Sorry, I didn't know it was your spot - Pin

Zeke havde haft en rigtig god dag idag. Næsten ingen i skolen der havde spurgt ind til hans sygdom - det skete stadig på næsten daglig basis, omend det nu var meget sjældnere end den første uge. Så han var ikke ligeså meget on edge som han var nogen dage, og da især ikke nu hvor det var blevet så godt vejr. Han havde derfor efter skole besluttet sig for at tage den lange tur hjem, og gå rundt i Gaia's park først.

Eller, det var så indtil inspirationen ramte ham mens han gik der, og han fik en ubehjælpelig trang til at tegne noget af det der hoppede ind i hans hoved, så han fik set sig omkring, og fik øje på en enlig bænk langs stien, som der ikke sad nogen ved endnu. Perfekt! Han styrede direkte hen til den bænk, og fik sat sig ned, for at putte noget musik i det ene øre før han hev sin tegneblok og blyant frem, og begyndte at skitsere. I starten var det bare et af de standard kranier han så tit tegnede, men da en krage landede på den modsatte side af stien fra ham, ændrede hans idé sig, så han fik inkoopereret den i tegningen, som han observerede den med et lille, blidt smil. Han følte sig bare altid så meget bedre tilpas i selskab med dyr end med andre folk. Måske var det fordi han selv kunne blive til dyr? Who knew.

Det havde været en okay dag. Han havde haft sine timer, hvilket i sig selv var en smule ensomt da han jo ligesom var den eneste blinde elev på skolen, og derfor havde alene timer. Tilgengæld fik han også en masse hjælp, og han lærte tingene meget bedre! Han kunne godt deltage i en almindelig time blot med en blinde bog, men det ville blive svært når han ikke rigtig ville kunne tage noter efter det læren skrev på tavlen. Heldigvis havde han da også lært at skrive selvom han ikke kunne se hvad der kom på papiret. 

Skoledagen var slut! Og han var på vej hjem. Men i dette dejlige vejr var det næsten syn for James hvis han ikke kunne få lov at lege lidt i parken som han plejede! Derfor var han gået gennem parken denne dag for at sætte sig på den bænk han plejede at sidde og slappe af på mens han kastede Bold med James. 
De kom til parken, og han gik mod den bænk han plejede at sidde ved. Men et par meter fra bænken stoppede James op. 
Pin rynkede brynene lidt "hvad er der James?" Spurgte han undrede. Hunden, James, stod blot og så på fyren på bænken mens den lovrede med halen. Han små klynkede lidt, hvilket pleje at betyde at der kom nogle umiddelbart, eller som stod i vejen. Hmm... Sad der mon nogle på bænken?

Zeke sad bare stille og roligtog koncentrerede sig om sin musik, og sin tegning. Det var som meditation for ham, al stress fra dagen forsvandt bare fra ham, som overførte han stressen til papiret via blyanten så han selv slap for den, og samtidigt fik noget smukt ud af det i sidste ende. Han nød at mærke den milde forårssol på hans hud, omend han også godt vidste at solen i sidste ende gjorde hans sygdom mere tydelig, da det kun var de områder af hans hud der ikke var ramt af hans sygdom, som der blev solbrune - de albino blege pletter forblev snehvide uanset hva dhan gjorde, og var også skyld i at han altid blev nødt til at gå med en høj solfaktor på, for at den ekstra sarte hud ikke skulle blive solskoldet. Det var trælst, men han var efterhånden vandt til det, nu han var født med sygdommen.

Det var først da han svagt kunne høre en stemem igennem sit musik, at han tog den ene høretelefon ud, og så op, hvor han fik øje på en ung fyr. Et øjeblik blev han næstne helt panisk - han va rjo i sit naturlige udseende lige nu, og han hadede alle de kommentarer folk altid kom med! Men så fik han set nærmere på hunden han havde med sig... Eller rettere, selen hunden havde på, der tydelit sagde at det var en førerhund. Så fyren var blind? Phew... Dodged a bullet. Derfor rettede han også lidt mere sit smil mod hunden, før han igen så hen på manden. "Uhm, hi. I'm guessing you usually sit here? It's alright, I can just scoot over if it's a problem..." sagde han så hurtigt og samlede sine ting lidt sammen for at rykke sig fra midten af bænken til den ene ende af den.

Det gav næsten et sæt i Pin der der pludselig var en der talte, så der sad altså en... Pokkers også. Men fyren ville rykke sig. Pin rystede lidt fabrilsk på hovedet "oh!.. nej, det!... Det er ikke nødvendigt!" Forsøgte han som han rejste sig op fra den stilling han tidligere havde indtaget i hug. Han kløede sig lidt i nakken "jeg.. jeg kan bare finde et andet sted at side, ddt gør slet ikke noget" forsikrede han. Selvom det nok ville blive svært det gode vejr havde tilstukket en masse mennesker til parken, og de fleste bænke ville nok være fyldte. 
James var sig heller ikke enig i hans beslutning om at de skulle finde en anden plads, så den begynde at gå med bænken, og pin kunne faktisk ikke gøre det meget andet end at følge med. James skulle møde den nye! Og den var da også hurtig til at snuse til vedkommende. Pin der imod var en kende mere tilbageholdende. Han stod midt. "Er du virkelig sikker op op  er okay? Vi kan godt finde et andet sted at sidde" sagde han så.

//Undskyld for det korte svare >.<

Zeke så selvfølgelig godt hvor forskrækket fyren blev - og kunne han virkelig bebrejde ham for det? Nej, vel? Det måtte være mega nemt at blive forskrækket når man var blind, trods alt. Intet til at give en clues om hvornår der var nogen, hvis man var stille, altså. Som Zeke næsten altid var. "Really, it's okay, I don't take up all that much space. Just come sit." insisterede han dog, som han fik rykket sig, og smilede let til manden selvom han på nuværende tidspunkt godt vidste at han ikke ville kunne se det alligevel.

Zeke smilede venligt ned til hunden - han vidst ejo godt at dyr, især hunde og katte, havde det med at sniffe ekstra begejstret til ham, nysgerrige over hans mærkelige blanding af lugte... han lugted ejo trods alt halvt som menneske, og halvt som en kat, nu det var hans foretrukne form at skifte til. "Hey, little fella... Sniff all you wanna," sagde han stille og roligt til hunden, og rakte stille en hånd frem for at lade James snuse til den, før han kløede hunden bag øret, lod det hele foregå i hundens tempo. "Of course it's okay. Especially when you gave a dog," jokede han så med et let grin til Pin. "Just come sit down. It's really the only quiet corner of the park, after all."