Det havde været mere end bare en god dag, faktisk havde den været helt igennem vidunderlig! Også selv om den bare havde bestået af disney film og popcorn! Men det havde været sammen med Darcy, og hvert sekund han tilbragte sammen med sin kæreste, ja, de var kærester nu(!!!!), var et godt sekund. Også selv om det havde været med lille Daisy imellem dem, men hun var seriøst den sødeste lille pige nogen sinde, så det gjorde virkelig ikke noget.. Desuden havde de holdt lidt i hånden på sofaryggen bag ved hende, så det var, ja, ordet var vel: dejligt!
Derfor gik han også bare i muntre tanker lige nu, på vej ned for at tage bussen, så han kunne komme hjem. Han havde fundet telefonen frem, hvor der allerede var kommet en besked fra Darcy, han rødmede lidt som han læste den og rystede kort på hovedet, inden han gav sig til at svare på den. Så han gik altså bare med næsen ned i sin mobil, da en mærkelig stemme pludselig lød bag ham og han blev revet helt ud af fatning.
Hurtigt fik han vendt sig rundt, i det han tabte telefonen, et gisp gled over hans læber som han stirrede ind i en komplet fremmeds øjne.. Hvis ord.. Virkelig ikke gav mening.
”I'm sorry, what?” spurgte han forvirret, som han bøjede sig ned og samlede telefonen op, var det meningen han skulle kende den dreng, eller? Han forstod det ikke, måske var det bare en joke?
Han stoppede telefonen tilbage i lommen og sendte drengen et lidt nervøst, men venligt smil.