I didn't think I would ever see you again and there you are and I don't know if I can handle it _Rayna_

Tid: 19:00

sted: I et festlokale/bygning nær gågadem

vejr: køligt og stjerneklart

omgivelser: Der en del og det er klart at ham som holder festen kender rigtig mange folk hygge snakker og står i små grupper. Ude toilet er lige nu kun Vivienne

Påklædning: kjolen og tasken og hår

Emme tilregnet til @Rayna

Vivienne var blevet inviteret til en fest hvad det omhandlede havde hun ikke rigtigt sat sig ind i fordi hun ikke havde haft lyst til deltage til at starte med, men Layla en af hendes ansatte havde overtalt hende og havde derefter hjulpet hende i tøj. Hun havde også sat hendes hår. Layla var det tættest hun kom på en ven og hun havde heldigvis ramt Vivienne på en god dag og derfor havde hun ladet sig overtale. Hun brød sig ikke om store forsamlinger, på grund af hendes ene evne. Hun smilede svagt til Layla, hun som hun var ved at være klar. Hun havde en rød kjole på og en hvid jakke over skuldrene, selvom kulden som sådan ikke påvirkede hende ville hun ikke skille sig ud fra mængden. Hun følte sig forkert og utilpas og hun var ingen gang kommet til festen endnu og blev nød til at minde sig selv om at det havde et formål. På den måde kunne hun fremme sit eget fortagende og måske få jobs til at lave malerier og tegninger til folk som ville bruge dem og gøre hendes butik mere kendt. Hun kiggede på Cooco og smilede svagt. Hun havde fodret Cooco og gik imod døren som førte hende ned i butikken. Normalt var det hende som lukkede butikken, men da hun skulle afsted nu måtte det være Layla som gjorde det. Hun bed sig selv svagt i læben inden hun smuttede. Hun var ikke nervøs som sådan, det blev hun aldrig især ikke efter hun var blevet vampyr, men hun hadede den hovedpine hun fik når folk var samlet. Hun havde evnen til føle andres følelser og manipulere med dem som hun ønskede. Problemet var bare at hun ikke altid kunne skille sine følelser fra andres. Hun begyndte at gå stedet var ikke så langt fra der hvor hun boede og det med biler havde aldrig rigtigt været hendes ting. Dog havde hun kørekort, men hvis man havde kendt til de mere ulovlige ting hun lavede så vidste man at hun havde fusket med hendes fødseldag. Det havde hun været nød. Dog følte hun at det var rart kunne mærke luften imod hendes hud istedet for skulle sidde i en kasse på hjul og hvis hun virkelig havde travlt kunne hun bare bruge den overnaturlige fart hun havde. Hun stoppede op lidt fra stedet festen hvor befandt sig hun stirrede på menneskene som begyndte gå imod ingangen som man kunne forvente var der mange og igen måtte hun huske sig selv på at det havde et formål. Hun forsatte et stykke tid efter. Hun smilede svagt til manden som hun gav ham invitationen. Hun gik indenfor afleverede sin jakke og fik et nummer.
det var tydeligt at dette sted var lavet til rumme store fester, det var kæmpe og hun begyndte at gå som folk kiggede på hende. Hun smilede svagt og nikkede til hilsen, der ikke rigtig nogen hun kendte så hun forsatte til hun fik afbrudt sin gang " Vivienne you came I never thought you will my dear sagde en ældre mand som var ham der holdte festen. Havde hunb set nærmere på invitationen ville hun vide at han ejede et mindre fima som lige blevet åbnet og at han inviteret alle til åbeningsfesten. Hun smilede svagt betragtede ham" I didn't think I would either, but here I am sagde hun og trykkede hans varme hånd som han rakte den frem imod hende, men gav slip ikke og trak hende med sig videre " this is my wife Mary, you did som paintings for her to her birthday last year" sagde han og inden hun nåede at svare havde han trukket hende hen til deres bord som var lige mindten af alle de andre borde " you have to sit at our table"sagde han tog hendes bordkort skiftede med en andens. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle, men smilede til ham, som han forsatte videre for finde andre han skulle snakke med.

