Athena Akademiet: Det bedste akademi for alt overnaturligt og alle mennesker fra hele Verden.
 
IndeksIndeks  CalendarCalendar  FAQFAQ  SøgSøg  Tilmeldte brugereTilmeldte brugere  GrupperGrupper  TilmeldTilmeld  LoginLogin  
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation

R E G L E R

F A C E C L A I M

A K A D E M I E T

H V E M E R H V E M ?

I N F O R M A T I O N

T I D S L I N J E N

S O C I A L E M E D I E R


Latest topics
» I'm not okay - xxx Stephen x Elian x Etc.
Yesterday at 11:51 pm by Elian

» This is my death wish - Niklaus
Yesterday at 11:49 pm by Ozzie

» Drunk in love - Darcy (xxx)
Yesterday at 11:28 pm by Oscar

» Hvorfor gør du det her? jeg troede.... - Niklaus (XXX)
Yesterday at 8:03 pm by Timytheus

» it's some bullshit
Yesterday at 6:53 pm by Jozephine

» Hvad skal jeg her? - Liam
Yesterday at 6:45 pm by Jozephine

» You are my darling, my best friend in my life - @Mitch
Yesterday at 6:28 pm by Timytheus

» Multisøgning!
Yesterday at 3:44 pm by Haneul

» Suprise! Time to meet the family - Darcy & Shelly
Yesterday at 12:51 pm by Darcy

Top posting users this month
Elian
 
Julian
 
Chester
 
Amena
 
Jaxton
 
Razor
 
Darcy
 
Reign
 
Oscar
 
Rebekah
 
Statistics
Der er i alt 448 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Louis

Vores brugere har i alt skrevet 25516 indlæg in 1942 subjects

Share | 
 

 Just leave them alone, the problem is with me not them XXX (Christian)

Go down 
ForfatterBesked
Evie

avatar

Fag : Drama, Musik, Biologi, Kemi og Historie
Antal indlæg : 37

IndlægEmne: Just leave them alone, the problem is with me not them XXX (Christian)   Fre sep 22, 2017 9:21 pm

Sted: West London, nær University of West London da hendes plejefar undviser der.

Omgivelser:  Nicolas er næsten lige kommet ind af døren Juliette, er nedunder og Evie og hendes søskende er på deres værelser.

Vejr: Typisk Engelsk vejr det regner og er en smule køligt.

Tid: 16:30.


Hun havde været på vej hjem, fra skolen som hendes telefon ringede og hun tog den, hun troede det var hendes plejemor, men da hun hørte stemmen stivende hun, hun og genkendte denne stemme alt for godt, men sagde ikke ret meget fordi hun var overrasket over at han hvade taget den " listen please leave them out of this, whatever this is, it is a problem with me, not them" hun, lyd både vred og overrasket over at det var ham for  at være ærelig havde hun troet at han havde givet op. Hun sagt nej til ham så mange gange at hun slet ikke havde set dette komme. Hun havde taget noget ferie fordi de skulle til en Fødseldag ved nogle af hendes plejeforældres venner, men nu vidste hun ikke helt hvad hun skulle gøre. Han havde fundet dem og hvad end han ville gøre imod dem ville det ikke blive godt. Hun var på vej med metroen til hendes hjem i West London og vejen der imod føltes lang og ubekvem. Hun var bange, hun vidste at hun ikke kunne tilkalde hjælp, det ville gøre det hele meget værre og hvad der ventede på hende når hun kom hjem så ville det ikke blive godt. Da hun havde fået sin billet. Begyndte hun at gå ned, hun havede ikke lagt på, men fordi hun var nede i undergrunden forsvandt signalet og hendes chance for at høre hvad der skete forsvandt. Metroen var fyldt til bristepunktet af folk hvilket gjorde turen mere ulidlig for hende. Hun valgte at sætte noget musik i ørene, men det hjalp ikke på hende anspænthed. Hendes krop var spændt  som en bue. Havde hun  haft plads så havde sikkert gået i encirkel, men det havde hun ikke. Hun kunne ikke vente med at kommme af. Hun skulle heller ikke vente længe og med et løb hun imod hendes hjem. Hun var ikke synderlig i form og var det ikke fordi alle disse mennesker var på gaden. Havde hun sikkert forvandlet sig til hendes hesteform. Efter noget tid kom hun hjem. Hun åbende døren med et brag. Hun lyttede og fandt frem til at de var i stuen. Hun forventede det værste og det syn som ramte hende chokerede hende og et forfærdet gisp ramte hendes læber " Juliette, Nicolas what happend to " mere nåede hun ikke sig før hun mærkede en brænede smerte i hendes baghoved så kraftig at hun faldte til jorden og alt blev sort.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Christian

