Much more than just a "myth"

Gæst

Tid Klokken er over 12 om natten
Sted En gyde i Gaia
Omgivelser Der er hvad man normalt finder i en gyde, også selvfølgelig det af et forreven lig, og en masse blod
Vejr Det er lettere køligt, og truer på regn senere
Påklædning
- Tøj + Sko Han har en hvid/grå trøje på og et par sorte bukser Link. Han har sorte sko på
- Hår + Skæg Han har kort krøllet mørkeblondt hår. Han har rødt-ish skægstubbe
- Accent Britisk (London - Posh)
- Andet Han er 1,90 meter høj. Grundet hans incubus gen, er han langt mere attraktivt, end hvad man finder hos vampyrer. Derudover har en fært, som er en blanding af en vampyr, varulv og incubus. Hans hybrid ansigt er synligt i starten Link

Emnet er tilegnet @Tidus

Hun sukkede nydende, som hans kys gled fra hendes læber, og ned imod hendes hals. Forblændet af hans sensuelle aura, og mange berøringer, såvel som løftet om at have sex og endda sex et så offentligt sted som en gyde, havde gjort hun ikke havde bemærket hans mange bid. Skulle det faktisk være rigtigt, så havde han bidt hende en god mængde gange, og hun blødte fra båden halsen og enkelte steder omkring hendes hendes håndled. Det var dog da han havde trukket ansigtet væk fra halsen, at hun for alvor tog et ordenligt gik på ham. Egentlig var det bare for at spørge ham, om han ikke bare ville tage hende, og dog stoppede hun i sine ord, som hun så blodet omkring hans hals. Et skub til manden, fik ham til at tumle en smule tilbage, og hun tog et kig ned af sig selv, hvor hun nu så præcis hvor meget hun faktisk blødte. Gråd forlod hendes læber, og hun holdte sin blodige hånd op til sin mund.
"What have you done to me?" spurgte hun, og dog forventede hun ikke et svar, specielt ikke som han rettede sit blik imod hende, og hans træk langsomt syntes at ændre sig. Vampyriske træk, blandet med hans varulve gen, begyndte at komme frem, og gyldne øjne kiggede på ham, med pulserende sorte årer under hans øjne. Med et skrig løb hun imod befrielsen, imod åbningen til gyden, og dog nåede hun ikke langt, før hun væltede og fik slået ilten ud af sine lunger. En forbigående, som var stoppet for at tjekke hvad der skete, nåede hendes blik, og hun rakte desperat ud efter ham, mens hun forsøgte at kravle imod friheden. Men en hånd omkring hendes ankel, af en mand gemt væk af skyggerne fra natten, fik hende dog trykket ind i gyden igen. Udefra kunne man ikke se meget, men man kunne høre lyden af en slubren, en gråd af en kvinde der snart skulle dø, og til sidst var der kun lyden af hud der blev revet fra hinanden, og en gurglen af nogle der druknede i sit eget blod.
Dog blev der med et helt stille, og pludseligt kom en skikkelse frem fra mørket, det var en attraktiv mand, og dog nok ikke noget man ville bemærke, specielt hvis man tog hans blodige udseende i spil, såvel som hans hybrid ansigt, og det næsten psykotiske udtrykke i hans øjne. Han opdagede hurtigt den unge mand, og hurtigere end ingenting, gik han fra at stå ved skillingen fra mørket og lyset ved gyden, til at være lige foran den unge mand, hvor hans blodige hånd, greb fat omkring hans hals, næsten et løfte om en mulig død der kunne komme. Dog der var nu snarer en nysgerrighed i de gyldne øjne, hvis omgivelser var helt sorte, så selvom hugtænderne og de pulserende årer talte for at han var en vampyr, var øjnene helt forkerte.

**Humør** : Trying to come back! **Antal indlæg** : 1137

Påklædning + udseende

Imens han gik igennem gågaden, betragtede han kort det greasede mad han havde købt. Hans liv var seriøst gået hen og blevet til ham der begav sig ud klokken lort om natten, bare for at finde noget mad der var friturestegt og som dryppede af olie. Måske han ikke burde spise det. På den anden side, det var bare friturestegt ost... han ville ende med at spise det lige meget hvad. Chili cheese top, en favorit!
Klar til bare at komme hjem i sit hus, havde han ikke forventet at denne aften skulle gå hen og blive en gyserfilm. Og at han rent faktisk skulle møde den person som Alexander havde nævnt at han ikke ville.
Skriget gled ned af hans rygsøjle, kyssede den så han fik kuldegysninger og han stoppede alt hvad han var i færd med. Det var et skrig der bad om hjælp. Han var nød til at gøre noget... Bare for at se om han kunne. Han kunne ikke ignorere det. Nok burde han være gået væk, stukket af og redde sin egen røv, men alligevel kunne han ikke få sig selv til det.
Hans krop bevægede sig af sig selv, til han kom til gyden og i det han så kvinden række desperat imod ham, tabte han alt hvad han havde i hænderne for at gå hen til hende. Over hende lå skyggen af død. Bansheen kunne se dette... Han så hende dø for øjnene af ham, selv få sekunder før det overhovedet skete og det var ikke en blid død. Den var grum og som taget ud af en gyserfilm. Før han kunne nå at tage fat i hende, blev hun trukket væk fra ham, ud af hans rækkevide og ude af hans stand til at redde hende. Alt han kunne nu var at høre kvindens skrig, en gurglen af blod der druknede hende og bagefter lyden af et ordentlig bump. Liget ramte jorden. Han lukkede øjnene i som han hørte bumpet.
Selvom han hadede det, så var der ikke mere han kunne gøre, hvilket gjorde så ondt på ham. I det han endelig åbnede sine øjne op igen, stod en mand ikke så langt fra ham, smurt ind i blod. Han trådte ind i lyset og her trådte Tidus et skridt tilbage. Fastfrosset, stirrede Tidus på manden og det var kun som et blink fra øjet, før manden var helt oppe ved ham, med en hånd omkring hans hals. Tidus holdte sit vejr. Han kunne mærke blodet fra mandens hænder klistre sig til hans hals hud.
Tydeligvis var manden foran ham en vampyr... en vampyr der havde nogle få issues.
Dog virkede det som om at der var noget anderledes over denne vampyr. Tidus var ikke sikker på om hvordan han skulle tackle situationen. Skulle han forsøge at flygte eller skulle han forsøge at snakke manden ud af dette?
”Are you... Just gonna stare at me??” kom det fra ham. Han så spørgende op på vampyren.
Fuck... Hvorfor havde han ingen situations fornemmelse!?
Her forsøgte han dog at fjerne mandens hånd fra hans hals. Hans hjerte hamrede i vilden sky, hvilket morderen foran ham nok havde opdaget for længst. "I´m a banshee... my blood taste horrible..."
Hvis det lykkedes at fjerne hans hånd fra hans hals, ville han træde et skridt væk fra manden, men aldrig tage øjnene fra ham. Det ville være at skyde sig selv i fødderne hvis han tog øjnene fra ham.

