|
| You seem different | |
| | Forfatter | Besked |
---|
Gæst Gæst
| Emne: You seem different Man Jan 07, 2019 11:46 am | |
| Tid: Lørdag eftermiddag, omkring kl. 15 Sted: Leviticus’ lejlighed Vejr: Koldt blæsevejr udenfor, men varmt indenfor Påklædning: Lonán udseende + tøj & Leviticus udseende + tøjMusik: Tonerne fra Lonáns basI dette emne spiller jeg både Leviticus og LonánDedikeret til @TidusLEVI POVDen dag var Lonán dukket op ud af det blå, ikke at Leviticus havde noget imod at en gammel ven kom på besøg, men han plejede at foretrække når der var blevet meldt noget forinden. Uanset hvad havde Lonán hurtigt sat sin lille forstærker til og var begyndt at spille bas midt i hans stue. Den fyr havde i hvert fald ikke noget imod at invadere hans hjem, det var helt sikkert. Leviticus havde hentet et par øl, og vidste at Tidus ville være på vej. Det var måske godt nok at Lonán var her i dag – Tidus havde behov for flere venner her i Gaia der ikke var i det mafia miljø. For at være ærlig havde han altid været en smule bekymret for den unge fyr, når han fortalte om nogle af hans opgaver. Men Leviticus var hverken hans far eller kæreste, men hans ven, så han måtte jo støtte ham så godt han kunne. Det var ikke fordi kriminalitet var en fremmed ting for Leviticus – for Guds skyld hans mor var jo en dæmon der havde behov for sjæle for at overleve. Han rystede let på hovedet som for at rense ud i sine tanker. Elliot nød bare Lonán var der – de to havde en del til fælles, og Leviticus var glad for at der var nogen der kunne lide det nihilistiske fragment i hans sind. ”One of my friends are coming over, so please try to have a conversation, and not just sit quiet?” sagde Leviticus en smule bedende. Han vidste at Lonán var en meget rolig person, men ofte kunne han virke desinteresseret i folk omkring ham. Dette havde ført til mange akavede stunder, men han håbede at det ville blive en bedre dag i dag. *I’m still mad that I didn’t get to be with Tidus more,* lød det fra det bagerste af Leviticus’ sind. Freddie havde været meget stille de dage efter Tidus og ham havde kysset, men efter at Leviticus havde fundet sammen med Alison var det begyndt at lysne i horisonten. Freddie var i hvert fald stor fan af Alisons måde at være på, og ikke mindst hvordan hun så ud. Elliot havde også fået mere ro over sig, da Alison praktisk talt havde været der til at tage om ham, da han lidt uheldigt var endt i kontrol af kroppen. LONÁN POVLonán havde nemt smidt sig i sofaen efter han havde sat sin forstærker til og lå nu og spillede rolige toner der fyldte Leviticus’ lille lejlighed op. Han havde blot nikket da Leviticus havde sagt noget, men havde dog også rettet sig lidt op i sofaen. Han havde skam ingenting imod at få nye bekendtskaber, og specielt ikke når det var nogen som Leviticus virkede til at stole på. Den måde han spillede på sin bas kunne nogle gange være tryllebundne, som om han brugte magi til at spille på instrumentet. Dog var Lonán ikke typen der brugte sin magi til hvad som helst. Hans Deluxe Blaster havde han på siden af sin hofte, og den var klar til hvis han skulle bruge sin magi. Lonán så dog op, men spillede videre, da der blev banket på døren. Leviticus var den der to initiativ til at åbne døren. ElliotFreddieLeviticusLonán |
| | | Maverick
Humør : Trying to come back! Antal indlæg : 1137
| Emne: Sv: You seem different Man Jan 07, 2019 12:23 pm | |
| påklædning + udseende Endelig kom der en dag hvor han kunne slappe af. Og hvad ville være bedre end at bruge den med en god ven? Levi og Tidus havde været venner i 2 år nu. For Tidus var det en smule uvirkeligt at tiden var gået så stærkt. For ikke at sige, at der var så meget som var sket. Han havde fundet sin mor og hun havde fortalt ham at han var en banshee. En banshee! Et væsen der kunne opsnuse lig og høre stemmerne fra dem i sit hoved. Det var vidst et væsen fra en irsk folketror, som mest bestod af kvinder, men her var han så! En mandlige banshee. Udover at han var en underlig lighund, så havde han rent faktisk snakket med hans mor, som burde at have været død! Men, nope, hun havde siddet foran ham og forklarede det hele. Det hele var stadig en stor mundfuld for Tidus. Så der lå altså mere i blandt himmel og jord. Og han havde ikke engang opdaget den mindste del af det endnu. Der var andet end lige Banshees og mennesker derude... og han havde i sinde om at finde ud af det hele. Men lige nu, skulle han tage en pause fra både mafia og det overnaturlige. Ligesom han skulle til at banke på, hørte han en svag lyd fra en bas og stoppede sig selv. Måske Levi bare lyttede til musik. Det var ikke det underligste i verden. Nu skulle han lade være med at mistænke alt. Han bankede til sidst på og ventede nu spændt på at døren blev åbnet. I det Levi åbnede døren, smilte Tidus stort til sin ven. ”Hey Split.” Han løftede en sixpack af øl op. ”I got the supplies.” Kort svang han den anden arm om Levi og trådte derefter ind i lejligheden. ”I got something to tell you... this world is nuts! but I have a thought that you aldready know what I´m talking about but...” han plabrede bare løs, til han bemærkede Lonan i sofaen. Det første han lod mærke til var basen. Så han var altså grunden til musikken? ”Uhm... Hello.” lød det en smule overrasket fra blondinen. Kort så han forvirret hen på Levi, for derefter at se hen på Lonan igen. Han smilte skævt til ham og trådte hen imod ham for at give ham hånden. ”The names Tidus.” |
| | | Gæst Gæst
| Emne: Sv: You seem different Man Jan 07, 2019 12:43 pm | |
| LEVITICUS POV Da døren åbnede så han sin blonde ven og kunne ikke lade være med at grine som han stod der med en pakke øl. Det var ikke fordi de nogensinde løb tør for øl, men Leviticus satte pris på hans eftertanke. Han trådte rolig til side og lod Tidus ind i lejligheden mens han plaprede løs, og han satte sig over i en af lænestolene. Da Tidus sagde han havde haft en fornemmelse af Leviticus’ viden kunne han ikke lade være med at grine. Da han første gang havde hørt at Tidus havde opsøgt sin mor var han blevet glad. Hans ven ville endelig få nogle svar på noget som Leviticus ikke mente han var kvalificeret til at give.
”Well, I didn’t mean to keep you in the dark forever, but I wasn’t gonna be the one you would call more crazy,” sagde Leviticus og lo mens han åbnede for en kold øl.
LONÁN POV Lonán så på den blonde fyr da han kom ind i lokalet og han følte sig draget til den unge mand. Han var normalt typen der holdt sig for sig selv, men Leviticus havde fået ham til at være mere social. Det havde selvfølgelig også hjulpet at Lonán havde været på turne hele verden rundt, så folk genkendte ofte hans ansigt. Ikke mindst hans afblegede hår øverst på hovedet skilte ham ud fra mængden. Som den fremmede unge mand nærmede sig måtte han indrømme at den blonde fyr så godt ud. Lige hans type, hvis han selv skulle sige det. Han kunne ikke lade være med at smile som den fremmede rakte sin hånd frem i hilsen. Lonán slap kort sin bas, og tonerne stoppede for et par sekunder.
”Lonán,” sagde han med et skævt og charmerende smil, og greb derefter om sin bas igen og spillede videre. ”You feel like a bashee, so I’m guessing that’s what you are?” sagde Lonán med hans mørke øjne stadig på Tidus. Han var normalt ikke typen der ville afsløre andres racer foran dem, men han kunne fornemme gennem deres berøring hvad Tidus var. Det røg ud af ham som om han lige havde læst vejret op for den næste uge – meget nonchalant og roligt.
