The Devils Son Walks into a Bar

Mika: Påklædning og udseende
Skull: Påklædning og udseende
Morana: Påklædning og udseende


Palæet var som altid fuld af liv og forskellige racer gik frem og tilbage for at nå de daglige ting. Morana havde stillet sig klar i entréen sammen med Mika og Skull. De ventede en mandlig heks der kaldte sig selv for Shin Malphur, og da han trådte ind af døren var de ikke i tvivl om hvem han var. Morana så forundret på denne mand der lignede en cowboy hevet ud af 1800-tallet, men forholdt sig stille. Nok var hun steget i rang de sidste par måneder, men hun var stadig langt fra Mikas rang. Det var også derfor hun holdt sig i baggrunden som Mika trådte frem for at hilse på gæsten der tydeligvis var meget opsat på at møde Celestia.

”Hello, mr. Malphur. We’ve been awaiting you, but sadly mrs. Alaric Ellison is not at home at the moment,” sagde Mika høfligt. Hun var tydeligvis en vampyr, og ikke meget højere end 160cm. Hendes korte sorte hår sad vildt på hendes hoved som hun snakkede til denne fremmede mand. ”She will return later tomorrow, but in the meantime we would be more than happy if you stayed as our guest,” sagde Mika med et høfligt smil på sine læber. Morana kunne ikke lade være med at stirre på denne fremmede – vidste han ikke at tiden havde udviklet sig? Morana selv var ret så ung, så hun var ikke sikker på hvordan det hele hang sammen. Dog vidste hun mere end mange andre, og hun havde meget at takke Celestia og hendes folk.

”This is miss Moriarty, she will be your go-to woman while you are here,” sagde Mika med et høfligt smil. Med disse ord trådte Morana frem og nejede høfligt, som hun gjorde ved alle gæster de fik ind af døren. Hun så på hans øjne der stak ud fra under skyggen på hans hat og sendte ham et charmerende smil. ”Now, miss Moriarty, will you show our guest to the guest quarters?” sagde Mika. Morana nikkede blot og så kort på Shin inden hun begyndte at gå ned langs gangen.


Mika
Skull
Morana

Morana holdt sig selv rolig og tænkte ikke yderligere over den fremmede heks opførsel. Der havde været så mange forskellige typer der var kommet igennem disse døre gennem den korte til hun havde været der. Hvorfor skulle denne person være anderledes? Som de gik var der en smule stilhed, men hun kunne nemt høre hvordan hans hjerte bankede og han forsøgte at dække sig til. Opgivende sukkede hun af hans opførsel – havde han aldrig set en kvinde før eller hvad? Hun rullede med øjnene men ikke så han kunne se det. Hans spørgsmål kom en smule ud af det blå, men hun så roligt på ham som de gik.

”Crime families are like any other family I guess, however we prefer just to call it a family – easy on the ears,” sagde Morana og så lidt på den unge fyr ved hendes side. Eller han så ung ud – ikke mere end midt i tyverne. Dog kunne udseendet nemt snyde, men hvor gamle folk var, var ikke noget man spurgte om. Det var privat og ikke for andre at vide noget om. Da de nåede en dør åbnede hun den let og gik ind i rummet som hun holdt døren åben for ham. Hun gik over til gardinerne og trak dem fra så solens varme lys ramte dem. Hun lukkede kort øjnene og nød varmen men vendte sig derpå mod Shin igen. ”Please let me know if you need anything – dinner is at seven, and you are of course more than welcome to contact me on this number,” sagde hun og gik over med et lille kort hvor et mobil nummer stod skrevet flot.

”The mansion is big, would take too long to locate me,” sagde hun med et glimt i øjet.

”It is true that they choose their own family, but when an orphan girl is offered a place, does she have a choice?” smilede Morana skævt som hun førte dem ind på værelset. Morana sendte den mere eller mindre fremmede mand et af hendes charmerende skæve smil. Hun nærmede sig med elegante skridt, trods hendes høje hæle, kunne det ligne at hun lige så godt kunne have haft normale kondisko på. Selvfølgelig så hun hans øjne vandre og hun rullede let med øjnene, dog mere i skjul. Hans kommentar fik hende til at le stille, en ret så sød latter fra en ellers så kold dæmon. Hun lagde let en finger under hans hage og løftede den lidt op mod lyset som hun studerede hans ansigt. ”Fun in what way?” spurgte hun og bed sig drilsk i tungen før hun fjernede sin hånd og gik over for at rette et par puder i en af sofaerne. Hun kunne ikke helt lade være, for en del af hendes oplæring havde været at fokusere på detaljerne.