Gæst

Han var ikke altid en mand af mange ord, faktisk var det kun hvis han fandt det nødvendigt, at han faktisk gad at snakke. Endnu med sine vampyriske træk fremme, såvel som blodet der løb fint ned af hans hage, betragtede han manden foran sig "Perhaps" var hans eneste svar, og man kunne blive chokeret over, så fin hans accent var, specielt taget i betragtning af, at han så alt andet end fin ud. Han lignede snarer en person, taget ud fra ens værste mareridt, klar til at gøre alle de værste ting ved en. Som knægten forsøgte, at komme ud af hans greb, strammede han blot sit tag om hans hals det mere. Han grinede koldt, men det var ikke den slags latteren, der syntes at inviteret lysten til at grine med, nok snarer gemme sig væk under sin dyne, også aldrig nogensinde komme frem igen.
"I really don't care, I've eaten Banshee's before, ohh the way they scream as they realize their eminent death" han havde drukket Banshee blood før, og selvom det ikke just var det mest behagelige blod i hele verden, så havde han da overlevet det, for ikke at tale om de mareridt, jo var intet i betragtning af, hvad han havde gået igennem ved hænderne af Amanda. Han trak den unge mand tæt imod sit ansigt, således deres ansigt var lige ud fra hinanden, og knægten var tvunget til at se ham i øjnene "Stand still, and don't move a muscle" hans evne til, at få folk til at gøre præcis hvad han ønskede, var ganske brugbart, når det kom til at få folk til at lystre hans ord. Undervejs, ville den unge mand, dog se hans pupiller udvide sig, såvel som blive små igen, og efter det ville han fysisk ikke kunne bevæge sig. Med den viden om, at knægten ikke ville kunne bevæge sig, gav han slip på ham, og nu var det blot hvad han kunne bruge denne knægt til at morskaber.

**Humør** : Trying to come back! **Antal indlæg** : 1137

Foran ham stod intet mindre end manden der kunne være skylden i hans død. Hvis Tidus altså ikke spillede sin kort rigtig. Hvilket han ikke havde den fjerneste anelse om hvordan han skulle gøre lige i øjeblikket.
Efter hvad der føltes som evigheder, åbnede manden sin mund og afslørede en overraskende fin accent. Noget Tidus bestemt ikke havde forventet. Specielt ikke fra et ansigt der var smurt ind i blod og øjne der kunne slå ihjel.
Havde det været en anden situation ville Tidus have himlet med øjnene over at han blot svarede perhaps. Men nu, sad hans hjerte i halsen, som den fremmede oven i købet bare strammede sit greb omkring. Her gispede Tidus efter vejret og så nu skræmt på manden foran ham. Han så op i mandens øjne og mærkede hvordan kuldegysninger på den mest ubehagelig måde, rendte ned af hans rygsøjle, som ordene om banshees skrig kom fra mandens læber. At æde banshees eller blot dræbe dem, var ikke et problem fra dette monster, tvært imod. Takket være det stramme greb om sin hals, kunne Tidus ikke få et ord ud, hvilket måske også var for det bedste.
I det han blev trukket tættere på manden, troede han det var enden, til han i stedet bare blevet tvunget til øjenkontakt. Ikke at Tidus ville turde at se væk alligevel.
Pludselig havde han intet valg. Kroppen stivnede. Her spærrede Tidus øjnene op som denne evne gik op for ham. Han kunne rent faktisk ikke bevæge en eneste muskel, præcis som manden så koldt havde beodret.
Alligevel var der noget i Tidus som forsøgte at bevæge så snart hånden var fjernet fra hans hals. Han forsøgte ivrigt at hoppe nogle skridt væk, tage sig til halsen eller i det mindste bare noget! Men intet... han kunne intet.
”What have you...” knurrede han. I det mindste kunne han stadig snakke. Ikke at det hjalp i en situation som denne. Til sidst gav han op på at forsøge at bevæge sig og så nu i stedet op på manden foran sig.
Hvad var han i det hele taget? Alt skreg vampyr... men samtidig var der også andre ting som skreg! Andre stærke aura der kunne få en hver persons knæ til at ryste.
”Great,” fnyste Tidus. ”So what now? Can I bribe you with some fast food?” Han forsøgte at gøre et nik med hovedet hen imod den tabte pose. ”I would nod towards it, but... yeah... It´s over there.”
Hans hjerte bankede stadig så latterligt højt. Det var virkelig noget af en situation at komme i.