LEVITICUS POV ”I knew you were a banshee!” sagde Leviticus og satte sin øl fra sig på sofabordet. ”Now that it’s on the table, I might as well disclose our races; Lonán is a pureblood witch, one of the strongest magical creatures in our known world; I’m what people call a hybrid – My dad’s an angel, my mom’s a demon.. It’s kinda crazy.” sagde Leviticus med et grin. Han havde ventet så længe med at fortælle det hele.
|
| | | Maverick
Humør : Trying to come back! Antal indlæg : 1137
| Emne: Sv: You seem different Man Jan 07, 2019 1:22 pm | |
| Som Tidus havde mistænkt, tog Levi det overraskende roligt. Så med andre ord, han kendte altså også selv til alt det overnaturlige. Han stillede øllene på bordet og tiede stille i få sekunder, for at lade de andre to snakke ud. En kærlig latter forlod hans læber. ”Okay, when I say crazy... I mean, you know... a good crazy.” Han forsøgte at gøre sine ord bare en smule bedre. Trods alt ville han ikke have at Levi misforstod ham. Alt opmærksomheden blev nu rettet på den unge mand i sofaen. Han virkede så bekendt. Specielt med de hvide lokker på hovedet. Han var køn, men det var nu ikke det... Tidus følte virkelig at han havde set ham før. Ikke indenfor mafiaen. Et andet sted fra.. Dog forsvandt den tanke hurtigt, i det han åbnede munden og sagde han var en banshee. Måden han så roligt sagde det på kom bag på Tidus. ”Yeah, I´m a banshee... how did you know?” spurgte han nysgerrigt imens de blå øjne lyste op. Han satte sig i en af stolene. Der gik lidt tid før han tog øjnene fra Lonan, til nu at se hen på Levi, der havde en masse at fortælle ham. ”Okay, so you knew it too? Do I scream banshee or something?” Spurgte Tidus med et grin. ”After all I don´t know that much about them, so maybe I do.” Han åbnede en øl og rakte den kort imod Lonan, for at se om han ville have en, hvis ikke tog han den bare til sig selv. Alt dette skete imens han lyttede til Levi. ”Wow... wow...” sagde Tidus. Han viftede med en hånd. Der var stadig et smil på hans læber. Dette var et tegn for at han ikke var vred, men bare lige havde brug for at få noget på det rene. ”A pureblood witch... so...” Han kiggede hen på Lonan. ”You are able to make magic and stuff?” Herefter så han hen på Levi. ”And you... a demonangel? Wow... I really need a lesson in magical creatures... because... I´m sorry, I have no idea of what you guys are capable of!” Han tog en tår af sin øl og stillede den ellers fra sig. ”It´s like my first school day...” Han grinte af sig selv. Ikke at Tidus havde gået i skole. Han var blevet undervist derhjemme... men stadigvæk. Nu skulle han til at lære en hel masse nye ting. Igen. ”And my mom is super old...” Her gik hans egne ord op for ham. Han så fra Lonan til Levi. ”How old are you guys?” Nysgerrigheden brusede ud af øjnene på ham. Han vidste ikke hvad han forventede, men af en eller anden grund... havde han på fornemelsen at de ikke ligefrem var de yngste. |
| | | Gæst Gæst
| Emne: Sv: You seem different Tirs Jan 08, 2019 11:25 am | |
| LEVITICUS POVLevitcus kunne ikke lade være med at grine over Tidus’ kommentar, men han vidste også at hvis han havde fortalt Tidus det hele før han var klar, kunne han risikere at miste sin ven. Leviticus havde levet længe nok til at vide at tingene der skete i denne verden nok skulle løse sig. Han var dog glad for at han nu kunne være mere åben med hans ven, og ikke være bange eller overveje sine ord så meget som førhen. Faktisk følte han sig helt afslappet, og selv Freddie og Elliot havde intet at bringe på banen. LONÁN POVLonán så på den blonde fyr der havde introduceret sig selv som Tidus. Hans hænder spillede videre på tonerne på bassen som han kort studerede den unge fyr. Han følte både Leviticus’ og Tidus’ blikke rettet mod ham og han kunne ikke lade være med at smile en smule. Han måtte indrømme han godt kunne lide opmærksomheden der kort lå på ham, men han havde nu ikke regnet med at blive krydsforhørt da han stod op den morgen. ”I have this ability to steal powers from others, but it comes in handy when you wanna see what race those around me are,” sagde Lonán meget rolig. ”It’s just by touch I can tell what they are, and if they have any powers I would like to borrow.” Lonán spillede roligt videre på sin bas mens han betragtede begge fyre i lokalet med ham. LEVITICUS POV”You don’t scream banshee, I’ve just had a lot of years to meet a lot of different races. And you reminded me of a banshee – you could hear voices periodicly was one of my first big clues,” sagde Leviticus med et skævt smil på sine læber. Han rejste sig fra stolen og gik over og fandt en lille bog frem. ”I’ve written most races down that I’ve come to learn over the years, I can tell you a bit about your race if you’d like to – but it is tradition that the one you’ve inherited the banshee gene from tells you the story.” Leviticus ville bestemt ikke tage noget fra de traditioner som banshees havde, og han havde ikke i sinde om at blive uvenner med Tidus’ mor. Nok havde Leviticus aldrig mødt Tidus’ familie, kun dem som han havde omkring sig. Men at være den der bryder traditionerne omkring hvem der videreførte historierne var noget mere tabu end af være hybrid. Derfor tog han bogen og placerede den på en af de øverste hylder, som han vidste Tidus ikke kunne nå. LONÁN POVLonán lo over Tidus’ reaktion til hans race. Det var ikke fordi hekse var sjældne – langt fra faktisk! Hekse var overalt i Gaia, men specielt i Moonlight Falls, der teknisk set var heksenes by. Han slap dog ikke sin bas mens han så på den blonde fyr og lod tonerne spille over i nogle mere kendte melodier. Melodier fra dengang han havde spillet musik for hele verdenen. ”Yea, I can do magic and stuff,” lo Lonán med et smil på læben. Det var en sjov måde at beskrive hans magiske evner, men han kunne ikke finde det fornærmende, selv hvis han prøvede. ”But I’m strongest with my blaster, it’s kinda like my magic wand,” sagde Lonán forklarende. Den måde han spillede sin bas på fik det til at lyde som om han altid havde spillet det instrument. Hans hænder var lette og nærmest dansede hen over strengene. LEVITICUS POVLeviticus lo ved Tidus’ reaktion til hans race. Det var ikke altid typisk at møde en hybrid, da de fleste racer gik op i racerenhed og ikke at blande sig med andre. Dog var det blevet mere typisk indenfor de sidste 5000 år at se hybrider omkring ham. Han satte sig let over i stolen igen og så på Tidus som han snakkede. ”Well, I have the guys in my head, for a start… That’s kind of my constant reminder that I’m a mixture of two races never meant to be together,” sagde Leviticus med et trist smil. ”Oh, and I can kinda not really die,” tilføjede han som en eftertanke. Han havde dog også en evne mere, men han brugte den sjældent disse dage, dog kunne han ikke prale af at han havde brugt hans evige livs evne indenfor de sidste halvtreds år. ”And I can kinda control, manipulate and create stuff from fire, water, air and earth,” sagde Leviticus med et smil og holdt sin hånd frem. I hans håndflade dukkede nu små elementer op, en lille flamme dansede i takt til musikken som Lonán spillede. En lille dråbe hang flyvende over hans håndflade, og ved siden af var en miniature tornado. Det sidste element jord dukkede op ved at der kom en lille jordblok frem som konstant formede sig i en firkant og skilte sig selv ad igen. LONÁN POVDa Tidus nævnte at hans mor var gammel kunne Lonán ikke lade være med at flække sammen af grin. Dog stoppede han ikke en eneste gang med at spille på bassen. Havde han nogensinde sagt til hans mor at hun var super gammel havde han fået et møgfald og en omgang tæsk. Han kunne knap nok holde et par tårer fra sine kinder så meget grinte han. ”I … I’m only 55 years old, but I’m turning 56 this year,” fik Lonán fremstammet og så over på Leviticus der havde fået et forlegent ansigt. ”That old geezer is what? Too old for anybody to measure up to!” lo Lonán. LEVITCUS POVDen måde som Lonán grinede på kunne Leviticus ikke lade være med at grine med også. Han vidste at han nok ville være alderspræsident i dette lokale – og de de fleste andre lokaler. De eneste han egentlig kendte til der var ældre end ham var hans mor, far, samt nogle venner af familien, men der måtte vel stadig være folk omkring der var fra den oldtid. ”I’m turning 199.651 this year,” sagde Leviticus en smule forlegent. |
| | | Maverick
Humør : Trying to come back! Antal indlæg : 1137
| Emne: Sv: You seem different Tirs Jan 08, 2019 1:24 pm | |
| Evnen til at tage andre folks evner. Stadigvæk ny på det område, kløede Tidus kort sin pande i forvirringen, men drak ellers bare af sin øl for at skjule den. Han skulle ikke ligne en totalt noob. Det var han alt for stolt til. Selvom drengene nok allerede havde den regnet ud. ”Ahhh, okay... that´s cool.” Han smilte stort til Lonan.
