A blur of snowy Forrest

TIME: 05:05
PLACE: Skoven omkring skolen, ved søen.
WEATHER: Der ligger sne, men det sneer ikke.
SURROUNDINGS: Skoven er tom for mennesker, men der er da dyr til stede.
TAG: @Noémi
CLOTHES: Sort 'stranger things'-hættetrøje, grå joggingbukser, røde convers og sort vindjakke med fór i nakken (LINK)

Det hele var som en drøm, præcis som det plejede at være. Alting var sløret, og hun huskede i små glimt. Glimt af brune øjne. Hvide tænder som var blottet. Blod dryppende fra dem. Løbetur gennem skoven. Jagt på byttedyr. Blod, massere af blod. Kæber der lukker sig om halsen på et dyr (en hjort måske?). Noget der spræller og vrider sig. Et sidste gisp. Mere blod. Kun mere og mere blod.

Og så vågner Regina rigtigt op. Hun havde godt nok været vågen hele tiden, men nu var hun tilbage i sin egen skikkelse. Et skrig døde i hendes hals, som forvandlingen til menneske var komplet. Hun så ned af sig selv, og opdagede at hun var smurt ind i mudder og noget der lignede blod. Hun kunne dog ikke være helt sikker, så hun stak tungen ud og slikkede på sit håndled. Desuden var hun nøgen og der var sne, så det var meget koldt.

Langsomt, nu på to ben, listede hun over til søen, og hev en pose frem. Ud af posen trak hun en sort hættetrøje med 'stranger things' stående på. Hun trak den over hovedet, og trak et par sorte trusser på. Så trak hun i et par grå joggingbukser, og derefter de røde convers. Til sidst trak hun en sort jakke på, med fór i nakken, og lynede den helt op.

Hun rystede allerede af kulde, men var ikke så uopmærksom, at hun ikke hørte lyden af knækkende grene nær sig.

"Hvem der?" råbte hun ud i mørket.

dress

Daggryet var endnu ikke kommet, og det betød at Noémi endnu kunne holde sig udendørs inden hun skulle til at søge skjul for dagen igen. Nok var hun Pureblood og kunne til en hvis grad klare solen, men hun var udhungret, svag, og så træt at der ikke skulle meget til før hun bukkede helt under for en hvilken som helst smerte. Hun var klædt i den samme kjole som hun havde haft på da hun var flygtet fra slottet, forskellen var bare at den ikke længere var hvid men mere grå og plettet af både blod og snavs. Flere steder var den revet i stykker, og den skærmede desuden hverken for kulde, slud, sne, eller regn. Hun var ganske enkelt sårbar.. udsat. Under det tynde stof kunne man ane en lille bule ved maven, hun var gravid, hvor langt henne vidste hun ikke helt præcist, men hun havde vidst det de sidste fire måneder i hvert fald.

Nu var hun så endt her.. hvor end her var. Planen havde været at hun skulle flygte, men hvortil var ikke specificeret. Hun skulle bare væk fra Marcus, og indtil videre, havde han endnu ikke fundet hende. Det var efterhånden en måned siden, og selvom hun havde et håb om at han ikke ville finde hende og hun bare kunne stoppe flugten nu og prøve at skabe sig et liv, så turde hun ganske enkelt ikke. Tænk hvis han fandt hende. Hendes upraktiske evne som trak folk til sig alene ved hendes fært kunne ikke slukkes, og tænk hvis han havde fulgt hendes fært og allerede vidste hvor hun var?! Hvis han først fandt hende, var hun på spanden. Hun ville ikke være dødsdømt, men offer for så meget vold at hun ville ønske han bare ville dræbe hende.

Med blodrøde tårer der trillede ned over hendes kinder, stoppede hun nok engang op i skoven og så sig omkring. Hun frøs, skoene hun havde på var slidte, og hun var træt og sulten.. igen! 'Blood.. I need some blood..'. Færten af en varulv fik i hende i mellemtiden til at standse op, det kunne da ikke være? Måske.. oh hvis det var ham ville det betyde hun var reddet! Hendes elskede! hun fulgte færten af varulven, men alt for hurtigt opdagede hun at denne fært tilhørte en kvinde. Hun standsede op, trådte på nogle grene der knækkede, og hørte derpå kvindens stemme. Hun sank.

"Løb.." opfordrede hun kvinden til, for hvis Noémi først mistede kontrollen over sin blodtørst, kunne denne stakkels kvinde være i fare.

Regina stod lidt i lysningen, og stak sine hænder ned i søens kolde vand for at skylle lidt af blodet og skidtet af sig. Da hendes fingerspidser rørte vandet, gav hendes krop et forskrækket ryk. Hun stak dog begge hænder i vandet alligevel, og fik dem vasket rene i det klare, kolde vand. Hun smilede sørgmodigt til månen, og tørrede hænderne i sine joggingbukser. Der kom små vandpletter på dem, som mørknede stoffet.

Og pludselig hørte hun en lyd. En lyd af grene der knækkede. Hun drejede hurtigt hovedet, og så en skikkelse, selvom det var næsten mørkt. Det var det jo på den her tid af året. Hun hørte en stemme opfordre hende til at løbe:

"Løb!"

Reginas ansigt fortrak sig i en forvirret grimasse, mens hun så på kvinden. Hun forstod ingenting, men hun kendte trods alt ikke denne verden så godt endnu. Dog kunne hun lugte at vedkommende var en vampyr, og Regina var ja... smurt ind i dyreblod. Det var måske triggering?

"Hvad?" råbte hun da til kvinden, for hun var ikke sikker på, at hun havde hørt rigtigt.

Lugten af blodet blev stærkere, synet af det var forklaring nok. Kvinden her var smurt ind i blod, og hun lugtede af varulv. Det var måske for mange ingenting, men i øjeblikket ville Noémi spise hvad som helst, dyrblod eller menneskeblod var underordnet, hun skulle bare have blod! Heldigt for denne varulv var Noémi ikke ved sin fulde styrke, på den andet side, havde hun været i sin fulde fem, ville hun måske være knap så farlig som hun var i øjeblikket. Vampyrer kunne være ret primitive væsner, som rovdyr, og på det punkt var hun ikke anderledes.

"Løb.." gentog hun højere. Hun begyndte igen at gå, kursen rettet mod kvinden der ellers havde været i færd med at vaske blodet af sig. Underordnet. Der var blod, og hun havde brug for det, så hun måtte have det. Denne kvinde måtte hellere se at komme væk, ellers.. endte hun mere død end levende. Hun vidste det var forkert, men hun kunne ikke stoppe, hun kunne ikke kvæle sin sult. Et lille spark var barnet inde i hende fik udløst hendes instinkt, og hun satte i løb mod kvinden, de skarpe tænder skudt frem, øjnene lysende røde af sult.