Warm og skøn efterårsdag!!

Sted:Den Store Have, bagved akademiet.
Tid: Omkring eftermiddagstid.
Omgivelser: Andre elever, lærere.
Vejr: Solen skinner, det er halvvarmt, himlen er klar blå.
Dag: Lørdag eftermiddag.
Omgivelser: https://i.imgur.com/EYQmo.jpg .

Sulli havde besluttet sig for at læse sine lektier og lave sine afleveringer udenfor, da vejret simpelthen var SÅ lækkert at sidde ude i! Så hun ville bruge muligheden for, at sætte sig ud i Haven ude bagved Athena, i stedet for altid at tage ind til byen, eller bare sidde inde på biblioteket ved et åbent vindue - Det plejede hun at gøre om efteråret, for, for det meste af tiden om efteråret, så regnede det altid, men ikke den dag i dag.

Der var alligevel mange flere, end blot den lille skytsengel, der havde valgt at sætte sig ud den dag. Solen skinnede højt oppe på den klare blå himmel over Athena Akademiet. Det havde ikke regnet hele dagen og heller ikke natten før, så græsset var hverken vådt eller fugtigt. Sulli havde taget et leopardfarvet tæppe med, som hun havde spredt over en lille del af havens græs og derefter sat sig på, med sin laptop, sine bøger og en karton juice, som hun havde snuppet til frokosten tidligere i spisesalen. Hvis nu hun blev tørstig eller bare manglede noget til hjernen.

Sulli havde efterhånden siddet på græsset i to timer efterhånden og bare kørt igennem alle sine noter til mandagens undervisning, og hun havde allerede fået skrevet to færdige, som hun dog kun manglede lidt over halvdelen af dem begge to. Så dem blev hun færdig med. Dejligt!

Det var varmt på trods af at det var efterår, og det var virkelig dejlig med en varmere da g hvor man kunne være uden for uden alt for meget tøj på, for at skulle holde varmen. Felucca var ikke langsom til at smutte ud i det strålende vejr, men hun var dog ikke helt sikker på, hvad hun skulle lave der ude. Hun overvejede at forvandle sig, og rande rundt som et dyr, men så alligevel ikke. Hun burde vel lave de lektier de havde fået i kemi, men hun orkede ikke at lave dem. Et suk slap hendes læber, og hun så op mod himlen med et lille smil på læberne. Solens stråler føltes rare mod hendes hud, og den gjorde hende i bedre humør, så længe det ikke var alt for varmt som det tit var om sommeren, men varmen der var her lige nu, var helt perfekt for hende. Hun klagede i hvert fald ikke over den. Hun elskede vejret som det var præcis nu. Hverken for koldt eller for varmt efter hendes mening.

Hun så sig stille rundt i haven hun nu var kommet ud i. Hun var stadig ikke sikker på, hvad hun skulle få tiden til at gå med. Hun havde ikke så mange venner, men nok i følge hende selv. Hun var ikke typen som havde en hel masse venner, da hun havde det bedre for sig selv eller i mindre grupper. Hun kunne også se om hun kunne finde Connor, men hun vil ikke selv opsøge ham. Hvis han vil hende noget, have hende til ting, så måtte han selv finde hende, for hun kunne ikke læse hans tanker eller nogle andres for den sags skyld, så hun vidste ikke, om han vil have hun kom til ham eller ikke, men lige nu, vil hun hellere være ude i det gode vejr, og måske få nogle flere venner her, men hvem? Hun var ikke meget for, bare at gå over til en eller anden, sætte sig ned, og så bare begynde at snakke med vedkommende. Det vil virke mærkeligt for hende at gøre det. Hun bed sig i læben, og så ned af med et lavt suk.

Sulli lænede sig tilbage med hænderne hvilende på tæppet bag sig og lagde vægten i dem. Hun sukkede tungt og tiltede hovedet tilbage, så det lange, brune hår strøg ned af ryggen. "Sikke et dejligt efterårsvejr.." Mumlede hun for sig selv og et lille smil dukkede op på hendes læber.