”Around here I’m miss Moriarty,” sagde hun roligt og bukkede sig let forover for at rette på en af de friske blomster i en vase. Hendes tøj sad hende tæt til kroppen, men som en del af denne familie var det vigtigt at fremstille sig som sit bedste jeg. Hun vendte derpå sine øjne mod den fremmede mand igen som hun lænede sig op af vindueskarmen som var ved siden af sofaen. Hendes blik var roligt og hun lagde let sit ene hoved på skrå. ”But if you must know, my name is Morana, spelled exactly like that pretty little mate mark on your collarbone,” sagde hun med et drilsk smil. Hun havde selvfølgelig nået at se sit navn på mandens kraveben som han trådte ind af døren. Ikke at hun havde planer om at udfylde hans fantasi om en sjælefrænde nu her, men det var vel altid godt at vide hvem dem omkring en var.

”Now, as I said, call me when you need me,” sagde hun og skubbede let sig selv væk fra vindueskarmen og gik roligt forbi Shin med et skævt smil på sine læber som hun var på vej ud af døren.

Morana rullede øjnene af hans flabede svar og det flirtende smil. De ting prallede nemt af på hende, og hun kunne mærke hun forsøgte at holde sig selv i skak. Som hun rettede på en af roserne mærkede hun sit blod koge svagt af vrede af hans kommentar, men hun tog et par dybe vejrtrækninger før hun kommenterede på hans mage mærke. Opgivende rullede hun med øjnene og så nu op og ned af den heks hun stod i lokalet med. Af alle personer skulle hun sørge for en som gik rundt med hendes navn på sit kraveben. På vej ud af døren greb han fat i hende og hev sig ind til sig. Som han snakkede rynkede hun brynene, men det lille kys under hendes øre fik hende til at se rødt. Hun fik sig selv vredet ud af hans greb og tog om hans håndled og tvang ham ned på knæ.

”You do not touch me like that, no one does – have I made my self clear?” sagde hun med øjne der kunne brænde gennem en betonvæg. Derpå slap hun Shin og skubbede til ham så han ville ligge på ryggen på gulvet. Let placerede hun sin hæl mod hans bryst og pressede en smule ned som hun vendte hovedet på skrå. ”I’ll make someone drop off clothes to you,” sagde hun og fjernede sin fod og stod nu med armene foldet foran sig.

”I’ll clearly have to teach you manners, because you can’t control your instincts,” hun koldt og forlod nu lokalet for at efterlade Shin til sig selv. Hun var fuld af vrede som hun gik direkte forbi Skull der greb hårdt fat i hende. Det var tydeligt at han havde hørt hele deres samtale, og hans greb var en advarsel. ”Oh fucking bite me,” sagde Morana koldt og vred sit håndled til sig selv som hun forlod gangen og fandt vej op til sit eget værelse. Skull gik nu mod Shins værelse og gav et par korte bank på døren som han så på heksen. ”I apologize for her rudeness, she’ll get her punishment soon enough,” sagde bloddæmonen kort og med et ret så blankt ansigt.

Senere den aften ankom der noget tøj til Shin pakket pænt i en lille æske. Tøjet var simpelt, et par sorte bukser, en hvid skjorte, samt sorte sko og en let blazer. Ovenpå tøjet lå en lille seddel med bogstavet ’M’ skrevet i en smuk kursiv. Aftenens middag blev holdt i en af de mindre sale, hvor de ofte også holdt møder. Kjolen sad simpelt på Moranas krop og hun sad roligt ved siden af Skull, med en fri plads ved hendes side. Den plads var tydeligvis ment for Shin, for de andre der deltog i aftenens middag havde fundet deres respektive plads.

//Out - grund: ændring i karakter//