at regne ud, hvem og hvad hun var.

Emilia holde hendes blik mod hende mens hun de talte sammen der var noget ved hende hun ikke helt kunne sætte ord på, om det var den måde hun tale på eller på hendes væsen der fik Emilia til at slappe af men uanset hvad gjorde denne kvinde noget der fik hende til at føle sig mere tryk ved at være her, "jeg kender den følelse bare ikke så godt fra skolen, jeg holder for det meste andre på afstand, forresten er skolens tag også en godt sted og slippe væk fra sådan nogen personer" hun viste ikke helt om det var smart at dele de steder hun kom meget men hende men hun gjorde hun det også kunne hun ikke tage det til sig igen, Hun så spørgene på hende da hun sagde det var en overdrivelse med hende navn, hun var dog ikke sikker på hvad det betød, men det var vil ikke så slemt. "Jeg tro på at det ikke er der har gavn af betydningen af navnet men nogen har men det behøver ikke være dig selv " Emilia så på hende og smilede da et lille grin forlod hendes læber, dog forsvandt hendes smil da Joy spurgt hvorfor hun var smuttet her ud, hun viste ikke helt hvad hun skulle svare på det. " Jeg tro vel bare jeg havde brug for at komme lidt væk fra skolen, hvilke fag har du enlig? " Hun ville gerne dreje emnet over på noget andet som hun havde et håb om ikke ville gør den forkerte vej.