Det kunne godt være, at hun virkelig var genert, men hun følte sig altid hjemme når hun sang, så hun var ikke bange for at synge, selv med publikum på.
Hun så på ham, da de pludselig var dis i stedet for dus, og hun så undrende på ham, men smilede så bare over ham. Da hun begyndte at synge, var det tydeligt hvor meget hun følte sig hjemme. Hun var helt afslappet, og slet ikke nervøs eller noget imens. Heller ikke selvom nogle folk nu sad og så på hende, og lyttede med. Sangen var helt hendes egen sang.
Da hun var færdig, så hun roligt på ham, og på de andre, ikke nær så nervøs, da hun nok var blevet mere tryk.
Forumforside 