I've only heard about you in stories

Tid: Tirsdag eftermiddag, kl 13:15
Sted: Umbrella Corporation
Vejr: Koldt blæsevejr udenfor
Påklædning: Tøj og udseende

Dedikeret til @Rayna


Queenie havde måtte indfinde sig under de latterlige korporations love som Umbrella havde. Hvorfor skulle alt i denne verden være i hver deres lille kasse og fint skrevet i en kalender? Queenie ville nok aldrig lære at forstå den form for organisering, men sådan var hun bare. Hendes liv foregik helst hurtigt, og uden for meget overvejelse. Der skulle ofte ikke meget til før hun fik en ny ide, og hun fulgte gladelig sit instinkt hvad det angik. Nok var hun datter af to mægtige hekse, men det lod hende bestemt ikke afskrække fra at trodse dem og prøve noget nyt. Egentlig havde hun kun hørt historier om hendes mors tante, men selv de historier var fra Wonderland – et sted Queenie kun havde sat fod et par gange gennem hendes liv. Hun foretrak kaos, så da hun så muligheden for at møde den legendariske mørke fe, sprang hun gladelig om bord. Da hun ankom til bygningen meldte hun straks sin ankomst ved sekretæren ved skranken.

”Queenie – that’s Queen with and I and an E after – Sinclair,” sagde hun med hendes tryllebundne charmerende stemme mens hun let lænede sig over skranken. Hendes blonde hår sad kør væk fra hendes ansigt, og der var noget i hendes blik der kunne få folk til at hoppe en smule af forskrækkelse. ”I’m here to see Rayna?” Hun virkede uskyldig udenpå, men for dem der kendte til hendes sind, vidste de også at hun ikke var bange for at slå sig løs. Hendes blå øjne fulgte sekretærens taster og noteringer og da hun blev bedt om at sætte sig over og vente, sendte hun et hårdt men høfligt smil i retningen af sekretæren. Derpå gik hun over og tog plads ved en af stolene langs facaden.

Noget i hende var rasende over at hun ikke kunne komme til med det samme – var det ikke derfor man planlagde et møde hjemmefra? Hun sad en smule forgabt i hendes tanker da en person kom gående imod hende.

Påklædning
- Tøj + Sko Hun har en sort kjole på Link. Hun har et par sorte sko på (De gør hende 7 cm højere, fra 1,71 til 1,78) Link
- Hår + Make-up + Smykker Hendes hår hænger løst, det går hende til omkring midten af ryggen Link. Hun har minimal make-up på Link. Hun har  et smykke omkring sine fe ører Link
- Accent Russisk/Slavisk
- Andet Hun har Fe ører Link. Hun har helt gyldne øjne Link

Rayna var mere eller mindre vant til, at have møder med adskillige forskellige folk, om de dog var interessante, var ikke altid til at vide. Så da hun blev ringet op fra disken nede ved indgangen, at hendes møde her 13:15 var dukket op, begav hun sig imod elevatoren. Selvfølgelig havde hun tjekket op på denne Queenie, da aftalen var lavet, og efternavnet gav en god indikation om hvem hun var. Hun havde altid haft en interesse i Sinclair familien, som på sin vis var knyttet indtil hendes egen gennem ægteskabet mellem hendes kære søster Dahlia og Ronnan Sinclair. Det var måske også denne viden, som gjorde at hun personligt gik ned for at tage imod Queenie, fremfor at lade Magdela tage imod hende og vise hende op til kontoret. Plus det gav hende også mulighederne for, at lade hvem end der sad i venteområdet, eller de folk som arbejde for hende, synet at se hende gå rundt, med en udstråling af kontrol og magt.
Da hun endelig kom ned til den første etage, eller nok snarer den første etage, som befandt sig over jorden og ved indgangen til Umbrella Corporation, rettede hun hurtigt på sit tøj, før hun gik ud. Der var en udstråling af elegance, ynde, kontrol og magt, som hun bevægede sig imod venteområdet, hvor hun hurtigt fik øje på Queenie. Selvfølgelig vidste hun hvordan den anden kvinde så ud, hun havde trods alt undersøgt hende og hendes baggrund, så hun vidste en god mængde informationer. Hagen var hævet højt, og på trods af hun egentlig var en fe, så gemte hun ikke disse træk væk, hvilket også fremkom tydeligt, ud fra hendes gyldne øjne, der var alt andet end naturlige. Hun stoppede op, som hun nåede Queenie "You must be miss Sinclair, it's a pleasure meeting you I'm Rayna" der var et smil på hendes læber, som hun rakte hånden frem imod kvinden, som befandt sig der foran hende "If you would just follow me, then we can go to a more private place" forklarede hun, da hun slog ud med den ene hånd, et tegn på at Queenie skulle følge med hende.