Bogen Levi hev frem fangede Tidus opmærksomhed. Han forsøgte endda at kigge i den ved at løfte sig en smule fra stolen. Dog lå det til at Levi ikke rigtig havde i sinde at vise den frem. I det han stillede den væk, lavede Tidus et hundehvalpe ansigt ved at stikke læben ud. ”But hey... I would like to borrow that... it would give me a fair shot in get to learn the races.” Han smilte til Levi. ”And a Banshee... what more is there than that we can find dead bodies?? I mean, next to a demonangel or an witch... its just... yeah.... you know.” Han grinte og tog en tår af øllen. ”They could at least have given me wings! Or something like that.” Som en kat der havde fået øje på sin næste task, så Tidus op imod bogen. Han skulle nok få fat på den bog. Så snart han hørte Lonan spille melodien, stillede han øllen fra sig og pegede kort på den unge mand. ”That melody! I knew I seing you before... you´re from the band My Chemical Romance.” Han knipsede med fingrene og smilte for sig selv. Først her gik det op for ham, at Lonan havde sagt at han havde magi i en blaster? ”En blaster? like in a gun?” Det var tydeligt på Tidus at han virkelig var interesseret i Lonans svar.
Snakken drejede sig nu hen på Levi. Hans triste lille smil gjorde ondt på Tidus. Den slags der altid gav ham lyst til, at lægge en arm om sin ven og passe på ham, så ingen andre kom nær ham. ”So... Elliot and Freddie are an angel and a demon?” spurgte han så roligt han nu kunne. Mest fordi, hvis han var på dybt vand, så ville han helst ikke gå dybere ud. På den anden side... han kunne svømme. ”You can´t die... meaning... Your immortal?” Tingene blev bare bedre og bedre. Eller, måske ikke for Levi der så det som en forbandelse, men for Tidus betød det at han aldrig skulle være bange for Levis liv. Elementerne som dukkede op i Levis hånd fik Tidus til at rykke sig i sædet. Noget var at høre fortællinger om evnerne, noget andet var at se det lige foran sig. Han rykkede lidt frem og betragtede betaget elementerne. ”That´s... wow!” Her så han drillende hen på Levi. ”That explain why I never could hit you with snowballs.”
Tidus så med et stort smil hen på Lonan, som hans søde latter nu fyldte lejligheden. ”What? She is.” grinte Tidus selv. Han kunne ikke lade være med at grine. Lonans latter var smittende. I det Lonan sagde hans alder, åbnede Tidus munden i et stort O. Han var ældre en hans far! Det var dog slet ikke til at se på Lonan. Ingen linjer. Bare et kønt ungt ansigt. Som han begyndte at kalde Levi en gammel geezer, så Tidus nu kækt hen på Levi. Et lille smirk hang på Tidus fyldige læber. Så snart hans alder kom på banen, kunne Tidus øjne have poppet ud af hovedet på ham. HOLY BANANA! ”Wow... uhm... I did not expect that...” smilte Tidus og kørte en hånd igennem sit hår. ”Wow...” han lo blidt. ”Well... you guys look good for someone in your age.” Som i en skål, løftede han øllen. ”Cheers on that.” |
| | | Gæst Gæst
| Emne: Sv: You seem different Ons Jan 09, 2019 12:23 pm | |
| LEVITICUS POV”I’m not letting you read that before you’ve learned as much from your mother as she can tell you,” sagde Leviticus og rystede på hovedet med et smil på læben. ”As for your capabilities you need to work them out yourself, then you’ll get to read the book as much as you desire.” Selvom Tidus var ivrig vidste Leviticus også at man skulle respektere traditioner, og han ville nødig ende i en alteration med Tidus’ mor. Havde Tidus bare arvet en smule af hans mors temperament ville han nødig møde løvinden der gav ham liv. LONÁN POVLonán lo da han hørte den usikre lyd komme fra Tidus. Det var tydeligt at den blonde fyr ikke havde nogen idé om hvad Lonán snakkede om, men det gjorde ham nu ikke så meget. Det var et frisk pust og han følte næsten behovet for det. Da Tidus genkendte ham kunne han ikke lade være med at sukke, men han havde stadig et smil på læben. Det var ikke fordi han hadede at blive genkendt – faktisk var han altid glad når folk genkendte ham på gaden. Men han vidste også at han var nemmere at spotte med hans afblegede hår. ”Yea,” måtte Lonán indrømme med et smil. ”And my blaster,” sagde han og hev den ud fra siden af hans bukser. Den røde blaster var slidt og gammel allerede, men Lonán havde lagt en formular over den, så den knap nok kunne skades yderligere. ”You know how a magician has a magic wand? This is my wand.” Med de ord skød han en lyskugle ud der svævede rundt om Tidus hoved, før den fløj tilbage hvor den kom fra. LEVITICUS POVDa samtalen blev rettet mod Leviticus kunne han ikke lade være med at smile til Tidus. Det triste blik var stadig bag de grønne øjne, men han forsøgte at skjule dem. Det var ikke fordi han var flov over hvad han var, men det var et emne der gravede dybt tilbage til lang tid før han vidste hvem eller hvad han var. Den tid havde været så forvirrende, og oven i det at skulle bekymre sig om flere holdninger end ens eget. ”Well, you could call them that, yes,” sagde Leviticus. Han havde aldrig rigtig set dem som hver deres race, men det ville gøre det hele nemmere og forstå. Da Tidus spurgte ind til hans udødelighed nikkede Leviticus. En anden af hans evner som han ikke altid havde værdsat, men den dag i dag var en ting han var taknemmelig for. Uden et ord formede Leviticus en lille kniv af is i hans hånd og skar hans håndled åben ved pulsåren. Blodet fra hans håndled nåede knap nok at komme ud før hans sår var helet. Kun en enkel dråbe blod hang tilbage på hans arm, som han roligt fjernede med en finger. ”So yeah… That’s kinda what I can do – I know I have something else in me, but I’ve yet to figure out what that power is,” sagde Leviticus med et skævt smil, som om han ikke havde været lige ved at forbløde for få sekunder inden. LONÁN POV”I told you he was an old geezer!” lo Lonán og spillede over en en ny melodi der hurtigt fyldte lejligheden. ”Cheers!” smilte Lonán som han spillede på bassen. Han var ret så naturlig i hans bevægelser som han sad tilbagelænet på sofaen. Han mumlede roligt stille med til sangen, og selvom det var lavt var der ingen tvivl om at han kunne synge. LEVITICUS POV”Cheers!” sagde Leviticus med et smil og løftede sin øl. I det samme ringede hans mobil og han rejste sig op for at gå ud og svare den. Der gik ikke lang tid fra han havde taget den til han kom stormende tilbage i stuen. Hans grønne øjne var fuld af spænding og glæde – der var ingen tvivl om at hans humør havde vendt sig. ”I… I just got offered a job interview at the academy!” sagde Leviticus og kunne knap nok forstå sine egne ord. Han tog hurtigt sin jakke og fik grebet en mappe med nogle papirer. ”I gotta go, can you guys behave while I’m away?” Uden at vente på svar smed han nøglen til lejligheden over på sofabordet og løb ud af døren. |
| | | Maverick
Humør : Trying to come back! Antal indlæg : 1137
| Emne: Sv: You seem different Ons Jan 09, 2019 1:39 pm | |
| Levi havde ikke i sinde om at give ham bogen, før hans mor havde givet ham alt den information hun kunne give ham. Med et grin, rystede Tidus opgivende på hovedet og drak videre af sin øl. ”Okay okay, no book peeking.”
