Just a chat and chilifries - Jeffrey

Påklædning
- Tøj + Sko Han har jeans på, en grå skjorte og en lædder jakke udenpå Link. Han har sorte sko på
- Hår + Skæg Han har klat halv kort hår Link. Han har hvide skægstubbe Link
- Accent Han taler med en amerikansk accent Link

Han havde altid nydt disse små koncerter, de var intime og man kunne se publikummet, føle hvordan de havde det og hvad deres holdning var til hvad der blev spillet. At han så også havde spillet med de samme 4 fyrer, siden de allerede havde været omkring 15-16 år, gjorde det hele det bedre. Det var folk han anså for at være sin familie, de var som brødre for ham, nogle der havde været en del af hans liv, siden han var 8 år gammel. Så blev man vel i sidste ende, ikke meget tættere end det. Han havde dog aldrig set sig selv, som værende en berømthed, og tog det altid afslappet, når folk spurgte efter en autograf, eller ønskede at have et billede med ham. Han var med andre ord, ikke typen der anså sig selv som bedre, end dem han mødte på sin vej, og kunne han gøre en andens dag bedre, ved at give dem et papir med sin underskrift, eller tage en selfie sammen med dem, så gjorde han det med glæde.
Han elskede også, at han kunne have sin datter med sig, han ville give hende verden, hvis han havde haft muligheden for dette. Hun var en fantastisk tøs, at have med på turerne, og de andre elskede hende, som var hun deres familie, og det var ofte de tiltalte dem selv, som værende hendes onkler. Som de fandt sig til rette ved deres sædvanlige plads, betragtede han menukortet, også selvom han efterhånden, kendte hele kortet uden ad. Hans blik mødtes med det af sin datters, som hun spurgte til hvad han ville have, og samtidig udtrykte hun ikke vidste, hvad hun selv ville have "I see the dilemma you're in, but what does your belly say you crave?" spurgte han med et drillende smil, han havde nok altid været vegetar, da han ikke så det som værende humant, at behandle dyr på den måde og derudover var han vokset op på en gård, hvor han var specielt tæt med de forskellige dyr. Han havde dog aldrig presset, sine egne holdninger ned over Zoe, så når hun spiste vegetariske rette, var det hendes beslutning og ikke hans "I'm getting the veggie burger" lød det fra ham, som han lagde kortet ned.

Som servitricen kom hen til dem, og Zoe bestilte for ham, hævede han drillende øjenbrynet, men så igen de kom ofte dette sted og han bestilte efterhånden altid det samme. Han tog imod sin øl, da servitricen kom tilbage med det, og fik taget sig en tår, netop som Zoe begyndte at snakke "Yeah?" han havde altid været stolt af hende, specielt hvor langt hun var kommet med sit liv, og at hun havde besluttet sig for at tage en uddannelse, noget han ikke selv rigtig fik færdiggjort, specielt fordi hans karriere indenfor musikbranchen med et tog fat, og han havde pludselig ikke tid, til at kunne få sig en uddannelse. Han mødte derfor altid op til de arrangementer, hvor forældrende til akademiets børn var inviteret, og det var altid med en stolthed i sit hjerte.
Selv resten af bandmedlemmerne var stolte af hende, og selvom de til tider drillede hende, havde de ligeså meget kærlighed for hende, som han selv havde. Han hævede let øjenbrynet, som hun fortsatte sin fortælling, om hvordan hun havde mødt en fyr og at han havde været en fan af R.I.A. noget man ikke just gjorde med unge folk disse dage, da bandet trods alt efterhånden var en smule gammelt, bandet var trods alt snart over 24 år gammelt "Sounds interesting, it's not often one meets fans" sagde han med en klukken i sin stemme "Maybe I should meet this young man" kom det fra ham, som han tog endnu en tår af sin øl. Han havde aldrig haft noget imod, at møde fans eller folk som kunne lide den musik, som de nu engang lavede, det var i sidste ende en unik oplevelse, at møde folk som købte deres musik og kom til deres koncerter.

Han fik et forvirret udtrykke i sine øjne, da hun med et syntes at få røde kinder, hvilket han i starten ikke forstod, måske fordi han altid så hende som sin lille pige, og derfor ikke forestillede sig, at hun ville få følelser for andre. Det ville altid være svært for en far, ikke at se deres børn, som de små babyer de engang havde været, nogle som var fuldkommen afhængig af dem, og endnu sværere at indrømme de små børn, de engang havde været, pludselig voksede op og blev voksne. Han hævede dog let øjenbrynet, da hun begyndte at snakke, og fortalte hvordan han ikke kunne møde denne unge mand, og noget med at han var denne knægts største idol. Han ville ikke give knægten et hjerteanfald, dog havde han fornemmelsen, at der måske lå en del andet bag hendes ord, specielt ud fra hvordan hun fald over sine ord, og måden hendes kinder blussede op. Alt dette gav ham en ide, om at hun måske havde følelser for denne unge mand, og dog valgte han ikke at kommentere på det hele.
Han tog endnu en tår af sin øl, før han mødte hendes blik "Well then I suppose I won't meet him, can't have him ending up dead or me saying something embarrassing" han klukkede kort, før han dog igen hævede sit øjenbryn "Are you sure there isn't another reason you don't want me to meet this young man?" han lagde hovedet på skrå, og satte sig tilbage i sit sæde "but aren't we suppose to honest with each other? I mean if you like the boy, I wouldn't have minded, you're a beautiful young woman and it's natural to feel certain feelings towards someone else" han trak på skulderne og tog endnu en tår fra sin øl, netop som servitricen kom med deres mad, til hvad han sagde tak for "Ready for the dinner?" spurgte han, som han gned sine hænder imod hinanden, han elskede disse små øjeblikke med hende, hvor de kunne spise middag sammen, og nyde hinandens selskab, som far og datter.