avatar

Humør : I saw Game of Thrones once. I liked it. Everyone dies there.
Fag : -
Antal indlæg : 85

IndlægEmne: Re: Just leave them alone, the problem is with me not them XXX (Christian)   Tors sep 28, 2017 6:52 pm

Påklædning
- Tøj + Sko Han har en mørk trøje på og et par sorte bukser Link. Han har sorte sko på
- Andet Han har nogen halskæder på Link. Hans vampyr ansigt Link

Hvis der var noget, som Christian hade allermest, så var det at blive afvist. Hvis han kom med et forslag, og endda kom med det forslag op til flere gange, så forventede han i sidste ende et ja. Dog havde denne unge kvinde, virkelig irriteret ham. Han havde forsøgt at trække hende imod mørket, forsøgt at hjælpe hende med at finde sig selv, og hvad havde denne tøs gjort? Hun havde afvist ham gang på gang. I sidste ende fik denne ene gerning, gjort ham meget irritabel, hvilket forklarede hvorfor han var på vej imod hendes families hus. Det havde ikke taget ham lang tid, at finde frem til hvor hendes familie levede, og nu skulle hun straffes. Nok var han en voksen mand, og han havde mange tusinde år på bagen, men han hadet at tabe og nægtede at lade folk afvise ham, specielt hvis han kom med gode foreslag. Han bankede let på døren, som han nåede frem "I am a friend of your daugther" han smilede venligt til dem, og som de dumme mennesker de var, lod hendes forældre ham komme ind.
De havde siddet i noget tid, snakket lidt frem og tilbage og drukket the, før han gik til angreb. Han slog dem ud, og fik bundet dem til stole "Is it okay I borrow this? Well thank you" han tog mobilen ud af morens lomme "Well hello Evie, I'm at your parent's house. it's quite nice here. Be here in about two hours, and maybe you will see your family alive for the last time" han knuste mobilen og kastede den derpå fra sig "This is going to be very funny" han gned sine hænder sammen, og et nærmest sadistisk udtrykke, kom frem i hans øjne. Hun skulle straffes, vide at ingen sagde nej til ham, uden at de mistede et eller andet, som de nu engang holde af og i hendes tilfælde skulle det være hendes familie. Da døren gik op, og Evie endelig kom frem, gemte han sig, så det var først som hun kom indenfor, at han rent faktisk angreb hende. Hun nåede knap og nap at sige meget, før han slog hende ud og bandt hende til en stol. Dog da det så ud til, at hun ville være bevidstløs i noget tid, sukkede han og derpå klappede han hende på kinden.
"Wake up" knurrede han irriteret "We have so much fun we need-" mere nåede han ikke at sige, før han begyndte at høre lyde ovenpå. Et sadistisk smil kom frem på hans læber, og med sin vampyriske fart, kom han hurtigt ovenpå, hvor han opdagede nogle unge mennesker, hvilket måtte være hendes søskende "Why hello little ones" han greb fat i deres arme, og tvang dem med ham nedenunder, og som alle andre blev de bundet fast til en stol "Now let the fun begin" hans vampyriske træk kom frem, og han lagde armene over kors. Som de var placeret, dannede de en cirkel og han stod i midten.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Evie

avatar

Fag : Drama, Musik, Biologi, Kemi og Historie
Antal indlæg : 37

IndlægEmne: Re: Just leave them alone, the problem is with me not them XXX (Christian)   Tors sep 28, 2017 8:41 pm