Lonans lille suk, fik Tidus til at se en smule spørgende på ham. Mest for at teste om han havde sagt noget forkert. Dog havde Lonan stadig et smil på læben, hvilket fik Tidus til at slappe mere af. Når man blev kendt skulle man jo altid forvente at folk genkendte dig. Men siden han ikke lå til at ville snakke så meget om det, lod Tidus det ligge. Trods alt kom de også over på en snak om hans wand. Nysgerrigheden boblede i Tidus, som Lonan tog sin blaster op af lommen og viste ham den. For Tidus lignede den blot en legetøjspistol. Men hey, for ikke så lidt siden havde han mødt en dude der brugte kort som våben. Der var ikke noget som skull undervuderes. Dog havde Tidus ikke set skuddet komme. Han bøjede kort hovedet af refleks, men rettede sig op, som han bemærkede at det blot svævede over hovedet på ham. Et fascineret grin forlod hans læber, som han så lyskuglen forsvinde i blasteren igen. ”That is some interesting blaster.” Han smilte stort til Lonan.
Tidus vidste godt at Levi ikke havde haft det nemt. Det var derfor han altid var klar til at hjælpe ham, hvis han kunne bruge ham og selv nu, hvor Levi skjulte sorgen, kunne Tidus stadig se den. Og som en hver anden person, blev Tidus forskrækket i det Levi bare skar i sig selv, som var det ingenting. Af vrede, skulle Tidus til at råbe op, men slugte ordene som blodet forsvandt. Lettet pustede Tidus ud og lænede sig tilbage i stolen. Levis skæve smil fik Tidus til at se advarende på ham. ”Next time... warning. Don´t ever just do that to yourself again!”
Som de alle gik med på hans lille skål, blev han smil bare endnu større og han følte sig tryg. Selv om han ikke kendte Lonan, så havde han en rar aura overfor sig og derfor kunne Tidus være ham selv. I det Levis mobil ringede, så Tidus nysgerrigt efter ham og derefter spørgende hen på Lonan. Dog nåede de knap nok at udveklse ord, før Levi kom ind med det størtse smittende smil. ”Hey congrats!” lød det opmuntrende fra Tidus. ”Sure, sure, we can behave... go go.” Tidus viftede med en hånd og smilte ellers efter Levi. Først nu gik det op for Tidus at han var blevet efterladt med en fremmede. Heldigvis ikke en akavede fremmet. Det kunne have været meget værre. Smilet var stadigt stort på hans læber, som han så hen på Lonan. ”Now when he´s gone... let´s check out the appartment for embarassing stuff.” han blinkede drillende til Lonan. En smule flovt over at være i alene sammen med ham, betragtede han øllen i sine hænder. ”So, where do you know Levi from?” De blå øjne rettede nu opmærksomheden på Lonan. |
| | | Gæst Gæst
| Emne: Sv: You seem different Fre Jan 11, 2019 4:16 pm | |
| Så snart Leviticus var ude af døren kunne Lonán ikke lade være med at grine. Den fyr havde en eller anden måde at gøre sin entre og exit så dramatisk. Som Tidus foreslog at lede igennem Leviticus’ ting lænede han sig blot mere tilbage i sofaen mens han spillede videre. Tidus virkede ung og naiv, og Lonán følte det som værende et frisk pust. En smule opkvikning i tilværelsen. Han kunne ikke lade være med at smile og stillede for første gang bassen fra sig og slukkede for forstærkeren.
”I’ve been through his stuff already, and even his diary is boring,” sagde Lonán med et grin. Han rejste sig nu op og tog en af de øl der stod på bordet, åbnede den let og tog en mundfuld. Derpå vendte han sig mod Tidus igen og sendte ham et charmerende smil. ”I know him from about ten years ago now… We had a run in at a bar, and he was trying to stand on his legs, but failing badly because he was so drunk,” sagde Lonán med et smil og rakte op efter den sorte bog Leviticus havde gemt væk.
”Tequila is his weakness, but I got him home,” sagde Lonán med bogen i den ene hånd og øllen i den anden. Han satte sig over i sofaen igen og slog op på en tilfældig side som han skimmede igennem. ”He tried flirting, but ended up puking on me instead – been friends ever since,” lo Lonán og bladrede gennem den sorte bog, før hans mørke øjne fangede de blå.
”Never really been my type, I like blonds way more,” sagde han og sendte ham et glimt med øjet før han vendte sit blik den i den sorte bog igen. ”Ah, here it is; Banshee, also called the wailing woman. You wanted to read it, right?” sagde han lokkende og holdt kort bogen op.
|
| | | Maverick
Humør : Trying to come back! Antal indlæg : 1137
| Emne: Sv: You seem different Lør Jan 12, 2019 10:39 am | |
| Som Lonan sad med bassen, betragtede Tidus ham svagt uden at stirre for meget, så det blev ubehageligt. Han studerede hvordan han spillede på instrumentet. Det var utroligt hvad for et talent der skulle til for at spille på sådan en. Tidus havde aldrig prøvet, men han havde altid haft lyst til at prøve det. I det han stillede bassen fra sig, kom Tidus ud af sin hypnose og rystede på hovedet. Han kunne nu fokusere på Lonans ord i stedet. Et glimt voksede i Tidus nysgerrige blå øjne. ”You already read his dairy?” spurgte han med et grin. ”Smoooth. ” Han grinte og tog en tår af øllen. Hele historien om hvordan Levi og Lonan mødtes var ret så interessant. Dog var det svært for ham at lytte, siden han også samtidig holdt øje med hvad Lonan var i færd med. Som det gik op for Tidus, at han var i færd med at tage bogen fra hylden, kunne han have været en hund med en logrende hale. ”Haha... I see,” var Tidus ord til historiens ende. Tænk at det var sådan de havde mødtes... det var en ret god fortælling. Han grinte allerede ved tanken om den fulde Levi, med sine flirting skills, for derefter bare at kaste op udover Lonan. Lonans lille kommentar med glimtet i øjet fik Tidus til at rødme blidt. Han skjulte det dog med et kækt smil, som forsvandt i det han tog en tår af øllen. Der var ingen der sagde at Lonan mente ham! Han var blonde, men det var alt. Som havde Lonan åbnede tun dåse foran en kat, var Tidus hurtigt henne ved siden af ham, så snart han åbnede bogen. ”Yup, I want to read it.” Han kiggede nu nysgerrigt ned på siderne. ”But... Why Wailling woman?” Han grinte og så på Lonan. Her smilte han en smule drillende til ham. ”You´re old... what have you seen in your life time?” Han klikkede med tungen. |
| | | Gæst Gæst
| Emne: Sv: You seem different Man Jan 14, 2019 10:53 am | |
| ”His diary at the moment is basically just him trying to find a way to propose to Alison – It’s really kinda cute,” lo Lonán drillende og bladrede videre i den sorte bog. Han så kort på overskriften omkring hekse og gav et mindre suk fra sig. Det var ikke en af de ældste racer, men en race der var gammel i forhold til det liv som Lonán havde levet. Dog fandt han hurtigt banshee siden og skimmede hurtigt over den. Det var ikke fordi han ikke havde set disse informationer før – han havde da været i et forhold med en banshee før, så det hele virkede ret så overskueligt. Dog vidste han også at den unge Tidus jo knap nok vidste noget om sin egen race. Han så over på Tidus der virkede forvirret over underteksten til banshee titlen.
