A new way of making friends

Tid: Klokken 11 - Tirsdag formiddag
Sted: Gågaden
Vejr: Køligt udenfor, men der er ingen is eller sne
Påklædning: Udseende og påklædning

Dedikeret til @Ietu


Dagen havde startet fint ud for Rhea, men det var som om der var noget indeni hende der brændte af irritation. Hun vidste ikke hvad det var, og i stedet for at håndtere det, valgte hun at ligge det fra sig. Normalt var hun ikke typen der tog sine problemer alvorligt, så det var nok også derfor hun endte i de problemer engang i mellem. Dog var det ikke noget hun selv overvejede. Gågaden var ved at vrimle med mennesker, som om hele Gaia havde planer om at tage ud og shoppe her sidst på måneden. Rhea derimod var bare på vej hjem efter en lang nat. Nogle ville kalde det et ’Walk-Of-Shame’, men hun tog det altid som et ’Walk-Of-Victory’. Hun havde fået tilfredsstillet sine lyster, og ikke nok med det havde hun også fået et par sjæle i sig natten før. Alt i alt følte hun sig godt tilpas som hun bevægede sig mellem menneskemængden. Hendes taske havde hun valgt at svinge tværs over sit bryst og hendes skovmandsskjorte havde hun hængt om livet på sig selv. De afblegede lokker af hår havde hun hurtigt smækket op i to knolde, og hendes make-up sad som den skulle. Rhea ville ikke kalde sig selv for narcissistisk, men hun kunne godt lide hvordan hun så ud. Og uden tvivl vendte hun også et par blikke som hun gik forbi de mange butikker.

Hendes mobil hev hun ud af tasken som hun hørte den klassiske lyd fra en besked. I en hurtig bevægelse svarede hun på et par beskeder – de fleste folk der ville i seng med hende eller folk som havde været i seng med hende. Dog kunne hun ikke holde et smil tilbage da hun så en besked fra Izabelle. Den unge kvinde havde noget over sig, og hun måtte indrømme at hun havde lyst til at være mere end bare venner. Dog lod hun sine følelser ligge, besvarede beskeden og stoppede nu op for at kigge på noget tøj. Det var langt fra tøj hun manglede, men nogle gange var det rart bare at kigge på noget for at få tiden til at gå. Som hendes hænder bladrede gennem tekstilerne bemærkede hun en skygge over sig. Hun nåede knap nok at se hvad det var, men hendes interesse var der. Roligt lod hun tøjet være og gik ind i en gyde med to butikker.

Rhea så på denne forunderlige skikkelse der landede i gyden med hende, og hun så hvordan han sprang over hegnet. Hvorfor ikke? Tænkte hun og løb nu efter denne fremmede fyr i hendes overraskende hurtige dæmoniske fart. Hun satte fra og sprang let over hegnet og fulgte efter den fremmede gennem gyder og gader. For en gangs skyld satte hun pris på at hun havde valgt flade sko frem for høje hæle, for det gjorde hele forløbet meget nemmere for hende. Som fyren begyndte at klatre op af nedløbsrøret sukkede hun for sig selv og så på sine negle. Godt de ikke var nylavede, for så havde hun ikke gjort dette.

”Fucking hell,” mumlede hun som hun nu tog fat om nedløbsrøret og fik sig selv svunget op efter den fremmede. Som de nåede taget gik hun over og tog fat i denne fremmede og vendte ham om. Hvad hun så overraskede hende kort, men det var vel heller ikke hver dag man så en ung fyr med så meget make-up på. ”What’s the rush?” sagde hun og tog sig til siden. Gud hvor var hun ude af form, og det var måske ikke så underligt. Det hun praktiserede oftest var jo en anden form for sport, og det foregik ofte med en partner – gerne flere. Som hun stod og så på denne unge fyr kunne hun ikke helt sige hvad race han var, men det var vel i og for sig ikke vigtigt. Alt der sagde Rhea noget var sjæle, men hun følte sig bestemt ikke sulten.

