This night will change everything

Tid Det er omkring 19:30 om aftenen
Sted Emnet starter ud ved en gade, men ender op i skoven
Omgivelser Der er hvad man normalt både finder i skoven, men også på gaden. Af personer kan man primært finde Angel og Vanya
Vejr Det er mørkt, og lettere køligt
Påklædning
- Tøj + Sko Hun er iført en blå kjole Link. Hun har sorte højhælede sko på, som gør hende 5 cm højere (Fra 1,60 til 1,65) Link
- Hår + Make-up + Smykker Hendes hår hænger løst og går hende til under brystet. Hun har meget simpel make-up på, med en stærk rød læbe Link. Hun har en halskæde på, med et vedhæng hvor i der er et billede af både hendes mor og far, men også et af hende selv, hendes mor og far
- Accent Britisk
- Andet Hun er 1,60 meter høj. Hun har også dækket sit magemærke til. Hun bær færten af en hybrid (Vampyr og Heks), med vampyr færten mere dominerende i løbet af natten

Emnet er tilegnet @Vanya <3 (Måske også Pandora senere )

Nok forstod hun endnu ikke meget om det 21. århundrede, på trods af at havde være en del af den, i nu godt og vel snart 3 år. Men hun forsøgte dog for Pandora, mest af alt fordi hun ønskede at være tættere på den smukke fe, hvilket nok også forklarede hvorfor at hun fik brugt sin mobil telefon, så meget mere efter deres første date, hvor de to delte numre med hinanden. Indtil videre havde de været på 2 dates nu, og Angel stod og ventede spændt på, at deres 3. date kunne starte. Hun kendte nok til det med, at mager ofte var vigtige for hekse, og at tiltrækkelsen mellem dem, ofte kunne være dominerende og dog kunne hun ikke forestille sig en anden en, som hun hellere ville have som mage end det af Pandora. Det forklarede måske også, hvorfor at hun var dukket op før tid, blot så hun kunne se hende vandre hen af gaden og imod hende.
Dog som hun stod og ventede, syntes hun at opfange lyden af noget underligt, og selvom hun endnu ikke helt havde vænnet sig til sine forhøjet sanser, var det alligevel en lyd der hang ved hende i noget tid. Men hun var alligevel også tidligt på den, så hun kunne vel sagtens tjekke ud, hvad det helt præcis var som der foregik. Så nysgerrigt fulgte hun efter lyden, også selv efter den fik hende ledt til skoven, men måske hun i virkeligheden skulle havde ladet hver, specielt som hun kom frem til kilden bag lyden, hvor hun så en ung pige, i gang med at forvandle sig fra et menneske til et dyr. Forskræmt trådte hun et skridt tilbage, hvor hun ødelagde en kvist, der fik tiltrukket alt opmærksomheden tilbage til hende, og hurtigt vendte hun om, hvorpå hun begyndte at løbe i den retning, hvorfra hun var kommet. Dog takket være et par højhælede sko, faldt hun til jorden, hvor hun forsøgende kom op igen, nu med varulven endnu tættere på sig, og haltende forsøgte hun at løbe videre.