Så løftede hun hovedet tilbage på sin plads og kiggede rundt med nysgerrige øjne. Hun lagde mærke til, at der var andre udenfor, som havde gang i deres bøger og/eller laptops. Ligesom hende selv. Trods hun var bare lidt af en stræber, så havde hun intet imod det. Eller hvad folk sagde bag hendes ryg. For det vidste hun godt, at nogle gjorde. Det havde hun hørt. Men hun var god til at ignorere de negative stemninger. For i stedet at kun fokusere på de positive. Dem, der snakkede bag hendes ryg om hende, de var ikke det værd, det havde hun fundet ud af. På den hårde måde. Så at sidde midt i det hele, med alle sine skolesager, laptop, m.m, det generede hende ikke spor. Hun havde skam dem, som hun havde brug for, til trods for, at der var altid plads til flere, hvis bare de behandlede hende ordentligt - Så behandlede hun dem selvfølgeligt også ordentligt.

Sulli fik øje på en pige med langt mørkt hår, ligesom hende selv. Hun stirrede hen på pigen, som om der var noget galt. Hvilket hun følte, at der var. På en eller anden måde. Eller, "noget galt" var måske forkert ment, men der var et eller andet over denne pige, og Sulli måtte bare vide, hvad det var.

Felucca stod lidt og tænkte over den opgave hun havde i kemi. Hun var god til det fag, og vidste allerede mere eller mindre hvad hun skulle skrive i opgaven, men hun vil hellere bruge dagen i morgen på den. Det vil hun sagtens kunne nå, håbede hun da. Ellers måtte hun bare arbejde på den hele natten, og det var jo hendes eget problem, hvis hun så var træt om mandagen.

Hun så op da hun mærkede nogle kigge på sig, og hun vendte hovedet rundt for at finde ud af, hvem der kiggede på hende. Hun fik øje på en pige et stykke der fra, som så ud til at se lige på Felucca. Felucca så dog en smule undrende tilbage fra det blik pigen så på hende med. Hvorfor så hun sådan på hende? Var der noget galt med Felucca siden pigen så sådan på hende, eller hvad var det? Felucca så væk fra pigen, da hun ikke anede hvad hun ellers skulle gøre. Hun kendte ikke denne pige, og anede ikke hvad hun tænkte lige nu, siden hun så sådan på hende. Felucca valgte at bevæge sig en smule frem af, men var ikke på vej noget bestemt sted hen. Hun følte det bare akavet når en så på hende på den måde som pigen havde.

Sulli fortsatte sin stirren. Hun gjorde det ikke af onde meninger, men der var altså et eller andet ved denne pige. Og hun måtte vide, hvad det var, der var ved hende. Men hvordan? Gå over og spørge hende ad? Mon hun overhovedet selv vidste det? Ja, ja, enten var pigen jo varulv, vampyr, fe, menneske eller det helt femte, men det var ikke sådan noget, der var. Det var noget andet. Noget, Sulli ikke før havde følt. Var hun tiltrukket af denne pige? Nah, det var ikke helt det samme, som en forelskelse eller blot et crush. Det var noget mere.

Pigen begyndte at bevæge sig fremad, og dermed væk fra Sulli. Så den lille skytsengel greb sine ting, pressede bøgerne og laptoppen ned i sin skuldertaske og rejste sig op med det vuns. Hun samlede ihærdigt tæppet sammen under armen og tog tasken op over skulderen. Så satte hun i "løb" efter pigen. Med faste og hurtige skridt, nærmede hun sig pigen og snart indhentede hun hende bagfra.