Efter lidt tid kom Mary hen til satte sig ned, Vivienne gjorde det samme for virke høflig selvom at hun langt fra var det, men på den side var det vel på sin plads at holde et godt forhold til sine kunder. Mary sagde ikke så meget, men betragtede Vivienne. Hun betragtede navnet ved hendes side fik store øjne selvom det kun var fornavn. Rayna hun bed sig svagt læben og vidste ikke helt hvordan hun havde det med skulle ansigt til ansigt med. Hun havde bare forsvundet da hun fået at vide at hendes mand havde været efter hende igen. Det var en af de få ting hun havde fortrudt og hun ville sådan ønske at hun havde haft tid til at sige farvel, men hun var ikke god til at sige farvel. Hun rejste sig som Mary skulle til sige noget og det sket med sådan et ryk at hun næsten var endt med vælte stolen. Hun glemte for en stund alt omkring hende og glemte hovedpinen som var begyndt at komme. Hvad skulle hun sige når de mødtes? Hun følte sig akavet og fandt et badeværelse som var tomt. Hun blev nød til at tænke dette her igennem. For første gang følte hun sig nervøs heldigvis var hun god skjule det udenpå, men indeni var anden sag. Hun sukkede det var ingen gang sikkert at det var hende.

Gæst

- Tøj + Sko Hun har en lang sort kjole på Link, med en smuk besmykning af ryggen Link. Hun har et par sorte sko på (De gør hende 7 cm højere, fra 1,71 til 1,78) Link
- Hår + Make-up + Smykker Hendes hår er sat op Link. Hun har minimal make-up på Link. Hun har en halskæde på Link & et smykke omkring sine fe ører Link
- Andet Hun har Fe ører Link. Hun har helt gyldne øjne Link. Hun har tatoveringer (Se profil, udseende for disse)

Disse fine fester havde aldrig været hendes ting, men det var altid godt for hendes omdømme, hvis hun dukkede op til disse fester og havde en samtale med en person her eller der. For dem var hun trods alt, en kvinde som ønskede det bedste for andre omkring hende, hun var lederen af en organisation som var ledende inde for lægemiddelsindustrien. Selvfølgelig var der så mange ting, der dog skete under overfladen, ting som ingen nogensinde ville få af vide, ikke hvis det stod til hende selv. Dog på trods af ikke gide denne slags ting, så gjorde hun altid så meget ud af sig selv, hun ville trods alt hade ikke at være andet, end festesn højdepunkt eller eneste punkt. Hun elskede når alle øjnene var imod hende, det øjeblik når man trådte ind i et rum, og ikke en eneste person ville kunne tage øjnene væk fra en, konerne der skældte deres mænd ud, fordi deres blik hang ved i lidt for lang tid, og kvinderne der missundede det de så. Dette var selvfølgelig præcis hvad der skete, som hun trådte ind i rummet, hvor selve festen var lokaliseret. Blikkende var endnu på hende, selv som hun gik gennem lokalet, og bare hele tanken om, at hun ville være skyld at der ville forekomme skænderier senere hen, blot fordi manden ikke ville kunne holde sit blik væk.
Efter noget tid begyndte folk, at bevæge sig imod bordende, sikkert fordi nu var det ved at være tid for maden. Selv bevægede hun sig stille imod bordende, egentlig var hun ret ligeglad med deres mad, og de fleste af de som var til stede, var på ingen måde tæt på hendes standart, af hvad hun fandt spændnde eller for den sags skyld interessant. Hun var faktisk i bund og grund, ligeglad med alle som var til stede, de var alle så forbandet kedelige, og de snakkede ikke om andet, end deres dumme dødelige liv, og hvordan de havde fået denne fantastiske middag et sted, eller at de havde været ved dette smukke land. I bund og grund snak, som faktisk ingen mening havde, andet end at fremvise eller i hvert fald forsøge, at vise deres liv som bedre end andres. I takt med hun bevægede sig imod bordende, fik hun øje på en velkendt firgur, en hun under ingen omstændigheder, nogensinde ville kunne glemme, og måske faktisk den eneste tilstæde ved festen, som faktisk var mere interessant end alle de andre. Da hun nåede hen til sit bord, lagde hun mærke til navnet, som stod på papiret ved hendes side, og et skævt smil formede sig på hendes læber.
Blot af ren nysgerrighed, også fordi hun bar en mindre del af sadisme i sig, begyndte hun at bevæge sig imod toiletterne, det sted hun havde set Vivienne bevæge sig imod. Enkelte forsøgte at tale til hende, fange hendes opmærksomhed, som hun bevægede sig gennem folkemængderne, dog efter et koldt blik fra hende, skyndte de sig dog hurtigt videre. Det tog hende faktisk ikke lang tid, før hun nåede badeværelset, hvor hun vandrede ind, som var det hendes sted. Hun havde en tendens, til at bevæge sig rundt, med en aura af dominans og som ejede hun alt hvad hun rørte. Enkelte af hendes elskere og elskerinder, beskrev hende som besættende, som en man ikke var sammen med, men en der besad en anden person, indtil hun ikke længere gad og derpå forsvandt hun. Da hun kom ind, lukkede hun døren bag sig, og med et skævt smil på sine læber, bevægede hun sig imod Vivenne "Well hello my sweet Vivienne" hendes accent, fik alle ord hun sagde til at lyde som spandt hun, nogle beskrev det som ganske forførende "I never thought I would see that beautiful face of yours" hun stoppede op, da hun nåede hen til hende, hvor hun ganske let, førte noget af Viviennes mørke hår om bag hendes øre.