Som de stod på taget kunne hun mærke solens stråler kigge igennem skyerne over dem. Hun så på denne fremmede og spøjse fyr foran hende, men hans udseende skræmte hende ikke. Det der generede hende mest var at hun ikke kunne se hans mund som han snakkede, da det var skjult bag en smaske. Hun holdt stadig sin hånd på siden, men hun havde fået luften igen. Det var underligt at hun ikke kunne fornemme hans race – måske var han en race hun endnu ikke havde mødt? Nok havde hun levet i over femtusinde år, men der var stadig så meget mellem himmel og jord der ikke var opdaget for hende. Som den fremmede snakkede så hun bare spørgende på ham. Parkour? Det der hoppe springe halløj fra nettet? Rhea havde aldrig forestillet sig at det faktisk var noget som folk gjorde.

”Heard of it, still confused,” sagde Rhea med et skævt smil som hun så på denne fyr. Han var vidst noget for sig selv, men det var hun jo i bund og grund også. Normalt når folk bevægede sig som ham var det et tegn på at de flygtede eller var på vej væk fra nogen eller noget. Hun gik over og satte sig på kanten af taget og dinglede sine fødder ud over. ”Well, parkour boy, do you wanna see if you can catch me?” sagde hun med et skævt smil. Hun så sig over skulderen tilbage på ham og lod sin krop glide ned fra taget. Hun landede let og elegant nede i gyden igen og så op på fyren.

”If you catch me then drinks are on me!” kaldte hun og satte derefter ned langs gågaden. Selvom hun var ude af form var hun stadig utrolig hurtig, men det var nok grundet hendes dæmoniske gener.

Rhea nød vinden mod sit hår som hun løb, men hun mistede fornemmelsen af at han fulgte efter og da han så endte op foran hende mærkede hun sit hjerte banke. En latter flød fra hendes læber som hun satte farten op og rakte armen ud efter den fremmede fyr. Det var her hun havde overset en forhøjning i jorden og hun faldt forover og ind i ham. Det endte begge på jorden med Rhea ovenpå Ietu. Som hun så på ham kunne hun ikke lade være med at grine højlydt, men hendes latter tav som hun så på fyren under sig. ”I’m Rhea, by the way,” sagde hun med et utroligt charmerende smil. Derpå fik hun sig lidt kluntet rejst sig op og rakte ham en hånd for at han kunne komme op selv. Som den fremmede var på benene igen begyndte hun at børste støvet af sit tøj, og hun sukkede en smule opgivende. Hun havde en tendens til at rode sig ud i ting som hun måske skulle lade være med. Men det korte øjeblik hun havde været tæt på fyren kunne hun lugte den fine duft af fe. Hun kendte hans race, men for at være ærlig var hun ligeglad. Hun fik ikke næring gennem blod, men sjæle.

”I think I lost by default, huh?” sagde hun og stak tungen ud som hun let rettede på sit tøj. Hendes mørkegrønne øjne studerede let feen foran hende, for han virkede ikke som typen der ville afsløre for meget om sig selv. Hun rakte derpå høfligt sin hånd frem, og skød hoften til den ene side. Det var vel kun høfligt at hilse på hinanden på den måde efter at hun havde tacklet ham mod jorden. ”So, handsome, what do you want to drink?” spurgte hun med en let seksuel undertone, men hvem kunne bebrejde hende. Alt hun sagde ville lyde forførende, det var sådan hendes race var. For ikke at tale om hendes forførende aura.

Som han trak masken ned smilede Rhea glad. Hun vidste ikke hvad hun havde forventet der gemte sig under masken, men det var de færreste ting der skræmte hende efterhånden. Hun havde trods alt en tendens til at finde lidt farlige elskere. Hun hjalp ham nemt op og rettede på sin taske som han sagde sit navn. Ietu. Det var ikke fordi det navn lige rullede af tungen, men det måtte vel have en betydning. Let bed hun sig i læben som den unge fyr smilede, for hun havde aldrig set noget så interessant. Af natur rakte hun ud og kørte en finger over hans læber og mærkede metallet der var blevet varm under masken. ”I’m sorry, I guess I’m just a very hands on type of girl,” sagde hun med et lille grin som hun tog sin hånd til sig. Det var ikke fordi hun aldrig havde set piercinger før, langt fra, for de fleste havde efterhånden den form for modifikation ved sig. Men så mange havde hun ikke set på en gang, og det var så interessant. Hendes finger havde været varm og nærmest forførende som hun havde rørt ved ham, men det var vel bare en side effekt af hendes aura.