Sulli rakte ud og ganske forsigtigt prikkede pigen over skulderen. "Hej! Øh.." Men hun måtte trække sig væk. Stoppe, hvad end hun skulle til at spørge. For hvad ville hun spørge pigen om? Det var jo det, som Sulli ikke vidste. Derfor måtte hun nok hellere stoppe, før hun gjorde sig til grin. For tænk nu, hvis der slet ikke var noget med denne pige - Jo, der var så! Et eller andet.

Felucca var ikke nået specielt langt, før hun havde på fornemmelsen at en eller anden fulgte efter hende. Hun gættede på, at det nok var den pige som havde stirret på hende, men hvorfor fulgte hun efter? Hvad vil hun mon? Felucca mærkede en prikkede hende på skulderen, og hun valgte at standse op, og vende sig om mod vedkommende, og ganske rigtig, det var pigen fra før, som havde fulgt efter. Felucca smilede forsigtigt til hende. "Hej?" Hun kunne fornemme at pigen vil spørge om et eller andet, men hvad? Hun havde lyst til at spørge om det, men det vil nok virke underligt at sige 'hvad vil du?' eller 'hvorfor stirrede du sådan på mig før?', men Felucca vil gerne vide hvorfor denne pige her, var fulgt efter hende, men hvordan skulle hun spørge om det? "Øm, hvorfor stirrede du på mig på den der måde før?" prøvede hun at spørge, en smule tøvende. Det her var ikke en vant situation for hende at stå i, og den var heller ikke synderlig behagelig lige nu, da hun ikke anede hvad hun skulle sige eller gøre.

Sulli betragtede pigen med sine store, brune øjne, omringet af lange og fyldige øjenvipper. Ingen tegn på makeuprester eller noget, da hun ikke ligefrem gik med makeup. Nogensinde. Kun hvis hun blev tvunget til det. Hvilket var sjældent. Men naturlig køn, det var den lille skytsengel. Det vidste selv hun.

"Øh..." Sulli rystede let på hovedet. Hun gjorde store øjne. En mærkelig følelse steg mere og mere inde i hende. I brystet, ved hjertet. Maven. Som en slags forelskelse, men alligevel ikke. Ikke helt. Det var svært at finde ud af, hvad det var! Hun sukkede og trippede lidt rundt på stedet, hvor hun stod, "Okay, altså.. Undskyld, at jeg stirrede sådan.. Jeg kunne godt se, hvor ubekvem, du så ud, undskyld."

Sulli trippede og vendte sig med ryggen til pigen. Men fortrød og vendte sig imod pigen endnu en gang med en fri hånd imod hende. "Mit navn er Sulli!" Præsenterede den lille skytsengel sig med et svagt smil. Nu kunne hun lige så godt gøre det hele godt igen og forhåbentligt sørge for, at pigen ikke fandt hende ubehagelig mere. Hvis hun da gjorde det, men det kunne ret så godt virke sådan.

Felucca betragtede stille pigen som stod foran hende. Hun var faktisk meget flot, og det var tydeligt, at hun heller ikke brugte makeup og den slags, lige som Felucca heller ikke brugte det. Hun følte sig altid som en fremmede i sin egen krop, når hun havde makeup på. Det føltes forkert og unaturligt, hvilket det jo også var, altså unaturligt.

Felucca ventede bare på, at pigen sagde noget, hvorfor hun havde stirret sådan, eller noget. Da hun endelig talte, lyttede Felucca til det hun sagde. Hun bed sig let i læben. "Det er okay, eller noget." sagde hun, som for at sige, at hun havde accepteret den noget mærkelige undskyldning hun lige havde fået. Hun så rundt, og da pigen vendte ryggen til hende, trak Felucca på skulderne af det, og skulle lige til at gå videre, da pigen vist ombestemte sig, og i stedet sagde sit navn, og rakte hånden frem. Forsigtigt tog hun imod den, og nikkede et kort høfligt nik. "jamen hejsa Sulli, mit navn er Felucca" svarede hun høfligt, og så på Suli.

