Woops, sorry! - Gabe

Gæst

Sted/omgivelser: Bagved akademiet.
Miles sidder oppe på taget med udsigten over terrassen, baghaven og skoven længere væk.
Tidspunkt: 02:33
Vejr: Skyfri, månen er fremme, koldt og tildels blæsende.
Påklædning: Link + pilekogger på ryggen og bue i hånden.
Tilegnet: @Gabe

Woops, sorry! - Gabe Free_stock_image___midnight_forest_by_kevron2001-d6hjszb

Woops, sorry! - Gabe Free_stock_image___midnight_forest_by_kevron2001-d6hjszb

"Another headshot, boring!" udbrød han højt, ikke for andre end ham at høre selvfølgelig. Eftersom han lige nu var ret alene. Bortset fra alle de levende døde, der lige nu rendte rundt nede i haven tæt ved skoven, forsøgte at nå helt ind på skolens grund og måske tilsnuse sig en lækker natsnack!
"Nono, not you, you're my favourite!" kaldte han drillende ud, som han trak en ny pil op fra koggeret og lagde den på buen. Han rettede sig lidt hvor han lige nu lagde, ikke helt behageligt egentligt, men det gik! Han havde bredt et tæppe ud på den kolde asfalteret jord, eller tag var det vel, whatever. En kaffekop stod ved hans side og dampede stadig ud i natten, klar til at varme op i hans indre, skulle han få brug for det. Ellers var der ret stille, stille og forladt, han havde tagtoppen for sig selv, de andre elever var vel i deres seng på nuværende tidspunkt, inden for i varmen og nød den trygge fornemmelse af akademiets tykke mure. Hvis bare de kunne se hvad der faktisk forgik lige herude! Så ville de måske ikke føle sig helt så trygge længere! Miles kunne i hvert fald ikke sove, det var nærmest umuligt for ham, han sov meget lidt for tiden, ikke kun på grund af zombierne, men også på grund af alle de andre ting. Ikke de mest rare ting vel sagtens.
Han rystede langsomt på hovedet og lod pilen forlade buen som han skød en zombie i armen, betragtede den lidt som den gik lidt rundt og så ellers faldt om i form for krampe på jorden, han rystede bare på hovedet, giften virkede knap nok på dem jo! Det var slet ikke sjovt længere.
Hmm..
Han fandt flere pile frem og gav sig bare til at skyde den ene efter den anden i hovedet, armen, benet, whatever, forstillede sig Jaxtons irriterende smil på hver og en af deres læber, det gjorde det i det mindste en smule mere tilfredstillende.
Ind til en helt anden reaktion nåede hans øre..
Han rettede sig lidt op og lænede sig frem mod kanten som hans øjne zoomede ind på en af de zombier han havde ramt i benet. Bortset fra.. Det ikke var nogen zombie! Shit!
Han kom alt for hurtigt på benene som han bare stod lidt på tagtoppen og anede ærligtalt ikke hvad han skulle stille op, okay tænk! Det var anden gang på en uge han ved en fejl var kommet til at skyde en uskyldig fyr i benet! Utroligt! Hvad var der gået af ham?!
Okay hvis han ikke fandt på noget nu, så ville staklen snart blive til zombie føde!
Han smed en ny pil på buen klar til at skyde hver enkel zombie der nærmede sig drengen lidt for meget. Før hans øjne gled hen til brændtrappen og han satte i løb imod den. kravlede ned ved kun at bruge en hånd, så han samtidig kunne balancere buen og pilen, og være klar til at sende pile afsted mod dreng og zombier, shit!
Han nåede hele vejen ned, før han stoppede op og fik skudt et par zombier i hovedet, heldigvis rendte han aldrig ud af pile, han havde sørget for at smide en besværgelse over koggeret så det altid var fyldt.
Han satte så i løb over græsplænene og da han nåede hen til drengen, kunne han med det samme se hvilken pil han havde ramt ham med.. Ups.. Gift. Han bøjede sig ind over ham og sendte ham et hurtigt undskyldende smil.. "Hi.." fik han mumlet, som han betragtede drengen igen, han var paralyseret fra nakken og ned og kunne overhovedet ikke bevæge sig, det eneste han kunne var at trække vejret, blinke og måske tale, hvis han anstrengte sig lidt. Han overvejede hvorvidt han overhovedet kunne bære ham? Var det måske alligevel nemmest bare at lade ham ligge der?? Han kunne vel alligevel ikke mærke det hvis zombierne spiste ham? Hmm..
Alligevel bøjede han sig ned og tog et godt tag om drengens fod, før han begyndte at hive ham hen over græsplænen, væk fra zombierne og hen mod brændtrappen.. Han havde ikke lige helt fundet ud af hvordan han skulle få ham op endnu, men det kom vel til ham.. Forhåbentligt!

