This was not how I imagine my day going

Tid Det er omkring eftermiddag
Sted Juice stop
Omgivelser Der er et par enkelte mennesker her og der, ellers er der ikke så mange igen
Vejr Solen er på vej ned, ellers er det lettere køligt
Påklædning
- Tøj + Sko Han er iført en mørkeblå skjorte og et par mørke bukser. Han har sorte sko på
- Hår + Skæg Hanhar mørkebrunt kort hår. Han har skægstubbe
- Accent Britisk (På kanten til Posh)
- Andet Han er 2,03 meter høj. Han har en dagslysring på

Emnet er tilegnet @Tidus

Han vidste ikke hvad det helt præcis var, men af ukendte grunde, havde han fundet sig selv begive sig imod en cafe, eller hvad end det nu engang var, blot for at kunne få et øjeblik hvor han kunne slappe af. Selvfølgelig stod hans bodyguards udenfor stedet, hvor de holdte øje med de personer, som skulle komme ind og ud, alt for at beskytte kronprinsen, og sikre fremtiden for den royale linje. Hvor godt dette så end var, så lod det ham også skilde ret meget ud i mængden, hvilket forklarede hvorfor han begav sig alene ind på cafeen, fremfor at have dem med sig. Måske han bare for et øjeblik, ville agere som en helt normal mand, og ikke en der havde et stort ansvar omkring sig. Folk havde også en tendens, til at agere fremmede eller anderledes, når først det kom frem hvem han i virkeligheden var. Selvom dette selvfølgelig kunne give vise goder, så var det også til en stor irritation, specielt når han nogle dage, ikke gad blive omringet af mærkelige folk, der syntes ekstatisk ved ideen om den royale linje eller at have den fremtidige konge tæt på sig.
Han nåede dog ikke at skænke det meget tanke, for som han stod og betragtede de enkelte folk, var det med et noget der gik direkte ind i ham, og ikke nok med, at nogen faktisk var gået ind i ham, så følte han indholdet af noget varmt, blive kastet imod hans mørke skjorte. Overraskelsen slog ham, specielt fordi han ikke engang havde set det komme, selv som en vampyr kunne man sagtens blive overrasket. En irritation slog up i blå øjne, som han så ned imod den lavere mand "oh Bloody hell, watch where you're going" brummede han lettere irritabelt, og han så ned af sig selv, hvor skjorten sugee til, at den efterhånden kølige drik

Han rynkede brynet, som hans blik mødtes med den anden mands klarer øjne "I wasn't moving around, you were the walking who walked into me" det ville være så nemt, bare at gribe fat om hans hals, og tvinge ham til at sige undskyld, men det var ikke hvad de gjorde, kunne han næsten høre sin fars stemme sige. Derudover befandt de sig i et offentligt rum, så det ville nok drage lidt for mange blikke imod dem, hvis han nu begyndte at vise sin vampyriske styrke frem imod ham. Så i stedet kiggede han mere på den fremmede mand, som var han en komplet idiot. Dog efter a spørgsmålet til om hans skjorte var dyr, så han ned af sig selv, og deril hen imod den fremmede "Yeah you can say that" heldigvis var det kun en simpel skjorte, og han kunne nemt få købt nogle nye, men det var da ikke just den bedste drejning på dagen, at have en eller anden idiot, der gik ind i ham, også ikke engang kunne sige undskyld.
Dog fik han kigget ud af vindudet, hvor han så sine bodyguards, være klar til at komme ind, som havde de set en konflikt på vej, men hans rysten på hovedet, fik dem til at forblive udenfor. Hans blik gled igen hen til den anden mand "How much did the coffee cost?" spurgte han, sikkert til den andens overraskelse, da han ikke just ud fra sine ord, så ud til at ville erstatte kaffen, som var havnet på hans tøj, og dog var han opdraget med manere, også selvom han til tider ikke just viste, at han faktisk havde nogle.

