Oh this? I can explain it! - Grace

Det var ligesom Clarissa. Lige ankommet til Gaia, dog var det naturligvis ikke hendes stil at tjekke ud hvor de skulle overnatte. Amery tog del i det, ellers var det deres ældre søster. De ventede deres fars ankomst hjem fra hans tur med den kvinde han havde nået hans hjerte. Amery var naturligvis glad på sin fars vegne, men han brød sig ikke om Gaia. Han følte sig så tæt og langvæk fra alting på samme tid og det irriterede ham. Der var ingen kontrol over nogle ting. Så da han kom ind med svævende kufferter fordi, at han da ikke gad trække dem - så gav det nogle af folkene til at tale. Hvilket naturligvis fangede ham og han placerede dem hurtigt ned, opførte sig som om intet var sket. Folk bebrejdede deres drinks, af dem der naturligvis ikke kendte til hvilken by de havde bosat sig i. Amery kendte Gaia igennem andre hekse, som havde overbevist ham om at tage til moonlight Falls. Dog havde han ikke tænkt så langt som at tage den beslutning endnu. Det var her han fik øje på nogle billeder på væggen af folk der havde ejet hotellet, og blev nysgerrig over den pige der elers så alt for ung ud til at eje et hotel. Amery fik overbevist sig selv om, at hun nok var heks som ham selv eller måske dæmon - måske endda en blanding. Så da han så hende smilede han blot til hende, og vinkede som en hilsen.
"Is this yours? What is you secret?" Spurgte han med et lettere drillende blik og et skævt charmerende smil på læben. Han kiggede på sin nøgle, rum nr 23. "Well enough waiting for these to get up," tilføjede han og med en fin lille bevægelse var de væk.
"Sorry for wasting your time Grace.. you might have more urgent things to look into."


//@Grace <3

Det havde været en stor omvæltning for Grace at komme her. For blot et par måneder siden, havde hun fået et brev fra en tante, hun ikke engang anede hun havde. Denne tante havde efterladt hende hendes hotel af en eller anden grund. Som den eventyrlystne person Grace var, havde hun pakket sine sager, sagt farvel til hendes klassekammerater på universitet og var smuttet til Gaia, England. Hendes bror var kommet kort efter. Uden ham og de øvrige ansatte, havde hun ikke klaret sig igennem den første dag. Slet ikke de første to måneder. Hun var dog begyndt at lægge mærke til, nogle ting virkede anderledes her. Noget hun ikke helt kunne forklare. Hun havde afskrevet det med, hun var stresset og så ting. Grace var en fan af fantasy, både i form af film og bøger. Så det var ikke helt unormalt for hende, at ønske der fandtes forskellige væsner. Men at gå fra ønsketænkning til at forstille sig ting, var en lang vej. Hun smilede til kunden der stod foran hende. En ung kvinde med langt blonde hår. Grace afleverede en nøgle til hende, og tilbød at få hendes bagage afleveret på hendes værelse. Hun smilede til den flotte fyr der smilede og vinkede til hende. ”Hello,” sagde hun da han kom hen til disken.

”Can you keep a secret?” Hun lænede sig henover disken. ”Magic,” hun lænede sig tilbage igen. Han var ret charmerende. Og det påvirkede hende også en smule. Men hun forsøgte at forholde sig professionel. Det ville ikke give et særlig godt indtryk, hvis hun ikke engang kunne tale med kunderne. Ligegyldigt hvor flotte de måtte være. Hun drejede rundt og fandt en nøgle til ham. ”Honestly, it’s a unique situation. See I had this secret aunt,” hun drejede tilbage mod ham og overrakte ham nøglen. ”She died and left this to me.” Hun spærrede øjnene op, da hans bagage forsvandt ud af det blå. ”Talk about magic,” sagde hun halvt til sig selv, men højt nok til han kunne høre det. ”Wait a second.” Hun trådte væk fra disken og hen til ham. Hun startede med at føle efter hvor bagagen havde stået. Det måtte være et eller andet trick. ”How did you do that?” Sagde hun og så på ham, mens hun kom på benene igen. Hun kommenterede ikke på det sidste han sagde. Hun var lidt i panik over hvad hun lige havde set. ”Are you some sort of… Sort of…” Hun kunne ikke komme på ordet. ”You know, with the hat and wand and bunny.” Hun lagde en hånd imod hendes pande. Hele hendes verden var på renden til at ændre sig.

