Who let the dogs out?!

"I would think so yes.... But i suppose time will tell.... And thank you Maxwell that was very kind of you to say" Det var alligevel lidt underligt, den form for hengivenhed og omtanke havde han ikke rigtig prøvet før men en gang skulle jo være den første.

"I am sure there are someone out there with another set of morals than me, but the number of demons able to grant wishes in such manner are very limited"
Selvfølgelig var der nogen der prøvede eller prøvede andre metoder, og det var garanteret også lykkedes dem til en vis grænse.

"Maybe i will yes... I will look forward to teaching you and of course i will equally look forward to our cooperation"

"I guess it depends on if you find another demon as your mate..?" halvt kommenterede han, halvt spurgte han. Han havde ikke rigtigt styrt på, hvordan det fungerede, hvis to af forskellige race fandt hinanden, ej heller, om det var noget der skete eller om det var en sjældenhed.

Max nikkede forstående. "That's good," sagde han om, at der ikke var mange, der kunne opfylde ønsker på samme måde som Rothwell. Han tænkte dog, at der også var andre måder at lede unge mænd i forfald på eller forfalske deres alder og så videre på.

"I'm looking forward too," svarede han med et smil. "Thanks for the ride. And the food. And the job. And everything. I'll get my bike," sagde han så og steg ud af bilen, for at få fat i sin cykel omme bagi.

"It can yes.... Hybrids of different kinds are not unheard of but some might face some unique challenges" Caine havde aldrig rigtig tænkt over om hvor vidt han ville bestemme sig til kun dæmoner eller hvordan. Men det endte nok alligevel sådan når det kom til stykket.

"You are most welcome... I hope you will keep your excitement for our cooperation...."
Caine steg ud af bilen sammen med ham, han skulle alligevel have nøglerne hvor han så pegede på nøglerne og sagde: "The lower button opens the back part of the car...."
Valgte Maxwell at trykke, åbnede bagenden ganske rigtigt af sig selv.

Så fik Caine en kort tanke som om han huskede noget der nok blev relevant. "And for good measure... Better not be too blunt about our cooperation while at the Academy.... I do not know the students but no reason to create unwanted attention if they think you have the teachers favor"

Max nikkede. Han kunne sagtens forestille sig det - vidt forskelligt DNA, der skulle matches, forskellige drifter og behov, der kunne støde sammen. Der kunne sikkert skabes nogle fantastiske skabninger, men også nogen, der havde svært ved at fungere i verden, som de og den var.

Max kiggede på nøglerne med et forvirret udtryk, men fandt knappen. "Wow. That's fancy," svarede han med et lille grin, da han trykkede og bagsmækken åbned. Han rakte nøglerne til dæmonen, før han gik hen og tog sin cykel ud.

Han kiggede på ham og nikkede oprigtigt. "Yeah, that makes sense.. I won't tell anyone," svarede han. Han havde ikke helt overvejet det, men kunne nok godt være kommet til at fortælle nogen det, uden at tænke over det. Og så alligevel var han heller ikke typen, der pralede, og han var ret stolt af det nye job, så han ville nok naturligt holde lidt igen omkring det.

Caine grinede kort inden han nikkede en gang og svarede: "Yes it is..... I never really used the funtion to begin with but it is practical when transporting unhandy items.... "
Som han fik nøglerne igen, trykkede han på knappen hvorefter bagsmækken lukkede af sig selv igen. Når det kom til stykket var han overraskende glad for meget af den teknologi der var.

"It is perfectly fine to tell people if you wish to do so... But in class it might be a good idea to keep it low if i am the teacher"
Der var absolut intet i vejen med en ung mand der var begejstret for en rigtig god mulighed han havde fået, Caine ville dog være sikker på at Maxwell ikke ragede uklar med de andre elever over det

Max lo let. "I see. I guess 'having to transport unhandy items' is an very human issue too, maybe that's why you didn't see the point at first." Mennesker havde lidt mere upraktiske liv følte han, lidt flere besværligheder, hvor det overnaturlige enten ikke havde de samme behov og eller bare havde nogle evner, der gjorde tingene nemmere.