"I was raised with manners, and I have a love of coffee, so I know how it feels to lose it" forklarede han, da den anden så overrasket imod ham, nok fordi han ikke havde forventet det komme "Depends on which person you ask, some might just say coffee is the equivalent of gold" han tak på skulderne, han forstod ikke altid de unge folk, og dog var det "moderne" at have en stor kærlighed for kaffe, og endda gå så langt som at blive aggressiv, hvis man ikke kunne få det. Som den anden mand, direkte tilbudte at erstatte hans skjorte, rystede han blot på hovedet "it's a shirt, and I can by another one, and at least it wasn't something disgusting you trew at me" pointerede han med hvad man kunne antage, som et mindre kækt smil. Det var dog i sidste ende bare en skjorte i sidste ende, hans irritation var nok egentlig kommet fra overraskelsen, som vampyr var han ikke vant til at blive overrasket, så når det endelig skete, kom det ret ofte bag på ham, hvorfor han nok ikke just reagerede på bedste vilje.
"Sure, I won't say no to coffee, and you walked into me" han fulgte den fremmedes blik hen imod vinduet, hvor han dog uheldigvis havde lagt mærke til hans bodyguards, der på trods af at skulle forsøge falde i et med omgivelserne, virkelig sprang ud imod blikket, med deres ens farvede jakkesæt, og generelt store bygning, men de var dog også alle sammen bloddæmoner, hvilket i sidste ende nok også gav mening "Don't mind them, they think they fit in, but they really don't" forklarede han med et skuldertræk, som hans blik igen mødtes med den lavere mand foran sig.

Han hævede let øjenbrynet "you have good taste, Rom is good but Whiskey is better" and blood is even better lød det i hans hoved, for ham var blod det bedste man kunne smage, og dog behøvede han ikke indrømme sig selv som en vampyr, lige med det samme. Om ikke andet så var Whiskey for ham fantastisk, og Rom det var okay, noget man kunne drikke engang imellem. an klukkede kort, over den anden mands ord "ohh no I would have killed you, or maybe something even worse" der var noget drillende, og måske endda legende i hans ord, på trods af emnet næppe var det af noget godt. For havde han kastet noget klamt imod ham, ville han næppe havde kunne stoppe sine små vagter, fra at havde kommet ind, og lagt den unge mand i håndhjern, for et forsøg på at angribe den fremtidige regent, eller noget i den stil. Denne information behøvede han dog ikke at vide, han nød at den fremmede mand ikke vidste hvem han var, det gav ham en følelse af annonymitet, noget han så sjældent følte.
Han gav et nik fra sig, som den fremmede tilbud, at de skulle gå op for at tage noget at drikke, i stedet for at diskutere hvem der gik ind i hvem "Why not" dog som den anden mand, syntes at havde gættet at de to bodyguards måske nok var hans, kom han med et mindre suk. Hvorfor skulle han havde kommenteret på det? Han kunne bare havde ladet det være "Sadly, yes they are" kom det fra ham, og dog var det også her, at han begyndte at bevæge sig op til kassen, og dog kastede han et blik hen imod den anden mand, over sin skulder som for at se om han også var på vej derhen.

Han hævede øjenbrynet "Maybe I'm faster than I look" pointerede han med en drillende tone. Skulle det egentlig komme ned til fart, så ville han nok nemt kunne fange denne unge mand, såvel som det at dræbe ham. Det var måske også fordi, i sidste ende så var hans race skabt til at være dræbermaskiner, men det betød dog ikke, at selvom han i teorien havde styrken til at være et monster, at han så faktisk ville gøre det. Det var ganske morsomt, at se den anden mand, forsøge at finde frem til, hvorfor han netop havde bodyguards med sig, og der kom nok noget tid til, at han ville komm frem til det helt rigtige gæt. Nu med sin kaffe i hånden, fulgte han med den anden mand, hen til det af det stille område. Han lagde hovedet på skrå, som han nærmest kunne se alt vende og dreje i den anden mands hoved, måden han forsøgte at finde frem til, hvem han i virkeligheden var.
Han klukkede kort, og rystede på hovedet "No I'm not a rockstar" for nogle var han vel i teorien, specielt ud fra den magt han snart kom til at have, såvel som den slags fester han også kunne holde. Han rynkede brynet, som en form for helt blev nævnt og skar en grimasse "No not really, however, I can give you a hint, I'm in a somewhat position of power" fik han sagt, mest kun for at være en mindre form for hjælp, og dog regnede han ikke med, at det faktisk ville give det helt store svar, til hvem han end måtte være. Dog var det heller ikke fordi, at han gerne ville have den anden mand skulle få dt af vide.