Evie nægtede at tro det og da hun endelig kom til sig selv, ved hans klap på hendes kind. Sad hun og stirrede på Chirstan som havde vækket hende, hun vidste ikke hvad det var han var og havde hun vidst det, havde hun holdt sig så langt væk fra ham som hun kunne. Hun var rædselslagen for hvad han kunne finde på og hendes hjerte hamrede i hendes bryst. Hun havde en klump i halsen som hun vendte sit blik imod hendes plejeforældre. Igen havde hun været så dum. Set i bagspejlet havde de haft det bedre hvis bare hun havde gjort som han havde sagt, men hun havde  lovet dem ikke gøre noget dumt og falde tilbage til sine gammle vaner. Nu sad hun her vidste ikke rigtigt hvad hun skulle gøre. Hun kunne ikke rigtige høre hvad det var han sagde som hendes hjerte fik det til  at suse for hendes øre. Hun kæmpede for holde sine tåre tilbage og med et vendte hun sit blik imod ham. Hendes  blik bar noget bange over sig , hun frygtede ham og hun vidste hvad end han havde i tankerne ville det ikke ende godt for nogen af dem. Hendes hjerne arbejede på højtryk for at finde en løsning, men hun kunne ikke komme fri af stolen og det hun var bundet fast til den med, desuden havde hans slag givet hende en frygtlig hovedpine. Hun følte sig så håbløs og hun trak lidt ubevidst i sine arme, men lige lidt hjalp det. Hun kiggede hen på sin plejeforældre og så frygten i deres øjne. Hun ville så gerne sige undskyld, men hvad ville det hjælpe. For hun  var næsten sikker på at de ikke ville komme ud af dette i live. Han var et monster og hun ville have ønsket at hun havde sagt noget så de kunne komme væk, frygten i deres øjne gav hende skyldfølelse, den kvalmende fornemelse når man vidste at man havde fucket op som hun lige havde og denne gang ville hun ikke kunne sno sig udenom. 

Det gik op for hende at hun ikke havde sagt noget siden hun var kommet, men hvad hun skulle sige, Chirstian var et monster, men som som han gik rundt med det sadistiske smil, der var uhyggeligt og det fik det til isende ned af ryggen på hende var hun sikker på han godt vidste det " leave them out of this Monster, you're problem is not with them, but me" sagde hun ærgede sig over at man kunne høre frygten i hendes stemme, hun rev igen i sine arme for at få dem fri i håb om at hun kunne finde nogle som kunne hjælpe dem. 
Dog gispede hun forfærdet da han så ud som han hørte noget og det gik op for hende at det  var hendes søskende som havde lavet larm, hun blinkede et par gange og så var han væk, men ret hurtigt tilbage, som formskifter som lige lært hvad det var hun var, gik det op for hende at der kunne være flere overnaturlige væsner, men hvad han var havde hun ingen anelse om. Hendes søskende var tydeligvis også bange og de klynkede svagt og til sidst begyndte de at græde. Havde hun kunnet havde hun givet dem et kram, hun vendte sit blik imod ham som han talte. Det fik hende til synke en klump og med et lagde hun mærke til at han ændre sig en smule og fik nogle andre træk som især kom i hans ansigt og havde hun ikke siddet her så havde hun ikke kunne lade med at være facineret over ham og undret sig over hvilken race han kunne være, men det hun sad i en stol og intet kunne gøre,  gjorde hende dårlig ved synet af ham og hans ændret ansigtstræk " I beg of you what ever I did wrong It's not theirs fault leave them out this, they are the only ones how ever cared for me even about the fact I can turn into animals, they never hate me, they are the only famliy I got" sagde hun selvom hun godt vidste at dette ikke ville hjælpe hende eller dem særlig meget " don't ruin the only familiy where I felt it was okay to be me" sagde hun som hun kiggede over på Juliette som græd og da hun så det begyndte hendes også at trille og det gik op for hende hvor stor en fiasko hun var og lige meget hvor hun kom hen ville hun være en fiasko, noget forkert i andres øjne. 