Sulli smilede en smule akavet til pigen. Situationen var blevet en smule akavet efter det hele, og det brød den lille skytsengel sig ikke om, så hun måtte gøre det ikke-akavet igen. Somehow.

Så nikkede hun og smilede mere imødekommende. "Felucca? Sikke et pænt navn!" Svarede hun med et bredt smil, der formede sig på de let lyserøde læber. Felucca. Et rigtigt flot navn, ifølge Sulli! Unikt, men smukt, "Sååå.. Har du gået her på akademiet længe? Jeg synes ikke, at jeg har set dig før?" Samtalen fortsatte, i hvert fald fra Sullis side af. Hun måtte finde ud af mere om denne pige. Finde ud af, hvorfor pigen var så speciel. For hende, i hvert fald. For noget var der.

"Jeg har selv gået her på skolen i et par år," Begyndte Sulli så at fortælle, "Jeg tror.. Snart tre-et halvt år, mener jeg. Hvis jeg tæller rigtigt." Hun lo let og kiggede så smilende op på Felucca med sine varme, brune øjne.

Hun så fortsat stille på Sulli, og smilede til hende, da hun sagde, at Felucca var et pænt navn. "Tak, dit navn er nu også meget flot." sagde hun. Da Sulli spurgte om hun havde gået på skolen længe, rystede Felucca på hovedet, og tænkte sig lidt om, inden hun svarede. "Er næsten lige begyndt for nogle måneder siden, så ja, men det er et meget fint og hyggeligt sted her." sagde hun og smilede bredt til Sulli. Det var et hyggeligt område, og de fleste var søde ved hende og sådan. Der var måske en person her, som de fleste nok ikke vil sys om han gjorde det han gjorde mod Felucca, men Felucca selv klagede ikke over det, måske fordi han havde fjernet hendes tvivl omkring det, så hun troede hun selv vil det.
Da Sulli fortalte at hun havde gået her snart 3 1/2 år, nikkede Felucca stille. Hun var ikke sikker på hvad hun helt skulle sige nu. Sulli virkede til at være meget flink, men hvorfor hun 'overfalde' Felucca på den måde her, denne let akavede måde, ville hun virkelig gerne vide stadig. Hun smilede venligt tilbage til Sulli.

Sulli kiggede på Felucca. Igen, nærmest stirrende. Hvad var der lige med denne unge kvinde?! "Hør, øhm.. Jeg er ikke sikker på, hvordan jeg skal fortælle det her.. Men, øh.. Hun rakte op og rubbede sig lidt i håret, før hun greb fat om sin taske med begge hænder. Alt imens hun kiggede op på Felucca, "Jeg må fortælle dig noget.. Vær sød at hjælpe.. Skal vi ikke sætte os et sted?"

Følelsen af, at være bundet. Var det mon den rigtige følelse, som den lille skytsengel havde? Følelsen af, ikke at turde, ville, kunne forlade en anden. Det var en underlig følelse, som pludseligt var dukket op. Alt imens Sulli havde siddet midt på græsplænen, med alle sine bøger og sin laptop og denne pige så var dukket op. Der var sket så meget lige siden, mente skytsenglen. Men det irriterede hende - Nej, det frustrerede hende, at hun ikke kunne finde ud af, hvad det var. Hvilken følelse der pludseligt var dukket op inde i hende. Det var oprigtigt træls, mente hun.

Hun var ikke sikker på hvordan hun skulle forholde sig, da Sulli igen stirrede på hende. Hvad var der med hende? Hvorfor stirrede hun så meget på Felucca? Det var en smule ubehageligt faktisk at blive stirret på, på den måde. Da hun snakkede, så Felucca på hende. Hvad var det hun mon fil fortælle som var så svært at sige mon? "Hvordan skal jeg hjælpe? Ved jo ikke hvad du vil sige til mig, men jo, vi kan sagtens finde et sted at side tror jeg nok." svarede hun, og så på Sulli. Hun vil følge efter og sætte sig der hvor Sulli vil side. Hun anede ikke hvad det var hun ville eller noget, og hvad der kunne være så vigtigt?