"Very fast" selvfølgelig ville det give en ide om hvad han var, hvis han afslørede præcis hvor hurtig han var, medmindre denne unge mand, ikke kendte så meget til de overnaturlige væsner, i så fald ville det måske være et mysterie. Han kunne trods alt kun tro, at han måske var en mand der havde trænet, det at kunne løbe hurtigt, fremfor faktisk at være en del af en art, som per natur var ekstrem hurtig. Han klukkede over den anden mands brokken, som var hintet ikke et der var godt nok, men det var heller ikke fordi, at han ville give det hele ud alt for nemt. Plus i sidste ende, så var han trods alt i en form for stilling af magt, specielt når han så faktisk fik tronen, her ville han være førende og ledende.
"Well it is some kind of hint" pointerede han med et skævt smil på læberne. De klarer blå øjne, betragtede han nysgerrigt, mens han ventede på hvad der ville komme af spørgsmål, eller måske i sidste ende gæt. Dog som han forslog, at de gav hinanden deres navne, trak han let på skulderne. Hvor mange Alexander måtte der være i byen? Så han regnede ikke med, at det nødvendigvis ville give meget af et svar, specielt hvis han holdte sit efternavn til sig selv "Why hello Tidus, my name's Alexander" han gad ikke give sit efternavn, det ville trods alt gøre det så meget nemmere. Samtidig tog han også en tår af sin kaffe, og på trods af den egentlig var varm, så chikanerede det ham ikke, plus hans tunge healede hurtigt fra den pludselige varme.

Han klukkede og rystede på hovedet "I know, it's my last name which often gives it away, but how long have you been living in Gaia?" spurgte han nysgerrigt, for hvis han ikke havde boet der længe, ville han næppe kende til Mikaelson familien, som var de royale i byen, herunder med hans far Sebastian og hans stedmor Alycia, der agerede som kongen og droningen. Men det kom selvfølgelig også an på, hvor meget han kendte til byens historie, og ikke mindst det af de royale. Det skæve smil, syntes nu at blive det af et mere normalt, som det trak i hans venstre mundvige "I'm not exactly a politician, but in some ways my father is, or at least he does take care of the city" forklarede han med et skuldertræk. Hans kære far var konge, så ja han tog sig vel af byen, såvel som alt vigtigt der.
Dog som Tidus drillende forslog en pornostjerne, kunne han ikke holde latteren inde "that's a good one, and while I do enjoy having sex and lots of it, I have yet to actually make a living out of it" selvom han vidste det kom af en joke, så var det dog stadigvæk et ganske sjovt forslag, og ikke just et han havde hørt af før, eller nok nogensinde havde hørt blive associeret med ham "I can give another hint, I come from a liniage of powerful people, who in some ways could decide the fate of others" denne kunne også tages på forskellige måder, såvel som det af de royale.

Som svaret til hvor længe Tidus havde boet i Gaia kom frem, gav det hele en del mere mening, for havde man boet der et stykke tid, og specielt læst det af de lokale blade og aviser, så ville man nok havde set en del billeder af hans forældre, men også det af ham selv "It makes sense, my family is often in the papers, especially my father and her wife" forklarede han med et skuldertræk "But since you haven't been living here for too long, the chances of having seen me in the papers, is rather small" skyndte han sig at indskyde, han kunn ikke huske hvornår han var i bladedende, medmindre det selvfølgelig var en ny åbning af et sted, eller nyhederne om endnu en af hans mange fester. Han grinede af hans kommentar "As far as I know, they would probably pay a lot of money, to have me in their porn films, plus I don't know much of the future or what it has in store" pointerede han med et drillende smil.
Han blev lettere overrasket, som en ung kvinde, med et syntes at komme hen til dem, og ikke desto mindre også genkende ham. Så charmen blev skruet op, da hun rakte hånden frem imod ham, både i formen af hans person, men også smilet og måden han blidt tog hendes hånd i sin egen, og gav hendes kno et kys "No the honor is all mine" svarede han tilbage, og det var tydeligt i dette øjeblik, at han i den grad var sin fars søn, specielt ud fra måden han smilede til hende på. Det var charmerende, og dog ikke for aggressivt. Han lod sin hånd falde ned, og hævede let øjenbrynet "You're beeing too kind, but I suppose one can never know what ones day beholds" pointerede han, samtidig med at han blinkede med det ene øje. Selvom han egentlig ikke altid gad, at snakke med alle mulige, som synes at kunne genkende ham, vidste han også at det var noget der i siste ende, kom med titlen som en prins og ikke desto mindre det at være kronprinsen. Det betød dog også, at Tidus nu havde en ide om hvem han måske var.