Amery havde det med at glemme, at der stadigvæk fandtes folk der ikke kendte til magi. At være opvokset omkring det overnaturlige, fik vel de selviske sider frem. Man glemte at tænke på dem, som var ganske uvidende til den gemte verden. Det var nok først da han så hendes store øjne, at det gik op for ham, at han lige havde brugt den 'forbudte' nøgle til at åbne hendes øjne for noget nyt. Men han kunne redde den. Hun var nysgerrig, ikke indirekte bange for at gå tættere på ham - en god ting. Panik måske, men ikke på grund af ham som person. Dog valgte Amery også at på trods af det, hvis nogle skulle åbne hendes verden - så hellere denne her situation - end hun fandt sig selv i truet på livet af en dæmon.
"No.. I'm actually.." han tænkte over det og sank en klump, han ønskede jo heller ikke at ødelægge hendes liv ved sådan en stor nyhed. "Don't freak out.. but all the legends are true," tilføjede han og kløede sig kort i nakken.
"I know it sounds crazy, but its true. Magic.. everything you ever been reading, is true," fortalte han så og lagde stille en hånd imod hendes overarm med et venligt smil.
"I have ton of stories I can share, if you want to hear them?" Han kunne ikke sporer sig ind på, hvor han synes at have set hende før - måske et syn han engang havde haft. Dog vidste han at så snart han kunne få fat på en af sine mange dagbøger - kunne han finde frem til det syn han måtte have set hende fra. Men hun så bekendt ud. Ingen tvivl om det. Faktisk, så lignede hun lidt Riley. Og der slog det ham. Nogle gange ville han ønske at de kvinder der havde været i hans liv, bare ville give lyd fra sig. Amery var ikke nogen dårlig fyr eller noget, og han hadede ikke at få lov til at være del i sine døtres opvækst. Hadede at se til på sidelinjen.
"I'm Amery. You should know my name if I'm about to change your whole life," smilede han stille.

Grace var ikke fuldstændig tryg ved ham. Først havde hun troet han var magiker, at han optrådte i Vegas og sådan noget, men det virkede til han ikke var det, og det skabte en utryghed i hende. Men alligevel var hun ikke bange for at nærme sig. Han havde en beroligende energi over sig. Først skabte hans ord en uro i hende. Hele hendes verden, den verden hun kendte, ændrede sig i løbet af to sekunder. Men så slog det hende; Magi. Alt det hun havde læst om i bøger og set i tv kunne potentielt være virkeligt. Begejstringen i hendes øjne blev tydelig som hun så på ham igen. ”Right. I know I should probably freak out, but this is awesome!” Hun bemærkede først ikke hans hånd mod hendes overarm. Den føltes til at høre hjemme der. Hun løftede hånden og rørte ved halskæden om hendes hals. Det var det eneste hun havde fra hendes mor. Da hun blev adopteret, havde hun kun den halskæde med sig. ”Tell me everything.” Grace elskede fantasy bøger og tv, så at bo i en verden fyldt med magi var ikke den værste nyhed hun kunne få. Hun rakte en hånd frem til ham da han præsenterede sig selv. ”I’m Grace.” Hun havde en masse spørgsmål, men før hun begyndte at stille dem, skulle han have en chance for at fortælle først. I mellemtiden kunne hun prøve at finde ud af, hvorfor han virkede så beroligende for hende. Måske han havde brugt magi på hende. Hvis det var tilfældet, skulle de have nogle klare regler. Det skulle kun ske, hvis hun selv bad om det. Hun havde set nok film om hekse til at vide, de ikke altid var søde. På det punkt var de vel som mennesker. Tanken om at mennesker havde evnerne til at få alt de pegede på var skræmmende for hende. Hun var sikker på det ville ødelægge verden som hun kendte den.