Gæst

Påklædning

Gabe havde taget en tur til Gaia, for at se om hvad nyhederne sagde, var sandt. Han havde aldrig set zombier før, han havde aldrig troet at det kunne være muligt, men så igen han boede jo i en verden med magi, alt kunne vel være muligt. Ingen af zombierne havde fået fat i ham, han havde også brugt sin evne, til at blive en gas, så han kunne komme rundt omkring, uden at de kunne få fat i ham.
Han var dog nu på vej hjem, klar til at hoppe i sin seng og vente til næste dag. Der var skole imorgen, så han burde måske læse lidt på sine lektier, men ærligtalt, så havde han faktisk ikke lyst til det. Han havde mere lyst til bare at tage hjem til sin mor, eller måske hænge ud med sine venner. Det var jo meget sjovere end at sidde og lytte til en gammel professor.
Gabe vandrede gennem skoven, som ledte til akademiet. Lydløst nærmest, for ikke at tiltrække zombiernes opmærksomhed. Måske skulle han bare tage resten af vejen som sin gassky? Han kunne dog begynde at se skolen, samt nogle zombier på vej hen til skolen. Det bekymrede ham dog ikke, da der var blevet sagt at skolen var blevet beskyttet af stærk magi.
Da han kom ud af skoven, blev han mødt af en pil lige i benet. Et brøl af smerte kom fra ham, efterfulgt af et WHAT THE FUCK!, som han faldt til jorden. Hans krop blev langsomt følelsesløs, han kunne ikke gøre meget andet end at ligge der på græsset. Hvad pokker? Der var gift på den pil? Ohh, den person skulle nok få!
Hvem pokker havde skudt ham?! Han havde ikke set hvor det kom fra, han havde ikke fået et godt kig. Han prøvede at kigge omkring sig, men det var begrænset hvad han kunne se. Det eneste han kunne se klart, var at zombierne bevægede sig hen mod ham. Han gik i panik, han kunne ikke løbe nogen steder, han kunne ikke komme væk! Han ville ikke ende med at blive spist af en fucking zombie!
Men som han så nogle af zombierne falde til jorden, med pile mellem øjne, fik han et håb om at den idiot som havde skudt ham, faktisk også ville rede ham.
Han hævede et bryn, da et ansigt dukkede op foran ham, som en fyr lænede sig over ham. VAR DET HAM!? Hans øjne lyste af vrede. Han ville ønske han kunne bevæge sig, for så havde han fodret den fyr til zombierne! Eller måske i det mindste tale, uden han ville skulle fumle med sine ord, for at kunne sige en ordentlig god sætning til denne fyr!
Hva... Hvad pokker havde han gang i, hvorfor kiggede han bare på ham, så gør dog noget! Han kunne da ikke seriøst overveje at lade ham ligge!
Et overrasket brum kom fra Gabe, da fyren tog fat i hans fod og han bare blev trukket gennem græsset. Hvad havde denne fyr gang i, havde han ikke nok kræfter til at løfte ham? Helt ærligt! Hans tøj ville jo blive grønt nu, selvom det meste var sort, men han havde hvide striber på sin trøje!
Det ville havde været klogere af den fyr, at flygte egentlig. Når Gabe ikke længere havde den gift i sit blod, ville han ikke lade fyren slippe mildt. Han var nu ret glad for at være dæmon og have et godt immunforsvar. Han behøvede ikke en modgift, medmindre det var specielt lavet til en dæmon.... det troede han dog næppe? Fyren havde bare været en idiot og skudt ham, det var ikke noget der var planlagt.
Gabe kom med en lav brummen, som viste at han var ret utilfreds med denne situation og med fyren.