Hun havde virkelig prøvet ikke gøre noget forkert og selvom hun havde sagt nej som hendes familie havde sagt hun skulle når nogen fristede hende til at gøre noget dumt var hun alligevel endt i denne situation, hun mødte altid de forkerte og det gik op for hende at hun måske bare i det hele taget var en fiasko, noget som hun åbenbart var skabt til at være. Hun kunne ikke gøre noget rigtigt, hun kunne ingen gang kæmpe for at forsvare dem, hun sad i en dum stol på et sted og hvordan han havde fundet dem vidste hun ikke, men hun skammede sig sådan. De var taget fra Usa for hendes skyld og nu bragte hun igen skam over dem, men det eneste hun havde villet var at høre til og det var først nu at gået for hende at det var hos dem, de havde taget hende, hende til sig efter at hun havde angrebet en dreng for at kalde hende mærkelig og selvom de vidste at hun langt fra var normal. Hun bed sig hårdt i læben for ikke at lade hulkene undslippe og det begyndte at bløde, hun slap først da hun mærkede den varme væske løbe ned af hendes læber. Hun følte sig usikker og sårbar hviklet hun ikke brød sig om.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Christian

avatar

Humør : I saw Game of Thrones once. I liked it. Everyone dies there.
Fag : -
Antal indlæg : 85

IndlægEmne: Re: Just leave them alone, the problem is with me not them XXX (Christian)   Ons dec 06, 2017 1:37 pm

Måske havde hendes familie intet gjort ham, men hvor var det sjove, blot at slå hende ihjel. Smerten lå i at hun skulle miste alt, hun skulle miste dem hun elskede, også føle en stor smerte. Nok var det barnligt, at straffe en person, blot fordi vedkommende havde gået imod ham, men han var ikke god med afviselser, noget han havde lært af sin kærer skaber, som selv var på samme måde. Hun bortførte trods alt sit livskærligheds dobbeltgænger, fordi den originale ikke ville have hende. I sidste ende havde hun skabt ham, som i sit eget billede og dog med træk fra sin egen skaber, så på mange måder var de to skyld i at, han var så stort et monster, som han nu engang var. Nok kunne han på mange måder, være noget så charmerende, og noget så kærlig, men det var ofte kun når han havde lyst til det, kun når han så nytten i at være det. Resten af tiden, var han et monster, et blodtørstigt monster, som aldrig kunne få nok, som aldrig fik nok blod, til at blive mæt. Utørstelig, psykopatisk og morderisk var ord, som beskrev ham helt igennem perfekt.
Det fik ham til at grine, hver gang Evie forsøgte, at drage hans opmærksomhed væk, fra hvad der i sidste ende var hans mål. Hendes tiggen om, at han lod dem være, at hans problem var ved hende og at han skulle lade dem være. Det var patetisk, men mindede ham også om sig selv, hvordan han de første mange år, havde tigget og bedt Amanda om at blive befriet, dog var det altid for døve ører, og det var det også denne gang. Hendes små håb om, at dette var et mareridt, og at hun snart ville vågne op, for at finde hele sin familie sikker, det var alt sammen noget, som snart ville forsvinde, specielt når hun så blodet fra hver og en af dem. Han glædede sig lidt til, at se hvordan håbet ville forlade hendes øjne, hvordan de sidste personer, som åbenbart holde af hende, ville forlade verden og hvordan det ville efterlade hende alene. Han bevægede sig om bag stolene, og det var tydeligt han overvejede, helt præcis hvem han skulle angribe først...hvem skulle miste livet. Han havde overvejet en af børnene, fordi børneblod smagte så godt, og de var så uskyldige.
Han greb let fat i Flora's hår, hvor han tvang hendes hår til side, hans hugtænder kom frem, som han betragtede hendes hals. Det var tydeligt på resten af familien, at de ikke just var glade for situationen "Such a pretty neck she has, and all that blood" der gik ikke lang tid, måske sekunder fra da han så halsen, til han bed ned. Han holde fast om hende, og det var tydeligt for alle de andre, helt præcis hvad hans intentioner var, han ville dræbe hver og en af dem, og i mange tilfælde endda langsomt, hvilket præcis var hvad han gjorde ved den lille pige. Da hun endelig var tom, gav han slip om hende og bevægede sig igen ind i midten "I assume I now have your attention" han så rundt på dem alle "and if you think this has a happy ending, you clearly have no been paying attention to it all" han gned sine hænder imod hinanden, fuldkommen ligeglad med det faktum, at han havde blod omkring munden "I'm going to kill everyone of you, execpt for miss sunshine overhere" han pegede imod Evie "She's going to survive it all, knowing she wasn't strong enough to save her familie, and before you think about shifting...know that it will only make me madder....and if I'm mad then I'm going to do hasty stuff like ripping his arms off" hans blik blev alvorligt, og han pegede imod Nicolas.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Evie