”Well, most banshees are women, or that’s atleast what I’ve heard,” sagde Lonán med et skævt og charmerende smil. ”But I think I’ve only met one banshee male before you, to be honest.” Lonán læste videre i de håndskrevne noter som Leviticus havde skrevet ned efter hånden som han lærte om racerne. Det føltes lidt som en tidslomme at læse gennem denne tekst, og han kunne forestille sig Leviticus forsøge at få skrevet al information ned så hurtigt som muligt. Han tog en slurk mere af øllen og stillede den tomme flaske fra sig på bordet. Det var ikke for sjov at han havde været på turné. Her lærte man hurtigt at drikke sin alkohol inden man skulle på et show.
”Are you sure you wanna listen to this and not your mother?” spurgte Lonán med et frækt smil på læberne. Han kunne godt lide at prøve noget nyt, og gå imod en ordre fra Leviticus virkede spændende og sjov. Nok ville han få de største smæk når det blev fundet ud af, men stadig væk. Det var en underlig fornemmelse at sidde i et lokale men en fremmed. Det var dog ikke fordi han havde noget imod det, og det var da ikke første gang han mødte nye mennesker.
”I mean, we can just make out or watch a movie?” drillede Lonán.
|
| | | Maverick
Humør : Trying to come back! Antal indlæg : 1137
| Emne: Sv: You seem different Man Jan 14, 2019 6:05 pm | |
| Ordene Lonan kom ud med om Levi overvejede at fri til Alison, gav ham et lille uforklarligt stik i maven på Tidus. Et stik han ikke burde føle. Et stik han ville ignorer og lade sig udvikle til glæde i stedet. Derfor havde Tidus sin facade. Han smilte til Lonan og undslap endda et lille grin. Dog, havde han ikke nogle ord til det. Så han tvang ikke sig selv til at komme med nogle ord. Han smilte stort. Monsteret i hans sind grinte. En af de såkaldte forbandelser Rayna havde lagt på ham. Denne forbandelse kunne finde på at snakke til ham. Som om stemmerne fra bansheen ikke var nok. You go laugh that off... you sorry excuse of a man... lød det hånende fra den. Tidus ignorerede stemmen og lagde alt sin fokus på Lonan. Kommentaren om at banshees mest var kvinder fik ham som sagt altid til at grine svagt. ”Only one? Funny... I´ve met one myself too... I believe his name was Ari.” Her så han drillende hen på Lonan. Mest fordi han vidste, at de to var i et barn sammen og det kunne jo måske være den samme person Lonan snakkede om.
Bogen virkede så gammel. Det var i hvert fald her at det var tydeligt hvor gammel Levi egentlig var. Den havde sin charme dog... han smilte ved tanken. Den tomme øl der pludselig blev sat på bordet, fik hans opmærksomhed væk fra bogen. Lidt efter så han hen på Lonan. Hans smil blev hurtigt kækt. ”Someone is a fast drinker huh?” han blinkede her til ham, men så ellers ned i bogen igen.
Spørgsmålet om han ikke heller ville lade sin mor fortælle, mumlede han bare til og tog tænkefuldt en finger op til sine læber. ”Hmmm... well there is written about other races in this book too... and I don´t need my mother to tell me about those." Før Lonan kunne nå at sige ham imod, vendte han bogens side om, for at se en af de andre racer. Det næste spørgsmål tog han dog ikke så roligt. Han så med store øjne op på Lonan. Som havde han fået en lussing, blev hans kinder røde og varme. For at skjule det, så han hurtigt ned i bogen igen og grinte. ”You couldn´t handle me and my kisses... believe me.” selvom han var noget så rød i skallen, så lykkedes det ham alligevel at drille Lonan. Her løftede han sit blik fra bogen og smilte kækt til Lonan. ”But sure... a movie.” |
| | | Gæst Gæst
| Emne: Sv: You seem different Ons Jan 16, 2019 10:47 pm | |
| ”Fucking Arí’s been all over the place,” sagde Lonán og kunne ikke lade være med at grine. Selvom Arí var hvad han hed nu var det ikke den person som han først lærte at kende. Før der var Arí var der Elvar, og tiderne med ham virkede som en fjern drøm. Lonán havde haft svært ved at forstå det skift der var kommet, men han havde med tiden lært at acceptere det. I dag var Arí stadig en meget nær ven for ham, og han ville gå gennem ild og vand for den fyr. Selvom de ikke længere var i band sammen mødtes de da af og til og arbejdede på musik. Han havde endda også hjulpet med et par noder her og der i noget af det nyeste som Arí havde udgivet. Hvis der var noget som Lonán var, så var det stolt af sin ven. Han vendte dog hurtigt tilbage til virkeligheden som Tidus kommenterede på hans drikkeri og kunne ikke lade være med at grine igen. Hans latter var rolig og havde en underlig sødme over sig.
”Well, when you go around the world there’s not always time to get wasted, so you just kinda pour it all in,” sagde Lonán og kløede sig let i hovedbunden. Hvorfor var han pludselig så nervøs? Det lignede ham ikke og han forsøgte at ryste denne nervøsitet af sig. Den unge fyr ved hans side gjorde et eller andet ved ham som han ikke helt kunne beskrive. Ikke fordi det var en mage fornemmelse – den slags havde han endnu ikke mødt i hans unge liv. Dog havde han oplevet at hans mage mærke havde ændret navn – en lang og smertefuld proces der havde gjort ham ude af stand til at gøre noget i flere dage. ”The other races – oh boy there’s a lot. Wow! He’s even got a few unknown races written down,” mumlede Lonán som han kiggede i bogen. Det var egentlig utrolig hvad der var blevet noteret om hver race, men han vidste også at for meget information ville gøre ham konfus. Da Tidus sagde at Lonán ikke ville kunne håndtere hans kys smækkede han bogen sammen og smed den over i en af lænestolene. Hans mørke øjne mødtes med Tidus’ blå og et kækt lettere charmerende smil kom på hans læber.