”Cold and refreshing?” spurgte hun med et smil og lagde derpå sin arm ind i Ietus som hun gik afsted. Hun vidste lige hvor de skulle hen. Efter en kort gang stod de ved en mindre café og hun så på Ietu. ”They make the best homemade ice tea here,” sagde hun med et smil og åbnede døren nemt for dem begge. Det var tydeligt at se at hun var dominerende og vidste allerede hvor de skulle sidde. Bordet var ud til gaden, da det måske ville føles underligt for feen at blive ført til et bord længst fra andre folk. Hun forstod ham godt. Feer var ofte jagtet for deres blod og magiske evner, men for Rhea var det ikke tilfældet. Hun jagtede alt og alle, for hvorfor diskriminere? Som de tog plads kom en ung tjener over og stod lidt nervøst og skævede til Ietu og derpå til Rhea. Det var tydeligt at de ikke var et par der ligefrem passede sammen. Rhea så op på tjenren med et charmerende smil, og man kunne næsten høre hvordan tjenerens puls steg.

”An ice tea for me, darling – And the handsome one?” sagde hun og så nu over på Ietu.

Rhea så på ham og stak let tungen ud og bed i den. Det var ikke hårdt, men det var en ting hun gjorde når hun tænkte. En vane som så mange andre havde. Hun var ret så glad for at han ikke havde noget imod at hun rørte ham, men det havde de færreste. Hendes aura kunne godt være en smule vanedannende, men det måtte hun vel leve med. Som hun trak af sted med ham var hun glad for at han ikke gjorde modstand. Der var noget sjovt i at tage styringen en gang i mellem. Da de havde taget plads og tjeneren havde skrevet deres ordre ned stod han lidt og stirrede på Rhea, men hun så kun på Ietu. Tjeneren gik væk efter en kort rum tid, men det var tydelig hvilken påvirkning hun havde på folk omkring hende. Dog var det ikke bevidst.

”I’ve never seen anyone like you,” sagde hun med et smil og placerede sine albuer på bordet og lagde sin hage på en af hendes hænder som hendes grønne øjne nærstuderede ham. Han var klart spændende at kigge på, men mon han havde en personlighed der passede til? Hun håbede det inderligt, for hun var en smule betaget. Alt fra hans piercinger til hans hår og til hans make up. Det var spændende og nyt. Ikke noget hun ofte så på de mænd hun hang ud med, og hun vippede let sit hoved på skrå.

”So, Ietu,” sagde hun og rullede flirtende på tungen som hun sagde hans navn. Hun lo lidt og rystede på hovedet. Det var tydeligt at hun havde nemt ved at flirte, men hun ville gerne forsøge at lære ham lidt at kende først. Hendes finger legede lidt med en af hendes løse blonde lokker som hun så på denne spøjse fe. ”A fairy doing parkour and playing with a demon – that sounds like a bad deal for you,” sagde hun drilsk. Det var her tjeneren kom med deres drikkevarer og Rhea rettede sig op og slog glad sine hænder sammen. Hun var tydeligvis glad for at tjeneren var kommet med deres drikkevarer, men som tjeneren forsøgte at give hende en seddel med hans nummer på tog hun let imod det og bed papiret over som hun spyttede det mod ham.

”I’m not someone you’d like, darling,” sagde hun hårdt og så tjeneren op og ned før hun viftede med hånden. Tjeneren gik en smule skræmt væk og Rheas øjne skiftede fra hårde til bløde som hun igen vendte sin opmærksomhed mod Ietu. Hun tog en mundfuld af is teen og sukkede tilfreds med sit valg. ”What do you do in Gaia?” spurgte hun sødt.

Rhea smilede skævt over hans kommentar og nikkede. Det var ikke tit hun blev kaldt specielt, ofte var det kælling eller hore, men det var vel hvad der fulgte med når man levede som hun gjorde. Hun kunne jo ikke benægte de udtalelser om hende, men med tiden var det bare blevet en vane. Som baggrundsstøj mens man havde fokus på en opgave. Hendes blik fulgte hans hånd som han førte lokken bag hans øre og hun så alle de piercinger der klædte hans blege øre. Ikke mindst den store plug, for hvem kunne overse denne. Rhea havde altid svært ved ikke at lade sine tanker vandre, men Ietu havde hele hendes fokus. Hun kunne ikke holde sig selv fra at lyde flirtende, for sådan var hun bare. Det lå i hendes DNA, og når ens forældre bestod af både den første incubus og den første succubus kunne man vel ikke andet end at være præget af dette. Hans kommentar om at han havde skjult sin race i starten fik hende til at nikke. En evne gik hun ud fra.

