I´m not jelaous... you are!

Påklædning og udseende

Elijah havde brugt meget tid på teateret, og han havde kun haft tid til at skrive et par gange om dagen og han følte sig en smule skyldig for det. Dog vidste Tidus vel også hvad han havde gået ind i, for hvor mange gange havde han ikke fortalt om hvor meget tid hans arbejde tog væk fra ham. Det var her Stellan var kommet ind i billedet, en sød svensk mand der var begyndt at komme ofte forbi teateret. Elijah var blind for mandens flirten, men Stellan virkede bare venlig. Stellan havde hjulpet lidt med nogle småting, men han nægtede at tage imod betaling for noget. Elijah lo og sukkede opgivende, dog gemte han pengene væk i sin egen lomme i stedet. Den blonde svensker rakte ud og rørte ved brunettens kind, men det havde Elijah venligt afvist, dog ville Tidus komme ind i det øjeblik hvor Stellan havde gjort det. Elijah så mod Tidus som han hørte sit navn, og hele hans ansigt lyste op. Hvad ville han ikke gøre for at kysse manden nu og her, holde ham tæt og hviske hvor meget han havde savnet ham. Dog forsøgte brunetten at holde en hvis professionalisme over sig når han befandt sig på sin arbejdsplads. ”Hi,” sagde han varmt.

Svenskeren vendte sig mod Tidus, og de to banshee’er stod nu og så hinanden i øjnene. Stellan trådte frem og lagde en arm om Elijahs skuldre, som han undersøgte blondinen foran ham. ”And who are you?” sagde Stellan med et charmerende smil på læben som han holdte sin arm om Elijahs skulder. Elijah lo stille og fjernede Stellans arm og trådte et skridt væk. ”Tidus, this is Stellan – Stellan meet Tidus,” sagde Elijah og introducerede de to blondiner for hinanden.

Elijah kunne se Tidus ikke brød sig om hvad det var Stellan gjorde. Det stod vel skrevet i ansigtet på blondinen han havde brugt så meget tid med. Han kunne ikke holde et grin tilbage som Stellan slyngede ord ud mod Tidus, før Elijah overhovedet kunne nå at introducere dem for hinanden. Dog fik han hurtigt nævnt deres navne for hinanden. Stellan vippede hovedet på skrå som han observerede den anden banshee, for det var vel tydeligt at se at den anden blondine have et temperament. ”I’m here mostly for pleasure,” sagde han høfligt og rakte ellers sin hånd høfligt mod Tidus som en hilsen. ”Nice to meet yet another banshee in this town,” sagde han med et glimt i øjet.

Elijah sukkede opgivende, for han kunne vel godt se hvordan det så ud for Tidus. Han stod og snakkede med en blondine med blå øjne, en accent og så var han oven i købet samme race som Tidus var. Han bed sig i læben og havde lyst til at hive Tidus ind til sig og kysse ham, fortælle ham hvor meget han havde savnet ham. Og ikke mindst hvor meget Elijah havde tænkt på ham, men det var svært når Stellan stod ved dem. ”Stellan, we can catch up tomorrow, alright? I think I’d like some time to catch up with Tidus,” sagde Elijah venligt. Derpå samlede Elijah sin taske op fra gulvet hvor han havde stået og gik mod udgangen. ”What do you feel like for lunch? And would you be free to spend the rest of the day together?” spurgte Elijah med et drilsk smil.

Stellan lo blot af Tidus’ kommentar, men vendte derpå sit blik mod Elijah. Hans blå øjne der lignede havet skinnede nærmest som han kiggede på brunetten. Dog blev svenskeren ikke sur over Elijahs ord, men nikkede forstående. Han vinkede roligt farvel som han selv ville bevæge sig ned i byen. Hvem vidste hvad dagen havde at bringe?