avatar

Fag : Drama, Musik, Biologi, Kemi og Historie
Antal indlæg : 37

IndlægEmne: Re: Just leave them alone, the problem is with me not them XXX (Christian)   Ons jan 03, 2018 10:19 pm

Evie vidste ikke  hvad hun  skulle gøre, men det ikke at gøre noget var næsten være end at se på og de skulle jo alle sammen på nær hende død. Hun stivende en sumle som hun så han nærmede sig Flora. Hun nåede ikke sige noget før hans tænder borrede sig ned i halsen på den stakkels lille pige. For hende var det uvirkeligt, han var en vampyr den eneste forklaring på hans bid i halsen, men for hende hørte vampyrer til i flim. Hun elskede at se vampyr flim, men det var end hun havde havnet midt i et vampyr marridte. Hun var bange for ham mere og med vredt fnøs skubbede hun sig frem i stolen imod ham " you're a monster I hate you so much trust me I will revenged them I will hunt down and you will never get rid of untill you kill me" sagde hun og havde helt glemt at hun var bange " you hear me you bastard  I will not stop follow you till you decide to take my life" sagde hun  og kunne ikke holde sig tilbage og der hvor siddet var en lille mørk ræv. Hun kunne ikke styrrer sin forvandling. Især ikke når hun var under så stort et pres. Efter lidt tid hvor hun bare sad på stolen og kiggede på ham med sine gyldne øjne fik styr nok på sig selv at kunne forvandle sig tilbage. Hun havde ikke gjort det med vijle . Det gik lidt tid før det gik for hende hvad der var sket. Disse ting skete bare for hende og tog tid før hun fik sine tanker på rette sporg og meget tænken fór hun imod velvidende at hun kunne vinde, han langt stærkere end hende og af til kunne hun godt være mere dyr end menneske og det var det reagerede på " rather try than knowing that didn't do anything safe them" sagde hun og prøvede på gå efter det mest sårbare sted på hans øjnene.

Hun ville komme til at fortryde det, men følelsen af ikke gjort noget var værre og hun skulle heldigvis ikke se ham bagefter det håbede hun ikke at hun skulle bare tanken om skulle efter alt gjorde hende dårlig og ville sikkert være en nem måde straffe hende. Hun vred det så tydeligt at gjorde dette her er vrede. Alt fornuften var forsvundet fra hende og selvom vidste at det ingen ting nyttede kunne ikke stoppe sig selv. Hun måtte gøre noget og den eneste måde hun kendte til var at kæmpe hele hendes liv havde været en stor kamp.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Christian

avatar

Humør : I saw Game of Thrones once. I liked it. Everyone dies there.
Fag : -
Antal indlæg : 85

IndlægEmne: Re: Just leave them alone, the problem is with me not them XXX (Christian)   Tirs maj 15, 2018 10:47 am