Gæst

Hans øjne gled op af metal trappen som han prøvede at komme op med en ide hvor på han kunne kravle op af den igen med en fyr hængende på ryggen, en fyr der ikke engang kunne holde fast! Fuck, det var jo nærmest håbløs?! Miles var overhovedet ikke særlig stræk jo, han var høj og slank! Han stirrede ned på fyren igen og sukkede bare lidt opgivende, okay måske skulle han bare efterlade ham alligevel så? Han havde ikke magi nok til det her, han havde aldrig gået særlig meget op i andet magi, kun den slags han brugte til sin gift! Han havde da prøvet at lære det, men når man ikke rigtig brugte det til noget, så forlod det ligesom ret hurtigt tankerne igen.
Men han måtte vel prøve, ik? Han sendte fyren et blik mere da han bare blev brummet af! Hey! "Want me to leave you here? No.. Then shut up!" sagde han surt, før han vendte ryggen til og gik lidt ned i knæene, som han hev i foden, og fik efter lidt besvær trykket fyren op af sin egen ryg, så hans knæhase hvilede på hans skuldre, og han bare hang og dinglede bag ham. Han pustede hårdt ud.. Shit.. Okay.. Lets try!
Han tog fat i stigen med den anden hånd og begyndte langsomt at kravle op, heldigvis slap de da for zombierne nu, men det ville nok heller ikke være så sjovt at falde.. Okay fokus!
Han nåede op, han nåede faktisk hele vejen op! Sindsygt! Han var supermand! Shit! Sejt!
Oppe på taget lod han fyren gled ned over ryggen igen, til han landede på ryggen på det tæppe som Miles før havde siddet på. Så stod han ellers bare og stirrede på ham, hvad nu? Oh.. Shit.. Ja.. Pilen..
Hans øjne gled ned til hans ben, hvor pilen stadig sad og han sukkede opgivenede, han havde intet til at sy ham sammen med, og hvis han bare trak den ud, ville han så ikke dø af blodtabet?
"What are you? Do you heal fast?" spurgte han så, det måtte han hellere lige have med i sine overvejesler.. Han havde lidt fyren havde fået mere styr på sine læber nu, så han kunne svare ham og ikke bare brumme som han gjorde nu.. Hmm.

Gæst

Hvor vovede han! Så truede han med at lade ham ligge?! Han skulle nok få! Det var ham som havde skudt ham, det hele var hans skyld, han skulle bare holde sin mund og komme igang med at få ham væk, så der var ingen chancer for at nogen zombier fik ham! Dumme dreng! Han skulle passe på at han ikke blev hans næste måltid, han var nemlig begyndt at føle sig en smule sulten.
Hvad pokker havde han gang i? Lige pludselig blev han løftet op ved sin fod og hang fra hans ryg. Det var på ingen måde behageligt.. men han kunne alligevel ikke rigtig føle det. Det var bare ikke særlig rart at hænge med hovedet ned af! Og da slet ikke op af en stige! Han ville ønske han kunne holde fast i fyren, selvom han ikke var meget for det, men han ville hellere holde fast i noget, end at falde ned af en stige. Den fyr havde bare at holde godt fast i Gabe, ellers vankede der!
Da de endelig kom op, var han ret lettet over at der ikke var sket mere og at fyren faktisk havde kræfter nok til at gøre bare en lille smule. Han kunne også mærke at han var ved at få lidt mere styr over sin krop, så dæmonblodet måtte virke ret hurtigt imod denne gift. Det betød så, at nu kunne han begynde at råbe og skælde denne fyr ud! Han skulle nok smide nogle onde ord efter ham, alle dem han kendte!
Han brummede da han blev lagt ned på taget. Kunne de ikke bare havde gået indenfor? Selvom lærene sikkert ville opdage det og undre sig over hvorfor Gabe havde EN PIL I BENET! Meeen, det var jo ikke hans problem, det var fyrens problem, hans skyld at han havde en pil i benet.
Han rynkede sit bryn af ham, da han bare stod og kiggede på ham. Få dog den pil ud i en helvedes fart altså! Han havde sgu ikke hele natten havde han vel?
Tsk, hvad han var? Han var den person som ville tæske ham gul og blå!
Demon, so just get that damn arrow out of my leg, boy sagde han lettere truende. Fyren ville nok komme til at lære, at han ville kunne lide Gabe meget mere, da han ikke kunne tale.