Det var det sekund han var sikker, sådan mere end sikker - det var halskæden. Han havde trods alt været sammen med Stella i omkring en fire måneder - ikke noget seriøst men han var en mand som havde øje for detaljer. Han havde bemærket halskæden. Og nu hang den om denne menneskepiges hals. Et tilfælde? Ikke tale om. Han tog imod hendes hånd og gav hende et fast godt håndtryk.
"I will tell you everything, Grace," svarede han så med et varmt smil på læben. Evnen til at få mulige glimt af fremtiden var aldrig rar, en sjælden gang imellem kunne han bruge dem til noget fornuftigt. En sjælden gang imellem,, måske det var derfor han vidste hun ville tage det bare lidt cool omkring denne her viden.
"Where do you want to start?" Spurgte han derefter og lagde armene let afslappet over kors. Han gav hende muligheden for at starte kabalen, så kunne de tage beslutningerne derfra. Der var trods alt ikke nogen rigtig rækkefølge når det kom til den overnaturlige verden - udover, hvilke væsner man ikke ligefrem burde opsøge, hvis man blot var menneske - men det burde være logik.
"And yes. Vampires are real, might look like some of these fancy movies - but I'm telling you, don't let them fool you, and no. They don't shine in the sun," pointerede han med et skævt lettere drillende smil på læben. "I'm an open book, but my sister has studied this in years.. so the more informations I can give you a tour in her house.. it's like a personal library, really cool though," tilføjede han med et skævt smil.

Grace lod aldrig halskæden ligge i et smykkeskrin. Det var det eneste hun havde fra sin mor, det eneste der gav hende en følelse af hun var tæt på hende. Grace havde oplevet nogle underlige ting. Hun havde aldrig gået i dybden med, da hun aldrig havde troet på det overnaturlige. Nu hvor Amery stod og fortalte det overnaturlige fandtes, var det måske ikke noget hun havde forstillet sig. Måske kunne hun faktisk fornemme ting, vidste hvor folk skulle være på bestemte tidspunkter. Det var sket et par gange hvor hun nærmest havde set hendes venner på den lokale café selvom de gik ved hendes side. Få gange havde hun ledt dem hen til stedet hun havde set dem. Så fik hun et voldsomt deja vu. Det havde skræmt hende og i sidste ende var hun stoppet med det.
Hans spørgsmål var besværligt at svare på. Hun vidste ikke engang hvilke væsner der fandtes, så hvordan pokker skulle hun vide hvor de skulle starte. Han forsatte og fortalte om vampyrer. De skinnede ikke i solen. Det virkede ret åbenlyst hvis man spurgte Grace. Der var en grund til de var kendt for at brænde i solen – det var en del af deres myte. Intet spejlbillede, allergisk over for hvidløg og brænder i solen. ”Obviously,” svarede hun kort og lyttede da han fortalte om hans søster. ”Sounds amazing,” indrømmede hun og så nærmere på ham. Måske var det fordi hun var fascineret af hvad han fortalte eller måske var der noget andet, men hun følte han var bekendt for hende. Hun kunne fornemme hårene på hendes krop rejse sig. Det skete igen. Et syn, eller hvad man nu ville kalde det. ”Wait here a second,” sagde hun og gik hen til en af hendes medarbejdere. Hun bad hende gå ud foran og hente en kuffert der ikke var der. Hun gik tilbage til Amery og så det spille ud. Den ansatte kom tilbage gående med en mand ved hendes side. Han gav hende et kort og den blonde pige rendte hen til Grace. ”That man is a music producer. He wants to hear my demo!” Grace smilede til hende. ”That’s so great,” hun så tilbage på Amery. ”So maybe I come by the house later to get a tour?” Det ville passe fint, så hun også havde tid til at komme på nogle spørgsmål.

Amery blev stående som Grace forlod hans side kort. Han tog en dyb indånding og overvejede nøje sine næste handlinger. Han skulle være forsigtig og alligevel så var det langtfra hvad han havde lyst til at være lige nu. Stærkt modsat faktisk. Han havde lyst til at være tættere med sin familie, og var en stærk familie person. En beskytter. Da hun vendte tilbage sendte han hende et varmt smil.
"It shouldn't be a problem. I have another sister I need to see, so here," sagde han og gav hende en nøgle. Hvorefter han gik hen til disken og skrev en adresse ned. "I will make sure Clarissa is home and knows you are coming. I will get there before you know it," tilføjede han med et smil på læben. Han gav hende nøglen til sin søsters hus, det var meget at give til en 'fremmede', men han stolte på hende også selvom han ikke kendte hende. Nok var hun hans datter, men det betød ikke ligefrem han kendte hendes karaktertræk og tanker. Kun små glimt af fremtiden, det var derfor han vidste Clary var hjemme.
"See you later Grace," smilede han så og bevægede sig imod hotellets udgang.

//Svare over Clary næste gang, når Grace kommer til hendes hus <3 også tilbage på Amery et par svar efter cc: //