Vivienne havde ikke regnet med at Rayna havde set hende, faktisk havde hun tænkt at smutte så snart hun havde fået samlet sine tanker, men det var for sent, som Rayna brød tavsheden og kom tættere på hende vidste hun ikke helt hvordan skulle reagere, men hun flyttede sig ikke, men vendte sig heller ikke imod hende. Hun følte skyld og for være at ærlig så ønskede så hun brændende at Rayna var vred på hende for beslutningen havde ikke været nem og en af de få ting i hendes liv hun havde fortrudt, men hvis nu Rayna havde været vred på hende så havde det måske været nemmere at tage afstand ” you should be angry with me I don’t understand why aren’t you angry” sagde hun så lavt at det svært skelne ordene fra hinanden. Hun havde så svært ved finde ud af hvad hun skulle sige og gøre, normalt ville hun have nemmere ved at skjule hendes følelser, men nu vidste hun ikke helt. Rayna var en af de få som havde set hende som den hun var, uden alle de facader hun havde. Hun følte sig meget tung i hendes sind. Hun følte sig lettere fanget ude i stand til at vide hvad skulle sige. Af en eller anden grund følte hun sig så ekstremt sårbar i Raynas nærvær. Først nu vendte hun sine mørke øjne imod Rayna og lettere sørgmodigt smil bredte sig på hendes læber, Rayna var så lige så pæn som hun huske hende og det gjorde næsten denne følelse endnu værre ” I didn’t expect you to be here either, you didn’t strike me as Party goer” sagde hun samlede tasken op. Hun klar til at komme ud af dette i hendes tanker meget lille rum de stod i og desuden ville de andre sikkert også undre sig over hvor de blev af. Hun blev dog stående lidt inden hun igen betragtede Rayna ” I didn’t think you wanted to speak to me ever again, but know I do reget, leaveing you so fast without saying something” sagde hun igen var ordene en smule svære at skelne fra hinanden hun tog fat i døren og hun fået et mere selvsikker smil på hendes som hun vendte sig imod Rayna igen ” better not let them wait Anymore” sagde hun og satte kursen imod deres bord. Måske det var på tide at lærer hinanden kende igen og det var ikke fordi hun ikke ville. Desuden var hun eneste interessante menneske i hele forsamlingen. Hun satte sig ned og smilede undskyldende til dem som sad ved bordet og måske at der var andre som kunne flytte hendes tanker et andet sted hen. Dog fandt hurtigt ud af at det ikke var tilfældet.

Det var ikke fordi hun havde haft lyst til forsvinde, men det med hendes mand havde gjort det svært for hende at have folk tæt på sig, det var ham som havde gjort hende så indelukket og kold, men hun flygtede kun fordi hun var bange for at Rayna ville komme i klemme. En tanke hun ikke brød sig om, men sket var sket og man kunne vel kun se frem af. De været så længe på badeværelset at da kom tilbage var maden allerede serveret. Hun kunne ikke spise noget, men lod som om måske hun så undgik snakke. Det hele forvirrede så meget.