”So you think I can’t handle a kiss from a banshee?” sagde Lonán. I det han blev en smule nysgerrig lød han også mere irsk i hans accent. Han lænede sig tættere på den blonde fyr ved hans side så hans ansigt kun var få centimeter fra ham. De mørke øjne nærstuderede det unge ansigt foran ham og han sendte ham et selvsikkert smil. ”Please do try. I might not be immortal like Levi, but I am willing to take a chance,” sagde han og så ham længe i øjnene.
|
| | | Maverick
Humør : Trying to come back! Antal indlæg : 1137
| Emne: Sv: You seem different Tors Jan 17, 2019 12:46 pm | |
| Lonans ord omkring Ari, fik Tidus til at grine kærligt. Han vidste ikke hvad for et venskab de to havde, men han gik ud fra at der måtte være et, siden de trods alt var i et band sammen. Desuden havde Ari været meget sjov. For ikke at sige venlig. En smule besynderlig, men hey, det var de bedste personer altid. Tidus bemærkede ikke Lonans nervsøitet. I stedet lyttede han til den søde latter og lod den varme hans krop, som drak man en varm kop kakao i vintermånederne. Han smilte fjoget ved tanken og betragtede Lonan. ”Ahhh, I see... and sometimes it is a necessarity to get wasted and forget the rest of the world!” Han forstod godt Lonans ord. Måske lidt for godt... Ja, han havde et problem, men ikke et problem han havde i sinde at snakke højt om. Han kunne bare godt lide alkohol. Værre var den ikke. Ved snak om de andre racer, sad de begge to nu og studerede den forbudte bog. Kort så Tidus op på Lonan, i det han udbrød wow. Han smilte af ham og så ellers ned i bogen igen. ”Uknown races?” spurgte Tidus med boblende nysgerrighed. Denne verden havde så meget at byde på! Han kunne slet ikke vente med at opdage det hele! Men så åben verden nu var, blev bogen smækket i foran ham og han hoppede en smule op over lyden. Før Tidus kunne nå at forstå hvad der skete, blev bogen smidt væk og han så nu på Lonan, der havde et ret så charmerende smil på sine læber. Langsomt kunne Tidus mærke sine kinder blive varme. Varmere end de forvejen allerede var. Han adskilte sine læber og kunne ikke finde sine ord. Hvordan kunne det være at i situationer som disse, så mistede han alt sin selvtillid. Den røg direkte ned i vasken og blev skøllet ud i havet! Som Lonan lænede sig frem, blev Tidus siddende og så en enkelt gang ned på hans læber. Derefter så han hurtigt op i Lonans mørke øjne igen. Han følte sig pludselig en smule som smør. Men selvom han følte sig genert, lykkedes det ham at fjerne sine rødmen og smile kækt til Lonan. Her lænede han sig mere frem imod Lonan, så ind i hans mørke øjne og tog aldrig blikket væk. ”I said you couldn´t handle me... not a banshee... me,” kom det drillende og lavt ud imllem hans læber. Kort så han ned på Lonans læber endnu engang. Han klikkede med tungen og så op i de mørke øjne igen. ”So a movie?” Kom det pludseligt fra ham. Her rettede han sig ellers op og tog fat i Levis fjernbetjning. Af hvad han husker, havde Levi netflix. Nok havde Tidus opført sig selvsikker og drillende, men hans hjerte bankede af sted som trommerne til en rock koncert! Hvad skete der lige?! Og hvorfor skete det!? Langsomt begyndte kinderne at blusse op igen. Her klappede han på dem for at falde til ro. |
| | | Gæst Gæst
| Emne: Sv: You seem different Tors Jan 17, 2019 10:04 pm | |
| ”Sometimes alcohol is fun, other times it’s a way to get away from it all,” sagde Lonán med et skævt smil. Han vidste alt om det med at skulle gemme sig væk. At være på turne og konstant på vejen gjorde det ikke nemt at leve sit bedste liv. Selvom Lonán så tilbage på musikerlivet med stor kærlighed og glæde var der også den mørke side af den. De aftener efter et show hvor man nåede et punkt hvor man ikke længere kunne mærke sin krop længere fordi man var for skæv eller for fuld. De nætter man havde brugt på bare at glemme hvem man var og lod sig give hen til en fantasiverden, der altid hev en tilbage i den virkelige verden med en værre hovedpine end man kunne drømme om. Men de dage var heldigvis ikke længere – selvfølgelig havde Lonán nogle gange hvor han faldt i og det stak af, men der var så langt imellem dem at han ikke selv fandt det et problem. Da han havde smidt bogen væk var hele hans opmærksomhed på Tidus. Hans mørke øjne studerende den unge fyr ved hans side og han kunne ikke lade være med at grine en smule ved hans kommentar. Det måtte vel komme an på en prøve. Som Tidus tog fjernbetjeningen sukkede Lonán en smule opgivende.
”Am I not your type?” spurgte han med et skævt smil på sine læber og rejste sig op for at stille den tomme ølflaske ud i køkkenet. Han vidste hvordan Leviticus kunne være over at have en ren lejlighed, så han ville gerne undgå så meget konfrontation med ham som muligt. Da han kom tilbage igen gik han over foran Tidus og så ned på fyren. Han placerede en finger under hans kæbe og tvang hans ansigt op for at møde hans mørke øjne. Lonán bed sig selv i læben som han så på Tidus, og han måtte indrømme det havde været lang tid siden han havde fundet en anden person så tiltrækkende. En heks uden en mage var fri til at vælge hvem end de ønskede at være sammen med, så Lonán havde haft mange partnere gennem tiden. Dog følte han sig så underligt draget af denne unge Tidus. Hvad var der med ham? Han kunne ikke sætte en finger på det, men før han kunne nå at ombestemme sig hev han Tidus op fra sit sæde og pressede sine læber mod den anden fyrs. Lonáns læber var varme og han følte sig en smule overvældet af denne fornemmelse. Før han vidste af sig selv brød han kysset og så ned på Tidus med sine mørke og indbydende øjne.
”I-I’m sorry, I just had to know how they felt,” hviskede Lonán en smule forlegent. Hans irske accent var så tydelig når han hviskede, og han følte også det var en smule flovt.