Elijah gik med Tidus som de forlod teateret og han nød at blondinen gik tættere på ham. Han kunne mærke hver celle i hans krop fortælle ham hvor meget han havde savnet den fyr der nu gik tættere på ham. For at være ærlig havde han lyst til at ligge armen om ham, men selvom Gaia var en by hvor folk ofte accepterede seksualitet, så var det ikke noget Elijah vidste om han var klar til at vise andre. I stedet nød han følelsen af hvordan hans hjerte bankede hurtigere så snart han var sammen med blondinen. De havde ikke set hinanden siden de var kommet hjem, og han havde savnet Tidus utrolig meget. Der var en del af ham der havde haft lyst til at smide arbejdet væk og drukne sig i de følelser han følte så snart han tænkte på blondinen ved hans side. Ordene der flød fra blondinens mund fik Elijah til at smile. ”American and greasy? I thought we were talking about getting food first and not just let me jump on you right now?” spurgte Elijah med en lavmælt og drilsk stemme. Han kunne vel ikke benægte at han havde haft tanken og ikke mindst lysten. Tidus der forsatte med at tale var rart. Det var dejligt at se at tingene ikke havde ændret sig, bare fordi de nu var hjemme og ikke i et fremmed land. den entusiastiske måde blondinen sagde ja på fik en lille latter fra brunetten.

Inde på dineren var der ved at blive fyldt op af mennesker. Det var jo trods alt midt på dagen og Elijah så sig lidt om. Tidus’ spørgsmål fik ham til at trække lidt på skuldrene. På den ene side ville offentligheden være et fint sted at være, og det var jo ikke fordi folk ville overhøre deres samtaler. På den anden side kunne de vel tale mere frit hjemme ved en af dem, og Elijah boede ikke så langt derfra, så maden kunne umuligt nå at blive kold. ”How about we do take out? I live not far from here, and both love birds are at work,” sagde han med et smil på læben.

Elijah lo lidt for det tog tydeligvis lidt for blondinen at fange hans lille joke, men det gjorde bare at han havde lyst til at være tættere på Tidus. Det lille puf sendte små signaler gennem hans krop og han kunne knap nok holde det ud, for han havde savnet det for meget. Så meget at det kunne være helt skræmmende for brunetten at indrømme det. ”Japanese and stylish? Now that’s something I never would have thought about you,” sagde Elijah med et skævt smil. Mennesket tog gladelig imod menukortet og smilede over bansheens ord. Var det muligt bare at glemme omverdenen bare en smule så han kunne presse sig tæt mod den anden mand? Nej, det var han for bange for, så i stedet så han ned i menukortet som han bed sig i læben. Tidus’ ord fik ham til at se op og vende hovedet let på skrå. Han havde mødt Cassandra? Hold da op, nu begyndte hans hjerte først at banke hurtigt. Havde hun mon sagt noget som havde sat ham i et dårligt lys? Men værst af alt vidste hun nu hvad der havde foregået mellem de to unge mænd på deres ferie? Kort virkede rummet omkring ham til at sløre, som hans hjerte bankede for hurtigt til at han selv kunne følge med. Ordene som Tidus sagde beroligede ham ikke, så i stedet lukke han øjnene og forsøgte at trække vejret dybt og roligt. Det var nu blondinen spurgte ind til hvordan han havde haft det, og han åbnede forsigtigt øjnene. Hans blå gled over blondinens ansigt som han overvejede sine ord.

”I’ve had my ups and downs,” indrømmede Elijah og sank en klump som han vendte sit blik mod menukortet. For at være havde han ikke lyst til at fortælle om det, i hvert fald ikke ude i det åbne. ”Mostly I’ve just drowned myself in work, as it seems to get my mind off of things – but what about you?” sagde han stille, men højt nok til at Tidus ville kunne høre det med hans fantastiske hørelse. Det havde været nogle svære uger, og ikke kun på grund af det overnaturlige. Så mange tanker havde fyldt menneskets hoved og til tider havde det været svært at være der for bare tanker. Elijah var ikke typen der drog til alkohol eller noget i den stil. Hans afhængighed var hans arbejde. Havde han hans arbejde så kunne han skyde alle sine problemer til side, og det var hvad han havde gjort. Josiah havde givet sin mening om det, men Elijah ville ikke lytte, selvom mennesket ofte måtte slæbe sig hjem efter en lang dag. Men i dag var det en god dag, og det var vel også derfor han havde skrevet og spurgt Tidus om han havde tid. Mennesket ønskede ikke at den anden mand skulle se ham på de dage hvor poserne under hans øjne var så store, eller de dage hvor han var ved at falde i søvn under en samtale. Det fortjente han ikke. I stedet sendte han blondinen et varmt smil og de bestilte deres mad. Maden tog heldigvis ikke lang tid om at lave og Elijah tog gladelig imod posen og holdt nu døren for Tidus som de endnu engang kom ud på gaden.