Gæst

At stå der og snakke med Vivienne, mindede hende om hvor mange følelser kvinden havde. Hun var så fuld af liv og glæde, men selvfølgelig også sorg og bedrøvelse, ting hun selv ikke havde følt i mange mange år. Et let klukken forlod hendes læber, som Vivenne udtrykte en forvirring, imod hvorfor hun ikke var sur, og at hun i bund og grund skulle "you're still so very young, as you get older you learn some relationships simply don't last" hun trak let på skulderne, hun var selv over 10 gange så gammel, som hvad Vivienne var, en ung vampyr der endnu ikke havde nået de 1.000, som hun selv for mange år siden gjorde. "You feel so greatly my dear, but I suppuse it's the curse of youth" nogle ville nok ikke mene, at vivienne direkte var ung, men i øjnene på en, som var langt over de 100.000 år, så var Vivienne ganske ung. Det var nok i sidste ende det, som havde tiltrukket hende i første omgang, foruden det faktum at Vivienne var en meget attraktiv kvinde, og dog var de mange følelser, som hun for så længe siden mistede, ganske berusende og spændende. Der havde været de få gange, hvor hun havde fundet sig selv savne, det at kunne føle så meget, som Vivienne nu engang kunne.
Hun hævede let øjenbrynet, som Vivienne endelig vendte sit blik imod hende, og her lod deres blik mødes. Hun lagde hovedet på skrå, og lod sit blik falde ned til Vivienne's mund, i takt med at smilet bredte sig på dem. Der var en vis sandhed, i det som Vivienne sagde, det med at hun nok ikke var festpersonen. Skulle sandheden komme frem, så hadet hun virkelig disse ting. I 1400 tallet og op til 1900 tallet, havde det været en vis pligt i det, og nu var det blot for at vise sig frem "I'm not, I so deeply hate it, but I do have a business or rather company, so one has to attent to these boring events" hun rullede med øjnene, og gav et suk fra sig. Kunne hun slippe for det, så ville hun hellere end gerne, og dog var penge altid en nødvendighed, plus hun skulle trods alt have god omtale, så det var i sidste ende, hvad man kunne beskrive som en nødvendighed, at hun faktisk dukkede op til disse ting. Det hjalp dog ofte, hvis hun forestillede hvordan det ville være, hvis hun slagtede hver og en af personerne, der så meget som talte til hende, det gjorde tingene blot en smule bedre og mere tåleligt.
Hun valgte ikke at sige noget, som Vivienne udtalte hvordan hun ikke havde forventet, at de faktisk ville tale, og at hun et sted fortrød at forsvinde uden at sige noget. Rayna kunne mindes at havde hørt om denne mand, som hele tiden forfulgte hende, og det havde ikke taget hende lang tid, før hun slog to og to sammen, og fandt frem til en grund for Vivienne's pludselige forsvindelse. Hun nikkede dog, som Vivienne sagde de ikke kunne lade de andre vente, og sammen med hende, forlod hun badeværelset. Hun bevægede sig med en elegance, der ofte kunne sammenlignes med et rovdyr, eller det af en danser, måske endda de to blandet samen. Hun havde en arrogance over sig, som mente hun at hun var bedre, end alle der var til stede, hvilket hun nok også gjorde. Da de nåede til bordet, satte hun sig på sin plads ved siden af Vivienne, hvor hun her tog en tår af den vin, der var placeret foran hende.