Han klukkede over hendes ord, hvordan hun troede hun kunne gøre sig som en trussel imod ham. Dog var et hendes ord, om hvordan hun ville finde ham, og få hævn "No you wont, because you won't remember me. Do you honestly believe this is my first time, I am over 7.000 years old, you cannot harm me" at sige han havde et narcissistisk syn på sig selv, ville være en underdrivelse, også var der også det faktum, at han var en psykopat og en sadist, der elskede at torturere folk, såvel som ødelægge liv. Planen var trods alt, at hun skulle miste sine minder, om hvordan han så ud, således hun aldrig nogensinde ville finde ham igen, men hun ville have minderne om, at det hele var hendes skyld, og at hun altid havde kunne gøre noget, for at sikre deres overlevelse. Dog som hun med et forvandlede sig til sin dyreform, kneb han øjnene sammen, havde han ikke lige lovet hende på, at hvis hun gjorde det, så ville han flå armene af hendes kære far? Var hun virkelig den dummeste tøs i hele verden? Troede hun virkelig, at han lavede sjov, da han sagde til hende, at det netop var det han ville gøre imod hende, lade hende se dem hun elskede dø?
Som hun forvandlede sig tilbage til sin menneskelige form, hendes ord fik ham til at hæve øjenbrynet, og for et sekund måtte han indrømme, at han havde en smule respekt for hende, ikke at det faktisk ville gøre det mindste smule for ham. Dog som hun faktisk angreb og her forsøgte at gå imod hans øjne, fik han hurtigt fat om hendes hals "do you think I was joking?! Do you not believe my words, when I spoke of the horrors I will do to him?!" råbte han vredt, samtidig med at han strammede grebet om hendes hals "I will kill all of them, and you will be left with nothing, no memories of me, but only the clear view that this is your fault. I was going to give them an easy death, but not anymore" knurrede han vredt. Han hamrede hende imod væggen, før han gav slip på hende, og her vendte han sig imod faren, hvis arme han faktisk rev af, og man kunne tydeligt høre råbet af ren smerte, der kom fra menneskets hals, før Christian her med sine fingre flåede halsen ud på ham. Dette fik det før knogle vridenende skrig, til at blive erstattet til et af en blodgurglen, og det var tydeligt manden var ved at blive kvalt i sit eget blod, før han til sidst mødte sin død.
Det var tydeligt at hendes handling, havde fået gang i hans vrede, og hamrede sin hånd gennem brystet på moren, hvor han her rev hendes hjerte ud, før han endnu engang vendte sig imod Evie. Hans blik var intenst, og hele hans krop rystede, som han betragtede den unge kvinde. Alle var nu døde, med undtagelsen af det sidste barn, såvel som Evie. Han lod hjertet falde til jorden, som hans tanker gled imod hvad han skulle gøre, imod det sidste menneske, han havde trods alt planlagt at Evie, skulle være den eneste levende. Smilet var det af en mand, i midten af et psykotisk sammenbrud, det var sindssygt og fortalte om hvor farlig han helt præcis var. Hele hans ansigt var også beklædt af blod, hvilket egentlig blot gjorde det hele værre, eller fremvise ham som et større monster. Gråden fra det sidste menneske, begyndte at irritere ham, og han skyndte sig hen til ham, hvor han dog her gav nåede til mennesket, i formen af at knække menneskets nakke. Hurtigt skyndte han sig hen til Evie, hvor han greb fat om hende. Han strøg hende hen over kinden, hvilket efterlod blod på hendes fine hud "And now it's your turn" han fik tvunget hendes ansigt imod hans, og nu skulle de blot have øjenkontakt.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Evie

avatar

Fag : Drama, Musik, Biologi, Kemi og Historie
Antal indlæg : 37

IndlægEmne: Re: Just leave them alone, the problem is with me not them XXX (Christian)   Tirs maj 22, 2018 7:23 pm

Evie mærkede hvordan alt luft blev slået ud af hendes krop, hendes åndedræt var en smule overfladisk og hurtigt og hun sikker på at hun havde brækket en masse knogler. Hun lyttede til alt det han sagde og da han slap for at gå hen til hendes plejefar gled hun ned på jorden. Hun lukkede øjne og holdte sig for ørene. det var forfærdiligt. Hun nådede ikke at reagere før de allesammen var livløse og det var først da han greb hende og hun mærkede hvordan han strøg hende over kinden " Fine just do it allready you can´t hurt me anymore and just the fact that you have to erase my memory, show me that you´re too afaird " sagde hun og der var nærmst noget udfordene i hendes stemme " you could so easily hurt me worse, but just know that i am not scared of you anymore bacause you just took away the most important in my life I have nothing left you can scare me with so show me your worst and don´t take the easy way out by eraseing my memory" sagde hun og sendte ham et udfordende blik. Inderst inde frygtede hun ham, men hun var så vred at det halve kunne være nok og tænkte slet ikke på frygt mere. Hun mærkede hvordan tårene gerne ville presse sig på, men hun ville ikke lade dem forlade hendes øjne og det kunne godt være at han var stærker end hende, så han vel intet at frygte ved at lade hende huske. Det var tydeligt at hun udforderede ham og tydeligt at også var vreden som spillede ind. Evie fnøs og vidste godt hun irreterede ham, men hun var ligeglad med hvad han tænkte og ikke tænkte. Evie rev stadig efter vejret, men hun havde alligevel fået en del styr på den så godt som hun nu kunne.
Evie ventede bare på hvordan han ville reagere og ventiden føltes lang og meget langsom og det gav tid til at tænke og med et blev hun ramte af skyld. Hun kunne ikke holde de forræderiske tåre tilbage og hun mærkede hvordan de begyndte at glide ned af hendes kinder. For første gang kiggede hun rundt på ødelæggelsen, det hele var hendes skyld. Hun vidste hvad end han måtte bestemme sig for ville det ikke blive godt for hende. Hun sank svagt en klump " I hate you, look what done probaly happy about youself" sagde hun og fnøs ganske kort. Denne mand var syg i bund og grund havde han brug for hjælp og derfor kunne hun ikke få sig selv til at hade ham alt for meget. Hun kunne havde ladet være med at lukke ham ind.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Christian