Det ville tage en blind mand, og en far der ikke havde forstand på sin datter, for ikke at se hvordan denne unge mand havde en effekt på hende. Det var en smule morsomt, at se hvordan den rosa farve spredte sig, og nok holde han af hende, men han måtte også drille hende, det stod trods alt i hans kontrakt som far. I sidste ende var det heller ment ondt, men mere som sjove små stød. Hendes ide om, at hun ville invitere ham til en koncert, var ikke just dum. Det var dog ikke noget, som hun faktisk gjorde sig med "Sure it sounds like an interesting idea, you know you can always take as many with you, as you would like" han havde aldrig noget imod, hvis hun tog venner med til koncerterne, for hende var der trods aklt utallige mængder af billetter. Der var vel goder, ved at være barnet af et bandmedlem, hvilket der vel også var for Zoe, der var vokset op med en stor familie.
Han klukkede blidt, over hvordan hun beskrev ham, og det ville tage en idiot, her ikke at se hun havde følelser for ham. Bare måden hun beskrev ham på, og hendes ansigt der syntes at blive mørkere og mørkere. Det var ganske sødt, hvordan hun var nyforelsket, og det mindede ham lidt, om hvordan han havde været, mens han var nyforelsket i Hayley. Han havde været meget lig hende, med en konstant lyst til at være omkring hende, og han mindes første gang han så hende smile, eller første gang han hørte hende grine, første gang de havde sex. Han savnede ofte sine tider med hende, savnede hvordan de ville rejse verden rundt, tilbringe nætter på hoteller. Nok havde fødslen af Zoe, været skyld i Hayley's død, men han havde aldrig holdt det imod hende, eller for den sags skyld beskyldt hende for at dræbe hans kone, hvilket hun trods alt ikke havde gjort. Fødslen havde været hård, og Hayley havde ikke været stærk nok "I think you like him, I had the same expression when I was with you mother, and she also had it"
Han tog en bid af sin burger, som han lyttede på hvad hun fortalte, hvordan hun bare ville give ham en overraskelse "I think it's a good idea, I mean if I can make one person's life better with this, then I would love too and I know the others feel the same" mange bands havde problemer, der var ofte stoffer og alkohol, men også popularitet mod en af bandmedlemmerne, som i den grad fik dem til at bryde op. Der var også berømmelsen, der ofte steg folk til hovedet, og dog havde Rustic Impulse Amnesia været heldige. Ingen af dem havde et stoffmisbrug, eller for den sags skyld akoholmisbrug, alle bandmedlemmerne var lige berømte og de havde en masse god folk i deres liv, som holde deres fødder på jorden. Det var nok også på grund af dette, at de ikke havde noget imod disse små ting, det at gøre en anden persons dag bedre.

//Det er helt okay <3

Han gjorde et overrasket ansigtudtrykke "Me? Tease someone else? I would never do such a thing" han kunne dog ikke holde ansigtet i for lang tid, før han begyndte at grine "I shall do my very best, but I can't promise not to tease him a tiny bit" han sendte hende et drillende smil og blinkede med det ene øje "plus you know Marcus and Nathaniel, those two can't stop themselves from teasing others" Marcus og Nathaniel var nok dem i bandet, som oftest stod bag flest pranks, de to var dog værst, når det var rettet imod hinanden, og han mindes en gang hvor Marcus havde puttet glitter i Nathaniel's bils køleanleg. Den bil spyttede glitter ud i flere måneder, og hver gang var det med et grin fra Marcus, og Nathaniel hadet det, så selvfølgelig kom han med noget igen. Der havde engang været en periode, hvor Bruce havde været nød til, at sætte en stopper for det hele, da alt var ved at slippe ud af kontrol "but I do look forward to meeting this mystery man, who seem to have caught the atention of my daughter"
Han hævede øjenbrynet, som hun spurgte om hun måtte spørge om noget, hvilket ikke var noget hun gjorde ofte, medmindre hun havde noget vigtigt at fortælle. Han havde dog mad i munden, så han gav et nik fra sig, samtidig med at han fik slugt sin mad. Et blidt smil formede sig på hans læber, efter han havde tørret krummerne væk. Dog nåede han ikke at give et svar, før servetrice spurgte indtil maden. Her gav han hende det slags smil, som man ville beskrive som million smilet, det fuld af charme og karisma "it's a amazing darling" han blinkede med det ene øjne. Han havde altid været en charmerende mand, en der tydeligt var interesseret i det kvindelige køn, hvilket fremstod tydeligt ud fra hvordan han betragtede hende, som hun forsvandt væk. Han gav dog her sin opmærksomhed tilbage til Zoe "I was 18 when I first meet your mother. Love is always a tough one to talk about, because it's different from person to person, and when does one meet the one?" han fik et tænksomt udtrykke i sine øjne "I never believed that a person only has one true love, I mean you can fall deeply in love with a lot of people, and feel the same towards them all. I believe people have a soulmate in a lot of people, but I can't tell you how to feel about him, that's something you have to figure out" han sendte hende et blidt smil "if you believe he is the one, because he makes you feel things you never feelt, then you might be right, but also keep in mind you're still very young and you have never really been that much in love before" han ville ikke fortælle hende, at hun ikke skulle stole på sine følelser, for det skulle hun helt sikkert, men hun skulle også passe på, med at kaste sig ud i noget, hvis hun ikke var sikker på sig selv "I'm not saying don't to try it out, because in the end, you need to be sure about it not me. Please don't do things that you don't feel secure in" han tog en tår fra sin øl.