Gæst

Han nød det at befale folk, til at stå helt stille, de fleste blev altid paniske, over at de med at ikke kunne bevæge sig, selvom hver enkel nerve i deres krop, sikkert bad dem om netop denne ting. Med knægten foran ham var der dog ikke samme mængde udbrud, men frygten i luften var ikke til at tage fejl af "I asked you not to move, so you cannot move, at least until I give you permission to do this" det var nu egentlig ganske simpelt, i tilfældet med denne situation, så var hans ord meget bogstaveligt talt loven, som den unge mand ikke kunne andet end lystre efter. Det gjorde tingene så meget nemmere i sidste ende, folk gjorde trods alt præcis hvad han ønskede. Hans vampyriske træk havde langsomt trukket sig tilbage, og hvis man så bort fra blodet, der dækkede ham til, så lignede han nu egentlig enhver anden mand, dog det mere attraktiv, grundet hans incubus gen.
Han hævede let øjenbrynet, som knægten forslog at give ham sin aftensmad, og da han endda beskrev hvor det var henne, fulgte han beskrivelsen og lod sit blik dreje imod det "I don't eat dead things" dog syntes hans kommentar at give ham en ide, og da hans blik igen blev draget imod den unge knægt, og her var det tydeligt, at hans ord om aftensmaden syntes at give ham en tanke "However, I am still quite famished" han trådte frem imod ham, og et sadistisk smil brød frem på hans læber "And you're going to help me" han klappede ham på kinden, men blodet fra hans hånd, begyndte dog at lave mærker på den unge mands kind "You see you're going to get people down this ally, so that I may eat them, and if I see it fit enough, you may live to see another day" smilet på hans læber fortalte, at det ikke just var en joke.

**Humør** : Trying to come back! **Antal indlæg** : 1137

Ganske som Tidus havde troet, mandens evne var at kontrollere andre, garanteret igennem øjenkontakt. Hvis det havde været muligt for Tidus, ville han have haft løftet på sine skuldre og gjort et nik med hovedet til den ene side.
Han kunne ikke bevæge sig før manden gav ham lov. Det var som at have sin forbandelse på sig endnu engang. Han sukkede og så ellers stadigvæk op på manden. Måske der var mulighed for at han kunne bede ham om at fjerne blodet fra sig? Trods alt nu hvor han konstant enden rørte ved Tidus hals eller kind.
”Neither do I... It´s vegetarian,” forklarede Tidus irriteret.
Desværre havde han tilbud givet manden en anden ide, hvilket Tidus sukkede dybt over og himlede med øjnene over. Det sadistiske smil fik det til at løbe Tidus koldt ned af ryggen. Hvis han kunne, ville han have stukket halen imellem benene, også selvom han nok ikke havde mulighed for at stikke af fra denne... vampyr? Et eller andet!
Tidus skar en grimasse over den nu klistret følelse af blod på hans kind.
”You want me to lure people down here? What people?” kom det en smule knurrende fra Tidus. ”It is the middle of the night, the only people out here are either prostitute or criminals??” Her så han spørgende op på manden.
Hjertet hamrede i banshees bryst som det gik op for ham at han ikke kom ud af dette. Hvis han ville leve, måtte han logge andre i deres død. ”Fine... I will find you a meal in a prostitute or criminal.” Kom det opgivende fra ham. Her så han op på manden. De blå øjne lyste nærmest op i mørket. ”Deal?”

Gæst

"Yes that is what I want" han var en lidt anden blanding, end hvad man oprindeligt skulle havde troet, og han bar ingen form for selvkontrol, når det kom til hans konstante hungre for blod, så han spiste og spiste hvem end han ønskede at dræbe. Måske det i sidste ende også var Amanda's skyld, hun havde aldrig oplært ham, og hans konstante hunger syntes kun at blive værre med årene specielt efter at han var havnet i kroppen af denne Klaus. Den oprindelige ejer af kroppen, havde været paranoid nok til, at få lavet et ritual på sig, som ikke kun gjorde hans sult større, men så gav ham en form for udødelighed. Han trak på skulderne, og slog ud med den ene hånd, som kunne han ikke være mere ligeglad med, hvorvidt det ville blive nemt for knægten, at finde folk der kunne være hans måltid.
"I don't care if it's criminals, prostitutes, children og regular people, you will get them for me" med sin hånd fik han fjernet resterne af blodet omkring sin mund, før han bevægede sig helt hen til knægten. Nok var han farertruende og sadistisk, mens han incubus gen ville nok også skabe en smule forvirring i den forskræmte knægt, han var trods alt skabt til at lokke folk til sig "but remember, I have your scent, so I will be able to find you whenever I want to, and when I do I will slaughter everyone you love" nok var det en meget drastisk trussel, men udtrykket i de blå øjne, fortalte at han helt sikkert kunne finde på det, han havde trods alt gjort det så mange gange før "Ohhh not just one meal, but yes it is a deal" han lagde begge sine hænder imod knægtens kinder, så han kunne se ham i øjnene "you may move now, but if you try to get help, it will feel like your brain is being eaten alive by maggots. All crawling through your skull" det var et meget levende billede han tegne, hvis nu knægten skulle forsøge at løbe væk, og få hjælp fra folk.

