Are you disturbing me in the middle of the meal ( tw)

**Humør** : Blodtørstig **Antal indlæg** : 6

Til: @Serenity

Tid: 01:40
Dato: Søndag den 3 Juli
Sted: en lidt dunkel sidegade til gågaden
Vejr: Mørkt og en smule støvregn
Outfit

Det var søndag nat, vejret var mørkt og der faldt støvregn fra himlen, der var gang i gaderne grundet sommerferien, hvilket betød der var masser af liv. Men de mindre sidegader var rimelig stille, et par enkle steder var der gang i fræk leg, men ellers tomme på nær en rotte eller en kat.
En mandelig skikkelse kom gående omkring et hjørne, fra den store gade han havde en ung blondt kvinde der tydeligvis havde fået lidt for meget at drikke, og hendes hænder var klæber fast til mandens brystkasse. Det var tydeligt at hun regnede med der ville ske noget særligt, men denne mand havde ikke samme tanker som hende, han var ude efter noget i hendes krop.
Drakan holdt godt ved hende, hans charme havde lokket hende, han havde ikke engang behøvet gøre sig umage for alkoholen påvirkede hendes dømmekræft. Hun var måske et for nemt offer, men han var en vampyrer med stor blodtørst, og til tider måtte man gerne vælge de nemme kampe.
Han var en høj mand, eller muskuløs en smule ældre af udseende men hans hud var ikke rynket, men til gengæld bleg og det sorte hår samt øjenbryn gjorde det hvide mere tydeligt. Hans mørke øjne hvilede mod hende som de nåde en lille gyde, her fik han hende skubbe op imod en mur, lod hende knappe hans skjorte op imens han kyssede hendes hals intenst, og gjorde klar til snart at bide, i den fine unge hud.
Hans hænder hvilede imod hendes hofte, og han pressede sit underliv en smule tætter imod hende, så hun kunne få fornemmelsen af ham.
Hans øjne fik et rødligt skær, som han blotte tænderne og bed sig fast i hendes hals, hvilket fik hende til at udbryde et skrig, før han lagde en hånd stramt for hendes mund, og tyssede.

Now, it wasn’t because Serenity liked spending time on earth. She preferred heaven because down here, there was so much trouble. Certainly, that would give her enough reason to stay on Earth but being the core for Serenity could also be tiring. She couldn’t be everywhere at once, and she felt like she was needed everywhere. There were wars in African countries and southeast Europa, and shootings in America. Terror. Babies were born, couples had fights and people were tortured. They all needed their serenity, but sadly, she was only her. Tonight, she had hovered over Athena, staying somewhat close to her father.
Serenity was no hero, she didn’t make sure that everyone was safe or unharmed, she just needed to make sure that everyone got through life. But as she flew over the large buildings, she heard a scream. Most often, she would let the horror continue, not because she was a morbid creature, but again, she couldn’t be everywhere at once. But this time, she felt like there was something that would stir with the victim.

Hun dykkede ned mellem bygningerne, og inden for kort tid, endte hun lige rundt om hjørnet på hvor skriget kom fra. Hendes rolighed spredte sig over de mange gyder, og selv kattene blev så rolige at de ikke orkede at løbe efter rotterne. Kvinden han stod med ville også automatisk slappe af i hans arme, næsten som hvis hun stod op i søvne. Serenity’s hellighed spredte sig lige så langt som hendes rolige aura, og vampyren ville uden tvivl vide at en af de ældste engle var i nærheden. Hun trådte rundt om hjørnet hvor hun kunne se ofret i armene på nattens gerningsmand. ”Min intuition siger mig, at du ikke lader hende gå når du er færdig med hende, er det korrekt?” spurgte hun undrende med hovedet let på skrå. Hendes hår var sat op med fine sarte guldblade og hun var iklædt gyldne klæder, som kunne minde om noget fra den romerske tid; et klæde eller to som var blevet viklet om den tynde lille krop fastspændt med gyldne brocher og gyldne bælter med hellige symboler som vedhæng.

**Humør** : Blodtørstig **Antal indlæg** : 6

Som blodet ramte hans tung, sukke han imod hendes hud som han langsomt drak, han havde ikke travlt. Hun blev stille efter han havde holdt hendes mund, kort så de mørke øjne imod hende med et truende blik, før han igen fokuserede på hendes hals, og nød hendes blod som langsomt strømmede igennem hende.
Hun græd, tiggede og bad om nåde men det fik ham blot til at presse hende hårede imod muren.
Som englens magi begyndte, bemærkede han at den unge kvinde, blev mere slap i hans arme, han undre sig kort da han endnu ikke havde tømt hende.
Som englen nærmede sig hjørnet, mærkede han hendes tilstede værelse, hvilket fik ham til at være mere på vagt. Lyden af hendes stemme, fik ham til at trække tænderne ud af den unge kvindes hals, før han drejede hovedet imod englen.

Drakan stirrede på hende, med kolde øjne og en letter irriteret min, han holdt dog fast ved kvinden stadig hun gjorde dog ingen modstand på grund af englen. Han fnøs en smule " jeg skal vel også have lov til at få mad ? " svarede han køligt med en dyb tør stemme, imens de mørke øjne betragtede hendes skikkelse, hun måtte være en af de særlige engle.
Han smilede skævt, slikkede en enkle dråbe blod af sin læbe, og lagde hovedet en anelse på skrå "medmindre du ville tage hendes plads ? " sagde han med en legende tone, og et let hævet øjenbryn. Han udviste ikke frygt for hende, men han kendte også til engle, han havde for mange år siden været præst.
Drakan skævede kort til kvinden, lod kort en finger glide over hendes kind, før han så tilbage imod englen " hun gik selv med mig" tilføj han, før et skævt smil gled over hans læbe.

» A bloody meal ( CW/TW )