do I know you? ~ Zev

Alina løb hen over sport banen mod trænings salen der lå i den anden ende, hvor hun dog hade at komme forsent til time, det ville have været så meget nemmere hvis bare hun havde holdt øje med tiden. Hun stoppede foran døren til trænings centeret stadig i håbet om at hun kunne nå det til tiden, selv om hun inderest inde godt viste at hun ikke kunne. Alina lukkede døren og begynde at kigge sig om til hun fandt døren hvor der sat en sedlen om kampsport på, hun skulle dog kun være der en eller to gange fordi hun skulle prøve det.
Hun tog forsigtigt i døren og gik derefter ind før hun lukkede døren forsigtig efter sig. Hun havde ikke behøvet at vende sig om for at vide at alle kiggede på hende hvilede på hende og hun måtte synke en gang mere før hun vente sig og mødte dem, dog gik hun hurtigt om bagest for at finde en plads mens hun kæmpede med ikke at tænke over hvor mange der var i rummet eller i det hele taget hvor mange der kiggede på hende, lidt efter fandt hun en plads helt ude til højre og prøvede der efter at følge med så godt hun nu kunne.

For en gang skyld havde Zev valgt at tage til time. Det var sjældent han dukkede op, men i dag havde han faktisk lyst til det, og det var egentlig en smile underligt for ham. Han var faktisk kommet til tiden i dag. Så sig rundt på dem der var her. Der var ikke som sådan nogle spændende mennesker her inde lige nu. De skulle lige til at starte da en kom ind af døren. Alles blikke blev vendt mod hende. Det var en pige som kom ind. Hun så egentlig okay ud, men han ville ikke stirre på hende. Så dog alligevel på hende da hun gik ned bagerst, hvor han selv havde valgt at gå ned. Han smilede venligt til hende. "Hey" sagde han med en blid og rolig stemme.

Alina havde ikke før nu lagt meget mærke til dem, det var mest begrund der den fornemmelse om at hendes mave snørede sig samme som havde fået hende til at holde blikket nede, hvor hun dog hade at have angst for andre. hun bliv letter overrasket da ham hun stod ved siden af talte til hende, selv om han stemme var både blid og rolig fik det alligevel hende til at flytte lidt på sig mens hun vente blikket mod ham.

"Hey, jeg hedder Alina"

sagde hun på en lidt undskylde måde mens hun prøvede at holde sin stemme så venlig som muligt selv om det nok ikke var svært at se at hun var nervøs.

Han så fortsat på hende, og kunne tydelig mærke på hende, at hun ikke var helt tryg ved det her. Hun virkede som en, som hadede mang på et sterd, hvilket mange egentlig gjorde. Da hun sagde sit navn så han på hende. "Alina? Det virker utrolig bekendt det navn. Har vi mon mødteds før?" han kunne ikke selv huske det som sådan, men noget over hende ud over navnet virkede3 bekendt. "Jeg er Zev for resten." sagde han venligt og smilede til hende.

Hun havde lagt hovedet på skrå mens hun lyttede til hvad han sagde, i det samme han spurgte kunne hun god kende ham eller det troede hun at hun kunne men det gik først rigtigt op for hende da han fortale hende hans navn. Hun så på ham med et overraskende blik som om hun ikke helt troede på ham, det var tros alt også ved at være 8 år siden nu så man kunne ikke forvente man ville ligne sig selv efter det.

"Zev, det har vi men det er længe siden "

Svarede hun og smilede til ham, hun var godt ikke helt sikker på at det var ham, men hun håbede på det, hun havde kun mødt en med det navn, selv om det ikke betød at det var den samme så var der en chance for det. Alina havde fortrut at hun var stukket af hjemme fra uden at sige farvel til hendes venner den gang, dog var der ikke noget at gøre ved det nu.

Han kunne se hendes overraskede blik, og var nok selv lige så overrasket som hun var, over de stødte ind i hinanden efter alle de år her. Han var næsten sikker på, at det var hende. Det havde dog været utrolig mange år side de sidst havde set hinanden. Han nikkede da hun sagde, at de havde mødtes før, men at det var længe siden. "Ja er det ikke omkring 7-8 år siden eller der omkring?" Spurgte han, og så lige på hende. Egentlig burde de vel følge med i timen lige nu, men Zev var pisse ligeglad med timen lige nu. "Hvor har du været i alt den tid? Du forsvandt bare?" sagde han, og så spørgende på hende.