**Humør** : Trying to come back! **Antal indlæg** : 1137

Som blodet begyndte at forsvinde fra mandens ansigt, kunne Tidus let gennemskue et kønt ansigt og den dragende aura. En aura han ikke havde stået overfor før. Måske han ikke var vampyr? Det forvirrede Tidus at han i det hele taget tænkte over mandens udseende i en situation som denne.
Kræsen var den fremmede bestemt ikke. Han var ligeglad med hvilke folk Tidus loggede hen til ham. Bare det var mad. Det gjorde det vel nemmere for Tidus, også selvom han ikke ville give monsteret et barn. Måske han kunne finde et par kriminelle.
Igen blev mandens hænder lagt på Tidus kinder og tvang blondinen til at se ind i hans øjne. Mystiske øjne. Pupillerne skinnede som små stjerner.
Så snart han sagde han kunne bevæge sig, fjernede Tidus de kolde hænder fra hans kinder og gik nogle skridt væk. Irriteret knurrende lydende kom fra den unge mand som han rettede på sin jakke. ”I get it, I get it... you are very powerful and I should not fuck with you.”
Tidus havde stået overfor mange mænd med den samme attitude som den fremmedes. Men det var første gang at Tidus rent faktisk følte en form for frygt under sådan en trussel. Normalt ville han bare ryste det af sig, ignorere dem og ikke tage deres advarsel ilde op, men denne mand... Tidus så hen på ham, undersøgte ham fra top til tå. Denne mand skulle man ikke fucke med.
”Be right back with some food,” kom det fra Tidus. Herpå begyndte han ellers at gå væk fra ham.
Han puttede sine rystende hænder i sine lommer og traskede videre ned af gaden, i en søgen på at finde monsteret noget mad, så han kunne redde sin egen røv. Hvor modbydeligt det så end måtte være.
Det kunne ikke have været mere perfekt for denne unge Banshee, som han ud af sin øjenkrog, bemærkede en gruppe af tre mænd der stod og røg hash i en af gyderne. De snakkede lavt imellem hinanden, til en af dem sagde noget sjovt og derfor grinte højlydt.
Uden nogle form for tøven, gik Tidus hen til dem og stillede sig foran dem, armene lagt selvsikkert på kors over sit bryst. Så snart mændene så ham, rettede de sig truende op og spændte i musklerne, i et forsøg på at skræmme Tidus.
”What?” kom det hånende og truende fra en af dem.
”Oh nothing,” lød det klukkende fra Tidus som han gjorde et skulderløft. ”I guess i´m just wondering what a bunch of children like you are doing out here on ya own.”
Mændene delte et blik før de så hen på Tidus. ”Come again baby face?”
Tidus lænede sig frem med et drilsk smil på læben. ”You heard me... are you guys even old enough to smoke?” Langsomt begyndte han at bakke væk fra mændene. Han håbede inderligt på at dette ville irritere dem nok til at de fulgte med ham.
Det virkede, mændene var fulde og tydeligvis påvirket, så de begyndte nu truende at gå hen imod den blonde. ”Watch it.”
”Make me,” var det sidste der kom fra Tidus før gruppen på tre løb imod ham. Her satte Tidus selv i løb ned af gaden. Forhåbentlig havde manden fra før selv styr på hvordan han skulle nedlægge sit bytte!

Gæst

"that's the sprit" var hvad han sagde, som knægten ganske fint beskrev ham, ja han var meget magtfuld, og man skulle i den grad ikke fucke med ham. Det kunne den kære Evie skrive under på, hun så trods alt på mens han brutalt slagtede hendes familie, flåede armene af hendes adoptivfar, drænede hendes søstre og slog moren ihjel. Det var færten der i virkeligheden gjorde det hele, han kunne dufte knægtens fært, og det betød at den altid ville blive hos ham, og denne vej igennem ville han kunne finde ham. Plus han kunne også tvinge informationerne ud af ham, også få ham til at glemme han nogensinde havde fortalt dem. Han vinkede som knægten forsvandt afsted, ud for at finde maden til ham, det var i sidste ende også det bedste valg, specielt hvis den unge Banshee nød det at være i live, og faktisk have en puls. For mareridt eller ej, han ville flå halsen ud på knægten uden den mindste smule tøven, hvis han ikke gav ham hvad han ønskede.
Han trådte ind til siden, mens han ventede på hvad han ville komme tilbage med af føde til ham. Lidt morbidt, at Christian ikke længere så andre som personer, men snarer det af hans næste måltid, men for ham var alle potentielle måltider. I sidste ende var det også, hvad han var oplært til at blive, netop det af et monster, Amanda havde trods alt ikke brug for den elver, som han engang havde været, hun havde brug for et dominerende monster, der kunne tage pladsen som Christopher havde efterladt. Bare syndt, at dette behov også gjorde hende svag, så da muligheden havde været der, slagtede han hende uden den mindste smule nåde.
Som Knægten kom løbende ned af gaden, nu med tre fyrer efter sig, smilede han sadistisk, så han kunne alligevel bruges til noget. Dog inden de kunne nå at hale ind på den arme knægt, stod Christian foran dem, og havde den ene holdt fast ved halsen, hvor han løftede ham en smule op fra jorden "These will do just fine" de andre nåede ikke rigtigt at reagere, før han lod sit tag fra fyrens hals, skifte til hans nakke, hvortil han bed ned i den bløde hals, og tømte ham for blod. Han stoppede dog ikke der, nej han rev også hovedet af halsen på ham, før de gyldne øjne søgte videre til den næste, og sådan fortsatte han, indtil alle mænd til sidst var døde. Han slikkede sine tænder renne, og vendte sig imod knægten, hvor han lagde hovedet på skrå.

**Humør** : Trying to come back! **Antal indlæg** : 1137

Adrenalinen pumpede i Tidus som han løb ned igennem den mørke gade. Det værste af det hele var, at han vidste han kunne løbe fra disse mænd, intet problem der, men de kunne ikke undslippe hvad der skulle til at ske med dem. Netop som den tanke var skudt igennem ham, trådte ingen andre end monsteret op, hurtigere end et lyn. Her stoppede Tidus forpustet op og vendte ellers fronten imod scenen.
Mændene delte forvirret blikke med hinanden. Foran dem stod en mand, hvis hånd havde et stærkt greb om en af deres venners hals! For ikke at sige at han let som ingenting løftede ham op over jorden. Som de skulle til at råbe op, tog Christian fat med sine tænder i nakkens bløde hud og fik den stakkels mand til at skrige.
Skriget fik Tidus til at se den anden vej og ellers bande over hvad der skete. Hans hjerte pumpede af sted, sendte blod igennem hans krop, me n han var som fast frosset til orden.
I ren og skær frygt, satte de andre to mænd i løb, kun for snart at have samme skæbne som deres ven. Inden længe var hovderne adskilt fra kroppen. En af deres hoveder trillede hen for Tidus fødder. Den unge banshee så ned på det, men skar ikke en grimasse, i stedet var hans blik så tomt. Skæbnen var og blev en uhyggelig ting. Havde han ikke gået ud for at hente junkfood, ville disse mænd muligvis stadig være i live, medmindre monsteret havde fundet dem alligevel. Her så hans blå øjne nu op på manden, der med sit hoved på skrå og blod i ansigtet, lignede noget taget ud fra en vampyrs bekendelser.
”are you full now?” kom det spørgende fra Tidus.
Han så igen undersøgende manden op og ned. Dog, ventede han nu bare på hans svar. En aftale var en aftale. Han havde givet ham mad, betalt en middag og nu måtte Tidus forlade stedet, ikke sandt? ”You are one heck of a messy eater tho.”
Han hentydede til alt det blod Christian ville have smurt ud over sig. Igen, som taget ud af en fucking gysefilm, stod manden bar der og betragtede Tidus. Sit hoved let på skrå som overvejede han hvor vidt han skulle dræbe Tidus.
Langsomt begyndte Tidus hjerte igen at slå hurtigt.