Sulli nikkede. Helt automatisk rakte hun ud efter Feluccas hånd og trak hende forsigtigt med sig hen til en af bænkene, hvor de kunne sætte sig ned og snakke. Tæppet og skuldertasken blev lagt på bænken ved siden af hende selv. Hun kiggede på hende med et svagt smil.

"Okay. Øh. Jeg er ked af alt det, der lige er sket.. Og alt det her.. Vi kender ikke hinanden, nej. Men," Den lille skytsengel sukkede tungt, "Da jeg så dig. Dit ansigt. Der følte jeg et eller andet. Det er svært at forklare. Jeg har aldrig oplevet noget lignende før. Så jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare dig det her.." Sulli tog en hånd til hovedet og sukkede tungt.

Hun lod Sulli tage hendes hånd da hun rakte ud efter den, og Felucca fulgte efter hende uden at sige noget. Hun var dog ikke sikker på hvad hun syntes om, at en fremmede havde taget hendes hånd, for et var jo det Sulli var, en fremmede. Hun valgte dog at følge med over til bænken som Sulli havde valg, og satte sig ned på den. Hun vendte sig mod Sulli, og ventede på, hvad hun mon vil sige til hende? Da Sulli snakkede, valgte Felucca ikke at sige noget, og bare lade Sulli sige det hun nu en gang vil. Felucca lagde let hovedet på skrå og så uforstående ud. "Så du..? Jeg for dig til at føle noget du aldrig har følt før?" Hun bed sig i læben, stadig ikke sikker på, hvad hun skulle sige. Det her føltes mærkeligt.

Sulli rykkede rundt på bænken. Det var svært for hende bare at sidde stille. Specielt i sådan en situation her, hvor hun bare ikke vidste, hvordan hun hverken skulle forklare sig eller gengive følelsen med ord. Det var ikke lige så let, som der kunne gives udtryk for. Men sådan måtte det være. Der var jo ikke andet at gøre, end blot at fortælle, hvordan hun havde det. Ærlighed og åbenhed kom man længst med, det vidste den lille skytsengel udmærket godt.

"Da jeg fik øje på dig, følte jeg en en trykken i brystet. Men en varm slags trykken. Nu lyder det sikkert som "kærlighed ved første øjekast", men jeg er sikker på, at det ikke er det. Jeg føler ingen sensuel tiltrækning af dig, men en anden slags tiltrækning.. En.. Sulli tænkte sig kort om og kiggede op imod himlen, "Som om, at jeg bare må beskytte dig. Giver det her overhovedet mening?"

For Sulli gav det ingen mening. Hun kunne ikke tænke klart og følte helt klart, at hun var i færd ved at dumme sig godt og grundigt. Men denne pige, Felucca, virkede som en klog pige. Èn, som ikke bare løb ud og "sladrede" efter dette. Det håbede hun i hvert fald ikke, nu hvor Sulli sad ydmygt her og fortalte om sine indre følelser.

Man kunne tydelig se på Sulli at hun havde svært ved bare at side stille, sådan som hun ikke kunne bestemme sig for, hvordan hun skulle side lige nu. Uden at afbryde lyttede Felucca til det Sulli sagde, og hun prøvede at følge med i det hun sagde. Felucca rynkede uforstående panden. "Øm, så du har det som om, at du må beskytte mig?" spurgte hun undrende. Forstod det ikke rigtigt lige nu. Hvad skulle det her betyde, og hvad var Sulli mon egentlig for en race? Felucca havde ingen planer om, at gå ud og sladre om det her bagefter. Hun var ikke den type som gjorde den slags ting nemlig, men den her situation var virkelig mærkelig lige nu.