I just got a murderer out of prison. Drinks on me! - Mikayla.

Sted:
Tid:
Vejr:
Påklædning: link& link

@Mikayla


Lyden af folk der skålede og drak deres blod var tydelig fra det øjeblik han trådte ind. Rummet var nærmest dækket af lugten af blod i alle kroge. Røgen samlede sig i grupper af rygere der sad rundt omkring. Normalt ville Marcelus aldrig bevæge sig hen til sådan en bar. Men i dette tilfælde havde han lige vundet en sag ovre i retshuset med en kriminel person som han havde fået erklæret uskyldig. Så han følte det var tid til at fejre. Han var taget på hotellet og smidt sit jakkesæt og iført sig noget normalt tøj for en gangs skyld før han bevægede sig imod baren. Han havde iført sig en skjorte i rug denim. Og et bar cowboybukser samt et bælte. Og et par cowboy støvler. Han så kort rundt i rummet før han bevægede sig imod baren. Og satte sig ned. Sad bare og ventede til han blev spurgt hvad han skulle ha. ”O neg. And a whisky on the rocks. Not together.” Sagde han roligt før han smilede lettere charmerende til bartenderen hvis det var en kvinde. Før han vendte sig rundt imod bar folkene. ”You know what? DRINKS ON ME!” Råbte han ud i lokalet før han smed sit kort på baren og lod det hele blive trukket via den. Han havde alligevel lige optjent 2 millioner euro på denne sag så han kunne lige så godt bruge den som han ville. Det inkluderet dette her.

Han satte sig tilbage i baren og ventede på sine drinks. For så at indføre dem i kroppen. Selvom han lige havde været begejstret og givet drinks ud til lokalet var det som om han var ligeglad. Hvilket han også var. Uden hans menneskelige følelser var det nemt at give udtryk for glæde. Men svært at holde det oppe. Hvilket var det der var sket nu. Han var ligeglad. Han følte intet. Hvorfor skulle han? Han vandt sagen det var det vigtigste.

//Beklager hvis det ikke er langt nok jeg er lidt træt ^^''

Der var altid gang i den her. Folk drak lidt af hvert, nogle nød at drikke fra de mennesker som kom ind. Silent City var kendt for det. Mikayla dansede mellem mængden af folk. Det tog hende ikke længe før hun endte ved baren og bestilte en omgang whisky. Den blåøjede vampyr så rundt i lokalet, følte stemningen af folk. Så på dem danse som de var under trance af musikken. En vampyr råbte højt ud at at han gav drinks til alle. Folk jublede som havde de vundet i lotteriet. Mikayla så mod vampyren med øjnene på kneb. Hun tømte sit glas og satte det på bordet før hun fik over imod ham.
"Giving out drinks to a bunch of drunk people, you most be insanely rich or just don't care about money?" spurgte hun og lagde hovedet let på skrå. Hun kendte ikke til at slå sine følelser fra, hun havde levet længe og troede på at der var bedre metoder end at glemme sin smerte ved at slukke for følelserne. Hun vidste det blot ville være værre når man engang slog dem til igen.
"You aren't one of the regulars here, are you. I don't remembering seeing you.. and I'm a regular," fortalte hun med et skævt smil på læben. "I'm Mikayla," introducerede hun sig.

Stemmen der gled imod ham i takt med at der blev stillet et whisky glas foran ham fik ham til at stoppe op i midten af at tage det. Han havde nu forventet at folk ville sige noget til ham. Men stemmen var fenimin og lugten var tydelig. Han snusede kort ind. Der var mange forskellige dufte blandet sammen. Men der var ingen tvivl for ham at det var en vampyr der snakkede til ham. Han fortsatte med at gribe fat i glasset og løftede det kort op for at lade den gyldne blide væske glide ned. Han mærkede hvordan den brændte ned af hans hals. Ingen tvivl om dette ikke var den kvalitet han var van til. Han smilede kort og vendte de himmelblå øjne rundt og rettede dem imod kvinden hvis stemme han havde hørt. Før han løftede sit glas imod hende og besvarede hendes spørgsmål. ”Maybe it’s both. Or maybe i just don’t have anything better to do? And maybe your company can change that.” Hans smil gled frem i en lettere charmerende undertone. Han vinkede tjeneren hen for at få en drink til kvinden. Tjeneren nikkede kort og gik i gang med at finde whiskyen frem igen. Han vendte blikket imod hende igen. ”Do you want to have a seat?” Spurgte han kort og viftede hånden til barstolen ved siden af ham.

Hans følelser var slået fra for meget længe siden. Af simple årsager. At han ikke ville føle sig svag igen på grund af menneskelige følelser. Han mente de var til besvær. Og så var der andre grunde men ikke nogle han gad og tænke på. Han grinte let da hun pointerede han ikke var en stamkunde. Og rystede svagt på hovedet. ”I’m just in town for a few days. Bussiness trip nothing else.” Der var ingen grund til at gå i dybten over for denne kvinde hvad han arbejdede med medmindre hun var interesseret. Han vidste ærlig talt ikke engang om hun havde tænkt sig at blive eller forlade ham med det samme igen. Så han følte ikke nødvendigheden til at kede hende med hans arbejdsplads. Det kunne lige så godt være hun bare ville sige tak for gratis drinks.