Hun skulle bare ud af skoven, det var målet også løbe ned af en tilfældig gade, hvor der ville være mennesker, også var hun i sikkerhed. Hun måtte ikke tænke for meget over, hvad der løb bag hende, hvad der potentielt kunne dræbe hende, og alligevel kunne hun ikke lade hver med det, specielt som hun hørte poterne som slog imod den kolde jord, og før hun vidste af det, brød en smerte ud i ryggen på hende, og hun faldt til jorden med et bump. Ikke nok med, at hendes ryg gjorde ondt, og hun kunne føle blødet strømme fra hendes store sår, men hun fik også slået luften ud af brystet, og gispede efter vejret. Med minimal evne, forsøgte hun at kravle væk fra det væsen, der nu kunne væreh hendes død, og hun forventede hele tiden et angreb bagfra, at det ville komme, og hun aldrig igen ville se sin familie, eller se Pandora smile igen.
Der var så mange ting, som hun aldrig ville kunne se igen, og som hun forsøgte kravle afsted, strømmede tårerne ned af hendes kinder. Et skrig brød ud fra hendes læber, et hun ikke selv havde opdaget kom fra hende, som en mund lukkede sig ned over hendes nakke, og hun kunne føle huden flænses fra hinanden, som tænderne brød igennem. Det var ikke gået op for hende, at det var hende der skreg, for hun nærmest var ude af alt sin luft. Blød begyndte hurtigt at strømme fra hendes sår, og specielt det nede omkring hendes kraveben, hvor pulsåren halvt om halvt befandt sig. Hun fik på bedste vis, slået bagud og med sin frie hånd, søgte hun efter et tilfældigt våben, hun kunne bruge til at slå fra sig. Det var netop som hun kom om på ryggen, nu med nakken fri fra den store mund, at hun kom ansigt til ansigt med det monster der ville dræbe hende, og det var kun lige knap, at hun faktisk ville overleve, specielt da hendes hånd fandt den store sten. Med lukkede øjne, og tårer der gled ned af hendes kinder, slog hun med sin styrke stenen direkte ind i hovedet på varulven, hvilket på en eller anden måde fik den af hende.
Hun holdte sin ene hånd imod det store sår om hendes hals, og her kæmpede hun for at komme på benene igen, som hun løb det sidste stykke ud af skoven, og imod sikkerhed. Hun vidste at Pandora ikke var langt væk, og hvis hun endelig skulle dø, så ville hun i det mindste se den smukke fe en enkel gang til, så med stædigheden i sig, løb hun gennem gaderne, og lidt længere fremme, fik hun øje på hende. Dog var alt styrken forsvundet fra hende, så hun nåede ikke mere end et par meter hen til hende, hvor afstanden mellem dem nu kun var de 5 meter, før hun faldt om, og gispede efter vejret.

Hun var så svag i kroppen, og alting føltes så koldt, og hun havde mest af alt bare lyst til, at være i Pandora's arme "I'm so cold" hendes krop var på vej ind i chok, som hun betragtede den smukke fe ved sin side, og med en rystende hånd rakte hun op imod hende, og dog tog et langt mere styrke, at vedligeholde sin hånd imod hendes kind, end hun oprindeligt havde troet. Hendes øjenlåg føltes også tunge, tungere end hun nogensinde havde oplevet før, endda tungere end da soveforbandelsen blev lagt imod hende. Det var som om at hendes krop arbejdede imod hende "I don't wanna go" hun vidste på en eller anden måde, at hendes krop nok ikke kunne klarer det, og hun kæmpede for at holde øjnene åbne, så hun kunne se på Pandora bare en sidste gang. Men langsomt forsvandt styrken væk, og hendes evne til at kæmpe imod trætheden, og langsomt som hendes øjenlåg faldt i, faldt hendes hånd også slap ned imod jorden.
Ikke langt fra hvor de var, var der et ægtepar, som var på vej hjem fra en tur i byen, og de havde hørt alt råben, og var løbet hen imod de to skikkelser, og straks efter havde manden ringet efter en ambulance "They should be her shortly" forklarede han den Pandora. Kvinden betragtede chokeret synet foran sig, de to piger og de ekstreme skader som var hændt Angel, ikke just noget hun nogensinde havde set før. Præcis som han havde fortalt, kom ambulancen kort efter, og hun blev kørt til hospitalet.


Hendes krop vågnede op, før det af hjerne og dog var der ingen indikator ved hendes krop om, at hun faktisk var vågen, hvis man så bort fra hendes hjertemonitor, som syntes at slå et par slag hurtigt. Det første hun virkelig opdagede, som livet langsomt kom tilbage til hende, var at det føltes som om, hun havde noget i munden, og hvor ør hendes krop føltes. Hun havde ingen ide om, hvor lang tid der i virkeligheden var gået, og for hende føltes det mere som om, at der kun var gået et par timer, fra da hun lukkede sine øjne, til at hun nu forsøgte at åbne dem op. Dog var det som om, at hendes øjenlåg var lavet af beton, da de ikke syntes at bevæge sig den mindste smule, og forsøgende bevægede hun sin hånd, der greb fat i det nærmest hun kunne finde. Efter lidt tid, fik hun endelig åbnet sine øjne, hvor et skarpt lys slå imod hendes øjne, og dog forsvandt irritationen over lyset, som hun gispede efter vejret, og hendes hænder greb straks fat i tuben, som havde sørget for at hun fik ilt. Hun kom med lyde, som hun rev den ud af sin hals, og straks satte hun sig op, og hendes hånd slog op til hendes hals, hvor hun nu kun fandt bandager fremfor det åbne sår.