Queenie hadede at vente, det var en af de ting hun siden barnsben ikke kunne fordrage. Hendes tålmodighed var kort, og allerede efter få sekunders venten var hun begyndt at tappe let med sin ene fod mod det hårde gulv. Hendes isblå øjne så rundt i den store lokale mens hendes pegefinger begyndte at lege med en af hendes hvide lokker. For nogle ville hun måske ligne et barn der utålmodigt ventede på sine forældre, for andre ville hun ligne en sofistikeret kvinde der havde nogle sjove måder at håndtere sig selv på. Hun bed sig kort i læben som hun vendte sig mod lyden af skridt. Hendes øjne lyste op og et smil kom frem på hendes læber som hun så denne kvinde foran hende. Så hun var virkelig, og ikke bare noget fra hendes barndoms fantasi? Queenie rejste sig ivrigt op fra sædet og rakte en hånd frem som hilsen.

”Sinclair, indeed. Queenie Sinclair,” sagde hun med en tydelig ivrighed i hendes stemme. Hun kunne ikke lade være med at le lidt for sig selv. Hele situationen virkede urealistisk for hende – var det endnu en af hendes hallucinerende øjeblikke? Nej, ikke med de så livlige gyldne øjne der mødte hendes isblå. Hun fulgte gladelig denne fremmede kvinde, hvis udstråling langt fra skræmte hende. Faktisk fandt hun den mere beroligende at nogen tydeligt tog styringen og lod hende følge med. Der var noget over denne kvinde der gjorde at Queenie ikke kunne få sine øjne fra hende. Hendes udseende var tryllebundende og hendes udstråling var fængende. Da de endelig nåede deres private mødelokale kunne Queenie ikke lade være med at lave et lille hop på stedet af spænding. Hun følte hun havde ventet hele hendes udødelige liv på dette øjeblik, og nu stod hun foran denne fantastiske skabning.

”I can barely tell you how excited I am to finally be in your presence,” sagde Queenie med hendes charmerende smil på læben. Trods hendes spænding virkede hun til stadig at kunne huske hendes manerer.

Ud fra hendes måde at gå på, var det tydeligt hun var af høj stand,ikke nok med at hendes oprindelige familie, var af god stand hjemme i Wonderland, men her havde hun også en del magt. Hun kunne så nemt som ingenting ødelægge alles liv, tage de som de skulle elske fra dem. Måske var det derfor, at hun ofte var omtalt som en livsødelægger, fordi hun så nemt som ingenting kunne ødelægge alt folk havde kært. Hun var også ganske højst stående i den menneskelige verden, hvilket forekom tydeligt, ud fra måden folk ikke rigtig så hende i øjnene, næsten som var de bange for hvad hun kunne finde på, eller hvad hun ville finde ud af, hvisnu hun faktisk så dem ind i øjnene. Turen til det mere private rum, tog ikke for lang tid, de kom gennem nogle gange, hvor man kunne se de adskillige forskere arbejde.
Som de endelig kom ind, og det kun nu var de to, vendte hun sig imod Queenie, og dog rynkede hun brynet, da hun så spænding og glæde i den anden kvinde "Do I know you?" spurgte hun, som hun hævede det ene bryn. Man så sjældent følelser i hendes ansigt, end ikke noget så simpelt som et smil, ville hun give dem omkring hende. Man skulle enten være meget tæt på hende, en hun fandt fascinerende eller ufattlig heldig, hvis man skulle se noget der mindede om glæde fra hende. Men så igen hun følte ikke rigtig nogle ting, og da slet ikke noget som empati "So what is it you need miss Sinclair?" spurgte hun efter noget tids stilhed. Hun havde trods alt mange ting at skulle, så det måtte vel være vigtigt.