Mennesket ledte dem op af gågaden til de nåede lejlighedskomplekset og Elijah gravede hurtigt ned i sin taske efter en nøgle og låste op til opgangen. Han boede på første sal, så turen op af trapperne var korte. Han låste let op ind til entreen der ledte videre ind i stuen. Fra stuen kunne man se over til det lille område med spisebord, som nok bedst kunne beskrives som en miniature spisestue. Fra spisestuen kom man ud i køkkenet med adgang til terrassen. ”Make yourself at home,” sagde Elijah med et smil og tog let skoene af og gik over og satte posen med mad fra sig på sofabordet. Hvis det alligevel skulle være snasket, så kunne de lige så godt spise i stuen. Derpå hev Elijah jakken af og vendte sig nu mod Tidus med et smil. Et par få skridt og han var ovre ved blondinen, og så ned på de blå øjne han havde savnet. ”Can I please kiss you?” hviskede han åndeløst. Han havde lyst til at drukne sig i Tidus’ duft og glemme omverdenen. Mærke de bløde læber som han havde drømt om siden deres ferie.

Elijah så bare ned på hånden der blev lagt ovenpå hans egen. Den varme han følte havde han savnet mere end noget andet, og det var som om han kunne tænke klart bare for et stykke tid. Tidus’ ord fik ham til at smile og se ned på deres hænder. ”I’ve missed you,” mumlede han, dog højt nok til at den anden mand kunne høre det, også uden hans banshee hørelse. Han så op på manden igen og søgte hans blå øjne, og blev bestemt ikke skuffet over at se de kiggede ind i hans. Derpå bestilte de noget mad og nåede efter kort tid lejligheden. Elijah kunne ikke lade være med at ryste lidt på hovedet af Tidus’ ord, men han var glad for at hans hjem da kunne føles velkommende. Da de stod tæt på hinanden igen mærkede han hånden mod sin kind og lænede sig lidt mod den, en lille latter undslap hans læber som han lænede sig ned og placerede sine læber mod blondinens. Det var som om hans krop reagerede af sig selv, og han kunne tydeligt mærke savnet fra Tidus’ side. Elijah lagde armene om livet på manden og hev ham ind til sig, og kunne ikke lade være med at sukke nydende før han placerede et kys mere mod mandens læber.

Mennesket kunne mærke sig hjerte hamre afsted som han endelig kunne mærke den anden mand mod sig igen. Det var forfærdeligt hvor meget han faktisk havde savnet ham, og han havde vel ikke gjort andet end at dagdrømme sig væk til dette øjeblik. Hans nætter var enten søvnløse eller fulde af mareridt, så drømmende hørte dagen til. For nu i hvert fald. Elijah vidste at hans krop og sind skulle vænne sig til det hele, men det hele virkede nemmere når han stod sammen med Tidus. Det var underligt, for Elijah havde aldrig været så tryghedssøgende før nu. ”Maybe we should eat before the food gets cold?” hviskede han mod blondinens læber. Egentlig følte han ikke trang til at spise, når han i stedet kunne bruge sin tid med den anden mand på alt andet. Lidt modvilligt slap han grebet om Tidus’ liv og så ham lidt i øjnene før han gik ud i køkkenet og hentede tallerkner. Elijah kunne mærke sin krop ryste, og før han gik ud til Tidus igen var han nød til at stille tallerknerne fra sig på køkkenbordet og køre et par hænder gennem sit hår.

Det var svært for mennesket at finde roen i kroppen og det tog ham noget tid fra han var gået ud i køkkenet til han kom tilbage i stuen med tallerknerne. Han vidste ikke hvad der var galt med ham og forsøgte bare at trække vejret roligt. Så mange følelser var igennem hans krop og det var svært at følge med i alle de tanker der fløj gennem ham. Måske havde han tilbragt sin tid meget alene på det sidste, og det var vel derfor det føltes så hårdt at skulle være social. På den anden side ville han for intet i verden have at den anden mand gik. Elijah knyttede sine næver for at få sine hænder til at lade være med at ryste, og han tog et par dybe indåndinger før han tog om tallerknerne og kom ind med stuen. Smil på læben så han på Tidus som om intet var galt, men hans indre var ved at eksplodere. Han satte sig i sofaen ved siden af manden, og søgte vel egentlig den trykke følelse han havde når han var tæt på ham. ”Thanks, it’s not much, but it’s a place to crash when you’re tired,” sagde han forsigtigt og smilede let. Kort lukkede han øjnene og sukkede. Det var svært at opretholde masken, og egentlig havde Elijah lyst til at bryde sammen, men han lod være og hjalp i stedet for Tidus med at pakke maden ud. Mennesket stak en pommes frites i munden og så over på blondinen ved sin side.