Han klukkede blidt over hendes rødmen, men forblev ellers stille, da hun begyndte at snakke "You're being oo kind, but I do suppose it does come naturally when in the presence of such beauty such as your own" pointerede han med det skæve smil på læberne "Have a nice day" han vinkede til hende, som hun forsvandt afsted igen, og selvom han havde blikket rettet imod Tidus, var han ikke i tvivl om at hun kiggede tilbage imod ham, hans erfaring sagde at det gjorde de oftest. Han grinede i takt med Tidus beskrev situationen "Well some Godly being made me this way for a reason. It’d be wrong not to share the wealth, you know what I’m saying?" spurgte han drillende, men ja det var nu ganske godt beskrevet, at det mere eller mindre kom naturligt til ham, og at det oftest tændte, når han var i selskabet af folk der enten genkendte ham, eller han skulle bruge noget fra "And now you finally know who I am, or at least some parts of my title" i sandhed var han en royal, men for at være mere specifikt, var han kronprinsen, og derfor den som stod til at arve tronen, når enten hans far døde eller han trådte tilbage.
"Oh goodness no, it was made by an up and coming designer. I promised I would promote his clothing line, and in exchange, he would design a bund of clothes to me" forklarede han med et skævt smil på læberne, dog ikke et i den kaliber, som han havde sendt den unge kvinde "And I suppose I was more surprised than mad, I don't usually get surprised and I don't always know how to react when it does happen" forklarede han med et skuldertræk, som en vampyr og specielt det af en pureblood, så havde han overnaturlige reflekser, der ofte gjorde han var opmærksom på alt omkring sig, herunder hvis folk skulle gå ind i ham "at least it smells better" lød det drillende fra ham, som han løftede op i sin skjorte, for at dufte til stoffet, hvilket dog også afslørede en fin mængde af hans mave. På trods af at være en vampyr, forsøgte han altid at holde sig selv i form, hvilket fremkom ganske tydeligt lige der.

Han kunne ikke holde sin latter tilbage, over Tidus ord, specielt hans brug af ordet Smolder "It's a required skill on could have use for, especially considered that the camera is often on me. In my world image is everything" forklarede han med et skuldertræk. Som kronprins var han ofte i mediernes lys, og derfor var det bedst at agere så charmerende som muligt, således man kunne være på folkets bedste side, fremfor en fjende af dem. Det var nok også derfor, at han agerede så charmerende, når folk kom op til ham og kunne genkende ham, for hvis de havde et godt syn på ham, ville de jo give ordende videre. Denne unge kvinde ville sikkert fortælle hendes veninder, at hun så kronprinsen og at han var sød og charmerende, fremfor det af et aflukket røvhul. I sidste nde handlede alt om image, og hvordan man fremviste sig selv.
"Yes, I am indeed a prince" fik han sagt med et mindre smil på læberne, hvortil at han drak videre fra sin kaffe, som snart var tom. Han rystede på hovedet "No I really don't, so yeah I suppose in some way you're quite lucky" han klukkede og rystede på hovedet af sine egne ord "Well it is coffee, and if one likes coffee they usually also like the smell" pointerede han drillende. Kaffe havde ganske vist ikke den samme behagelige duft, som det af blodet havde, men det var heller ikke just det værste, så i sidste ende kunne der være værre ting, som blev smidt imod en, end det af kaffen. På trods af at havde fokuset på at dufte til sin skjorte, lagde han dog mærke til Tidus blik imod hans mave, og specifikt hans hurtige drej, for at kunne kigge den anden vej rundt. Så Tidus var måske interesseret i mænd? Mhhh ganske interessant. Han trak på skulderne "In some way yeah, they would have been over you in a matter of seconds, and trust me not in the good way, as in they tackle you and litterally throw themselves on top of you" forklarede han med en mindre klukken.
Et tænksomt udtrykke kom frem, som han tømte sin kaffe, hvorfor han dog havde tanken, kunne han på ingen måde forklarer "I'm going to a bit of "beach" party this week and it's an invite only, however, if you want to come and have some fun, I've offcially invited you" han trak et kort op af sin lomme, hvortil han hurtigt fandt en kuglepin, og på den skrev han en adresse ned "Don't ask me why I do this, sometimes I like to spontanious. If you want to come, just show up at this address, and say you're with Alexander Mason Mikaelson, and they will let you in" han gemte kuglepinen væk, hvortil at han rakte Tidus papiret med adressen på, såvel som hans fulde navn. De fleste vidste ikke hvad hans mellemnavn var, dertil gav det lidt mere tiltro til at Alex nok personligt havde inviteret vedkomne, hvis de faktisk vidste hvad han hed til mellemnavn.

