The Past has a tendency to haunt you when you least expect it

De sidste par nætter havde bestemt ikke været gode mod Nahemia og idag var bestemt heller ikke, for hun havde slet ikke sovet grundet for mange tanker i hovedet hun ikke kunne flygte fra og måtte trækkes med igennem natten. I et ivrigt forsøg på at få bare lidt energi til næste kunde ville ankomme om cirka tyve minutter, greb hun en monster energidrik og tog det hele i en kører "Nahemia? You know its unhealthy to keep going like this, right?" sagde Zane som han lagde hånden på hendes skulder. De skinnende blå øjne så op på Zane, som hun lod hovedet falde bagover "Since the fuck when, did you become my dad?" sagde hun med et svagt grin i stemmen. Hun vidste udmærket godt at denne livsstil på ingen måder var sund for hende, men hun var da i live. Hun kom op af stolen og gik ud fra værkstedet og ud bagved for at ryge den halve smøg hun havde tilbage fra tidligere. Et tiltrængt sug blev taget og røgen kom ud af næsen, som var hun en drage. Hun sukkede opgivende som hun gik lidt rundt, forsøgte at få energidrikken til at virke, så hun ikke virkede fuldkommen som en zombie. Lyden af garageporten der åbnede og lyden af en bil der accelererede, fik hende til at lade læberne fortrække sig i et lille smil. Endelig kom der til at være noget at lave og så kunne hun krydse fingre for at det ville give hende lidt mere energi og hun glemte hvor hektisk hendes liv i teorien var.

Inde i shoppen havde Zane stillet sig bag disken for at være der, når kunden blev ført ind. Max var helt oppe og køre for han var ikke den der var mest vandt til at befinde sig omkring kvinder, specielt ikke kvinder i hendes kaliber, hvilket var tydeligt på den måde hans kinder blussede op, samt han nærmest ikke kunne holde en samtale kørende, så der var nærmest kun stilhed, udover når han rakte armen ud for hende og holdt døren ind til frontdisken. Zane sendte kvinden et smil "Welcome young lady.. How can I help you?" spurgte Zane. Han var en mand der var fremstod som en i midt fyrre, let gråsprængt hår og skæg, men ellers ganske nydelig. Max var en lille buttet fyr der på ingen måder kunne med kvinder.

Nahe skodede sin cigaret og tog en dyb indånding, gav sig selv et par svage lussinger, blot for at få en lille smule farve i kinderne og gik ind gennem værkstedet, men stoppede op som hun hørte Zane tale med en kvinde. Den kvinde stemme virkede underligt bekendt, men Nahe kunne ikke umiddelbart sætte ansigt på denne person. Hun fortsatte med at gå gennem værkstedet og som hun kom til den store glasrude stoppede hendes hjerte, nærmest hele hendes krop. De blå øjne flakkede fra side til side og hun vidste nærmest ikke hvad hun skulle gøre af sig selv, men alligevel begyndte hun at gå til frontdisken. Som hun kom ind i rummet vendte Zane sig mod hende og hævede et øjenbryn "You look like you've seen a ghost Nahe" kom det fra ham som han stirrede på hende. Hun var nærmest ligbleg som hun så på den lille forsamling af folk "I'm... Fine" sagde hun stille. Hun kunne ikke bevæge sig og blev blot stående på stedet, uden at vide hvad fanden hun skulle gøre