Hvorfor kunne han ikke bare sige hvordan han havde det? Hvordan han følte sin sjæl i brudstykker og hans tanker kastet ud over verdenen? Spredt for vinden. Han følte ingen appetit, han havde knap nok sovet og oven i alt det havde han arbejdet sig selv sønder og sammen. Han sank en klump og håbede at Tidus kunne tale om alt og ingenting som han plejede. Det var hvad han havde behov for. Tankestrømmen der flød fra blondinen var noget han holdt af og det kunne få hans tanker af den rundkørsel som de på nuværende tidspunkt kørte rundt i.

Elijah kunne ikke få sig selv til at se Tidus i øjnene, for det gjorde ondt. Det gjorde ondt at se Tidus bekymre sig om noget han ikke burde. Mennesket havde bildt sig selv ind at den her kamp skulle han klare selv, men blondinens ord nåede ind til ham som ingen andre kunne. Cassandra havde forsøgt sig, Josiah følte han ikke at han kunne tale med og selvom Stellan havde tilbudt sig, så havde Elijah blot skudt det fra sig. Sagt at de ikke skulle bekymre sig. Givet undskyldninger som at han bare var træt, eller at han havde for travlt til at tale om det. Han lukkede øjnene og mærkede det blide kys mod sin tinding, men det gjorde det ikke nemmere. Han åbnede sin mund men han kunne ikke få ordene ud. I stedet tog han sig til hovedet og lænede sig mod Tidus som han pressede sine øjne mere sammen.

”I’m going to be left alone,” hviskede han endelig. Det var som om en sten blev taget af hans bryst og han kunne hive noget luft ned i sine lunger endnu en gang. Han sank en klump og mærkede de kærlige kys mod sine fingre. Hver kys fik hans fingre til at snurre, og han lænede sig lidt væk og så Tidus i øjnene. ”My brother is going to be turned into a witch and live the rest of his life with Cassandra,” sagde han med en hæs stemme. Han havde lyst til at bryde grædende sammen, men det var ikke det at hans bror flyttede sammen med hans forlovede der gik ham på. Det var tanken om at hans bror ikke længere ville have meget tilfælles med ham. De havde altid været så ens på så mange måder, men det her var en rift han var bange for der skulle vokse sig større. Derudover var der vel hele udødeligheds delen over hele den samtale. Det faktum at hans bror ville forblive ung, og Elijah i sidste ende skulle dø alene.

”And you’re going to leave me at some point too – I know it, because you will keep being the same, while I grow old and die,” hviskede og rystede på hovedet som om han ikke ville tænke på det. Elijah havde aldrig været bange for at dø eller at blive gammel. Det havde været naturligt og en del af enhver menneskes liv, dog som hans verdenssyn var blevet åbnet vidste han også mere hvad dødelighed indeholdt. Tidus ville for evigt være fast frossent i dette stadie af hans liv, mens Elijah ville nå et punkt hvor blondinen ikke længere ønskede ham. Enten på grund af alder eller på grund af racen. Han bed tænderne sammen, men hans hage dirrede stadig en smule.

Elijah pressede sig ind mod Tidus og indåndede mandens duft, for det var som om det beroligede ham mere end ord. Han lagde forsigtigt armene om manden og fandt sig så underlig selvvisk. Tidus havde et evigt liv, og tanken om at han ville spilde en del af det på et dødeligt menneske gjorde blot at Elijah holdt mere af manden. De ord som Tidus sagde kunne han knap nok fokusere på, eftersom han var begravet sådan i sine tanker. ”Don’t even joke about that,” mumlede han mod mandens kraveben før hans ansigt blev løftet op. Hans øjne fandt tøvende de blå og han kunne ikke høre andet end det sidste. Tidus sagde at han var der, men hvor længe? De næste ti år? De næste tyve? Eller ville Tidus nå at blive træt af en dødelig og aldrende mand hurtigere? Dog som han mærkede mandens læber mod sine lænede han sig ind i kysset. Han vidste ikke hvordan han skulle få sine frustrationer ud, så i stedet for at trække sig væk hev han blondinen tættere på. Hans læber åbnede sig forsigtigt og hans tunge gled ud og legede lidt med Tidus’ før han hev manden ovenpå sig.