”I’m affraid we do not yet know eachother, but I must say I’ve heard oh so much about you,” sagde Queenie ivrigt og gik over til vinduet. Nogle gange kunne hun opføre sig som et uskyldigt barn og i dette øjeblik var hun ret så barnlig. Men kunne hun andet? Hun var i lokale med selveste Rayna selv. Den mørke fe. Historierne om hende var utallige og den blonde heks smilede stort som hun vendte sig mod kvinden igen. Hendes smil var indbydende og lokkende, men hun vidste også at man var nød til at holde sin afstand. ”You are even more beautiful than in the stories,” sagde hun med en let flirtende undertone. Det var ikke noget fremmed at flirte med praktisk talt ukendte folk, for Queenie gjorde det på daglig basis. Som hun spurgte hvad det var hun manglede løftede Queenie hendes finger i vejret som for at det ikke nødvendigvis at det var derfor hun havde bestilt et møde med denne fe.

”I need nothing, to be honest my life is a lovely rollercoaster of experiences, but I would always like to make friends,” sagde hun og nærmede sig den mørke fe. Nogle ville have kaldt hende skør, og hun ville give dem ret. Hun var helt fra den og hendes isblå øjne så en smule grådigt på den mørke fe foran hende. Hendes finger gik ud og prikkede blidt Rayna på næsen og en lille latter undslap hendes læber. Charmerende, sød, men kendte man hende kunne den latter også være et dødeligt tegn. ”And to say I’ve touched the first dark fairy is always an icebreaker,” sagde hun med et lille selvtilfreds smil.

Hun betragtede lidt den anden kvinde, gå fra en relativ respekteret person, til et lille barn, der havde set sit største idol. Tanken om at der direkte var folk, som faktisk havde hørt om hende, eller nok snarer hendes sande jeg, foruden at den persona hun gav ud for omverden, var ikke just særlig betagende, og ideen om at skære halsen over på denne Queenie dukkede da op "I see, and how have you heard of me?" spurgte hun, som hun trådte nogle skridt frem, og som altid dominerede hun selv dette lille rum, man skulle være blind, døv og død for ikk at føle hendes aura. Den fine kompliment, skjult bag de flirtende ord, fik hende til at hæve øjenbrynet let "Thank you" var alt hun sagde, mens hun lod sine gyldne øjne glide ned over den anden kvinde. En smule naiv, men dog besad hun alligevel vise kvaliteter, af hvad hun lige kunne se "And these stories, what do they tell you about me?" hun forsøgte at sporer sig ind på, hvad der helt præcis foregik, for dette var ikke just hvad hun var vant til.
"So you want to be my friend?" spurgte hun, og let lagde hun armene om bag sin ryg, hvor hænderne mødtes. Hovedet blev lagt let på skrå, og dog rynkede hun brynet, som kvinden prikkede hende på næsen "I see, so you know who I am, and you've came to say you want to be my friend? Have I understood this correctly?" de gyldne øjne betragtede hende nærmere, de var noget lettere psykotisk over kvinden, men det kunne hun vel altid bruge, Dahlia og Ekaterina bar trods alt begge disse kvaliteter, og de var også ganske gode, når det kom til at gøre deres job.