Gæst

Han sagde ikke rigtig noget, som knægten spurgte hvorvidt han var blevet mæt af den mad, og hvad han egentlig bare lavede, var bare at betragte den unge mand. Han var en af den slags folk, hvor man aldrig kunne vide sig sikker på, hvorvidt han havde lyst til at dræbe en eller lade en leve, og han besad den fine evne, til at skifte humør på få sekunder, gå fra legende og charmerende, til direkte psykopatisk og sadistisk. Det gjorde ham en anelse ustabil, og betød også at folk skulle holde sig på deres tær omkring ham, noget han da i den grad nød, for det betød at folk havde en god mængde frygt imod ham, og hvis der var noget der gjorde blodet godt, så var det frygten.
Dog som Tidus nævnte, at han ikke just spiste ganske fint, kiggede han ned af sig selv, og som betød hans trøje ingenting, rev han den af så let som ingenting, mere eller mindre flåede den midt over, hvor han så her tørrede alt blodet af sit ansigt, og lod stoffet falde til jorden. Med blodet fjernet, og nu også hans bryst bart, kunne man sagtens se hvorfor, at nogle mænd og kvinder ville kaste sig i armene på ham. Dog havde han også et stort ar, som løb hen over hans bryst, over hvor hans hjerte burde være, hvis han faktisk havde haft et. De blå øjne betragtede den unge mand foran ham, hvor han opfangede duften af blodet, der så hurtit strømmede gennem hans krop "I want to know more about you, you seem not like others, not like food" han lagde hovedet på skrå, lidt som et dyr der betragtede deres bytte, dog ikke med intentionen at dræbe, nok snarer lære.

**Humør** : Trying to come back! **Antal indlæg** : 1137

Overraskelser kunne Tidus ikke få nok af. Han elskede dem tvært imod. At man ikke vidste hvad der kom til at ske næste gang, var en form for adrenalin pumpende i hans unge krop. Men aldrig, aldrig havde han troet at han skulle stå i en situation som denne. Manden tog et blik ned af sig selv, så alt blodet og besluttede sig nu for at ødelægge sin trøje.
Overrasket spærrede Tidus sine øjne op og var egentlig ikke helt sikker på hvor han skulle kigge hen! Manden havde en flot overkrop og en sensuel aura der skreg i vildens sky. Det var derfor her Tidus irriteret, fnyste og så den anden vej, væk fra mandens flotte krop og loggende aura. Hvad pokker var dette for en aura!? Den hang ham rent faktisk tungt om hovedet, forstyrrede hjertet i at pumpe i frygt og advarsel.
Han tog sig til hovedet og mumlede for sig selv. Som Manden snakkede, tillod Tidus sig dog at se hen på ham igen, kun for at blive mødt af et rovdyrs nysgerrig blik. Han ville vide mere om ham. Han var ikke mad. Selvom han nok ikke burde, så følte Tidus sig en smule lettet over de ord. Men, han følte sig langt fra sikker endnu. Foran ham var ikke tilstedeværelsen af en stabil mand. Langt fra. Tidus måtte derfor ikke sænke sin facade.
”I feel honored,” kom det fra ham i en overraskende modig sarkastisk tone. ”And after all, you made a deal with me about letting me live... so I guess it is fair that I´m no longer food to you.”
De blå øjne betragtede kort overkroppen før han så op i mandens egne blå øjne. ”What do you want to know? And can I ask you questions too or should I just stay quite?” Her klukkede han og så den anden vej. ”That would be a first.”
kort så han nu ned på hovedet ved hans fødder. Herpå pustede han ud og trådte ellers over det, uden igen at skære nogle former for grimasser. Livet som en mafia søn havde gjort at han var en smule immun overfor visse scenarier.
Selv nu med et nysgerrig blik så han op på manden. Den dragende aura hang stadig tungt over ham som en regnsky.

Gæst

Selvom han endnu ikke var totalt vant til den moderne verden, på trods af at havde været en del af den, mere eller mindre permanent siden 2009, men det betød dog ikke, at han ikke var blind for når andre synet at betragte ham. Han havde trods alt levet i lang tid, og havde altid været ret åben omkring sin biseksualitet, eller så åben som han nu engang kunne være. Så det var ofte at han lagde an på andre mænd eller kvinder, med formålet at have sex med dem, om de så overlevede natten var helt op til dem og hvad de præsenterede for ham. Han var derfor hurtigt opmærksom på det faktum, at den unge mands øjne, syntes at drages imod ham, dog på en lidt anden måde, end hvad det i første omgang havde været, hvor det havde været af frygt. Det havde dog ikke været denne grund til, at han i første omgang havde revet sin langærmet trøje af, snarer fordi knægten brokkede sig over at han var tildækket af blod, og nu var blodet væk.
Han lagde igen hovedet på skrå, dog denne gang den anden vej, som knægten snakkede om at føle sig beæret, og at han regnede med, at fordi de lavede en aftale, at han ikke længere var anset for mad. Det var nu ganske naivt, at han virkelig troede, at han var i sikkerhed, blot fordi de havde lavet en aftale, som var han kendt for at opretholde sine aftaler. Dog valgte ham ikke at kommentere på det, andet end i formen af et hævede øjenbryn "I suppose we shall start out easy, what is your name and I mean your full name" det var altid en god start, til at finde folks adresse "Why not, I'm in a rather good mood this night, what do you want to know" han kunne trods alt så nemt som ingenting, bare slette fyres minder, trække deres samtale ud, som var den aldrig hændt.