|
| | | Maverick
Humør : Trying to come back! Antal indlæg : 1137
| Emne: Sv: You seem different Fre Jan 18, 2019 1:12 pm | |
| Tidus nikkede til Lonans ord. Han kunne ikke være mere enig. Alkohol var en nem måde at slippe væk. Bare glemme alt og opføre sig ondsvagt. Han smilte ved tanken og forsøgte nu ellers at vende opmærksomheden imod tv´et. Han forsøgte stadig at berolige sig selv. Fyren nær ham var tiltrækkende. Det kunne han ikke rigtig benægte, men... han havde lige mødt ham. Så hvorfor bankede hans hjerte så meget. Derudover havde han ikke engang nævnt at han var... til den side. På den anden side, han skjulte det jo heller ikke ligefrem ved at blive ved med at stirre på hans læber. Han gned sine tindinger. Spørgsmålet Lonan stillede ham kom en smule bag på ham. Var Lonan ikke hans type? Tidus rødmede og så den anden vej. Her kunne han høre at Lonan gik ud med flasken. Ligesom hans hjerte var faldet til ro, fik han det bare til at banke igen med et spørgsmål. ”You are attractive... If that is what you are fishing for me to say,” Sagde han drillende og så efter Lonan. Han smilte varmt til Lonan, for at vise at han skam mente sine ord. Her ville Lonan tydeligt kunne se de halv røde kinder. I de få sekunder de havde øjenkontakt, så han den anden vej, hen på tv´et igen og prøvede at bilde sig selv ind, at Lonan garanteret bare jokede med ham. Det var vel det eneste der gav mening. De havde lige mødt hinanden... som han skulle til at finde netflix, stillede Lonan sig foran ham og løftede op hans hoved, så de kunne skabe en øjenkontakt. De mørke øjne han mødte fik det uforklarligt til at krible i ham. Han havde ikke oplevet at nogle havde set sådan på ham før... Hans hjertebanken overdøvede alt. Det føltes som om at det ville kravle ud af halsen på ham. Han ville sige noget, men han vidste ikke hvad... Derfor blev det bare til læberne der adskilte sig og så op på Lonan. Før Tidus kunne nå at reagere, havde Lonan trukket ham op i et sæt, og placerede deres læber imod hinanden. De blå øjne blev overrasket spærret op. Hans hjerte bankede kraftigt. Kraftigere end nogensinde. Hvad i alverden skete der!? Lonans læber var bløde og varme... Så snart de var adskilt, tog Tidus en hånd op til sine læber og kiggede stadig på Lonan med store øjne. Lonans indbydende øjne gjorde ikke situationen nemmere! Den nuttede irske accent bragte Tidus tilbage til jorden. ”Oh... I´m shit... Uhm...” faldt Tidus over sine ord. ”Don´t be sorry... or be sorry... after all, we just...” Han kørte en hånd igennem sit hår og så den anden vej. ”Is that something you do a lot? Kiss people to see how their lips feel like?” spurgte han stadig en smule flovt. Han vidste ikke hvordan han skulle reagere. Hvis dette var en joke, så var den ved at skride sig for langt ud. Kort lagde en finger imod sine læber igen. Følelserne kørte rundt i hans unge krop. De var logget men også en smule vrede. ”I guess it is a interesting way of getting to know people...” Det kom ud som en lille mumlen. |
| | | Gæst Gæst
| Emne: Sv: You seem different Lør Jan 19, 2019 10:57 am | |
| Lonán havde altid været personen der var afslappet og tilbagelænet, men hvorfor kunne han ikke finde denne ro? Hans hoved var et stort tankemylder som han så på Tidus. Det navn havde nært skræmt livet af ham da han hørte det, men hans hjerte havde banket hurtigere end nogen hest nogensinde kunne galoppere. Tidus’ navn havde altid stået på hans kraveben, og Lonán havde altid forestillet sig aldrig at møde sin mage – specielt ikke på nuværende tidspunkt. Han lukkede øjnene kort som Tidus indrømmede at han fandt ham attraktiv og et suk forlod hans læber. Frygten for at blive afvist sad i hans baghoved, og det var nok derfor han nu stod her efter at have kysset denne unge fyr. Han kunne føle elektriciteten mellem dem, som var Tidus en magnet og Lonán et stykke metal. Som han så på Tidus var det som om hans verden forsvandt i de blå øjne og han kunne ikke lade være med at føle sig hel. Han vidste at Tidus ikke vidste noget om mager eller hekse – for guds skyld han havde kun lige lært at han selv var en banshee. Det havde dog ikke stoppet Lonáns naturlige reaktion om at være ham nær. Tidus’ reaktion havde dog været et godt tegn, hvordan den blonde fyr var begyndt at rødme og se væk fra ham tog han som værende frustration, men også at han ikke ville blive sur. Hans spørgsmål fik dog Lonán til at grine lidt, og han følte sig lidt dum.
”I guess it’s a witch thing,” mumlede han og så på den blonde fyr. Hvorfor var det som om hele verdenen forsvandt omkring dem når han så på ham? Han følte sig så frustreret, uvidende og dog så draget til denne fyr. Aldrig i hans liv havde han troet at han ville møde sin mage – specielt fordi navnet ikke var ofte brugt. Han trak vejret dybt gennem næsen og åndede ud i forsøg på at samle sig selv, men hver gang hans mørke øjne så på ham blev han bare mere draget. Mange hekse snakkede om at de håbede at deres mage var heks også, da det ville skabe mindre forvirring, men Lonán havde aldrig overvejet muligheden. Han kunne dog ikke lade være med at grine over Tidus’ kommentar. Det var vel egentlig underligt at stå foran en fremmed og kysse dem, men han kunne ikke stoppe sine instinkter.
”I shouldn’t have, I mean, I’ve wanted to since I laid eyes on you, so give me some credit for not jumping on you the second I saw you,” sagde Lonán og kunne ikke lade være med at grine over denne absurde situation. En heks og en banshee – sikke et par. Han rystede let på hovedet af sine tanker og trådte lidt modvilligt væk fra Tidus. Han ville ikke risikere at skræmme ham væk, men Lonán kunne mærke hvordan han havde lyst til at være nær ham. ”Maybe, you should read about witches, huh? Then I’ll go out for a smoke,” sagde han og lænede sig over efter den sorte bog. Derpå rakte han den over til Tidus og gik derpå ud på altanen.
|
| | | Maverick
Humør : Trying to come back! Antal indlæg : 1137
| Emne: Sv: You seem different Søn Jan 20, 2019 4:45 pm | |
| Det var en hekseting at kysse folk? Tidus nikkede forstående og så ellers den anden vej. Der var så meget han skulle lære. Han bed sig i læben og ud af sin øjenkrog betragtede han Lonan. Hvad mon kørte igennem hovedet på ham lige nu? Og hvorfor så han på ham, som var han den eneste person i verden for ham? Han rødmede ved tanken og kørte begge hænder igennem håret. ”That is a funny thing for a witch to do,” sagde han roligt og rettede kort på sin trøje. Hans hjerte bankede stadig så latterligt højt. Det var ikke fordi Lonan ikke var attraktiv, men... de havde lige mødtes og for ikke at sige de var i Levis lejlighed! Det ville bare være for underligt. Som Lonan snakkede igen, så Tidus op på ham, rolig og smilende. Han puttede hænderne i lommen. Kommentaren om at han havde haft lyst til at springe på ham, så snart han trådte ind, fik bare rødmen tilbage i kinderne. Her klukkede han dog bare over hans kommentar. ”Ah, okay, fair fair. I´ll give you some credit for that.” Han kløede nervøst sin nakke. Tidus tog imod bogen som den blev rakt til ham. Han løftede den kort som et tak og smilte ellers til Lonan, som han forsvandt ud på altanen. Kort så hans blå øjne efter ham. Det var ikke til tro at det lige var sket... vent et øjeblik. Hvorfor havde han sagt at han skulle læse om hekse? Her åbnede Tidus bogen og fandt siderne om hekse. De blå øjne kørte siderne igennem, slugte ordene op og fandt bare racen mere og mere interesant. En mage... disse ord fik ham til stoppe kort. Mage... som dyr havde en mage? Beskrivelsen under dem fik ham til at spærre øjnene op. Nogle af ordene kunne lyde som Lonans opførsel overfor ham. Han grinte her over sig selv. Nej, det var absurd. Det var alt for absurd. Ham, en mage!? Nej, det kunne ikke ske. Han ville være en forfærdelig mage! Hvorfor tænkte han overhovedet i den dur!? Han var ikke nogens mage. I det han havde fået læst alt hvad Levi havde at sige om heksene, lagde han bogen fra sig og bed sig tænkende i fingeren. Han drejede hovedet og så ud på Lonan. Han smilte svagt for sig selv. Det hele var bare et stort opspind. Det var bare noget han bildte sig selv ind. |
| | | Gæst Gæst
| Emne: Sv: You seem different Man Jan 21, 2019 3:33 pm | |
| Lonán lo lidt ved Tidus’ kommentar. Det var vel i og for sig underligt – selv for en heks. Men hvem kunne bebrejde ham? Han havde altid haft sit mage mærke, og det ville ikke kunne ændres. Jo hvis Tidus døde, ville han blive tildelt en ny, men hvorfor ville Lonán nogensinde ønske det for ham. Han kørte let en hånd igennem sit hår som Tidus tog imod bogen og smilede en smule forlegent. Med et par lette skridt var han ude på altanen hvor han tændte for sin cigaret. Nikotinen beroligede ham en smule, men hans hjerte bankede og gik amok i hans bryst. Det havde været så svært at hive sig selv væk fra denne unge fyr, og han kunne knap nok forstå det selv. Aldrig havde han forestillet sig at en mage ville kunne drage ham så meget. Alt forsvandt når han så på Tidus og han kunne ikke holde det ud.