Gæst

Han stod lidt og overvejede andre muligheder, hvis nu han faktisk havde skudt et menneske?! Så burde han jo nok få ham ned på hospitalsfløjen vel? Måske ville de skære hans ben af så? Hmmm..
Heldigvis fik drengen endelig fremstammet et par ord, han nikkede hurtigt. Dæmon! Okay så.
"Call me boy again, and I'll put another one in you." Sagde han bare med et lidt manisk glad smil om læberne, før han nynnede kort! Hyggeligt.
Han gled så ned på knæ, og lænede sig frem mod det ben med pilen i, som han så skaderne bedre an. Hmm. "Well.. It won't exactly hurt.. So.. Well.." sagde han bare og trak lidt på skulderen, før han lænede sig helt tæt på og tog fat om pilen med begge hænder for så at trække til! En lidt klam lyd skar gennem luften, men Miles trak ikke en mine, det var lyde han var vant til. Han trak dog alligevel sit halstørklæde af og begyndte at vikle det stramt om drengens ben, før han bandt det lidt, bare så han ikke forblødte! Så havde det jo ikke været nogen mening i at redde ham alligevel.
"There you go! All good!" sagde han bare og sendte Gabe et smil, som han satte sig tilbage på røven og trak sine knæ op til sig før han lagde sine arme omkring dem og vippede hovedet lidt på skrå. Han smilede igen, lidt manisk nok, bare en smule! "Well then we just have to wait right? It shouldn't be that long.. You will heal in no time, promise!" sagde han hurtigt, ikke første gang han havde brugt denne gift på en dæmon. Alle hans gifte var som regel testet af på forskellige væsner, hvem han nu lige kunne få fat i! Han skulle jo være sikker på de virkede rigtigt, det var meget vigtigt.

Gæst

Gabe mumlede bare dage fyren truede ham. Han gav et par grunt fra sig, for at vise sin utilfredshed overfor fyren. Så uhøflig, han burde passe mere på, han havde lige skudt en i benet, han kunne godt vendte at få et par slag.
Kunne han ikke bare få den pil ud af hans ben!? Hans blik fulgte fyren som bare sad og kiggede ned på den pil. Der var ikke meget at kigge på, der ville ikke komme vedvarende skader, så han kunne bare tage den ud i en fart og når Gabe så engang kunne bevæge sig igen, så skulle fyren nok komme lige så galt afsted!
Gabe gav en lettet lyd fra sig da fyren hev pilen ud, selvom han ikke kunne mærke det, men nu var den i hvert fald ude og så ville giften snart være det samme. Så kunne han komme videre med hans aften, som allerede var halvt ødelagt.
Han kiggede tavst til, da fyren bandt sit halsterklæde om Gabe's ben. Han sagde ikke tak, han forventede bare egentligt at det blev gjort, siden fyren havde skudt ham i BENET! Tsk, han skulle nok få fat i ham om han så løb væk før han kunne føle noget igen, han kunne bare finde ham, han skulle nok finde ham.
Han blev en smule overrasket over at han blev ved hans side og sad ned og ventede på at han healede. Han burde havde løbet med halen mellem benene, hvis han vidste hvad der var godt for ham.
Gabe himlede med sine øjne, da drengen 'lovede' lige frem at han snart ville heale. Det vidste han nu godt selv, det var ikke første gang at han var udsat for skrammer.
Der gik ikke lang tid, før at han kunne bevæge sine fingre og tær, han var dog diskret omkring det, for ikke at skræmme fyren væk, så han kunne få fat på ham med det samme.
Da han begyndte at kunne føle hele sin krop igen og hans ben var healet, var han oppe i en fart og med sin styrke, fik han lagt fyren ned og sat sig oven på ham, inden han plantede en solid knytnæve lige i midten af hans ansigt, han var næsten sikker på at han hørte et knæk fra fyrens næse. Bad move, boy.