//Tænker hvis du har lyst, at det næste emnet kunne være festen Alex har inviteret ham med til?

Han trak på skulderne "I'm almost too used to it, I've lived this life since they started recording things, and even before that time people were always obsessed with the royals" han var meget ældre, end hvad han per sit udseende gav udtryk på, hvilket de fleste overnaturlige racer i sidste ende også var. Udødeligheden kom med vise gaver, herunder at ens udseende sjældent ændrede sig, foruden det af hår og skæg der måske voksede. Det sørgelige var dog, at han var vant til, at have folkets opmærksomhed rettet imod sig, bare fordi den moderne tid trådte ind, betød det ikke, at folk bekymrede sig mindre om de royale, end de havde gjort i middelalderen. Det var dog bare blevet nemmere, at holde øje med den i dag, end det var for alle de hundrede år siden. Ligesom Tidus selv var han hurtigt færdig med kaffen, og papkoppen blev smidt i den nærmest skraldespand. Tidus spørgsmål i forhold til hans bodyguards, og om hvor hurtige de var om at angribe, hvor til han sammenlignede dem ganske godt med hunde, fik ham til at grine. Han kunne næsten for sig, se dem som disse store hunde, i stedet for de mænd de i stedet var.
"Well yes they would, they work for the crown and therefore they, in theory, belong to me" det var underligt, det at snakke om to folk, og at han på nogle punkter direkte ejede dem, og dog havde deres familie i mange mange år, haft en forbindelse til hans egen, og denne vej igennem sikret et konstant arbejde, mens de var på tronen. Han nød det overrasket udtrykke i den anden mands ansigt, som havde han ikke forventet, at få en invitation til en fest, og endda direkte fra en prins. Personligt havde han heller ikke forventet, at skulle invitere en anden med til festen, da han trådte ind på cafeen "Good, I will be looking forward to seeing you again" det charmerende smil formede sig på hans læber, mens han betragtede den anden mand, næsten som havde han regnet ham ud til vise punkter.

//Gider du? Tænker lokaliteten er Andre steder i England, hvor det er et gigantisk hus nede ved stranden, hvor lige i det område er solen fremme, og det er dejligt varmt (Magic)

Han gav et nik fra sig "I couldn't agree more, and as time has gone on, it seems that this obsession with others only, has become worse. People don't see a person, they see an object and someone to stalk in the worst-case scenario" forklarede han med rystende hoved, den generelle besættelse med folk, som var en smule mere anderledes, eller på en eller anden måde var oplyftet af medierne, var noget han nok aldrig rigtig forstod. Men nu var det nok også fordi, at han var vokset op på den anden side, og derfor ikke med samme besættelse. Jo han kunne sagtens beundre en kunstner eller en sanger, og endda give udtryk for en vis mængde respekt imod vedkomne, men han ville aldrig komme til et punkt, hvor han decideret ville stalke vedkomne, eller dukke op foran deres hus, uden at havde fået tilladelsen til det.
"Yes that is very much the case" lød det drillende fra ham, hans charmerende smil, som næsten var lig det han havde givet til den unge kvinde, kom af hans kære gaydare i den grad slog an omkring Tidus. Det gjorde den specielt efter, at han havde fanget den unge mand stirre på hans mave, og derefter hurtigt kigge væk, næsten som var han endnu i skabet. Selvfølglig ville han ikke tvinge ham ud af skabet, men han kunne sagtens have det sjovt. I takt med at Tidus forsvandt væk, var han også selv gået udenfor, hvor hans kære bodyguards endnu engang på ny fulgte med ham.

//OUT

Du er en skat