Hans udstråling var klar og tydelig. Der var ingen grund til at lyve. Han var interesseret i kvinden der snakkede til ham. Men han var heller ikke uhøflig og spørge om sex fra starten af. Han havde tænkt sig at lære hende at kende. Såvel som også at se om hun overhovedet var interesseret. Mest fordi han ikke regnede med det. Han smilede lettere selvsikkert til hende. I takt med han fulgte hendes ansigt med sine øjne. Eller mere specifikt hendes øjne. Der var ingen grund til for ham at se på hendes krop. I nutiden måtte man også passe på med den slags. Han ville nok bare ende med at få en lussing hvis han begloede hende.

"My company can change a bunch of things, you will just have to be patient," sagde hun en anelse kækt imens hun kiggede ud på mængden af folk som var helt hyped op på de gratis drinks. Mikayla's klare blå øjne faldt tilbage på vampyren som han spurgte om hun ville sidde ned. "Why not," tilføjede hun og satte sig ned på barstolen ved siden af ham. Mikayla tog glasset op til sine læber, og tog en mindre mundfuld af den stærke væske. Det havde altid været hendes valg af drink.
"Business huh? What kind of business?" Spurgte hun og vippede hovedet en anelse på skrå.  Mikayla havde altid været en selskabs papegøje, og hun nød at lære forskellige personer at kende. Det var altid lettere at kommunikere med folk, som faktisk var interesseret i at fører samtalen videre fremfor dem som var alt for fulde til at kommunikere med.

Mikayla lod sine blå øjne glide hen mod hans mørke igen, og bemærkede hvordan han så hende i øjnene. Hun lagde hovedet til venstre i en stille bevægelse, men tog ikke øjnene fra ham. En vampyr med følelserne slået fra var altid noget for sig at se. Mikayla kunne ikke forstille sig at slukke for sine, der var for mange små glæder i livet som hun forsøgte at holde fast i - men hun ville lyve hvis hun sagde, at hun aldrig havde overvejet det. Mikayla førte en hånd henover de lysebrune lokker, og gav ham et skævt smil.
"So, I gave you my name. What's yours?" Spurgte hun så og løftede en anelse på det ene øjenbryn før hun tog endnu en slurk af sin whisky.

Han grinte svagt af hendes kække bemærkning. Og løftede øjenbrynene. ”You are surely making me interested.” Sagde han med et fast og selvsikkert blik. Da hun satte sig lænede han siden imod baren så han havde retning imod hende. Så undersøgende på hende og forsøgte at smugle et elevatorblik ind samtidig med hun tog en tår. Bare for at se hvad han havde med at gøre. Der var ingen tvivl om hun udfoldede det tøj hun havde på med stil. Hendes dybe kavalergang var dog en zone han ikke nærmere undersøgte end et enkelt blik. Han var ikke interesseret i at overbeglo hende. Og der var alligevel noget der skulle gemmes til hvis tiden var ret og situationen ægte.
Hendes spørgsmål fik ham til at tage en enkelt tår mens han kort skulle bruge et sekund til at tænke sig om. Før han sukkede let af nydelse over væsken og adspredte sine læber for at formulere ordene han mente var passende. ”I’m a lawyer. And just won a big case. Tomorrow evening i’m leaving for France to another case. I thought i would make my last day interesting before i left.” Hans smil blev en smule bredere. For en ting var sikker at dette her havde udviklet sig til noget interessant. Og videre udviklende. Han var dybt nysgerrig om hvor dette ville ende. Og han var ikke i tvivl om dette kunne udvikle sig til en god måde at forlade England i noget tid.

Han gengældte hendes blik og lod et skævt men sikkert smil glide over hans læber mens han så undersøgende på hende dreje hovedet. Hans følelser var måske slukket. Men han nød livet til fulde. Fordelen ved at slå følelserne fra var at han kunne bruge sin tid for sig selv uden at bekymre sig om andres følelser og velfærd.
Hun spurgte efter hans navn og han grinte svagt. Havde han virkelig glemt at give hende hans navn? Det måtte han hellere forklare. ”Oh sorry. I forgot. I got lost in your eyes.” Sagde han svagt og rakte hånden frem imod hende for at give hende hånden. Dog hvis hun lod ham var han mere interesseret i at løfte hendes hånd og give det et blidt kys som tegn på han var tydeligt af den gamle skole. ”Marcelus Blackwood. My friends call me Marcel og Marc. But you are definently more than welcome to find your own word of endearment if that would interest you.” Sagde han med et lettere selvsikkert smil der fremviste han var overbevist om hun klart kunne finde et ord. Selvom han dog ikke forventede at det var med det samme hun ville begynde at kalde ham et sådan ord.