avatar

Humør : I saw Game of Thrones once. I liked it. Everyone dies there.
Fag : -
Antal indlæg : 85

IndlægEmne: Re: Just leave them alone, the problem is with me not them XXX (Christian)   Tors maj 31, 2018 6:55 pm

Han betragtede hende stille, som hun udtalte hvordan, han bare kunne gøre det, og at han ikke kunne skade hende mere, hvad der dog fik ham til at grine, var da hun udtalte han var alt for bange, nu hvor han skulle fjerne hendes minder. Det var som om hun ikke forstod hele pointen ved det hele, som om hun kun så den lille del ved det hele, og ikke hele billedet. Dog nåede han ikke at give en kommentar tilbage, da hun igen begyndte at snakke, og her fortælle hvordan han kunne havde gjort værre, og at hun ikke længere var bange for ham. Han lagde let hovedet på skrå, og et smil formede sig på hans læber, dog var det et af dem, som kunne sende kolde gys ned af ens ryg "I can smell your fear child, and no I don't erase all your memories, that would just be too easy" han hævede igen øjenbrynet og klukkede "No I want you to know that you did this, you killed your family, your actions ledt to this, but the funny part is that you wont remember who did it. So for the rest of your life, you will only know you were the reason behind the death of them, but you will never find the person who actually killed them"
Dette var et trik, som han havde lært fra Amanda, hun viste ham at den bedste måde, at hævne sig på en person, var at tage hele deres verden fra dem, også efterlade dem alene, og dog uden minderne til at finde den person, der var bag deres tab. Hun havde været en sadistisk kvinde, og selvom hun egentlig havde ødelagt hele hans liv, havde hun også givet ham mulighederne, for at ødelægge andres liv. Derudover havde han også mødt så mange andre, som havde givet en masse gode ideer til ham. Hvilket også forklarede hvorfor han idag, var en form for myte, en figur under navnet The Ripper. Han betragtede hvordan hendes øjne, var i en kamp imod hende selv, hvordan de så gerne ville lade tårerne glide ned, men at hun sikkert nægtede det, som udviste hun det mindste smule svaghed, ville det hele blive værre for hende. Eller også kunne det værre denne vrede, som han kunne dufte, en ganske fin blanding med hendes frygt "Oh I am happy about myself, I love seeing the look of defeat in others, but I mean you could have avoided all of this, if only you have done what I asked, I gave you so many chances, and each of them you turned down" han rystede på hovedet, men greb dog fat om hendes hals, og tvang hende til at se på ham "You will not remember my face, but you will remember my name as The Ripper. The deaths of your family is all your fault, it's your fault your family is dead, but you will never remember the face of the murdere, only the name" sagde han, og som hans evne kom i brug, begyndte hans pupil at udvide sig og blive mindre.

//Jeg håber det er okay <3
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Just leave them alone, the problem is with me not them XXX (Christian)   

Tilbage til toppen Go down
 
Just leave them alone, the problem is with me not them XXX (Christian)
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Athena :: Andre lande-
Gå til: