Athena Akademiet: Det bedste akademi for alt overnaturligt og alle mennesker fra hele Verden.
 
IndeksIndeks  CalendarCalendar  FAQFAQ  SøgSøg  Tilmeldte brugereTilmeldte brugere  GrupperGrupper  TilmeldTilmeld  LoginLogin  
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation

R E G L E R

F A C E C L A I M

V Æ R E L S E R

F A G E N E

I N F O R M A T I O N

S O C I A L E M E D I E R

Latest topics
Top posting users this month
Lector
 
Ozzie
 
Andrew
 
Talion
 
Ari
 
Alistair
 
Chloe
 
Desire
 
Lilith
 
Charlie
 
Statistics
Der er i alt 218 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Nova

Vores brugere har i alt skrevet 10598 indlæg in 842 subjects

Share | 
 

 How come you look just like...

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Thalia

avatar

Humør : What is this world? Where have I come to?
Antal indlæg : 10

IndlægEmne: How come you look just like...   Søn nov 12, 2017 12:38 am

Tid Det er omkring eftermiddagstid
Sted En varmekilde i skoven
Omgivelser Der er hvad man normalt finder i skoven, men ikke mange dyr i nærheden, de kan højst tænkelig fornemme faren (Remmo)
Vejr Luften er lettere kølligt, men kilden er varm
Påklædning
- Tøj + Sko Hun er nøgen, hendes kjole ligger dog oppe ved land Link. Hun har ingen sko på
- Hår + Make-up + Smykker Hendes hår hænger løst. Hun har ingen make-up på. Hun har en halskæde på Link & en ring på fingeren Link

Emnet er tilegnet @Lucifer Darch

På trods af det lettere kolde vejr, og faren for at hun kunne fryse ihjel, befandt hun sig allievel ved en varmekilde. Hun havde nu tilbragt et par dage i denne dimension, og hvor hun dog savnede sit hjem. Nok havde hun ikke set sin søster i mange år, og hun tvivlede på at nogle af hendes familiemedlemmer var i live, og dog savnede hun det hele. Denne verden var så fremmede, og der var alle disse mærkelige lys over det hele, som ikke så ud til at behøve den mindste smule ild. Hun savnede de mere simple tider, hvor hun havde mistet sine børn, set sin elskedes lig, var smidt i eksil eller tvunget til at leve i et land, som hun på ingen måde kendte til. Hun savnede sin søstre, hun savnede at løbe rundt i haven med dem, og ikke mindst sine lange nætter, hvor hun ville ligge med Lavender, og blot ønske natten ikke ville ende. Hun savnede den tryghed, hun havde følt hos sin familie, men ikke mindst Yro, og alle de løfter han dog havde givet hende, om den fremtid de skulle have sammen.
Meget af hendes uro, syntes at falde til ro, som hun langsomt gled ned i det varme vand. Denne del mindede hende lidt om hjem, om hvordan hun ville tage så varme bade, folk var bekymret for, at det havde en effekt på hende. Et suk forlod hendes læber, i takt med hun lod det varme vand omfavne hende. Vandet dækkede efterhånden store dele af hendes overkrop til, og hvis nogen kiggede imod hende fra landet, ville man se et par små skuldre, og noget meget blondt, nærmest hvidt hår. Den varme kilde, mindede hende om Yro, deres første møde og hvordan de tilbragte deres bryllupsnat ved det præcise sted, hvor de først havde mødtes. Så på trods af det gav hende en form for ro, var der også en smerte, ved at være et sted, som mindede hende om ham, og det liv de kunne havde haft sammen. Hun kastede det ud af sine tanker, som hun forsvandt under vandet. Hun blev under så længe hun kunne, indtil hendes lunger nærmest skreg på luft, det var først der hun igen brød overfladen.
Det var også omkring her, at hun hørte nogen bevæge sig nærmere. Hun vendte sig hurtigt om, og det sekund kom et ønske frem i hende, at hun aldrig nogensinde havde gjort det, for synet der mødte hende, fik det til at klemme om hendes hjerte. Nok havde det været mange år siden, men hun elskede et sted stadigvæk Yro, og manden foran hende, lignede ham på en prik. Med undtagelse af den krigsmakeup han altid bar, og hans lange fletning, som hun hver morgen ville sidde og flette. Hun lagde en hånd op til sin mund, og chokket var tydeligt at se på hende, men også fornemme ved hende. Hun havde med andre ord, ikke forventet at se en mand, der lignede hendes første store kærlighed, og da slet ikke i et miljø, hvor hun hverken følte sig hjemme eller for den sags skyld sikker "Yro?" spurgte hun prøvende, som var det et spøgelse, eller et levn fra fortiden, der viste sig som en hallucination. Dog vidste hun også, at på trods af hvor mange gange, hun havde ønsket det var ham, så kunne det umuligt være det, hun havde trods alt set hans lig og rørte endda ved det, før de så ondt rev ham fra hende.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Lucifer Darch

avatar

Humør : "I am a show don't tell"-guy
Fag : Nothing
Antal indlæg : 34

IndlægEmne: Re: How come you look just like...   Søn nov 12, 2017 2:10 pm

Outfit, sådan cirka

Det var eftermiddag, men lørdag. Hvilket betød at han ikke havde arbejde og dermed havde haft hele dagen for sig selv. Børnene var ikke nogle stede at se, de havde i hvert fald ikke sagt noget om at de vil komme forbi. Han havde derfor rendt rundt derhjemme og trænede og bare passet sig selv det meste af dagen, men var begyndt at blive mere og mere rastløs. Han vidste godt hvorfor, det var det tidspunkt på året hvor hans elskede for mange år siden var forsvundet. Han hadede dette tidspunkt på året, og søgte altid at være alene.
Han havde derfor forladt huset og sat kursen mod skoven. Det var en virkelig lang tur, men er var noget specielt over den skov, og lige netop den del af skoven han var på vej mod. Det var ved en bestemt kilde derinde, at han i sin tid, havde fanget Charmeine og bragt hende til Lilith. Alene det at tænke på hendes navn, kunne vække melankolien i ham. Han fortsatte dog målbevidst ind i skoven, skridtene så lydløse som det nu var muligt blandt nedfaldene blade og tørre grene og kviste. Den høje veltrænede mand var alt for stor til at kunne forsvinde i et med naturen skulle han prøve, men hvis det skulle blive nødvendigt, var han nu ikke helt forsvarsløs. Det var han aldrig. Kulden blev heller ikke registreret, som han snart kunne skelne kilden forude, og hjertet hamrede hårdere og hastigere i brystet. Minderne vældede ind, og han så for sit indre blik den smukke slanke skikkelse, de vidunderlige kurver, det lange platinblonde hår, og de udtryksfulde øjne som stadig kunne få ham til at miste mælet selvom det blot var et minde. Han sank en klump, og trådte ud mellem tæerne og standsede ved kilden. Hænderne var stukket i lommerne, den lange frakke stod åben og indenunder bar han noget så simpelt som en stram tætsiddende T-shirt, og lange sorte bukser. Over fingrene bar han adskillige ringe, håret hang løst og skægget var ligeså langt som det nu altid var.

Søens blanke overflade var smuk, men der var så megen sorg over det her sted, så mange minder at det nærmet var for meget. Og så, et øjeblik inden han besluttede at slå blikket bort, blev den blanke overflade af vandet brudt som en skikkelse dukkede op. Det tog ham et par øjeblikke at registrer kvinden deri, og han frøs på stedet, chokket synligt i hans øjne. *It can't be..* hans læber skiltes, hænderne var endt op ad lommerne og han kunne ikke tro sine egne øjne. *Charmeine?* genkendelsen i hendes blik ved synet af ham efterlod ham mere mundlam, og da han omsider reagerede, var det uden omtanke og uden at opfatte navnet hun havde udtalt. Frakken var smidt på et splitsekund, sko og strømper også, og da han smed T-shirten over hovedet, var det en kende utålmodigt. Bukserne havde han virkelig ikke tid til at smide, han måtte mærke efter.. vide hun var i live. At han ved at smide T-shirten og frakken havde afslørede en overmalet krop, var ikke noget han tænkte over. Han sprang i kilden, og svømmede på et splitsekund hen til hende hvor han uden tøven tog hende i sine arme og granskede hendes ansigt. Åh Gud... han kunne mærke hende, det her var ikke nogen drøm! "Moon of my life" hviskede han mod hende med den ellers så dybe stemme, granskede hendes ansigt og kunne ikke fatte det her virkelig skete.

Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
 
How come you look just like...
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Athena :: Udenfor Gaia :: Skoven-
Gå til: