Mischief

Musikken var høj, bassen pumpede og utallige drinks blev skubbet frem og tilbage på bordene. Vinden var lun, smøg sig ind ad alle åbninger og sørgede for, at folk kunne trække vejret i den tætpakkede atmosfære. Ham og hans fodboldhold var i færd med at fejre en kamp de havde vundet i eftermiddags – og at de derfor kunne tillade sig at drikke. Han havde efterhånden været i byen hver eneste weekend, siden hans ekskæreste døde. Alkoholen pulserede rundt i kroppen på ham, og han omfavnede den befriende følelse. Det var som om, at man glemte ens virkelige liv og kunne leve fokuseret i nuet. Han havde mest af alt lyst til at gå på eventyr, uden at se sig tilbage. Som tiden gik, var de kun tre af dem tilbage, stående ved en tilfældig bar i Gaia, hvorefter en af drengene bestilte en omgang tequila shots. Dean tog et shot, og efter et par samtaler om fodbold og piger, valgte han at gå udenfor. En luftforandring var veltrængt.

Dean trådte ud i den kølige luft med en drink i hånden. Han gik langsomt ned ad gaden, og fandt sin telefon frem i lommen, for at besvare en besked han havde modtaget tidligere på aftenen. Idet han tjekkede sin mobil, ramte han direkte ind i en pige og Dean havde nær havde spildt den blålige væske udover hende. Hans blik betragtede hendes tøj, for at være sikker på intet var spildt. Heldet var med ham. ”I’m sorry, I didn’t see where I was walking” sagde han og vendte de nøddebrune øjne ind i hendes. Selvom han selv synes han havde gået meget langsomt, havde den lille distraktion fra sin mobil været nok til at gå ind i en fremmed. Hvis hun var beruset, ville hun måske være ligegyldig, og fortsætte sin gang i den retning hun havde i sinde.

Han lagde telefonen tilbage i sin bukselomme, som han betragtede pigens tøj og udseende. Hun virkede en smule yngre end ham, men det kunne selvfølgelig også bare være hendes lave højde som fik ham til at tænke dette. Ligeledes kunne han ikke udpege hendes duft, hvilket enten betød at han ikke havde mødt hendes race før, eller at hun var en blanding.
Det tog et par sekunder, før det gik op for ham hvad hun havde sagt. Han havde ærlig talt regnet med at hun ville blive irriteret eller ligeglad over hans handling og derfor overraskede hendes ord ham. Et lille smil trak sig langsomt op i hans mundvige. Hun virkede meget livlig og interessant, så det kunne vel ikke skade at ville være tæt på hende. På trods af at hans berøring ikke var tilsigtet.
Idet hun spurgte efter, om han ville købe en drink, lagde han sit hoved på skrå. Han var ikke i tvivl om at hun var gammel nok til at drikke, for hvad lavede hun ellers i byen en lørdag aften? Det undrede ham dog hvorfor hun var alene – men det samme kunne man jo sige om ham selv. ”Yes. I could,” sagde han og overvejede om han burde gøre det, eller om han i stedet skulle gå tilbage til sine venner. Der var dog noget ved hende, som gjorde at han ønskede at lære hende bedre at kende. Med det indtryk hun allerede havde givet ham, vidste han at hun ikke var en kedelig pige at være i selskab med.  
Han vendte blikket mod bygningerne og spottede en bar lidt længere henne. Normalt ville han spørge, hvad hun godt kunne lide at drikke, men han kendte hende ikke – så han begyndte at gå hen imod det første og bedste sted. ”Do you go to school? I haven’t seen you at the Academy,” sagde han, og vendte kortvarigt blikket mod hende. Han havde efterhånden set de fleste ansigter på akademiet, men det kunne være hun havde forbigået ham.

Han så på sin halvfyldte drink i hånden, for derefter at bunde den og smide plastikkoppen væk i en nærliggende skraldespand. De trådte ind på den nærmeste bar, og der var godt fyldt op, så han berørte et par mennesker på vejen hen til baren. Det bekræftede blot hans første tanke. Hun var yngre end ham selv og ville først starte på akademiet næste semester eller om et år. Han satte sig på en barstol ved siden af hende, og fik øjenkontakt med bartenderen. Det var heller ikke fordi han havde været sikker på de fag han valgte, men havde altid leget med tanken om at blive læge – så biologi og kemi virkede oplagt. Matematik havde han allerede lært igennem sin ungdom. Hvis han ikke beholdt denne interesse, ville han sandsynligvis ende med at arbejde i forretningsverdenen eller politiet. Men intet ved hans fremtid var sikkert.

Som bartenderen nærmede sig, bestilte han en øl, før han trak et en 10 pund seddel ud af hans pung og betalte for begge deres drinks. Det undrede ham dog alligevel at hun sov på skolen. ”How come you sleep at the academy then?” spurgte han og vendte atter blikket mod den fremmede pige. Følelsen af at blive fanget var velkendt – eller i hvert fald følelsen af at der skulle ske noget nyt. Han hadede kedelige rutiner. ”I understand. I myself hate dull routines, but I try to go out and experience as much as possible. If you ever want to do anything crazy, I’m your guy,” sagde han, med et lille smil på læben, mens han hurtigt fik serveret sin øl foran ham.
Han var den type person som altid var nede med hvad end hans venner havde planlagt. Han sagde sjældent nej til at opleve noget nyt eller møde andre mennesker. ”I just started at the academy last summer,” sagde han og synes det var imponerende, at hun kunne tyde det spanske i hans accent. Mon han nogensinde kom af med den, på trods af at hans bedsteforældres var britiske. ”I’m originally from the Northern part of Spain,” forklarede han yderligere. Og ja, hun lød meget amerikansk, men der vel personer overalt i verdenen som kom til Athena for at studere. Måske en amerikaner kendte det spanske sprog bedre? Briterne havde oftest ingen idé, hvis han sagde et par ord på sit modersmål. Selvfølgelig havde han også sine egne grunde til at vælge at studere netop her, hvoraf størstedelen af grunden var hans ekskæreste og det faktum at hans mor havde gået der. ”When did you come to Gaia?” spurgte han interesseret, og løftede hans ølkrus op til munden for at smage den kolde væske.

Det var vel forståeligt nok. Han var virkelig glad for at hans far boede så langt væk – hvis han havde en eneste idé om alt det Dean lavede udover at studere, ville han sende ham direkte hjem uden tøven. Idet hun forklarede det med at være udenfor, var han endnu mere sikker på at han kendte til hendes følelse. Han havde samme intuition – men det var også naturligt taget i betragtning af, at han var varulv. Han var næsten aldrig på sit værelse på akademiet, medmindre det virkelig var nødvendigt. ”I feel the same way – but I guess most werwolves do,” svarede han. Han gik ikke ud fra, at nogen overhørte deres samtale, og han vidste allerede hun ikke var menneske, så der var umiddelbart intet risikabelt ved at afsløre dette. Hans blik studerede hendes ansigt, som han undrede sig over hvad hun var. Han ville nok finde ud af det før eller siden.

Han trak overrasket op i brynene da hun begyndte at snakke spansk og måtte indrømme at det lød meget naturligt. Han havde ikke mødt en eneste sjæl som snakkede spansk endnu. ”Entonces, ambos estamos de acuerdo en que el español es el idioma más romántico? (So, do we both agree that Spanish is the most romantic language?)” sagde han og blinkede drilsk til hende, hun havde trods alt startet flirteriet, da de stødte ind i hinanden og ifølge ham selv, lød britisk engelsk virkelig mærkeligt i mange sammenhænge. Men det kunne være han ville vænne sig mere til det som årene gik.

Han nikkede, da hun sagde hun flyttede hertil med sin far efter hendes forældre splittede op. Han behøvede sågar heller ikke at spørge mere ind til det. De ville nok se mere til hinanden, så snart hun startede på akademiet. Han tog endnu en slurk af sin øl. Han kendte ikke engang pigens navn, og hun havde allerede noget i tankerne. ”What do you have in mind?” det var ikke sikkert hun ville svare præcist på dette, men han kunne nærmest mærke adrenalinen der bad til, at det var noget vildt eller nyt. Han vidste trods alt ikke hvordan hun havde fortolket hans ord.

Hendes element var måske blandet, hvilket ville forklare hvorfor han ikke kunne udpege hendes race. Han behøvede dog ikke at spørge ind til hendes race, idet det sikkert ikke sagde så meget om hendes personlighed, når det kom til stykket. Med sin evne havde han følt alt fra vrede, sorg og kærlighed i selv de mørkeste væsener. Han trak op i sine mundviger, som hun besvarede hans spørgsmål på spansk. Hun var enig med at det lød meget sensuelt. Men det skulle de vel også tænke, nu når de begge stammede helt eller delvist fra et spansktalende land. Som hun bundede sin martini, gjorde Dean hende efter og bundede sin øl.

Den bedste udsigt i Gaia? Det lød fristende. Dean havde ikke rigtig bevæget sig langt væk fra centrum, det vil sige gågaden og de forskellige barer samt natklubber. Han ville dog rigtig gerne se mere til byen, og det lød til pigen kendte en del til Gaia. ”That sounds fun,” sagde han, men kunne ikke undvære at sende hende et lidt mistroisk blik. Han var ikke sikker på hvad hun ville gøre, men en ting var sikkert – de skulle op i højden. Hurtigt derefter, blev hans hånd grebet af pigen og han fulgtes med hende ud i baggården. Det var helt sikkert ikke det han havde forventet. Der var jo ingen vej at gå herfra? Eller det troede han – lige indtil pigen sprang op på væggen og klatrede op på taget. *Jesus christ* tænkte han, og hævede imponeret sit øjenbryn. ”You’re insane,” råbte han op til hende. Dean var normalt i rigtig god form, da han trods alt trænede 5 gange om ugen, men parkour var ikke en disciplin han havde prøvet før. Han huskede på hendes bevægelser og gjorde kunsten efter. Han løb op mod væggen, for at klatre op af den – akkurat som hun. De fleste personer ville være bange for at hoppe fra tag til tag, men det var de færreste som turde at gøre det. Frygt var naturligt, i og med at der var en chance for at dø. Men denne chance var ret lille og Dean kunne trods alt heale sig selv, så hvorfor ikke tage chancen? ”Not at all,” sagde han med en tydelig ironi i stemmen. Taget i betragtning af, at han havde fået et par drinks, var dette nok det sidste han burde gøre. Han løb ligeledes mod enden af bygningen og sprang over til det andet tag. Adrenalinen pumpede rundt i kroppen, hvilket fik en glad følelse frem i ham. Enhver anden ville have synes hun var farlig, sindssyg og impulsiv, men Dean synes det var langt mere foretrukken at være her, end at kede sig et hvilken som helst andet sted.

Dean nåede dårligt nok at komme sig over det faktum, at han stod ovenpå en bygnings tag, før pigen let sprang videre til det næste. Han fulgte hendes løb, men overhalede hende aldrig. Pigen var utrolig smidig og hurtig, som hun løb foran ham. Han nød vinden imod sin hud og havde aldrig følt sig så fri i en by før. Hun stoppede op, formentligt for at han kunne nå at indhente hende. En lille smule mere? Han synes allerede de havde løbet en del. Hans hjerte bankede hurtigere, som han satte farten op og fulgte efter  hende mod kirketårnet. Han stod oppe på taget og betragtede hendes rullefald ned mod jorden. Han var sikker på, at han ville brække noget hvis han gjorde det samme. Heldigvis var det en lejlighedsbygning, så der var en lille brandtrappe som han valgte at gå ned af i stedet. ”You are truly insane,” sagde han stakåndet og sendte hende et kortvarigt blik, for derefter at se mod tårnet. Dels fordi hun havde sprunget ned fra bygningen og dels fordi hun nu antydede, at de skulle klatre op af et meget højt kirketårn. *I can’t believe I’m doing this* tænkte han håbløst, mens han fulgte efter hende til kanten af tårnet og begyndte at klatre op. Han var ikke ligefrem lille, så det var rimelig svært at kopiere hendes bevægelser og han måtte nød til at bruge meget af sin styrke for at undgå at falde ned. Han tog imod hendes hånd, som hjælp til at nå det sidste stykke. Han satte sig ved siden af hende og åndede ud, mens hans hjerte bankede hurtigt i hans bryst. Blikket var rettet mod udsigten og han måtte indrømme, at hun nok havde ret. Da hans vejrtrækning blev roligere, kommenterede han på udsigten. ”I never thought a city could look so beautiful.” Han havde altid kun synes naturen var smuk, men på toppen af tårnet, var der hverken larm eller forurening - eller noget andet som han hadede ved byen. Hun havde måske ret. Der foregik mange ting igennem natten, som aldrig var foregået om dagen. ”So what do you do, when you don’t go rooftop jumping?” han vendte blikket mod hende og var oprigtig interesseret. Cat? Det var egentlig meget passende, eftersom hun på mange måde kunne fremstå som en skyggefuld kat. Dean var det modsatte – en ulv. ”It’s nice to meet you, Cat,” smilede han og så atter ud mod byens mange lys og kendetegn. ”I’m Dean,” præsenterede han, og tog endnu en dyb indånding af den friske luft.

”That makes me the reckless guy, who’ll follow a stranger anywhere,” sagde han som om det var åbenlyst. Han lagde ikke skjul på, at han selv var meget dumdristig, ellers havde han ganske rigtigt ikke fulgt efter hende. Han var meget eventyrlysten af natur, hvilket blot blev forstærket af hans unge alder, som hungrede efter at se og opleve alt som verdenen havde at byde på. ”Does your mother live in Gaia?” spurgte han, da han var gået ud fra at hun måske stadig boede i Amerika, siden hun kun var flyttet hertil med sin far. ”When is the last time you’ve seen her?” tilføjede han, og håbede ikke han stak for meget til hendes liv. Han havde jo selv problemer med sin egen familie.
”Yeah I’m pretty much always outside, unless I absolutely have to study. Wether it’s camping, swimming or hunting. I also spend a lot of time working out,” det var mere eller mindre det han bedst kunne lide at lave. På det seneste havde han også været meget i byen og feste, men der var mere på grund af alkoholens virkning. Den fik ham til at glemme sin smerte for et par timer hver weekend. Det var ikke så smart, da han i højere grad burde prioritere sit studie eller at få et arbejde. Han vendte sine brune øjne mod hende, da hun hev en pung op af lommen. Den lignede hans læderpung på en prik. ”I don’t believe this,” sagde han forbløffet. Det var det sidste han havde forventet af hende, måske ikke så meget fra førstehåndsindtrykket, men nærmere den måde hun havde behandlet ham på og vist en interesse i at lære ham at kende. Han tog imod pungen og placerede den atter i sin baglomme. ”I’m not even rich, if that’s what you thought,” han kørte opgivende en hånd op til hans hårgrænse, for at støtte sit hoved. ”I really shouldn’t be hanging out with a girl like you,” sagde det rationelle i ham. Hvoraf den største grund var, at han i forvejen brød skolens regler og ikke havde behov for en partner in crime, så han endte i endnu flere problemer. På den anden side, kendte han hende ikke godt nok til at vide hvad dette betød for deres forhold og om de overhovedet ville se hinanden igen.

Dean nikkede blot til hendes forklaring. Seks år var rigtig mange år, hvis man kun havde holdt kontakten via. breve. Han havde altid ønsket sig en mor, specielt med den vold og ufølsomhed han havde modtaget fra sin far. Han havde et mål om at gøre Dean til en rigtig barsk og stærk ulv – til en alfa ligesom ham selv. Han rystede tankerne om sin egen familie ud af hovedet, mens han koncentrerede sig om Cat. ”I hope you find her,” sagde han og lænede sig selv tilbage på taget for at iagttage himlen. Hendes forklaring var tvivlsom, men ikke desto mindre var det ikke magi-skills hun mente. ”When would you need those skills?” hun levede jo ikke på gaden, og hun havde også indrømmet, at det ikke var for at få penge. Havde hun mon skulle bruge denne evne før? Han troede ikke rigtig på det. Umiddelbart virkede det mere sandsynligt at hun var kleptoman, for ellers ville man stjæle på det grundlag at blive rigere.

Dean kunne ikke undgå at smile til hendes indrømmelse om, at hun kunne lide ham. Hvordan skulle han ellers have reageret? Blev han vred på hende, kunne hun jo bare skubbe ham ned fra taget. Det var ikke just stedet at blive vred på nogen. ”Well, maybe I would’ve reacted differently if it wasn’t for the fact that I’m trapped here.” Det ville helt sikkert tage ham længere tid at klatre ned igen. Han vendte sit hoved for at kigge på Cat, mens et lille smil kom til syne på hans læber. Den anden grund var vel, at han var lidt ligegyldig for om folk tog hans ting – det var mere princippet i, at det var forkert at stjæle der nagede ham. Eller hvis nogen tog noget der havde følelsesmæssige betydning. ”Don’t get me wrong. I want to hang out with you, but I shouldn’t… You’re trouble” sagde han så, men vidste ikke om det gav mening for hende. ”One of us could’ve died climbing up here,” sagde han, for at tydeliggøre sin pointe. Han rettede blikket op mod stjernehimlen, men stjernerne var meget utydelige på grund af skydækket, så der var kun et par enkelte som lyste klart.

Han lænede sit hoved en smule på skrå, da hun forklarede at hun øvede sig i at være snedig. Det gav stadig ikke mening for ham, men det var vel også fordi han var en frembrusende person og når han var stille og snedig, var det for at jage i naturen – ikke i byen. Han så på hende, som hun gav ham den mulighed, at hun levede på gaden. Han vidste dog også at hun ikke mente det, og dermed havde talt sandt første gang. Så meget af en intuition havde han da. ”Nah, you smell too nice for an orphan,” sagde han og trak op i et lille smil. Han vidste hun løj, for hvorfor skulle hun ellers havde opfundet alt det om hendes mor og far. Desuden havde han lugtet hjemløse før, så han var ret sikker i sin konklusion.

”Don’t be rough on yourself. You’ve got me,” sagde han og kiggede ind i hendes øjne. Naturligvis havde de stadig meget at lære om hinanden, men han kunne lide Cat og ønskede bestemt ikke, at dette skulle være en engangs-ting. Måske bortset fra at hoppe fra bygning til bygning – det behøvede han vist ikke at opleve igen. Lige siden hans ekskæreste døde, havde han ikke haft et tæt forhold til nogen i England. Alle hans nuværende bekendtskaber og forhold var overfladiske, så muligheden for at bygge noget mere fortroligt op med Cat, lød ikke så dårligt. ”Oh really?” smilede han, og trak op i sit øjenbryn, som hun påstod, at hun ikke ville lade ham dø så nemt. Der var egentlig også meget der skulle til, før han kunne dø, men han havde ikke ligefrem lyst til at opleve smerten ved næsten at dø. ”Well that makes me feel better,” han betragtede atter himlen og månens fase. Det var kun en god ting, at hun var for stædig til at dø. Det vidnede om en livsglæde og et gåpåmod som han værdsatte ved en person.

Han havde ikke rigtig følt kulden, på grund af adrenalinen, motionen og alkoholen i blodet, men heroppe var vinden koldere, hvilket gjorde at han måtte give hende ret. Det var for koldt at blive. ”That sounds great,” derudover sagde han aldrig nej til mad. ”It’s the least you can do after stealing from me,” tilføjede han, da hun tilbød at betale for det. De ville sikkert finde et billigt fastfood-sted alligevel, for andet havde nok ikke åbent på dette tidspunkt. Da han var yderst, bevægede han sig langsomt hen til kanten som de kom fra, og begyndte at klatre ned, mens han hele tiden orienterede sig nedenunder sig, for at se hvor han kunne træde.
Idet han var nået ned på den faste asfalt på jorden, åndede han lettet ud og ventede på Cat. ”I could really eat some fries,” smilede han til hende, idet han lugtede en eller andens friture fra hvor de stod. Han vendte om på hælen og satte ellers kurs mod det madsted han havde fået færten af.

Han kiggede blot på hende og smilede bredere, idet hun grinte af hans ord. Han kunne helt sikkert sige noget pænere om hende og mon ikke hun havde fået et par komplimenter tidligere på aften. En ung, smuk pige alene i byen fik sikkert hurtigt opmærksomhed fra hankønnet.

Som de gik på gaden, løftede han sin venstre arm, for at se på sit armbåndsur. I det mindste havde hun ikke også stjålet dette. Tiden var fløjet af sted, men de skulle vel begge to til akademiet når natten var omme? Medmindre hun tog hjem til sin far i Gaia. Han kiggede nedad hende, som hun sagde hun kunne spise en hel ko. Han elskede naturligvis kød og kunne bestemt spise meget af det – men det var meget sjovere når en lille pige som Cat benyttede denne talemåde. Han vendte atter blikket fremadrettet, som han overvejede hvad han skulle svare. Sagde amerikaneren, som var en blandet race, at det var mærkeligt en varulv kom fra Spanien? Ville hun høre hvorfor han kom hertil? ”I think there’s werewolves everywhere, we were about 47 in my pack” men han skulle ikke vide sig sikker, så meget havde han heller ikke lyttet efter når de ældre varulve fortalte om deres historie. ”I’m a pureblood werewolf and my dad is alpha for the pack,” han vidste ikke om han skulle fortælle mere, men han kunne vel ligeså godt åbne sig op og fortælle en af grundene til at han flyttede. Den anden grund ville han ikke komme ind på. ”My mum’s side is British, so they knew about Athena and wanted me to go here. To give me the opportunity to become whatever I wanted to,” det var ingen hemmelighed, at uddannelse var vejen frem, hvis man gerne ville have mange muligheder indenfor karrierens verden. I hvert fald havde hans far en idé om at han skulle blive læge, advokat eller direktør i en virksomhed. Dermed ikke sagt at mange i hans pack var utrolig skeptiske overfor at han flyttede. De resterende troede måske, han ville vende tilbage efter sin uddannelse – men det var Dean ikke så sikker på. Han prøvede dog så vidt som muligt at holde kontakten igennem breve og havde planer om at besøge dem til sommer. ”I can’t distinguish your scent, however. What are you?” spurgte han direkte, for selvom han havde en vag idé, så var det sikkert forkert alligevel. Det hjalp heller ikke på det, at han ikke havde mødt mange af de væsener der eksisterede.

Han fortsatte ned af et par gader, indtil de nåede en lille fastfood restaurant. Han trådte ind ad fordøren og gik op til disken for at bestille pomfritter og en milkshake til sig selv, hvorefter han sendte et blik mod Cat. Efter hun havde bestilt og de havde modtaget maden, satte han sig ned ved at af bordene ved væggen og smagte på en af hans pomfritter.

Han trak overrasket op i brynene, da hun sagde hun var en hybrid mellem heks og vampyr. Mest på grund af vampyrdelen. Hele sin ungdom havde han fået kastet fordomme i hovedet om de følelsesløse vampyrer. Det var vel konsekvensen af at have levet isoleret med varulve. De havde sågar historier om at have dræbt vampyrer, som om det var noget at være stolt af. Derfor valgte han bevidst at spørge ind til hendes hekse-side. ”A seer? As in predicting the future?” spurgte han nysgerrigt, i et forsøg på at finde ud af om hun havde denne evne, eller i hvert fald en magisk viden omkring dette. Han trak på skuldrene da hun kaldte hende selv mærkelig. ”I’ve met weirder combinations,” det var ikke engang løgn. Han havde hørt om en vampyr/varulv blanding – der kunne man tale om ikke at høre til. Det samme gjaldt for en blanding af tre racer eller flere. Dette ændrede selvfølgelig ikke på det faktum, at hun stadig havde denne følelse.

Dean kunne ikke holde et smil tilbage, da han hørte hendes ordre. ”I’m starting to think you actually could eat a whole cow,” kommenterede han, som de nærmede sig deres bord. Han prøvede at lade vær med at stirre på hende spise sin burger. Han havde aldrig mødt en pige på hendes alder som kunne spise så meget. Hun forklarede dog rimelig hurtigt hvorfor hun var nødt til at spise mere. ”That makes sense,” han smagte på sin chokolademilkshake og spiste et par stykke af de saltede fritter. Han kunne slet ikke forestille sig at give afkald på mad, og kun leve af noget som blod. Han vendte blikket mod hendes hud, som hun trak sin bluse til side. ”How does that work anyway? Is it some kind of weird love magic?” spurgte han oprigtig interesseret. Han havde aldrig forstået konceptet, da det mest af alt mindede om et tvangsægteskab, men så alligevel ikke – fordi at man åbenbart havde følelser for hinanden, som kunne udvikles til et specielt bånd. Det var vel kun en god ting hun ikke havde et mærke, for så kunne hun frit lære om kærligheden blandt dem hun havde lyst til. Det med hjertet behøvede hun ikke at nævne, ”Yeah. I heard your heartbeat” det havde været nemt for ham at høre, da de sad i stilhed oppe på kirketårnet. Det var nok også derfor det havde overrasket ham, at hun var halv vampyr. Hendes far ville sikkert slå hende ihjel, for at hænge ud med en varulv. Men man kunne selvfølgelig aldrig vide. Siden han kom til Gaia, havde han lært at se bort fra fordommene og møde nye personer med et åbent sind – ligegyldig for deres race.

Han tog hendes svar, som at Cat ikke selv havde arvet denne evne og derfor ikke vidste så meget til hvordan spådom fungerede. Det måtte være utrolig værdifuldt, men også svært at håndtere, da fremtiden konstant ændrede sig ved den mindste ændring i nutiden. Hun vidste tydeligvis ikke noget om hvordan magemærket virkede, så Dean’s formodning om at hun kendte til en del andre hekse var forkert. ”I’m sorry, I just thought you belonged in a coven or something,” indrømmede han, men vidste godt det var dumt at antyde, eftersom hun var en blanding og ikke rigtig følte hun hørte til det ene elle andet sted.
”Have you traveled to other countries than England and the United States?” spurgte han for at ændre emnet. Han havde altid haft lyst til at se hele verdenen og opleve en masse i den forbindelse og Cat virkede som typen der delte samme interesse. Det at rejse var mest af alt noget nyt og anderledes i forhold til ens hverdag. Han skulle bare lige tjene en masse penge først – vel og mærke.

Han trak en anelse op i mundvigene, da hun fik smurt dressing på sin næse og kind. ”Well vampires and werewolves don’t really get along, so I’m sure it’s just because your dad didn’t introduce you to us,” det gav vel god mening, at hendes far ikke havde et tæt forhold til varulve og hun ikke var vokset op iblandt dem som barn. Det kunne selvfølgelig også være af andre grunde. Han havde jo selv først mødt andre væsener, da han ankom til Gaia. ”You’ve still got some sauce on your nose,” pointerede han, efter hun slikkede det af på kinden. Han ville i hvert fald selv vide det, hvis det var ham som havde dressing i ansigtet. Han sendte hende et venligt smil, før han drak mere af sin milkshake.

Det overraskede ham ikke, at hun kun var 16, på trods af at han havde gættet på hun var et år ældre. Ærlig talt havde han også selv begyndt at drikke før loven tillod det. ”And I could get you arrested for stealing my wallet,” sagde han til sit forsvar. Begge deres påstande ville være svære at bevise i praksis og eftersom hun selv havde lyst til at drikke, var det vel ligegyldigt. ”Besides you didn’t seem to mind me buying you drinks,” påpegede han med et glimt i øjet og spiste et par pommes frites.

Han trak overrasket op i brynet. Han anede ikke at hekse havde denne attitude imod en seer, så det var vel klart at de ikke ville tillade en som Cat, der ikke var en fuldblodsheks. ”I had no idea,” mumlede han og rørte en smule rundt i sin milkshake med sit sugerør. Han nikkede til hendes svar. Så var det vel første gang hun havde besøgt Europa. Han trak op i mundvigene da hun spurgte om de rejste alene eller kun i packs. ”Actually moving here was the first time I traveled anywhere other than the Northeren part of Spain,” han havde mest af alt udforsket skovene i Asturias og sin hjemby Oviedo. ”Also packs usually stick to their territory,” tilføjede han som svar til hendes kommentar. Selv hvis varulve rejste, var det formentligt sjældent at de rejste alene i lang tid ad gangen. De fleste varulve havde det bedst med at være omringet af nogen de kendte. ”But I dream to explore the world someday. I just need to earn a ton of money first,” sagde han og åndede tungt ud. Det var ikke nemt at være fattig, når man havde et utal af drømme. Han spiste et par fritter, som han overvejede hvilket sted i verdenen han ville se først. Det gav mening, at de havde holdt sig for sig selv. Der var heller ikke andre overnaturlige, da han voksede op i Oviedo. Så vidt han vidste.
Idet Cat fik øje på dressingen på hendes næse, løftede Dean sin håndryg op til munden og grinte lavmælt. Han nød virkelig hendes selskab. Han kunne ikke huske sidste gang han havde haft det så afslappet og sjovt med nogen person.

”Hey” sagde han modstridende, som hun kastede en pommes frites på ham. ”I’m no snitch! I’m just going to drag you down with me, if you ever tell on me” forklarede han, mens det største smil bredte sig på hans læber. Det var i hvert fald det han havde ment ved at pointere hendes tyveri. ”The drinking age for buying strong drinks is eighteen, for your information” selvom hun fyldte 17, skulle hun vel stadig vente et helt år mere før hun selv kunne købe stærk alkohol. Han var selv taget i byen på hans 18 års for at fejre dette. ”I’m turning nineteen next month, so you should listen to the old and wise” sagde han drilsk og drak mere af sin milkshake. ”Which means I should probably follow you home to keep you safe” han spiste de sidste pommes frites, før han krøllede papiret sammen og smed det ud i skraldespanden bag ham. Det ville ikke overraske ham, hvis Cat sagde hun kunne klare sig selv, men han håbede på at hun ville tage imod hans tilbud.