Rayna havde ret, men Vivienne ville af til ønske at hun ikke kunne føle, faktisk hadede hun føle for det gjorde hende svag, men på den anden side kunne hun ikke lade være for hendes ene evne gjorde hende i stand til at mærke og føle andres følelser og det gjorde oftes at hun ikke altid kunne skelne hendes egne fra andres. Hun var stadig en smule forvirret, men prøvede på skjule det. Dog fandt hun det svært og til sidst opgav hun følte sig stadig forvirret fordi der var så mange andre end hendes engne tanker som blandede sig sammen med hendes. Hun havde lytte både til det Rayna sagde og det de andre havde sagt om Rayna som Vivienne var kommet og derfor vidste hun en smule, men ikke rigtigt nok til at danne sine meninger omkring det. Hun havde sat sig og lod som hun spiste, men jo længere hun sad og prøvede på at holde andres tanker væk jo mere irretabel blev. Hun rejste sig op under deserten kiggede på værterne " i'm sorry i'm not feeling to well and I have to go sagde hun vendte sig om imod Rayna og tog hendes hånd i sin trykkede den forsigt " Wanna go I need some to drink away from all of those feelings and i am hungry and not after the food" hviskede hun ind i øret på Feen. Hun havde det tydeligvis svært og ventede ikke på et svar før hun vendte sig og satte sin taske på skuldren og gik. Hendes var begyndt at blive mørkere og jo længere tid der jo mørkere blev de. Hun åndende som hun kom ud i den køllige luft. Det gik for hende at hun havde glemt sin jakke, men heldigvis havde hun ikke brug for den.
Hendes hoved var ved at sprænges og hun havde svært ved at koncentere sig, sulten var blevet en smule værre og hun ventede, men vidste ikke om Rayna kunne løsrive sig fra festen som hun havde fået fortalt havde Rayna et firma og så meget som hun vidste var nød til at have et godt rygte. Hun ville vente en smule. Hvis ikke hun måtte smutte inden det ville gå så galt for hende at fik sagt noget hun ville fortryde.

Imellem tiden efter at Vivienne var gået kiggede det ældre ægtepar på hinanden og efter lidt tid over Rayna " you look like you know her Ms. Van Alen maybe you should go check on her see if she is okay, we won't have any ill feelings about it if you choose not to come back" sagde den ældre mand og lød en smule bekymret. Han ville ikke have noget imod hvis hun gik. Han kunne forstå at når en ven havde brug for ens hjælp burde man gå han ville sågar gøre det sammen hvis det var ham.

Gæst

Hun nåede netop, at sætte sig til rette, i disse forfærdelige stole, som Vivienne udtalte, at hun ikke havde det så godt, og at hun ville gå. Dog som vampyren lagde sin hånd på hendes egne, blot for her at give den et klem, rynkede hun på brynet. Vivienne var så ung, også fuld af alle mulige følelser, at hun til tider mindede hende om et menneskebarn, som gik gennem pubertenten, og det var til tider ganske forvirrende. Hun lyttede dog om ikke andet, til det som Vivienne hviskede til hende, om hun ville med, og at hun skulle finde noget at drikke. Hvad der dog forvirrede hende endnu mere, var Vivienne's ting med at sige noget, også bare gå efter, som om hun ikke forventede at få et svar. Om ikke andet blev hun siddende et stykke tid, generelt var festen dog ufattelig kedelig, at selv Vivienne's forvirrende opførelse, syntes at være mere interessant, end alt hvad der var sket til festen. Hun foragtede i sandhed, at skulle tage til disse åndsvage fester, måske hun bare for fremtiden, skulle sende Ekaterina afsted, kvinden kunne trods alt ligne hende, også behøvede hun ikke at komme til dem mere.
Hun var på vej op fra stolen, som et ægtepar kom hen og snakkede til hende. Hun satte sig bedste smil op, og gav det fine kys på hver kind, til begge af dem "Of course I was on my way, I do hope I can stay longer next time, it truly was an honor to be invited" hun sendte dem et smil, som hun begyndte at bevæge sig imod udgangen. Intet af hvad hun havde fortalt dem, var på ingen måde lig det af sandheden, og dog var hun efterhånden så god, til at lyve på en troværdig måde, at det så ud til, at hun fortalte dem sandheden. Som hun kom udenfor, syntes alting mere interessant, end hvad det havde været udenfor. Egentlig havde Vivienne's forsvinden, givet hende en grund, til at forlade det forfærdelige kedelige sted. Det tog hende ikke lang tid, før hun fik øje på Vivienne, som hun her gik imod. Modsat hvad man ville havde forventet, af en så kold og modbydelig som Rayna nu engang var, lagde hun blidt sin hånd imod Vivienne's kind, hvor hun strøg hende over den køllige hud med sin tommelfinger "Are you better, or still in the need of food, I have certain people, I know you would love to eat from" I første omgang havde der været et mindre smil på hendes læber, dog blev det større i takt med at hun talte.