"I'll figure it out. I won't mention it out in the open as a 'Oh We're having Dr. Rothwell today'-thing," lovede han og nikkede, da dæmonen præciserede hvad han mente. "Thank you so much for everything.. I'll see you at the clinic on monday at 8.?" spurgte han, bare lige for at sikre sig at han huskede aftalen klart. Han stod med sin cykel og hvilede hænderne på styret af den.

"You are absolutely right there Maxwell.... Besides on many points i am very old-fashioned so i do not always see the point in technology such as that but i am adapting"
Det var jo heller ikke fordi at han havde haft noget i bilen han ikke kunne løfte men han måtte indrømme at hvis det var et meget dyrt maleri eller lignende han skulle transportere, så var det bare nemmere.

Så nikkede Caine til ham som den unge mand sikrede sig hvordan deres aftale virkede inden han svarede: "That sounds perfect... 8 sharp Mr. James.... "

Max lo let. "Adapting at your own pace, I think that's sensibly. Dont rush into things,"" Han kiggede på hans nye ven, forbillede og chef med strålende øjne og smil på læberne, da han drillede ham en lille smule.

"Just call me Max, if you'd like.. I don't really think anyone besides my mom calls me Maxwell.. But Mr. James sounds pretty cool too, I must admit," svarede han med et venligt, roligt grin, mens han rakte sin hånd frem for at give dæmonen hånden.

"Thanks again for the delicious meal and everything.."

//Vi kan evt spole til deres næste aftale eller et eller andet andet, hvis du lyster

"Indeed.... There is a big difference between taking a chance and rushing into situations unknown.... I have met many people throughout my years that did not know the difference... But that can have it's own advantages too"
Det var den slags individer der havde gjort det ufattelig nemt for ham at få sjæle igennem årene.

Caine så eftertænksom ud som den unge mand forklarede hvordan han bare kunne kalde ham for Max.
"I might just do that..... But at the clinic i might keep it formal around patients... But time will tell...."

Så gav han den unge mand hånden og sagde: "It was my delight to have a guest.... I have a very interesting patient for us when we begin.... Have a good evening Mr. James...."
Derefter slap Caine hans hånd, nikkede nærmest anerkendende og satte sig så ind i sin bil for at køre hjem

//Sagtens

Den efterfølgende mandag morgen stod Max udenfor Dr. Rothwells klinik klokken 6 minutter i 8. Han havde afdæmpet, sort tøj på. Han følte sig spændt - han vidste ikke, hvad dagen ville bringe, eller hvad dagsformen præcist ville være. Han kiggede på sit ur, og følte sig lidt i tvivl om, om han var for tidligt på den, eller om det var god stil lige at være der nogle minutter før.

Han havde været spændt hele weekenden, og havde gerne villet forberede sig, men det var svært, når der stadig var så mange ting han ikke vidste. Han havde dog givet sig til at læse en masse om de forskellige magiske racer, fordi han især følte, at det var et emne, han i hvert fald vidste, han fik brug for at have styr på, og samtidig var det også noget, han var på bar bund med. Han havde dog været de i weekenden og øvet sig på at dufte forskellige magiske væsner, og han havde erfaret, at det var noget, han blev bedre til af at øve sig på.

Han gav et lille suk fra sig, ikke af anstrengelse eller ugidelighed, men mere for at slippe noget af sin spænding, før han tog i døren og trådte ind, spændt på at se klinikken indefra, og generelt med lidt sommerfugle i maven over, hvad der mon skulle ske i dag.

Mandag morgen var Caine i gang med at gøre klinikken klar til det der nu skulle styr på da han blev orienteret om at Maxwell var ankommet. Så han gik ud i modtagelsen for at modtage den unge mand med et smil. Caine var nærmest som altid iført et jakkesæt dog var blazeren erstattet med en kittel.
"Punctual, i like it.... First let's get you a coat and a nametag... Right this way.... As you see, here is the reception..."

Derefter blev Maxwell ledt ind på Caines egentlige kontor der var rigtig flot indrettet og selvfølgelig med det nødvendige udstyr. Ude ved den ene side stod der et simpelt men flot skrivebord med en computer og et arkivskab ved siden af og med et navneskilt "Maxwell James"
Caine fandt en kittel der blev rakt til Maxwell imens han sagde: "And i have your nametag here...." Han rakte ned i skuffen, tog navneskiltet og gav til Maxwell inden han sagde: "Put it on and let us get ready for a tour"