If it's help i am in-Caine Rothwell

Gwen lyttede svagt det virkede lidt som en skram, men på den anden side var det måske mange der ikke kunne lide en mørk og mystisk type. Det var ihvertfald sådan Gwen så ham, men for hende var det ikke svært at se imellem den mere mørk side af folk. Gwen havde måske en tendens til glemme at folk kunne være farlige, men for hende var det mere betød handling mere end ord og det at han havde valgt blive var et plus, selvom hun ikke kendte ham og at han kunne anderledes næste gang  " i'm sorry I know He or she will be waiting for you and one day when you least expect it the one will turn up " sagde hun smilede svagt, Gwen havde ikke rigtigt sammen med nogen siden hendes mand blev myrdet ikke noget fast. Hun betragtede ham smilede svagt han virkede for hende som fantastisk han kunne endda lavede mad, en af de  få ting som hun ikke var god, men hun arbejdede som regel  også meget sent og så oftest nemmere at tage noget med hjem.
Gwen betragtede ham som lagde hovedet på skrå " wauw sound as a perfect man" sagde hun smilede svagt.

Caine havde brugt alt sin tid på jorden på at udforske skyggesiderne af verden og så vidt muligt dreje det til sin egen fordel. Han var derfor utrolig svær at gemme den slags ting for, og når man først kunne se mørke, kunne man også se folks indre lys. Sådan havde han det i hvertfald.
Han smilede nærmest beroligende til hende inden han sagde: "No need to be sorry... As you say someone will turn up eventually....." Han havde aldrig set sig selv som en værende i forhold men det kunne da være det skete på et tidspunkt.
Han trak lidt på skuldrene og smilede. "I try my best"

Gwen var heller ikke en som gjorde sig i forhold, men det var nok mest fordi hun frygtede hvad hendes forældre ville gøre ved dem, hun glemte aldrig hvordan de  havde fået hende til at føle da de i kold blod havde dræbt ham hun havde troet hun skulle stifte familie med og meddelt at det var hendes egen skyld. Det var følelse hun ikke havde lyst til opleve igen. Hun bed sig svagt i læben og smilede svagt. Hun havde aldrig før Caine åbnet op for andre end Gracia, men det føltes rart at kunne snakke med ham. Hun følte sig tit alene især fordi fordi hun mente det var for det bedste at holde det for sig selv og lade som om alt var okay, Gwen var med tiden blevet en mester til at skjule hvordan hun havde det og det hjalp når hun kunne begrave sig i arbejde " Have you ever lost someone you loved, I mean it's the worst pain someone can go through" sagde hun og man kunne tydeligt høre smerten i hendes stemme. Hun betragtede ham svagt, hun prøvede skjule tårende over frustrationen over hendes forældre hvorfor kunne de ikke bare lade hende være.

Efter noget begyndte hendes telefon at ringe igen da hun kiggede ned på den lod hun den ringe. Gwen magtede ikke snakke med nogen af dem. Hun vidste at de komme trusler og orkede ikke den. Telefonen ringede stadig og ænsede den næsten ikke " I never needed any of them to be honest wish they just wanted leave me alone" sagde hun som gjorde det slukkede hun sin telefon og lagde den i lommen.

Caine havde ikke selv indledt forhold som sådan, det nærmest var til en der frygtede at binde sig alligevel så der så han det ikke som den store mulighed. Og familie havde han ikke rigtig så meget tilbage af og dem der var snakkede han ikke med.
Det lyste ud af hende hvor svært det var at sige men med den familie hun lod til at have så var det heller ikke så underligt.
"I must admit that i haven't..... I was brought into this world by birth.... My birthmother died giving birth to me.... And considering where i come from, emotions were not a part of me at that time.... But i can imagine the pain.... Such pain is a double-edged sword.... Which would one perfer? To have lost one you love or never loved at all...."

Så sukkede han en gang inden han svarede hende på kommentaren: "From what i can understand, that will not happen anytime soon.... One of the reasons why i admire your strength....."

Gwen stirrede svagt ud i luften som regel måtte de stærkeste også falde, men hun kunne miste alt hvad hun stod for hvis hun gjorde, men det som skræmte hende mest var at hendes viljestyrke var stor, men hendes forældres var næsten lige store hvis ikke større og selvom hun måske udenpå var stærk, var det indeni en anden sag, hun var bange dagligt " It's hard to pretend that you're okay and somehow I managed to look like it on the outside, but on the inside I am scared little lamb running from the big bad wolves and normally I don't talk to anyone about it" sagde hun og sukkede svagt. Hun følte sig af og til håbløs, men det var vel sådan det var. Gwen vidste at der en chance for at hun på tidspunkt havde givet alt hvad kunne og endte som en mørk fe. Gwen betragtede svagt himlen " it sounds weird but I am a black lamb  in  a family full of dark fairies" sagde hun og mærkede svagt kulden, men hun ignorere den.
Gwen huskede ikke en almindelig barndom, hendes forældre havde altid prøvet på at gøre hende mørk, men det var aldrig lykkedes dem, men følelsen af at noget slemt snart ville ske var ikke til at skjule og det skræmte hende at de var tilbage i England. Gwens liv ville ikke blive det samme nu hvor de var tilbage og det lagde et stort pres på hende at de nu var her " how do you know I mean even strong people have to fall and what if I can't keep fighting them I am alone and it's hard always counting on yourself to fend them of, but I can't be angry for I don't want to bother others with my problems" sagde hun.

Gwen bed sig svagt i læben "the worst part is I know something is going to happen, but I don't know what they're planning and only wish for is that it is going to happen to me and not anyone I care about" sagde hun stille og måtte erkende at det sådan hun havde det hver gang de kom tilbage endte i noget grimt enten for hende eller folk var tætte med. Gwen rejste sig op og gik hen til gelænderet og hvilede sine arme på det imens hun kiggede udover byen med et tænksomt blik .

Han kunne så tydeligt se på hende at det gik hende langt mere på end han første havde antaget, hvilket i sig selv var fuldt ud forståeligt. Med en opvækst og et liv som hendes var det klart at man ofte endte med at føle sig skræmt og alene.
"I cannot pretend to know the situation that you're in, considering i have no family left.... But i can relate to feeling scared and alone....." Han havde ofte stået med folk der havde følt sig bange og alene og havde brug for hjælp. Nu havde han ikke selv følt at stå i sådan en situation men han vidste nok om det.
"In my experience.... It is when you find yourself surrounded by darkness that ones true strength appears... When you find darkness creeping in, you discover your own ability to see the light... And find your way out of darkness...."

Caine gik hen ved siden af hende og kiggede udover byen med hænderne på ryggen inden han sukkede en gang og sagde: "Maybe you should stop running then.... Running makes you tired.... And when you're tired you do not have the strength to help those you love.... Stop running... Take a breath... And stand tall..."