Vivienne kommet ud og det hjulpet på følelserne, men ikke den nagende fornemmelse af en hals som føltes som sandpapir og det varede ikke længe før Rayna kom den varme hånd imod hendes kind føltes på en måde meget beroligende og hun følte en smule til ro. Hun lyttede og lagde hovedet en anelse på skrå. Hvad lavede Rayna siden hun frivilligt ville lade hende drikke af folk. Hun smilede så lavede hun en håndbevægelse frem for sig " then show me the way to the red gold you have" sagde hun og et svagt lidt koldt smil bredte sig på hendes læber. Hvis hun kunne slippe for at jage gjorde hun gerne det var nemmest og det var helt klart nemmere at tage med Rayna hvor end de skulle hen. Hun flyttede sig og hævede spørgende det ene øjenbryn " What kind of business do you have, I know some things but there must be more to it, when you offer me people to drink from?" sagde hun og lagde hovedet en anelse på skrå. Hendes øjne var begyndt at ændre farve hvilket var et tegn på at sulten stadig var der, men nu var hun også nysgerrig omkring Raynas så kaldte medicinal firma. Hun havde hørt noget om det og mange gange havde hun måtte tage sig i ikke opsøge denne Rayna da hun ikke havde været sikker på at det var hende og at hun sikkert ikke haft lyst til at se hende, men det hun havde hørt noget, men der måtte være mere under overfladen og noget som kun få vidste og lysten til at finde ud af det var der, men holdte sig i selen og ville lade det være op til Rayna hvor meget hun ville indvie hende i det. Vivienne var bare glad for at se hende igen. Hun smilede svagt og ventede egentlig bare på vidst vejen frem.
Vivienne havde aldrig troet at hun ville se denne fe igen, men var glad for at hun var taget afsted til denne kedelig fest som havde ændret sig fra dårlig til god på tidspunkt Rayna var dukket op. Det var dog også en smule mærkeligt at se hende, men det var lige meget for det betød noget var at hun ikke var vred på hende mere. Vivienne havde troet at denne fe aldrig havde villet se hende, men vidste sig kun at være i hendes hoved heldigvis. Det som om at verden gået en smule i stå som stod her og betragtede feen foran sig " sorry about leaving without waiting for you but my power made it hard to think and figuring out what feelings there was mine, that why I never attend these big parties" sagde hun undskyldende.

