After all this time ~ Amena

Sted: Markedet i Gaia.
Omgivelser: Disktret snak mellem sælgere og købere, forskellige dufte fra madboderne og svage lyde fra kørertøjerne i nærheden.
Tid: 14.24.
Vejr: En fin forårsdag med blå himmel, dog en anelse vind.
Emnepartner: @Amena <3
Påklædning

Påklædning
- Tøj + Sko Hun har en mørkerød kjole på Link, kjolen har en bar ryg. Hun har sorte højhælede sko på, som gør hende 8 cm højere (fra 1,70 til 1,78) Link
- Hår + Make-up + Smykker Hendes hår er flettet sammen, så det går hende til omkring numsen Link. Hun har ret simpelt og neutralt make-up på Link og hun har sort neglelak på. Hun har nogle ringe på sine fingre Link
- Accent Mix af Skotsk og Britisk
- Andet Hun er 1,70 meter høj. Hun har en taske med sig Link. Hun dækker sit magemærke til
- Tatoveringer + Piercinger Hun har en masse percinger, se udseende Piercings for hele listen. Hun har en masse tatoveringer, se udseende Tattoos for hele listen

Markedet havde altid været det perfekte sted, hvis man skulle købe små genstande eller skulle finde nips ting, og skulle man vide præcis hvor man skulle købe ind, så kunne man også finde ganske brugbarer magiske genstande. Det var derfor ikke et under, at man efterhånden ofte så den rødhårede kvinde ved markedspladsen, hvor hun så ofte snakkede nærmere med de enkelte personer, som befandt sig der. Denne gang fandt hun dog en gammel antik bog, og hvad hun kunne se, såvel som læse sig frem til, så var det første udgave af en gammel digtesamling, og endda på gælisk. Hun sagde tak til manden, efter at havde betalt ham, og begav sig derefter videre.
Dog I takt med at hun bevægede sig gennem boderne, syntes hun at have følelsen af, at der var nogen som fulgte efter hende, og i et stykke tid fortsatte hun bare videre, i håbet om at følelsen ville forsvinde. Men til sidst fik hun endelig vendt sig om, og der så hun et ansigt som hun aldrig nogensinde havde troet at skulle se igen, et der bragte samme form for sommerfugle i hendes mave, som det havde gjort første gang hun så det "Shane?" hun var stoppet op i sine bevægelser, men fandt sig selv nu gå imod ham, mens hendes hænder skælvede en smule, og hendes hjerne forsøgte at finde ud af, hvad pokker der egentlig foregik, og om hvad hun så i virkeligheden var vireligt. Det havde jo været et stykke tid siden, at de to sidst havde set hinanden.

Med ham stående foran sig, blev hun mindet om de nætter efter hun var vågnet op på hospitalet, hvordan hun havde rakt ud efter ham i søvnen, eller var vågnet op med den kolde følelse af ensomhed i sit hjerte. Hun burde havde været vant til, at dø om og om igen, og hver gang miste dem hun elskede, og dog blev det ikke nemmere med årerne, som så mange andre ting blev. I det mindste så det ikke ud til, at hun var den eneste hvor situationen havde en effekt på hende, da han også virkede som om han var påvirket af det hele, specielt ud fra hvordan han ikke rigtig kunne forme en sætning, eller pillede med lynlåsen af sin taske "I can explain everything" fik hun sagt da han spurgte hvordan det hele var muligt, spørgsmålet var bare hvor meget hun skulle fortælle ham, skulle hun give ham hele historien om, at der fandtes mange flere ting, end hvad man oprindeligt skulle tro? Eller kendte han alligevel nok til, at hun kun skulle fortælle om sig selv?
Da han forslog, at de kunne tage et sted hen og snakke, regnede hun med at hans hoved nok var fuld af spørgsmål, hvilket også var helt okay, han havde trods alt lige set hende, efter at havde troet hun var død i så mange år "Of course, this way" hun fulgte ham hen til et mere stille område, og i nærheden var der en cafe "We can go in here, it's a special place" forklarede hun, og egentlig var det blot en cafe for hekse, og feer hvor de kunne spise sammen "I never thought I would see you again, of course I'd always hoped I would" indrømmede hun, som hendes blik gled hen til ham. Hun ledte ham hen til et mere stille område, hvor der var et sofa område, og her satte hun sig ned
"So I suppose you'd want to know how I'm still alive" startede hun af med, det var nok det mest åbenlyse mysterie for den kære Shane "I was born as the one of the first children of the first born witch and the first created one, and because of this I got some of my parents abilities" forklarede hun mens hendes blå øjne var rettet imod hans mørke "When I die, I somehow get reborn a couple of hours later, so when I died after having given birth to our child, I got reborn after you have left me" hun bed sig I læben, og sænkede blikket "I never wanted to leave you"

"I've meet a lot of people over a very long life, but I always felt you were one of my greatest love" indrømmede hun uden den mindste smule tøven, de havde måske ikke været sammen I mange år, ganske vist "kun" over en periode af 3 år, men det var nok nogle af hendes yndlings år "I would sometimes think back at those times we had together" Hun smilede, som hun mindes hvordan hun ville putte sig ind imod ham, og hvordan han ville læse for hende, eller alle de gange hvor han tog billeder af hende. Men det var aldrig nemt, at skilles fra en mage, aldrig nemt når alt hun havde lyst til, var at vågne op i hans arme igen, genopleve de 3 år hun havde med ham. Hun fulgte ham med øjnene, som han bevægede rundt på sig, og dog som han lænede sig tilbage og sagde, at han skulle havde været blevet, sendte hun ham et blidt og næsten kærligt smil "You didn't know, I had always hoped to spare you from the truth, hoped that something weren't to happen" hun gav et suk fra sig, nok havde hun håbede der intet ville ske, men det havde der uheldigvis været.
Hun mødte hans blik, som han med et greb ud efter hendes hånd, hvor hun her lod ham tage den "Okay" hun blev helt bekymret, som da hun så hans mere alvorlige blik, og hvad han havde fortalt hende derefter, fik hende til at se forvirret på ham "Who's maya?" spurgte han forvirret. Hun havde trods alt været død, før hun kunne nå at holde deres barn, og hun vidste ikke deres datter var i live, eller for den sags skyld, hvilket navn hun gik under.