**Humør** : Trying to come back! **Antal indlæg** : 1137

Spørgsmålene startede nemt ud. Hvad var hans navn? Af gammel vane, takket være en hvis forbandelse der engang lå på ham, tøvede han med at sige sit navn og sukkede herpå ellers. For ikke at sige manden gerne ville vide hans fuldenavn. En lille detalje Tidus nok burde bide sig mærke i.
”Tidus B. Technique,” svarede han roligt. Hans mellemnavn brugte han aldrig. Før han overhovedet havde mødt sin mor, vidste han ikke engang hvad det lille B. stod for. Derfor var det vane for ham bare at sige B og ikke Borgia. ”That was a rather easy question yes.” Han smilte her skævt. Kort så han sig omkring. Hvis der kom nogle ned af gaden, hvordan skulle de så forklare dem scenariet af, at de stod her i blandt afhuggede hoveder?
De blå øjne så op på manden igen. Den sjove kommentar fra den fremmede om at han var i godt humør, kunne ikke forhindre Tidus i at klukke en smule, hvorpå han ellers lagde armene på kors over sit bryst. ”So this is you in a good mood... wow... i defiently do not want to meet you in a bad mood... but yeah, on with the questions...” Her bankede han tænkende en finger på sin læbe. Hurtigt fandt han dog frem til det spørgsmål der havde gnavet mest i ham. ”What are you?”
Det kom overraskende let ud imellem hans læber.

Gæst

Hans træk var ikke nær så sadistisk anlagt, som de havde været for et øjeblik siden, næsten som var han faktisk i et godt humør, og dog da Tidus, som han fandt ud af knægten hed, faktisk ikke gav ham hvad han ønskede, forsvandt antrækket af det smil, der var på vej frem på hans læber "I said your whole name" hans træk blev mere seriøse igen, som han trådte over liget af manden, og et skridt tættere imod den unge mand. Nu havde det ikke været meget han havde bedt om, også kunne knægten ikke engang give ham det? Han hævede øjenbrynet, som Tidus kommenterede det var et nemt spørgsmål "and yet you couldn't figure it out, as simple as the question was" det var meget direkte og hårde ord han kunne give igen af, specielt fordi det var et meget simpelt spørgsmål, hvad var hans fulde navn, ikke hvad var hans fornavn og efternavn, og hvilket bogstav var hans mellemavn med.
"I don't know" indrømmede han, da Tidus kom med det gyldende spørgsmål, om hvad han var "I suppose I'm a different kind of monster, a hybrid of some sort, yet I do not know the exact amount of what I appear. I know I have some parts of a vampre and werewolf inside of me, the rest is unknown" til hans forsvar, var han bortført fra gaden, og bragt til et sted, hvor der blev lavet eksperimenter på ham dag ind og dag ud, så hvis han faktisk ikke vidste præcis hvad han var, var det nok derfor.

**Humør** : Trying to come back! **Antal indlæg** : 1137

Et skridt tættere på trådte manden nu og virkede irriteret over Tidus vane. Stædigt blev Tidus dog stående og så op på ham. Han hævede det ene bryn som manden sagde at han ville have hele hans navn. Det havde han også fået! Hvad var problemet?!
”wow wow,” kom det hårdt fra Tidus. ”A habit of mine of saying B. okay?” Her sukkede han og så den anden vej, hvorpå han ellers forsøgte at undgå mandens skræmmende tilstedeværelse. ”Tidus Borgia Technique.” Igen så han op på manden.
Svaret på Tidus spørgsmål var langt fra tilfredsstillende. Manden vidste ikke hvad han var. Eller, han vidste han var en hybrid af en art. En hybrid af to stærke racer. Vampyr og varulv. Det var egentlig også en overraskelse over hvor roligt den fremmed svarede på hans spørgsmål. ”A hybrid...” gentog Tidus lavt. Men hvis han havde flere racer i sig end bare lige to... var han så ikke mere end en hybrid? Tidus fandt det fascinerende at det overhovedet kunne lade sig gøre. Det kom også bag på Tidus at manden rent faktisk selv kaldte sit et monster. ”And... what is your name then?”
måske lidt mere personligt. Men så kunne han da sætte et navn på ansigtet. Mange spørgsmål kørte igennem Tidus. Dog måtte han nøjes med et af gangen.

Gæst

Han var helt ligeglad med, om det var en vane af Tidus, hvis han bad om noget, så skulle han da også få det, så simpelt var det. Måske man til dels kunne kalde ham ret barnlig, specielt ud fra at han til tider, havde tendensen til at agere aggressivt, hvis tingene ikke gik som han ville, specielt set i de tilfælde hvor han havde myrdet folk, bare fordi de ikke gjorde som han bad om "I do not really care, what is a habbit of yours, after all I kill people I meet and yet you're still breath air, so a bit of habbit breaking is possible, don't you think" spurgte han retorisk. En mindre gave af Christian's, var hans evne til at få folk til at føle som om, at alt var deres skyld, at det var deres skyld en person var død, eller at slemme ting var sket. I virkeligheden var han vel bare ligeglad med alle andre, efter et liv på over 10.000 år, var han vel også fjernet fra en form for virkelighed, såvel som fra hvad man kunne beskrive som en menneskelighed.
Han skrev dog bag øret, hvad knægtens fulde navn var, så vidste han da hvem han skulle gå efter en anden gang "I once knew a Borgia, a bit of arse really, so I killed his pregnant wife in front of him, and ripped out their still unborn child from her belly, quite the spectacle" når det kom til at dræbe folk, så var der ikke den mindste smule skam i ham, man kunne fange ham i gang med at myrde et barn, og han ville bare trække på skulderne, som om det var ingenting. Han trådte endnu et skridt frem imod ham, og alt ved hans gang, mindede om et rovdyrs graciøse og dog alligevel farlige gang imod et bytte "My name is Christian" selvfølgelig ikke hans rigtige navn, men det var ikke et navn han havde brugt i flere tusinde år "tell me something wich you have never told anyone before" befaldede han, mens hans blik endnu var rettet imod knægtens.