Gæst

Miles skævede lidt til Gabe, sendte ham et roligt smil, ikke rigtig venligt, men heller ikke specielt fjendligt, bare et skævt smil! Det var måske en smule akavet bare at side der og vente, og så på en fremmed man ikke rigtig kendte, måske skulle han bare skride? Det havde nok været det mest logiske faktisk, men altså.. Miles blev sgu siddende! What ever reason that is, maybe I'm just a bit fucked up? Naaah.. Perfectly normale!

Hvilket han da hurtigt kom til at fortryde! Lige som Gabe ud af ingen ting bare sprang op! Miles væltede bag over, alt for overrasket til at nå at reagere særlig meget! Shit, what the fuck! Get off!
Og så knækket... "AAHHHH!! FUCK!!! WHAT THE HELL!!!" skreg Miles op, som smerten lammede ham fuldstændig, shit man! That fucking hurts, what the hell!
"What are you doing, fuck, get off me!!" skreg Miles højlydt, som han blinkede lidt med øjnene, hans øjne var blevet helt blanke af smerte! Han prøvede at få fat i Gabe og vælte ham ned igen, så han bedre kunne komme væk, fanme nej om han gad slås!

Gæst

Et smil formede sig på Gabe's ansigt, han var underholdt og glad for den smerte som lige nu gik igennem denne fyr. Han havde fortjent det, efter at havde skudt Gabe i benet! Kunne han overhovedet blive overrasket over hans reaktion?
Et grin undslab Gabe's læber, da fyren skreg op og ville have ham af. Han vidste ikke helt om en brækket næse var nok betaling for en pil i benet, men det måtte være nok for denne gang.
Gabe rejste sig op og trådte væk fra Miles. Han gav ham dog ingen hånd for at komme op, han måtte selv komme op og stå, mens han var i smerte. You brought this on yourself. Next time, watch out sagde han lettere irriteret, men også en smule tilfreds, da han alligevel lige havde givet drengen lidt tilbage.
Han kiggede ned på sit ben, som allerede var godt igang med at heale. Han håbede lidt på at denne dreng ikke var en race som healede hurtigt, han havde fortjent at leve i smerte i længere tid!
Gabe kiggede hen på fyren igen, som stadig var der. Han tog en dyb indånding og fik sin vrede til at dulme lidt, bare så han ikke sprang på fyren igen og slog ham fuldstændig til plukfisk, så ville han sikkert blive smidt ud. Det ville ikke være sjovt at forklare mor...
Scram, boy. mumlede han.

Gæst

Miles øjne lynede nærmest med vrede, som han stirrede op på Gabe, der bare stod og var mega arrogant, fucking idiot! Miles tøvede ikke længere, log bare næsen bløde, som han spyttede noget af blodet fra sig, det måtte han jo bare ordne senere ikke! I stedet fik han fat i sin bue, og hurtigt var han oppe på knæ, og havde fået fat i en af pilene i sit kogger, som han lagde på buen og rettede den mod Gabe. "I'm gonna fucking kill you!!" Råbte han vredt af den lille dæmon, før han slap pilen og lod den bore sig dybt ind i ryggen på Gabe. Han havde allerede lagt endnu en pil på buen, og sendte den afsted så den ramte Gabe i armen, og så endnu en - i det fornyligt healede ben.
"You do the screaming - cause now you're in for a real treat!" Grinede han bare, og sendte så en sidste pil afsted mod Gabel, lod den bore sig ind i hans skulder - det skulle være rigeligt med gift til at slå ham bevidstløs et par timer! Og det betød selvfølgelig, rigeligt med tid til Miles! Og den onde plan han nu havde lagt!