Gæst

Hun kunne fornemme hvordan Vivienne's humør, syntes at blive mere og mere rolig, hvilket jo selvfølgelig var takket være hendes kære evne, en evne alle feer syntes at dele, netop det at kunne fornemme humøret, af dem der var omkring en. Som Vivienne sagde, at hun skulle vise vejen til det røde guld, gav hun et kort nik fra sig, og pegede i retningen af hvor de skulle hen "it's not so far away" lød det fra hende, som hun begyndte at gå imod Umbrella Corporation. Det havde ikke taget hende lang tid, faktisk at få bygget stedet, og heldigvis var der en masse kære mænd, som havde givet hende penge fra venstre og højre, alt så hun kunne få bygget dette sted, som nu var førende indenfo medicin industrien. Selvfølgelig var der alt det shit, som foregik under facaden, ting som aldrig blev fortalt om til nogen, eller andre for den sags skyld fandt ud af. Det var ekstremt hemmeligt, hvilket forklarede hvorfor alle hendes medarbejdere, blev indkodet med en chip, såvel som underskrev tavshedskontrakter, hvor i der stod med ekstra småt, at skulle de fortælle hvad der foregik til nogen, ville de miste alt de elskede.
Hun klukkede og sendte Vivienne et smil "I do a lot of things, mostly I provide service for those in need, if that may be medicin or in your case blood, of course the latter part is not something we tell everyone" pointerede hun, og ud fra det hævede øjenbryn, var det en tydelig advarsel, at skulle Vivienne fortælle folk hvad der virkelig foregik hos Umbrella Corporation, ville hun møde en grofuld død. Hun lagde sin hånd imod Vivienne's overarm "it's okay, you're still young and powers regarding feelings often take more than a millennium to fully control" pointerede hun med et skuldertræk. Efter de var gået i omkring 10-15 minutter, stod de nu foran en 20 ettagers bygning, hvor helt op øverst, stod firmaets navn, såvel som deres logo. Da de trådte ind, blev de mødt af en foyer, hvor gæster blev taget imod af folk, og andre sad og ventede på, at de skulle til møder. Det var dog også her, at de blev mødt af en smuk kvinde, iklædt en lang, stram og smuk sort kjole "Ms. Van Alen, what can I do for you?" der var noget dødt i hendes øjne, og hvis Vivienne forsøgte at lede efter et bankende hjerte, ville hun absolut intet finde, da denne kvinde, intet menneske var, og dog var hun heller ikke en vampyr.
"Dear Magdela, we're just here to get something for an old friend of mine" hvorpå hun her refererede til Vivienne. Magdela gav et nik fra sig, hvorpå hun forsvandt væk igen. Rayna ledte Vivienne hen til en elevator, hvorpå hun trykkede på en knap, som ville lede dem under jorden, dog krævede knappen en kode, som hun hurtigt fik tastet ind. Det tog ikke mere end 1-2 minutter, før elevtoren holdte stille, og Raynal ledte hende hen til en computer "Pick whomever you want. First you chose a gender, and then you chose a type" forklarede hun, i takt med at hun samtidig fremviste hende det. Nå først Vivienne havde valgt en kvinde eller mand, ville der gå omkring 1 minut, før en ung kvinde eller mand, ville komme frem, iklædt en morgenkåbe. Alle dem som folk kunne drikke fra, var helt igennem frivillige, selvfølgelig imod betaling, men ellers helt frivilige.

//Selve bygningen (Dog står der Umbrella Corporation, såvel som har logoet) - Link

Hun fulgte hende og lytte " Don't worry I wouldn't tell anyone. You can trust me" sagde hun hørte godt truslen i Rayna's stemme. Men Rayna havde ingen grund til bekymring hun havde ikke noget ønske om at fortælle nogen omkring Rayna's fortagende. Hun betragtede bygningen. Den var stor og efter hendes mening så den en smule kedelig ud af udsende, men det var vel heller ikke en bygning som skulle afgøre hvor godt et firma var. Dog kunne hun godt lide loget, men hun sagde ikke så meget, men betragtede bare stedet. Da de kom ind var der en som tog imod dem, hun havde ingen puls og var bestemt ikke levende, men hun var ikke en vampyr. Dog spurgte hun ikke ind til hvad hun var da hun ikke følte hun havde ret til sprøge dog da Rayna nævte hende nikkede hun ganske kort til hilsen. Da Magdela gik betragtede hun Rayna igen og som hun førte dem hen til en elevartor. Hun betragtede elevartoren imens Rayna tastede en kode. Dog varede det ikke længe før de var der skulle være. Hun fik øje på nogle computer det var en de ting hun var blevet bedre til, men dem fandt stadig en smule forvirrende som Rayna forklarede hende skulle, fandt præcis hvad skulle og det varede ikke længe før en menneske pige trådte frem. Pigen virkede ikke ret bekymret, men hun egentlig ligeglad. Hun trådte frem imod pigen.
Vivienne lagde hovedet en anelse på skrå før hun greb ud efter pigen og trak hende ind til sig, hun strøg blidt pigen over kinden og borede derefter sine tænder ned i halsen på hende, i starten glemte hun hvor hun var, men alligevel at stoppe inden pigen døde. Dog havde hun mistet sin bevidsthed. Hun stod med den bevidstløse pige i hendes arme som hun vendte sig om imod Rayna. Hun lagde derefter pigen forsigtig ned og trådte henover hende. Det havde lykkedes hende ikke at spilde udover sig, men det sikkert også pigen havde været så villig til give af hendes blod " now when this is out of the way please tell me more about you firm, sounds exciting" sagde hun og smilede svagt.

» When the Sun Goes Down - Rayna
» I'm definitely going to hate this - Rayna
» It is so nice to see you-Rayna
» I dont need Saving
» Young and broke--Rayna-- fortid