Orangejuice - Adam

Tid: 16-ish
Omgivelser: Et par teenagere der sidder og snakker, og enkelte andre mennesker.
Vejr: Efterårs sol, med en kølig brise.
Påklædning: Tøj og Hår og Make-up
@Adam

Valentina havde aftalt at mødes med hendes kæreste, Adam, på Juice stop, en café i den by som de lige var begyndt på Athena Akademiet begge to.
Hun var ankommet lidt før end de havde aftalt at mødes, så hun sad med et glad appelsinjuice foran sig og ventede tålmodigt på ham. Hun havde fundet sin ene bog frem, Mansfield Park af Jane Austin. En af hendes ynglings bøger, som hun havde læst mindst et halvt dossin gange.
Hun kiggede kort på hendes ur og da hun så at tiden nærmede sig, pakkede hun sin bog ned i hendes taske og samlede sit glas op og tog en tår, hvorefter hun gav sig til at kigge lidt rundt.
Der var ikke så meget interessant at kigge på, så hun lod sine tanker vandre lidt. Hun kom til at tænke på hendes mage, Joseph, hun havde ikke mødt ham endnu og hun var bange for at hun ikke ville møde ham før om mange mange år. Derfor havde hun også sagt ja, da Adam havde spurgt om de skulle være kærester, og ja hun elskede ham, men den følelse af at der manglede noget i hendes liv, voksede blot, for hver dag der gik. Hun havde også haft flere mareridt på det sidste, om en eller anden der døde, altid den samme mand, eller hende selv. Nogle gange døde de endda sammen i hendes drøm. En ting havde hendes drømme dog til fælles, hun vågnede altid med tårer strømmende ned af kinderne og en dyb sorg i hendes bryst.
Hun hørte døren gå op og vendte sig imod døren, hvor hun så Adam træde ind, hun rejste sig, for at give ham et kram, da han gik hen til hende og hun hilste ham "Hi Adam.".

Adam gik i godt humør ned gennem gågaden for at mødes med sin dejlige kæreste Valentina. Det var lørdag og den første uge på den nye skole var gået, han havde nu endelig fri og som altid havde han lavet alle sine lektier så han kunne få tid til at tilbringe lidt tid sammen med Valentina. Han havde altid så travlt om søndagen hvor han skulle være i kirken til alle Gudstjenersterne, fordi han var kirkesanger, men faktisk kunne han også godt bare lide at være der og hjælpe til hvor han kunne. Det var virkelig en god kirke de havde i den her by, måske skulle han invitere Valentina med derned på et tidspunkt så hun kunne se den, hun vidste godt hvor meget det betød for Adam, så hun ville nok ikke have noget imod det. Han kom så frem til den cafe de havde aftalt at mødes på og gik inden for, da han så hende lyste hans ansigt op i et smil, hun var så smuk, han følte sig så heldig. "Hey Vally! You look good!" sagde han glad til hende og gav hende et varmt kram, inden de fik sat sig over til det bord hun havde siddet ved før. "Had a good week so far?" spurgte han roligt, de havde ikke haft så meget tid til at se hinanden her den første uge, men de havde da skrevet et par sms'er sammen for at lige tjekke op på hinanden, så det var virkelig dejligt at se hende igen nu, han havde savnet hende.

Efter deres goddag kram, gled hun ned i sædet som hun havde siddet i før. Hun smilede stort til ham og tog en dyb indånding inden hun begyndte at fortælle om sin uge "Well, I beat up a guy in Martial Arts, which I already told you about. I also danced a lot." Hun havde altid haft en stor kærlighed til ballet, hvilket Adam også vidste. Han havde været til nogle af de balletplays hun havde været med i. Hver gang med en favnfuld roser. "But it was mostly just busy, with homework. And then there's my roomie.. Don't even get me started with her. Anyway how was yours?".
Inden Adam nåede at svare, kom der en servitrice hen, med et venligt smil på læben og sagde "Hi, what would you like today?". Hun havde langt blonde hår og klare blå øjne. Valentina smilede blot op til hende og sagde "I'm good thanks," hun så så over på Adam og spurgte "What about you?".

Adam lyttede begejstret til hvad Valentina fortalte ham, han havde det altid godt når han var sammen med hende og han syntes alt hun sagde var spændende. Han grinede lidt da Valentina mindede ham om at hun havde slået en mand i kampsort, han synes det var herre sejt! Hun ville nok også godt kunne have slået ham, han var ikke så meget til det med at slås, men han kunne godt løbe et par kilometer hvis det var. Han nikkede til dansedelen, han vidste hvor meget Valentina elskede ballet og hvor god hun var til det, så helt automatisk elskede han det også, hun var fantastisk. Og så så de der balletkjoler bare helt vildt godt ud på hende jo. "Well it still makes me laugh, to hear about that.." grinede han lidt til det med at hun havde vundet over en i kampsport. Han lyttede dog lidt mere bekymret da hun talte om hendes nye roomie, ja.. Det var ikke fordi hans egen var meget bedre. "Oh i'm sorry Vally.. Mine isen't that great either.. He's a bit weird.." sagde han så, fordi ja.. Arí var.. Speciel.. Men han prøvede virkelig, det gjorde han. Han skulle til at svare hende da en servitrice kom forbi og han bestilte hurtigt en smoothie med bær til sig selv, før han vendte sin opmærksomhed mod sin kæreste igen. "Well apart from the roommate stuff, It's benne good, I like all my classes" sagde han glad og undlod at fortælle hende hvor træt af sit værelse han var, ikke kun på grund af Arí men på grund af dem inden ved siden af, de lavede ikke andet end at larme hele tiden! Hmm.. Han kunne dog ikke gøre så meget ved det, han havde banket på mange gange allerede, nu var han bare begyndt at finde andre steder hvor han kunne lave sine lektier.