Late night brawl

De sidste ting var ved at blive gjort klar, mikrofon og musikken testet for sidste gang, før dørene ville blive åbnet. Der var en del kampe der skulle til at i gang. Ikke nogen der havde specielt betydning for noget, men blot for at showcase hvad det gik ud på og måske få nogle til at joine deres såkaldte familier, eller blot få nogle nye seere. Dørene blev slået op og folk strømmede ind i massevis. Nogle løb direkte op til ringen, mens andre fandt sig pladser at sidde på eller sørgede for snacks inden det hele startede.

I baglokalerne sad dem der skulle kæmpe, sammen med deres respektive familier i branchen og forsøgte at finde ro hver for sig. Fandt deres kæmper frem og gjorde klar til at give et brag af et show. En af dem der ventede på deres tur var Amie, også bedre kendt som Envy når hun indtog ringen. Hun havde musik i ørerne og stod med sjippetorv i hænderne og hoppede. Hun var nærmest i en helt anden verden og lige så snart hun havde taget halvtreds hop, tog hun tyve mavebøjninger og så tilbage til square one, blot for at få lidt gang i kroppen og den blev varmet op, inden hun skulle ind og kaste med folk. Hun stoppede den lettere intense træning og stoppede sin musik. Fem minutters advarsel. Hvor længe var der lige gået? De brune øjne rettede sig mod uret. Der havde allerede været to kampe og nu var det hende der stod for skud!?

Som hun hørte hendes navn blive råbt op og hendes musik startede, kom hun ud fra baglokalet og gik ned af den gang der var lavet. Envy forsøgte at få publikum med, det lykkedes. Hun vidste hendes søster sad der ude et eller andet sted, men hendes forældre havde sikkert ikke haft overskud til at tage afsted, som altid. Som hun kom op på scenen, bukkede hun sig let bagover og nærmest brølede imod taget, hendes intro var slut. Kommentatoren så på hende og trak lidt væk "And people say that Envy is an ugly thing... I mean, look at her" kom det kækt fra ham som Envy sendte ham et skævt smil, men man kunne tydeligt se det dyriske i hendes øjne. Modstanderen kom på scenen og det var nu det gjaldt. Let knækkede Envy nakken og kampen blev sat igang. Uendelige slag, spark, nogle kast her og der. Envy havde fået sin modstander ned på jorden, men greb hende i toppen og shorts og løftede hende over hendes skuldre. Ganske vidst var Envy ikke den største, men hun var bloddæmon og de havde mere styrke end de fleste, så det var intet problem. Med et kækt smil på læberne smed hun sig bagover, men i stedet for at falde hele vejen med sin modstander gav hun slip og lavede et eller andet vrid i kroppen så hun i stedet endte på det ene knæ foran hende, som hun lå og ømmede sig.