”Oh yes, I’ve heard lots – I’m not a Sinclair without knowing the legacy of Wonderland,” sagde hun og trak op i et skævt smil som hun betragtede Rayna. Queenie var dog ikke så nær med hendes familie, men det betød vel ikke at hun ikke forstod hvor de kom fra. Historierne hun havde hørt var kun forbeholdt familien, og ikke nogen man spredte på må og får. Selvom hun kunne virke skødesløs var hun ikke idiot. Rayna havde vel ret til at vide hvad disse historier handlede om og hun smilede skævt. ”The stories talk about the great fairy that got caught up in darkness – how she gained power out of this world,” fortalte hun og slog armen ud mod Rayna for at signalere det var hende der var tale om. ”They talk about a beauty with no match, and a stare as cold as ice,” sagde hun og så på Raynas gyldne øjne, med et fascineret blik. Hendes spørgsmål om hun ville være hendes ven fik hende til at grine.

”I always love getting friends, quite useful, wouldn’t you say so?” spurgte hun efter at have prikket hende på næsen. Raynas opsummering fik hende til at rulle med øjnene og hun gik over mod vinduet igen. Kort så hun ud og stillede sig lidt på tær for at kunne se ned på gaden. Heksen var ikke den højeste, men det betød ikke at man skulle undervurdere hende. ”You are so logical, and it’s fun to see, but could you try and see this from a more fun perspective?” spurgte Queenie og drejede sig hurtigt om mod Rayna igen. Et drilsk smil på hendes læber som hun let slikkede sig på sin overlæbe. ”I don’t do well under strict rules, but I could become a great asset to you, if you wish?” sagde hun med et frækt smil.

Hun hævede øjenbrynet "But if you're a Sinclair, does you alliance then lay with your family" spurgte hun med hovedet en smule på skrå, for hvis hun var en sand Sinclair, og virkelig var sin familie loyal, så ville hun næppe have lysten til, at have noget med hende at gøre. Nok var Rayna selv i familie med Sinclair familien, gennem forbindelsen til sin storesøster Dahlia, men det betød ikke at hendes alliance eller loyalitet lå noget lig det af nær dem, specielt ikke efter alt hvad der var sket med hendes søster, hvordan hun vendte ryggen til hende, da alt hun havde brug for var hjælp og familie. I sidste ende kunne man jo kun stole på sig selv. Hun forblev stille, mens Queenie fortalte om disse historier, som hun havde hørt, historierne om mørket, og skønheden, men også magten, og dog var det ikke engang tæt på at være det halve, af hvad sandheden i virkeligheden havde været. Hvordan hun havde kæmpet for at hævne sin elskede og deres børn, hvordan hun havde været efterladt i troen om at være død, blot for at vågne op til ligene af hendes familie, og tabet af sit ufødte barn, hvordan hun endte op med at forbande hele fe racen, fordi hun slog de forkerte personer ihjel.
"I haven't had fun in many thousands of years" det uheldige ved at havde fået sin menneskelighed langsomt fjernet, specifikt mens hun endnu var god, hvor hun kunne mærke langsomt tage over betød dog også, at hun måske ikke fandt traditionelle ting morsomt, og derfor ikke kunne relatere til mange "but yes I suppose friends can be useful, however, the question is were does your loyalty lay, are you loyal to me or your family?" hun lagde endnu engang hovedet på skrå, som hun betragtede Queenie, og dog gjorde hun noget, som mange næppe ville forvente, da hun trådte frem imod den unge heks, og lagde sin hånd imod hendes kind "if you were loyal to me, and not your family, such greatness I could give you, and of course the ability to get whatever you wanted" hun lod sine gyldne øjne betragte Queenie, og dog denne gang mere nærgående end førhen, og med potentialet for noget mere i de ellers så kolde øjne.