Elijah vidste ikke hvad der gik af ham, men det var vel frygten der skød rundt i hans nerver der havde besluttet denne løsning. Hvis Tidus ville ende med at forlade ham i sidste ende, ville han nyde dette øjeblik. Hans hænder kørte op i blondinens hår og han flyttede roligt Tidus’ hoved til siden som hans kys bevægede sig ned på mandens hals. Han ville drukne sig i mandens duft og glemme alle tanker. Virkeligheden gjorde ondt og han ville forsvinde væk. ”I’m sorry,” mumlede han mod mandens hals som hans hænder kørte ind under blusen på ham, hans fingre kærtegnede mandens bryst. Han var ked af at det skulle gå ud over Tidus på den her måde, og hvis manden blev utilpas eller ikke nød det ville han stoppe.

Hvis der var en ting i denne verden som Elijah havde savnet så var det den stønnende lyd der kunne undslippe blondinens hals. Han forsatte blot sine kys og sugede lokkende over mandes pulsåre – det sted der altid fik manden til at gå amok. Måske skulle Elijah bare tie stille, for Tidus virkede til at nyde det her lige så meget som ham selv, og det var også tydeligt som blondinen sagde at der ikke var nogen grund til at undskylde. Han kørte sin ene hånd fra mandens bryst og ned på hans bagdel, og derved hev Tidus tættere på sig, som Elijah let skød hoften frem så han sad mere behageligt i sofaen. Som han skulle til at placere endnu et kys mod mandens hals blev hans ansigt hevet væk, og han ramte nu i stedet de varme læber. Læberne som Elijah havde været bange for at han ville glemme følelsen af, men som han mærkede dem mod sig vidste han også præcis hvad han skulle gøre. Han åbnede forsigtigt øjnene som Tidus brød kysset – havde han mon luret hvad mennesket havde forsøgt på at skjule? Hans kommentar fik Elijah til at se lidt ned i skam. Den nervøse klukkende lyd gav ham en fornemmelse om at han havde gjort noget forkert.

”To be honest, I’d like to think of a whole meal,” hviskede han kærligt og nussede Tidus over det nederste af mandens lænd. Endnu et kys blev plantet mod hans læber, men de blev hurtigt fjernet, og han kunne ikke lade være med at give en utilfreds lyd fra sig. Hænderne mod hans mave var varme og lokkende. ”I’m not making it easy? What about you showing up and dominating Stellan away from me?” hviskede Elijah mod hans øre og hev Tidus tættere mod sit skridt. Normalt ville han have synes Tidus havde opført sig barnligt, men Elijah havde elsket at se den måde manden ovenpå ham havde krævet Elijah som hans. Det var en sjov tanke, og det havde været anderledes at se blondinen så dominerende.

Det lille gisp fik Elijah til at udånde en lille latter, men han var ikke klar på den måde som Tidus hviskede ham i øret, og den drilske måde han nappede ham i øreflippen. Han kunne godt forstå Tidus’ frustration, men det var alligevel sjovt at han var så jaloux anlagt. Selv havde Elijah aldrig set sig selv som værende jaloux, for han havde jo altid skulle dele med sin bror. Dog kunne han vel ikke komme udenom at han måske var ved at få en form for ejerfornemmelser over blondinen. Det var vel svært at lade være, når han følte sig bundet til ham. ”I liked it a little, if I’m being honest,” hviskede Elijah og mærkede kyssende mod sin hals. Han lukkede øjnene og brummede stille over følelsen af læberne mod hans hals og ikke mindst fingrene i håret. Et svagt og lidt overrasket støn fløj fra hans læber som Tidus pressede sig ned mod ham, og han mødte med Tidus’ øjne igen. Han smilede skævt over blondinens kommentar, men han tog sin hånd ud fra under blusen og kørte den op til mandens kind.

”The worst part is I can’t see the resemblance between you two,” hviskede Elijah kærligt mod mandens læber og kørte sin tommeltot over underlæben på ham. Det var sandt hvad han sagde, for Tidus havde noget over sig som han ikke kunne beskrive eller sætte en konkret finger på. ”I think I’m falling for you,” mumlede han indrømmende og så på Tidus med et skævt smil.

