Who are you? ~ Blaze

Det var en alligevel stille dag i skoven. Køligt vejr, tydeligvis gang i November måned. Heldigvis ingen sne, endnu. Huey sad udenfor i færd med at spise noget brød med lidt af hvert til. Den nye verden var stadig ganske uvirkelig. Og han savnede sine forældre ufatteligt meget. Men han havde sin flok. De var hans familie nu. Ofte tilbragte han sine dage ved flokken, men han færdes også gerne på egen hånd på grund af sin nysgerrighed til, ja, alting. Han havde fundet frem til en by nær ved, som han nu ofte var begyndt på at besøge. Han havde overhørt noget med en skole, som han godt kunne tænke sig at opleve en dag. Men han turde heller ikke gå for langt væk, i frygt for at fare helt vildt og ikke kunne finde tilbage til sin flok igen. Den tanke brød han sig ikke om. Han sad på en stor træstub og tyggede i brødet. De mørke øjne spejdede omkring sig og holdte øje. Han var altid på vagt. For fare. For alting. Han talte ikke meget. Ikke fordi han var genert, han tænkte sig bare godt om før han åbnede munden og lukkede ord ud. Han var en klog dreng, til trods for sin store nysgerrighed til den nye verden. Men han havde nu også lært at passe på sig selv, både i menneskeform og i dyreform.