When seeing a Dragon

TIME: 3. Februar 2009, klokken 20:12
PLACE: Evas lejlighed på det tidspunkt
SURROUNDINGS: Kun Eva på værelset lige nu, Levi er på vej derhen.
WEATHER: Koldt og blæsende med regnvejr.
TAG: @Levi
CLOTHES:Hvid sweater med mønster, løse lærredsbukser i grøn, flettede rottehaler som ligger langs hovedbunden og bagud (se billede)

Eva stod med el-kedlen i hånden, mens hun slukkede for vandet med den anden. Hun satte da kedlen fra sig på pladen til opvarmning, og tændte for stikkontaktet. Så tændte hun for selve kedlen, og bevægede sig gennem lejligheden til bassen fra anlægget. Det var ikke noget fancy anlæg, bare en lille højtaler, som man slog mobilen til og så spillede den ellers bare musikken.

Kort efter hørte hun et let banken på døren. Hun glattede sweaterens uldne stof, og trak de flaskegrønne bukser en smule op (de havde det med at kravle ned). Hun rettede da på sit kunstfærdigt opsatte hår, to fletninger som gik fra panden og ned af nakken, og lavede en lille piruette.

Hendes hjerte indholdt sommerfugle, eller sådan føltes det i hvert fald, som hun smilende åbnede døren.

Levi havde nu haft en stille og rolig dag indtil videre. Han var gået igang med at forberede noget af det stof han skulle have eleverne igennem efter vinterferien, og han glædede sig lidt til at komme igennem det. Men idag skulle han også hen til sin igangværende flirt, Eva, og derfor var der godt med fokus på hende idag. Noget af sin forberedelse kunne han godt tage med over til hende - Geografi var trods alt et helt almindeligt fag. Men han havde med vilje ikke snakke tom det andet fag han underviste i, nemlig magiske elementer. Siden Eva var et helt normalt menneske havd ehun absolut ingen anelse om præcis hvor mange overnaturlige racer der fandtes i denne verden, eller at han var en af dem.

Han hadede lidt at føre hende bag lyset på den måde, men der havde endnu ikke været noget godt tidspunkt at fortælle det på. Hvordan fanden sagd eman det også, især når man som ham nok var den eneste af sin art i denne dimension? 'Jo, ser du skat, jeg er halv drage og kommer fra en anden dimension af. Og så er jeg lige næsten to et halv ttusind år gammel. Hej.' Der var jo ingen god måde at fortælle det på. Han sukkede lidt for sig selv men fik taget sig sammen og smed geografi tingene ned i sin skuldertaske inden han tog over til hende.

Da han ankom bankede han ligeså stille på døren, og gav hende et stort smil da hun åbnede døren. "Hej Eva," sagd ehan med et smil og kram hende ind i et et-armet kram. "Godt at se dig igen." han småfrøs dog lidt herude, selv med hans tykke vinterfrakke, der var tykkere end hvad de fleste ville gå rundt med her i England. Men nu var han jo også en del kuldskær grundet sin race... Ikke at hun vidste det, men der var god grund til det.

// outfit (minus waders ofc, sneakers istedet, og plus tyk vinterfrakke)

Eva glattede sweateren lidt, efter at hun havde modtaget et enarmet kram fra Levi. Denne måneds 'model'. Ikke fordi hun var en tøjte eller en rundetrunte, nej, hun var bare ikke særlig god til at holde på kærester og flirter. Hun havde dog formået at 'fjolle rundt' med Levi i et par måneder nu, så det var jo meget godt, mente hun i hvert fald selv.

"Hej Levi." svarede hun spagt, og hostede ind i sit ærme. Hun var vidst ved at blive lidt småsyg, så hun trak hurtigt fyren med indenfor. Han lignede ærligt også en, som frøs lidt. Men det var sikkert indbildning, for så godt kunne hun da ikke læse ham endnu. Det ville ikke give mening i hvert fald. Hun plantede et kys på hans kind, som hilsen. Hun havde vidst opholdt sig for meget i Frankrig (hehe).

Hun smilede lidt fåret, som hun betragtede ham i den tykke vinterfrakke, blå jeans og sneakers. Hun havde stadigvæk ikke helt vænnet sig til at 'have fyr på'.

"Går det godt?" spurgte hun venligt, mens hun ryddede sit skrivebord for de værste skolebøger. Hun var nemlig ved at læse til designer (af tøj selvfølgelig), og rodede en del lige på det bord, selvom resten af lejligheden var snor lige.

Levi smilede let, men havde dog et enkelt øjeblik et lettere bekymret ansigtsudtryk, med den hoste hun havde lige der. Det kunen da vist godt lade til, ja, at hun måske var ved at blive småsyg, men ikke at det afskrækked eham på nogen som helst måde. Han kunne overhovedet ikke huske sidste gang han selv var blevet syg, det skete så utroligt sjældent.

Han gav hende dog et taknemmeligt smil som han kom indenfor og døren blev lukket efter ham. Modsat de fleste, som der som regel tog jakken af først, var han meget omvendt der, og tog først sine sko af, bare for at frakken kunne varme ham den smule mere inden han tog den af, og hang den på knagerækken nær døren. Han smilede let over det lille kys på kinden han fik der, og havde da absolut intet imod det.

"Ja, det ville jeg da selv mene. Det lader da i alt fald til at eleverne rent faktisk lærer noget. For en gangs skyld en klasse der rent faktisk hører ordenligt efter i Geografi," grinede han let. Ja, det var ikke så nemt at få dem til at følge ordenligt med i Geografi, det var mere magiske elementer de alle lyttede nysgerrigt med i, og det bebrejdede han dem nu heller ikke for. Han fik sat sig ned på sofaen og smed sin taske ved siden af sig selv, før han smilede op til hende.

Han havde flere gange så gerne ville fortælle hende om alt det andet der fandtes i verden, som hun intet kendte til, men der havde bare aldrig været et godt tidspunkt til at fortælle hende det på. Rimelig trist egentligt, så meget af hans liv der nu netop omhandlede det overnaturlige, og derfor så meget han heller aldrig kunne fortælle hende. Han havde også indtil videre undgået at røre både sølv, guld og platin smykekr fra hende, hvilket han nu var riemlig taknemmelig for. Det ville nok være lidt svært at forklare hvorfor metallet brændte hans hud lige på stedet...