One can always be surprised by others

Gæst

Tid Klokken er 19:20
Sted Baren Late Night
Omgivelser Der er ikke nær så mange fulde folk, som hvad der plejer at være. Det er mere folk, der er ude for en enkel øl, og selskabet af andre. Derudover er der hvad man normalt, vil finde på en bar
Vejr Det er køligt udenfor, og derudover blæser det
Påklædning
- Tøj + Sko
- Hår + Skæg Han har klat halv kort hår Link. Han har hvide skægstubbe Link
- Accent Han taler med en amerikansk accent Link
- Andet Han har briller på Link
Bandmedlemmerne Nathaniel Parker + Marcus Johnson + Bruce Wallis + Carter Pierce

Emnet er tilegnet @Neo

Det var altid dejligt, når han kunne tilbringe tid med bandet, også selvom han selvfølgelig brugte meget tid med dem. De var ofte sammen, når der skulle indspilles ny musik, når de skulle spille små koncerter eller bare generelt når de intet andet havde at lave. Alle i bandet havde familier, og børn som de var på besøg hos. Det var ikke altid nemt, at skulle kaste rundt med en musik karriere, også samtidig have et stabilt forhold til sin familie. De var trods alt ofte på tours, eller også var der så mange koncerter, de til tider nærmest intet søvn fik. Dog var dette en job, som de alle elskede, et job ale havde ønsket at have, siden de var omkring de 12 år. Han var trods alt vokset op med dem alle, og de havde derfor søgt tilflugt hos hinanden, da passionen for musik var dukket op. De 4 havde været hans bedste venner, som han voksede op, og deres venskabt blev kun tættere, som de alle fik familier og karieren virkelig tog til. Der have sjældent været problemer med dem, hvilket nok også kom af et stærkt bånd til hinanden, og generelt et forhold, bygget på respekt for den enkelte person.
"Who will get the new round?" spurgte Nathaniel og af en eller anden grund, syntes alle fire mænd af vende deres blik imod Jeffrey, som kun hævede øjenbrynet, og samtidig med at han klukkede, rystede på hovedet "Fine I guess I will do it" han kastede hænderne op i luften, samtidig med at han grinede af dem. Han havde intet imod, at hente den nye omgang af øl, i sidste ende vidste han at de kun drillede ham, hvilket de trods alt alle gjorde med hinanden. Han mindes hvordan de på adskillige tours, ville lave små pranks på hinanden, han kunne efterhånden ikke tæle på en hånd, hvor mange gange han var vågnet op, fordi han havde klasket flødeskum i hovedet på sig selv. I sidste ende var det kærlige jokes og pranks, som vedligeholdte en mængde af morskab, når alle var trætte og generelt bare ville være sammen med deres familier. Det tog ham ikke lang tid, før han nåede op til baren, hvor han stilte sig godt til rette "5 bears please" han holde af ukendte grunde, sin hånd op som om bartenderen ikke vidste, hvor mange 5 var. Som han ventede på at de ville komme, satte han sig til rette på en stol, hvor han ubevidst havde sat sig ved siden af en ung mand.

Gæst

Neo var træt efter endnu en uge fyldt med drama, og tons vis af lektier, nogle gange overvejede han om han havde valgt for mange fag, men det var jo hans eget valg. Han var ung og havde mange planer for fremtiden, at blive skuespiller var klart den største, også grunden til at han knoklende så hårdt i skolen, mere end mange af de andre, for han ville så gerne blive til noget stort.
Han havde valgt at tage en pause fra lektierne, for at komme lidt ud og møde andre folk, hvilket havde ført ham til baren, for at slappe lidt af og få en øl eller to, for lige at passe lidt på sig selv. Neo havde valgt et par pæne sorte jeans og en hvid ny t-shirt, håret var sat og han dufte rimlig godt.
Han smilede lidt for sig selv, som han vandre ned ad gaden mod den bar, han normalt kom på, nød den kølige blæst imod hans hud, imens han betragtede sine omgivelser.
Langt om længe nåede han baren, og blev lukke ind før han roligt begav sig hen til baren, hvor han tog plads før han bestilte en stor øl, imens han snakke med bartænderen, som var en ung køn kvinde" jeg har snart fri, hvad siger du til en gåtur bagefter?" spurgte hun diskret, med et smil på læben og Neo løfte et øjenbryn, men nikkede så før hun smilede tilfreds og gik hen til den mand, der nettop var kommet hen på pladsen ved siden af ham.
Han selv drak lidt af sin øl, men idet manden snakke, dreje han hoved mod ham, idet stemmen lød meget bekendt lidt som en af sangerne i et band han godt kunne lide.

Neo stirrede kort ubevist på ham, før han så tog mod til sig " Jeffrey, Rustic Impulse Amnesia, er det dig?" spurgte han så, med en varm dog lidt dyb stemme imens de grå øjne så nøje på ham, og et smil bredte sig over hans læber, imens han rakte en hånd imod ham " jeg er Neo, meget stor fan af jeres band" tilføj han muntert. DEt var helt vildt at møde et idol, det havde han langt fra regnet med men det var mega fedt. Med sin frie hånd hævede han sit glas for at tage en stor tår af sin øl, imens han afvente Jeff ord.

Gæst

Han havde været optaget sine egne tanker, men også på det at vente på hans bestilling, og dog blev han trukket imod virkeligheden, som en ung mand ved siden af ham, begyndte at snakke til ham. Det så ud til at han var blevet genkendt, af en ung fan, og som han vendte sig imod den unge mand, sendte han ham et smil. Han havde aldrig haft noget imod, det at blive genkendt af fans, eller for den sags skyld, blive spurgt for billeder eller autografer, det var trods alt folk, som hjalp ham med hans karriere, og det var de fans, som dukkede op til koncerterne "Just Jeffrey, but yeah" som den unge mand rakte hånden frem imod ham, gjorde han selv det samme, hvor han gav hans hånd et klem "Pleasure meeting you, and I approciate it" Det var altid spændende at se, hvordan de forskellige fans reagerede, hvorvidt de ville bryde sammen, eller de faktisk kunne agere roligt. I sin tid i bandet Rustic Impulse Amnesia, havde han mødt alle typer, de som ville have autografer på deres krop, de som begyndte at græde, der var også dem som knap, kunne få et eneste ord ud, også var der de som var helt rolige.
"But yeah we're just out getting something to drink" han pegede imod, det bord hvor resten af bandet sad, alle ventede på at få deres øl. Dog som en af dem, så han pegede imd bordet, vinkede de alle til den unge knægt. Det var også omkring her, at han fik en plade med alle deres øl "Do you want to join us?" spurgte han nysgerrigt. Det var ikke altid, at han inviterede folk, til at joine dem, specielt fordi oftest havde de brug for ro, eller også skulle de snakke næste koncert, eller for den sags skyld familie livet. De havde trods alt alle børn, som de var besøgte, når de var hjemme, eller havde mulighederne for det. Han begyndte at bevæge sig imod bordet, hvor de andre sad, også var det vel op til Neo, hvorvidt han ville joine dem.