Lonán følte sig som en idiot som han tog endnu en cigaret og tændte for den. Hvad havde han gang i? Latterlige hekseting! Ja selvfølgelig var det latterligt at en heks var født til at være sammen med én person. Han lænede sig op af altanens kant mens han tog det første hiv af anden cigaret. Hans hænder rystede let som om han lige havde haft adrenalin pumpende gennem kroppen. Alt han kunne se når han lukkede øjnene var Tidus røde kinder og hans charmerende smil. Som Tidus så ud på ham med et smil kunne han ikke lade være med at smile tilbage. Han skoddede sin cigaret i et af Leviticus’ potteplanter og tog nogle skridt mod glasdøren. Som han åbnede den og trådte indenfor kunne han mærke hvordan hans hjerte begyndte at banke igen.
”Hi,” mumlede Lonán en smule genert. Hvad skulle han sige i denne situation? Han vidste ikke hvordan Tidus følte, og han var egentlig bange for hvad han ville sige.
|
| | | Maverick
Humør : Trying to come back! Antal indlæg : 1137
| Emne: Sv: You seem different Tirs Jan 22, 2019 10:35 am | |
| Tidus var ikke sikker på hvad han skulle gøre af sig selv. Burde han spørge indtil det med magen? Eller, ville det være at sætte sig selv på en pedestal. Der var ingen som sagde at han var hans mage. Og hvad hvis han var? Her begyndte hans hjerte at banke. Der stod noget om at en heks ville dø, hvis dets mage afviste dem. Nervøst tog han sig til brystet, gjorde en cirkel rundt omkring sig selv og ledte efter en form for afledning. Han ville ikke afvise Lonan... de kunne da godt smutte på en date, men allerede at overveje at giftes og blive for evigt sammen!? Tidus tog sig til hovedet. Han var den værste mage! Ikke nok med at han konstant var i fare, så havde han også nogle fucking irriterende, dog stadig følelser, for Levi. Det ville han ikke være bekendt at gøre over for en flink, sød og pæn fyr som Lonan. Han kørte hænderne igennem sit hår, så da Lonan endelig trådte ind af døren, ville det pjuske ud til alle sider. ”Hey,” sagde han en smule overrasket og rettede nu herpå sit hår. ”Did you... enjoy your smoke?” Her klaskede han sig selv i hovedet. ”Enjoy your smoke...” mumlede han for sig selv. Han smilte svagt til Lonan og rettede sig ellers op. Der lå ikke noget pres på ham. Han skulle bare tage det roligt. Intet pres. Efter at have faldet en smule til ro, smilte han nu stort til Lonan og så fra ham til bassen. ”I always wanted to play the bass... could you teach me?” Det var en anden måde at bonde på. Lonan elskede musik og det samme gjorde Tidus, så hvorfor ikke starte der? Han så på Lonan. Ventede nysgerrigt på et svar, imens et kærligt glimt var i hans blå øjne. |
| | | Gæst Gæst
| Emne: Sv: You seem different Tirs Jan 22, 2019 6:24 pm | |
| Lonán smilede ved hans spørgsmål, og han mærkede igen hvordan hans hjerte bankede afsted. Han forsøgte så vidt muligt ikke at komme for tæt på Tidus, men hvordan kunne han lade være? Han følte sig som en planet der konstant ville cirkulere om sin sol. Han kunne ikke finde sine ord til at svare, men da Tidus nævnte noget med musik nikkede han blot og gik over til bassen. Han tændte for forstærkeren og gik nu i gang med at vise Tidus de forskellige noter – i hvert fald nok til at Tidus ville kunne spille et par kendte sange. Derpå rakte han lidt modvilligt bassen over til den unge fyr. Bassen havde trods alt været med på alle hans turneer, men skulle han dele sin skæbne med Tidus, så skulle han vel også dele sine ting. Som Tidus ville tage fat i instrumentet instruerede Lonán nemt hvordan han skulle placere sine fingre for at spille en tone. Som timerne gik lærte Lonán ham at spille et par noter der lød godt sammen og han kunne ikke lade være med at føle sig så glad indeni. Hans mage var fantastisk forstående, selvom Tidus måske ikke forstod hvad det helt var for ham. Dog kunne han ikke lade være med at føle sig håbefuld. Lonán så op på uret og sukkede – han skulle snart til at smutte da han havde en aftale.
”Listen, Tidus,” sagde Lonán med et skævt og lettere genert smil. ”Could … You maybe be interested in a date?” spurgte han med sit søde smil. Det var som om han følte sig som et barn der skulle spørge om lov, og han vidste at han havde gået over stregen da han havde kysset Tidus. Han ville dog gerne gøre det bedre end han havde vist i første omgang. Han tog et stykke papir som Leviticus havde liggende og skrev hurtigt sit mobil nummer ned, mens han pakkede sine ting sammen. Han ville ikke være for pressende, men Tidus kunne skrive eller ringe hvis han havde lyst – hvis ikke vidste han hvad det betød og ville nok forsøge at rejse væk fra England.
”Call me, or text – that’s fine too,” sagde Lonán med et skævt smil som han fik løftet bassen og forstærkeren over til døren. Hans mørke øjne så kort tilbage på de blå før han forlod lejligheden. //Emne slut// |
| | | Maverick
Humør : Trying to come back! Antal indlæg : 1137
| Emne: Sv: You seem different Tirs Jan 22, 2019 7:14 pm | |
| Det gik godt. Han lyttede interesseret med som Lonan viste ham de forskellige noter. Hver gang, nikkede han og hvis Lonan så hen på ham, ville han smile stort. Dette var nu meget rart. De kunne afslappende sidde sammen og lære hinanden noget. Tidus kunne godt mærke at det var en smule modvilligt, at Lonan rakte ham bassen. Derfor passede Tidus forsigtigt på bassen imens han spillede på den. Lærenemt fulgte han Lonans instrukser og smilte stort hver gang han ramte det rigtigt. Ligesom de begyndte at komme ind på hinanden, så Lonan op på uret og fangede Tidus opmærksomhed. Som han skulle til at sige noget, kom Lonan ham i forkøbet, med et spørgsmål der endnu engang fik Tidus til at rødme. Denne gang var det heldigvis ikke så kraftigt. Han rakte ham forsigtigt bassen tilbage. ”Yeah, I would like that.” Det kom overraskende ud med mere selvtillid end han havde troet det ville. Han smilte charmerende til Lonan. Så godt han kunne, hjalp han ham med at pakke tingene sammen og for at få det hen til døren. Han havde glædeligt taget imod nummeret. De mørke øjne mødtes kort med de blå. Tiden stod som kort stille. ”I will defiantly contact you.” Tidus smilte varmt til Lonan, før han forlod lejligheden. Kort så han efter ham. Hans hjerte bankede så svagt. Han smilte over situationen og satte sig ellers i sofaen. Kort betragtede han sedlen med nummeret og smilte fjoget for sig selv. Her puttede han det i lommen og tændte ellers for tv´et. Burde han tage hjem? Som han fik smidt fødderne op og pakket sig ind i tæppet, blev han enig med sig selv om at han godt kunne blive bare lidt længere. Det var sjovt som skæbnen spillede deres pus engang imellem. Her så han hen på bogen Levi havde skrevet. Han burde få den sat op på hylden igen, så Levi ikke vidste han havde været i den... NAHHH... Levi kendte ham. Han vidste at han ikke altid fulgte reglerne. Her lagde han sig igen til rette på sofaen.
//Emne slut |
| | | Sponsoreret inhold
| Emne: Sv: You seem different | |
| |
| | | | You seem different | |
|
| Forumtilladelser: | Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
| |
| |
| Hvem er på nu | Der er i alt 43 brugere på systemet nu: Ingen tilmeldte, ingen skjulte og 43 gæster Ingen Flest brugere online på samme tid var 133, Man Okt 21, 2024 9:38 am |
|