Elijah elskede den måde som Tidus kunne være drillende og pirrende på samme tid, og han lo lidt over sammenligningen mellem Stellan og et medlem af ABBA. Det var en sjov sammenligning, men for at være ærlig kunne han vel godt forstå den sammenligning. Svenskere var vel svenskere, tænkte Elijah til sig selv. Da Elijah havde indrømmet at han var ved at falde for blondinen over ham skar stilheden i hans hjerte. Kysset gjorde ham blot forvirret, og han kunne ikke rigtig få sig selv til at kysse igen selvom han ville. Tidus’ ord og den måde han kravlede af ham på gav ham den tomme følelse tilbage. Elijah lukkede øjnene og overvejede mulighederne, men uanset hvad han gjorde kunne han ikke forstå hvorfor Tidus ikke havde sagt noget. ”It’s okay if you don’t feel the same,” hviskede han hæst. For kort tid siden havde han været så glad for at mærke blondinen mod sin krop, men han kunne mærke sit hjerte banke af nervøsitet. Tankerne kom tilbage og han tog sig til hovedet og lænede hovedet tilbage.

”I just … I can’t think of anyone else. You fill up my daydreaming and you’ve changed something in me that I can’t explain,” hviskede han mod sine håndflader. Han rystede let på hovedet. Hans appetit var væk og han rejste sig fra sofaen og gik mod køkkenet og åbnede døren ud til terrassen. Han stillede sig ved gelænderet og forsøgte at trække vejret, men mest af alt havde han lyst til at græde. Skulle han ikke bare give efter og mærke sin krop føle den her smerte? Alligevel var der ikke nogle tårer der gled fra hans kinder, kun et tomt blik der så ned på gågaden under ham. Han var vred på sig selv, for hvorfor havde han været så dum at sige sådan noget? Elijah var et latterligt menneske og hvad ville en udødelig nogensinde kunne bruge ham til? Tankerne brugte han til at bryde sig ned med gang på gang. Han åbnede munden, men selv et råb af frustration kunne han ikke fremtvinge. Vinden var mild og kold, men han var ligeglad.

Elijah var ikke døv men hans tanker rummede så meget at han ikke engang havde opdaget at Tidus nu stod i døren. Han kunne høre det tøvende toneleje, og vendte sig om mod manden. De røde kinder og armene der var foldet over kors var en tydelig forsvarsmekanisme, men Elijah kunne ikke lade være med at finde den holdning så tydelig Tidus. Ordene gav først ikke mening, men som manden kom tættere på gik det op for ham hvad han sagde. Elijah følte sig mere dum nu end noget andet, men bevægede sig ikke før blondinen var kommet op ved siden af ham. Han sank en klump ved de sidste ord som Tidus havde sagt og tog mandens hånd i sin, som han undersøgte hans øjne. Dog kunne mennesket ikke finde nogen løgn i hvad han sagde og lænede sig blidt ned over Tidus for at lade sine læber ramme med mandens. Hans hænder kørte op og tog hans ansigt i sine hænder og placerede endnu et kys mod de efterhånden velkendte bløde læber. [color=#66cccc]”You keep calling me a bafoon, but I think you’re the bafoon right now,”[/coloe] mumlede han mod den anden mands læber. Hans hjerte var på vej til at hele efter de ord, men tankerne havde brudt ham ned allerede. Han sukkede stille og placerede sin pande mod hans som han forsøgte at stabilisere sit åndedræt.

”I’m still scared of everyone around us finding out, but when I’m close to you all I can think is ’screw them’,” mumlede han og åbnede øjnene så han kunne se ind i mandens øjne. De havde kendt hinanden i over en måned snart, og det var ikke fordi de havde planlagt at tingene skulle gå så hurtigt. Dog var det intet i forhold til det lyntog som Josiah og Cassandra var på. ”I’m tired of not letting myself enjoy you the way any other can enjoy a partner,” hviskede han. Partner var måske et ord for bindende i forhold til at de datede, men Elijah vidste ikke hvad han ellers skulle sammenligne det med. Han var træt af at han ikke kunne være typen der kunne gå ned gennem gaden med blondinen i hånden, eller snige et kys mod hans læber ude på en café. Det var hårdt at holde det hele til privaten, men det var vel det der var sikrest. Et lille suk undslap hans læber og han fjernede sin pande fra mandens, og så ham lidt undersøgende i øjnene.

”Let’s go eat our cold food, then I want to hear what you’ve been up to,” hviskede han kærligt og placerede et blidt kys mod mandens læber før de sammen gik ind for at spise.