”It’s weird when you’re used to using your senses, to not figure out what race you are standing in front of,” sagde hun og lo lidt som hendes finger legede med en serviet. Ikke på grund af nervøsitet, hun havde vel bare en tendens til ikke at kunne sidde stille for længe af gangen. Som han sagde at han havde regnet ud at hun ikke var bloddæmon lo hun stille over at han ikke var lige så nervøs. ”You should only be worried about me if you ever get into bed with me,” sagde hun med et flirtende glimt i øjet. Det var vel derfor hun havde så meget sex – både for at tilfredsstille hendes behov men også for at optage de sjæle hendes krop hungrede efter. Men hun ville ikke have det på nogen anden måde. Det var en så intim måde at lære sit offer at kende på, og hun nød jagten i og for sig. Så han studerede på akademiet og optrådte på gaden. Men som han spurgte hende hvad hun lavede der trak hun roligt på skuldrene.

”I do mostly nothing but going out, drinking and living life on the edge,” sagde hun og sukkede let. For nogen ville det liv vel lyde lokkende, men det var de færreste der kunne følge med hendes livsstil – en grund til at hun havde så mange elskere. Hun kunne ikke nøjes med en i sit liv, og det var vel bare et faktum folk måtte acceptere hvis de kendte hende eller kom tæt på. Nogle ville mene hun skiftede partner som folk skiftede sokker, men hun var overbevist om at hun gjorde det oftere end det. ”Sounds edgy, I know,” sagde hun og rullede med øjnene og lo lidt. Det kunne vel lyde overdrevet, men hun var bare den overdrevne type.

Var det underligt at Rhea sad her foran en fe og følte sig godt tilpas? Normalt generede de lyse racer hende en smule. Som om de var for gode for deres eget bedste. Hun forstod nu godt hvorfor han valgte at gemme sin race væk, men den tid de levede i nu var relativ fredfyldt. Vampyrer og bloddæmoner havde nemmere adgang til donere end førhen, så måske Ietu var paranoid på det punkt. Rhea kunne ikke sætte sig ind i det. Hun havde aldrig rigtig haft behov for at frygte noget, men hun var også af en stærk race. Selvfølgelig kunne døden indtræffe for en dæmon hvis de ikke passede på, men hun havde aldrig haft mange tanker omkring det. Hans kommentar om at han ikke ville ende i sengen med hende fik hende til at grine. Hvis han bare vidste hvor nemt det ville være for hende at skrue op for sin aura og få ham til at bede efter hendes krop. Samtalen kørte nu over på hvad de foretog sig i Gaia. Rhea havde hørt meget om akademiet i byen, men havde aldrig selv gået der. Izabelle gik der, men hun snakkede også konstant om at droppe ud, hvis det ikke var for hendes mor.

”Fun is what you make of it, it can be a though lifestyle for some, but I’ve been at it for almost five thousand years now,” sagde hun og trak let på skuldrene som hun tog en mundfuld mere af isteen. Hun kunne nu godt lide hans filosofi om at livet ikke var meget værd uden sjov. For at være ærlig vidste hun ikke om hun ville klassificere sin livsstil som sjov, for den var vel bare det hun gjorde for at overleve. En succubus havde et utrolig stort sex behov, der skulle tilfredsstilles – ellers ville de simpelthen dø. ”However it’s the life I’ve chosen, so I can’t complain too much,” sagde hun med et varmt smil. Normalt ville hun ikke spilde sin tid på at snakke med andre, hun ville hellere ud og lave noget mere interessant, men hun følte sig draget til denne fe foran hende. Måske var det fordi hendes tilværelse var ved at være kedelig på dette punkt, for ikke at nævne at hun næsten lige havde mistet en af sine elskere. Selvom hun ikke elskede dem, var der vel et bånd man opbyggede når man så hinanden så tit. Det mente Rhea i hvert fald at der var. Hun så kort ud på gaden og rettede lidt på sin ryg.

”Fuck I’m horny,” mumlede hun og tog sig til hovedet. Natten forinden havde åbenbart ikke fået hendes behov ned. Måske havde det haft lige nøjagtig den modsatte effekt. Rhea var ikke typen der holdt sine tanker inde – så snart de blev tænkt røg de ud af hendes mund.