Da Gabe igen vågnede op, var de ikke længere på taget til skolen - nej. Han havde faktisk kørt ham hele vejen gennem byen, og selvfølgelig var de endt op langt under jordensoverfalde, som han havde taget ham hele vejen med ned i kælderen under Umbrella Corporation. Til sit eget lille private laboratorie - hvor det selvfølgelig var mere end bare tydeligt, at det ikke ligefrem var lovlige ting der forgik der - faktisk var det primært menneskeforsøg.
I den ene ende var en masse smart labratorie udstyr, til undersøgelse og udvikling af nye gifte. Den anden ende var der en masse bure, fyldt til renden med alverdens gifte dyr. Til højre var en dør, der førte ud til cellerne, og til venstre ud til gangen hvor man kunne tage elevatoren op igen. Midt i lokalet var et kæmpe metalbord, og det var her Gabe lige nu så, spændt fast selvfølgelig. Miles havde fjerne pilene igen, og nu sad han bare og nørdede lidt med gift, imens han ventede på Gabe ville vågne, så de rigtige kunne hygge sig!

Gæst

Gabe lagde ikke meget i hans trudsel, indtil der sad endnu en pil i ham, denne gang hans ryg. Et smertefuldt støn kom fra ham og han kunne endnu engang mærke giften indtage hans krop.
Den lille lort, hvad pokker havde han lige gang i! Han ville ikke slippe godt for dette! Den forpistrede heks stoppede dog ikke ved en pil! Han skød to flere afsted! Han bukkede selvfølgelig til sidst under, mest fordi giften flød igennem ham nu og det gjorde det ikke bedre at endnu en pil blev skudt af sted lige i hans anden skulder. Heksens stemme drev ham til vanvid, den gjorde ham stiktosset, han vidste åbenbart hvordan man provokerede Gabe bedst på en eller anden måde. Han slap dog fri fra den stemme, da giften slog ham bevidstløs og alt blev sort.

Et grynt kom fra Gabe, da han endelig slog øjne op igen og giften var ude af hans krop. Han kiggede omkring sig, han vidste ikke hvor han var henne, men det var i hvert fald ikke skolen, medmindre skolen havde et rum han ikke kendte til... Det var næppe the case, han kunne komme ind alle steder, han kendte til alle rummene.
Han prøvede at sætte sig op, men han blev holdt nede mod overfladen han lå på. Han var spændt fast? Hvordan... Oh. Han kiggede over på heksen som sad og legede med noget. Hvem var han lige? Siden han havde rådighed til sådan et slags rum? Tsk... han skulle nok komme ud derfra, der var intet at være bange for. Han var dog lidt nervøs for hvad der skulle ske, det var tydeligvis ikke bare et helt almindeligt lab. Godt nok var Gabe dæmon, men det var ikke alt han kunne holde til, ikke alt han kunne heale sig fra.
You idiot! I will get out of here, you can't keep me! råbte han og fik alligevel samlet mod til at sætte heksen 'på plads', selvom det var ham der var spændt fast.

Gæst

Han blev bevidst om at dæmonen var kommet til sig selv, da larmen startede bag ham - men han reagerede ikke rigtig, før drengen talte. Han vendte sig roligt rundt i stolen og sendte ham et kæmpe charme smil. "Why not?" sagde han bare og klappede sig selv let på lårene, før han rejste sig op og slentrede dovent hen til Gabe. "There is no way out, only death.." grinede han så bare, og rystede lidt på hovedet over sin egen gode humor! Han strøg sine fingre op af Gabes ene ben, som han bukkede sig lidt ind over ham, "Let's see just how strong you are my little demon!" sagde han så glad, før han vendte sig om, gik tilbage til bordet og fandt en sprøjte frem, langsomt og for øjnene af Gabe, fyldte han den med gullig gift, og gik så over til ham, som han skubbede hans ærme op og satte nålen i armen på ham. "This will hurt.. just.. a little bit.. let's see now.." sagde han så og pressede sprøjten i bund, før han trak den ud af Gabe igen og ventede så lidt på hans reaktion - "It's designed to make the person who's under its influence to feel pain more intense than usual, op to 100 % more actually, I haven't tested it on demons befor though - so this will be fun, let's see how effective it is shall we?" forklarede han Gabe, som han gik over og lagde sprøjten fra sig, og i stedet løftede en lang stav op, som han trykkede ned på en knap på håndtaget og gnister stod ud af enden - strøm - han ville torturere ham med elektricitet. Han gik hen til Gabe igen og pegede stavens ende mod hans mave, som han kort lige hev lidt op i hans tøj så han kunne nå hans sarte maveskin - og trykkede så knappen i bund, så Gabe ville få strøm igennem sig.