**Humør** : Trying to come back! **Antal indlæg** : 1137

Selvom han nok ikke burde, så Kunne Tidus ikke lade være med at klukke en smule over Christians flabet og retoriske måde at svare ham igen på. Det var sjovt at se den side af en mand, som lige nøjagtig havde haft dræbt tre mænd, som var det ingenting!
Han løftede derfor på sine skuldre. ”Yeah I guess, but hey, you got ma name. You got what you wanted.”
kommentaren om at han engang kendte en Borgia, fangede med det samme Tidus interesse, kun for at se den interesse svinde ind som han beskrev at han havde dræbt denne Borgia. Det generede ikke Tidus. Det havde ikke været nogle han havde været tætte med alligevel. Plus, Borgia slægten gik flere 100 år tilbage! Det kunne være en person fra flere år hundrede år siden, som Tidus aldrig ville have haft kendt alligevel! ”So... because he was an ass, you killed his wife?” måske ikke det rigtig spørgsmål at stille. Det var retorisk og han burde måske ikke spille på det retoriske overfor denne mand.!
Som et bytte, fangede i rovdyrets blik, blev Tidus stående og så på, imens Christian trådte tættere på ham. Det var utroligt hvor rovdyrs agtige bevægelser en person i en menneske skikkelse kunne have. Hans navn var Christian. Et meget afslappet og venligt navn. Slet ikke hvad man forventede.
Han skulle fortælle Christian noget han aldrig havde fortalt nogle før. Det var nærmest en befaling. Tidus skabte øjenkontakt med ham. ”I once tried to kill my father.” kom det bare ud af ham. ”But I couldn´t fire the shot.”
Hvor kom det lige fra!? Han fortalte rent faktisk denne fremmed mand sådan en hemmelighed!? På den anden side, han kendte ikke Tidus og kunne egentlig derfor være ligeglad med en hemmelighed som den. Heck. Han kunne næsten fortælle denne mand alt.

Gæst

Han trak på skulderne "it seemed logical, he made me angry, so I destroyed his life" for ham var det den mest logiske vej på problemet, men det var ofte hans løsning, når tingene ikke gik hans vej, bare at myrde hvem end han var sur på. Han kunne stadigvæk til denne dag, huske synet af manden, der holdte sin døde kone i sine arme, såvel som deres døende baby, en baby som kun var omkring 7 måneder gammel. Han huskede hvordan manden tiggede og bad om, at kunne dø så han kunne genforenes med sin familie igen, noget han selvfølgelig ikke gav til ham. Hvorfor dog give noget til folk, når de så desperat ønskede det? Det trak trods alt længere i deres lidelse.
Da det kom til øjeblikket, hvor Tidus ville fortælle ham hans største hemmelighed, var udtrykket i de blå øjne næsten anerkendende, specielt når man tænkte på at Christian selv, havde myrdet begge sine forældre "Interesting, and why did you want to kill you father?" igen trådte han et skridt nærmere "I'm not judging, after all I slaughtered both my parents, after I was turned the first time" han mindes endnu frygte i hans mors øjne, som hun så sin elskede blive revet fra hinanden, så let som ingenting, det var fra det øjeblik, at han fik kælenavnet The Ripper. Han var dog nysgerrig over hvorfor, at Tidus ønskede at dræbe sin far.

**Humør** : Trying to come back! **Antal indlæg** : 1137

Logisk. Det var logisk for Christian at dræbe nogle, bare fordi de gjorde ham vred. I så fald ville Tidus have flere mord på sin liste hvis det var tilfældet.
”Logical? Huuuh, I see... soooo, do you do that to everyone you kinda... get´s angry with?” spurgte Tidus så roligt han nu kunne. Det var jo fuldstændig absurd. Og her gik Tidus og troede at han havde et stort temperament! Hans var blot en lille flamme ved siden af Christians skovbrand!
Christian trådte endnu et skridt nærmere. Auraen begyndte igen at gøre Tidus ør i hovedet. Men, han skubbede det væk, ved at ryste på hovedet og kort gnide sig i øjnene for at få fokus. Tydeligis havde han fanget en form for interesse hos Christian ved sin hemmelighed. Han dømmede ham ikke. Tvært imod. Han havde selv slået sine egne forældre ihjel. Tidus psykolog ville have elsket at have snakket med Christian. Også alligevel ikke, da de sikkert ikke ville overleve at snakke med ham. Manden havde slagtet begge sine forældre. Det var grotesk... men... hvorfor havde han mon gjort det?
”Just like you said earlier... he made me angry, frustrated and he was an ass, a really big ass... I had a gun in my hand... and I slowly turned it towards him... he didn´t notice anything, why would he, I´m his son... I would never hurt him... But just as I was about to fire, his brother... my uncle, lowered the gun and shook his head,” fortalte Tidus koldt. Han kunne mærke sine fingre sitre som havde han stadig pistolen i hånden. Her pustede han hurtigt ud og så op på Christian igen. ”Why did you kill your parents?”

Gæst

Han trak på skulderne "yes" han skammede sig ikke engang over det, men det var nok også fordi han var så distanceret fra sin menneskelighed, at det hele forekom så naturligt for ham, plus han havde gjort det de sidste mange tusinde år. Han var på samme tid, også dårlig til at sætte sig i andres sted, og derfor kunne han ikke se, hvorfor at det overhovedet skulle være et problem. Måske var det i sidste ende også mere alle andre, som der var noget galt med, og dem der skulle lave sig selv om, ikke det af ham selv. Han hævede øjenbrynet, og lyttede med som Tidus forklarede præcis hvorfor, at han havde haft lysten til at dræbe sin far, hvilket var noget ala hvad Christian selv gjorde, netop fordi manden havde gjort ham vred. Nok var han egentlig ligeglad med alle omkring sig, men en del af ham var dog også nysgerrig, for at se hvad der ville få folk til at knække eller gå i stykker.
"I was angry at the world, and I wanted to remove all connections to my past life after I was made to a vampire" forklarede han, efter så mange hundrede års tortur og konstant voldtægt, virkede det bare som det mest logiske at gøre, plus alt den vrede og frustration han følte, alt sammen på grund af Amanda, havde fået ham til at agere ud på den måde "What are you most ashamed of?" spurgte han med et hævede øjenbryn. Det var meget direkte spørgsmål, som han kom med og dog sikkert nogen hvor den viden han fik, ville han kunne bruge senere hen.

**Humør** : Trying to come back! **Antal indlæg** : 1137

Der var ingen skam at finde på hybridens ansigt som han let som ingenting svarede ja. Han var og blev en ret besynderlig mand. En skræmmende, besynderlig mand.
Hans svar på hvorfor han slog forældrene ihjel var ikke lige hvad Tidus forventede. Måske han forventede, eller måske håbede på, at han havde slået dem ihjel pga. de havde haft misbrugt ham eller sådan noget. Men nej, han ville bare have folk fra sin fortid ud af hans liv. Nu kom de dog ind på et andet tungt emne. Hvad skammede Tidus sig mest over? Shit. Der var meget. Rigtig meget! Han så op på Christian, søgte efter en form for nysgerrighed eller måske grund til hvorfor han spurgt om dette. Sikkert fordi han kunne bruge det imod ham. Måske han ikke skulle fortælle ham sandheden så? På den anden side, det der var sket var sket. Det kunne Christian ikke ligefrem bruge imod ham.
”That I killed a witch with my name on their collarbone,” afslørede han. ”I killed him because I had been dum in the past, not watching out for enemies.” Han så væk fra Christian, kun for at se hen på en af ligene der lå på jorden, tom og blodig. Mere forklaring burde der vel ikke lægge i det. ”It´s personal question you come up with huh?” her så han drillende op på ham. Hurtigt ændrede han dog det blik til et skævt smil. ”How about you? Do you feel any shame?”

Gæst

Han trådte endnu et skridt frem, som Tidus begyndte at forklarer, om det øjeblik han skammede sig mest over, netop at havde myrdet manden han var mage til. Et hævet øjenbryn tyedede på, at han måske faktisk var en smule overrasket, også anerkendte hvad den unge mand havde gjort. Det var ikke hvem som helst, som myrdede den person, der potentielt kunne give dem uendelig mængde lykke, som det af en hekt kunne give til sin mage "Interesting" var hans kommentar til historien "I suppose you were forced to kill this Witch?" spurgte han, mens han trådte endnu et skridt frem. Nok var det ganske simple skridt, men det var alligevel en fin elegance i det, næsten som en dans om magt, hvor han stod til at vinde ballet.
"It's the best way, to get to know someone" pointerede han med et skuldertræk, det virkelig at komme til bunds i de ting, som en person gemte væk fra alle andre, var en god måde også at lære dem at kende på. En kort latte kom fra ham, som Tidus spurgte indtil om han overhovedet selv følte en form for skam, hvortil han rystede på hovedet "I lost that ability many thousands of years ago" nok var der episoden med Caroline, men nu handlede det ikke om, at det var ham der skulle blotte sig. Han trådte tættere på Tidus, og stoppede først op, som de var cm fra hinanden "tell what do you desire most?" spurgte han med en legende tone i sin stemme, hvilket dog ikke nødvendigvis bar samme form for sjov, som man oprindeligt kunne tro.

**Humør** : Trying to come back! **Antal indlæg** : 1137

Tidus bemærkede godt at Christian trådte tættere og tættere på ham. Bevægelserne var som et rovdyrs. Lydløse og smidige. Hans lille: interesting, fik Tidus til at se ned i jorden og puste en smule ud. Det var egentlig ikke så interessant. Snarer tragisk. Heldigvis havde denne heks fået en chance mere i en ny krop. Som han endelig kiggede op igen, var det som om at Christian stod endnu tættere på ham. Hvornår var det lige sket?
”Yes... I was forced to kill him because of a stupid curse,” svarede han på spørgsmålet.
Et lille smil i mundvigen kom som Christian bare pointerede med et skuldertræk, at det var en god måde at lære folk at kende på. For ikke at sige der rent faktisk kom en latter fra manden foran ham. En ikke ondskabsfuld latter for engangsskyld. Han havde mistet evnen til at føle skyld flere 1000 år siden. Selvfølgelig var manden foran ham også op i årene. Igen var det ikke tydeligt at se nogle steder. ”I see... that most be nice to lose that ability.” kom det en smule hviskende fra ham. Igen trådte manden tættere og tættere på. Men rent faktisk var der ikke en truende aura over ham. Kun centimeter fra hinanden nu, så Tidus op på manden, der havde en stærk sensuel aura. Alt for stærk. Tidus var nød til snart at komme væk fra den.
”What I desire...” lød det nu en smule spørgende fra blondinen. ”Like in another person or like I desire power and freedom?” selv havde han fået en legende tone i sin stemme.

Gæst

"It is, after all I could kill you and it wouldn't make a difference" han kunne faktisk ikke være mere ligeglad, det eneste der lige nu faktisk holdte Tidus i live, var det faktum, at han faktisk var en smule nysgerrig omkring ham, og det var virkelig også det eneste. At han kom med alle disse meget private spørgsmål, betød ikke at det kunne gøre så meget af en forskel, andet end det var informationer, som han kunne bruge på ham i fremtidigen, også selvfølgelig så hvordan han nærmest gemte sig væk, ved den viden at han faktisk fortalte alle disse ting. Det gav måske i sidste ende den unge Banshee, samme værdig som det af et stykke legetøj, et stykke legetøj der så nemt kunne blive kastet væk, eller ødelagt.
Som Tidus kom med svaret på hans seneste spørgsmål, hævede han blot øjenbrynet, specielt fordi det lød mere som et spørgsmål end et ordenligt svar "it seems like you're asking and not answering, so I ask you again" han tog et tag omkring hans hage, mens han rykkede sig tættere imod ham "what do you desire most?" nok var det kun få fingre, som havde taget omkring Tidus hage, men det var et hårdt nok tag til, at knægten næppe ville kunne bevæge sig hovedet væk fra ham.