What a wonderful night - Chione

Det havde været så utroligt længe siden han havde haft gang i det her - det han elskede mest. Han var blevet nødt til at putte et hold på det til han bedre kunne kontrollere sig selv, og det at han havde lært Cecil at kende, havde hjulpet noget så dramatisk på det. Cecils støtte var guld værd - og det var hans halvbrødres støtte også, især siden de nu var hans andre band medlemmer, og dem han så hver evig eneste dag, delte tourbus med når de var på tourné, som de nu endelig var igen. De havde startet med to måneder rundt omkring i USA og Canada, og nu var de så i England før de skulle videre til resten af Europa. Det var dejligt at være i England igen, også - da det betød at han også fik set Cecil hver aften, bortset fra en aften som i aften altså, hvor han afholdte coven mødet. Han vill enok først se ham klokken lort i nat når han tog hjem til Cecil for at overnatte.

Men lige nu havde de haft fyret den max af på scenen, Remington havde som altid haft klatret på alt hvad der kunne klatres på, og ofte hoppet ud blandt publikum for at stå og hoppe sammen med dem mens han sang. Han havde altid haft en stærk overbevisning om at skulle give det fedeste show han kunne, og connecte så meget med fansene som muligt - så det var de than gjorde hver evig eneste aften på tour.

Nu var koncerten så overstået, og han stod ude bagved sammen med Sebastian og Emerson, for at tage billeder med hver evig eneste fan der ville have et billede, og selvfølgelig også skrive en hel del autografer - og tage imod en hel del gaver, også, nu der var mange loyale fans der havde gaver med hver evig eneste aften, hvilket altid gjorde ham noget så berørt - han kunne virkelig ikke takke dem nok for at elske deres musik så meget. Så han var nærmest ét stort smil hele tiden - han havde da også endelig fået styr på at sørge for at hugtænderne var 'trukket ind' hele tiden, så det var derfor han endelig havde fået mod til sig igen, til rent faktisk at vise tænderne når han smilte igen, hvilket han havde holdt sig fra i en mindre evighed, især omringet af så mange folk, en hel del af dem mennesker, som han var nu.

Lyden af uhæmmede toner, fyldte så småt den nye nats rum. Guitar spil og trummens kalden kunne høres så småt ned af gågden som hun befandt sig på, samt en bekendt stemme fylde hendes øregange, vilde og frie toner overtog natten´s ellers normale stilhed. Hun hævede det ene bryn en lille smule, som hun så sig omkring, ledende efter den bekendte lyd. Hun kunne mærke sit hjerte banke en smule mere, før hun så småt fandt sig selv halv løbende mod lyden, indtil hun stoppede brat op, da hun rundede et hjørne og mærkede musikkens lyd bruse hen mod hende. De safir grønne øjne, så op mod scenen fra de falske runde briller, i klar glas, før hun forsigtigt fik sig mast tættere og tættere på. Hun stod en del ud, iført sin hvide trøje, samt sorte læder bukser og stiletter, samt den lange chokolade brune manke, lå frit ned af hendes skuldre utæmmet. Hun ikke helt ryste følelsen af, at hun havde hørt dem før?.. måske i USA inden hun flyttede. Hun fulgte forsangeren da han begyndte at klatre på siden af pælene, til belysningen til scenen og folk rundt om hende begyndte at juble og råbe til ham, skønt deres råb ikke var nær nok, til at kunne overdøve musikken og forsangerens stemme.

Da han sluttede sig til publikum og begyndte at stå og hoppe, kunne hun ikke lade vær med at smile lidt. Hun elskede virkelig energien der var ved koncerter og kunne da heller ikke helt holde sig selv tilbage, fra selv at hoppe lidt med på sangen. Hun elskede rock, punk, metal men kunne også nyde nogle klassiske toner engang imellem. Som da det hele var ved at runde af og folk så småt begyndte at tynde ud, så hun sit snit til at smutte der fra, dog stoppede hun op, da det var hendes øje spottet noget ikke langt fra hvor han havde stået og hoppet. * Hm?, a ring *. Hun gik med hastige skridt hen og bukkede sig ned, før hun kom i tanke om da han kravlede. * It must be his, maybe thats what i thought i saw? *. Hun huskede at ha set et kort glimt af noget?, men måske kunne han ha tabt det under hans hoppen med publikum?.

Hun tog den på fingeren, hvor den tydeligvis var alt for stor, til hendes slanke fingre, men hun mente at det var det sikreste sted for den lige nu. Hun puttede sin hånd ned i lommen og begav sig vej med resten af mængden af folk. Hun fandt dog et sted at sidde et stykke der fra, mens hun så folk komme og gå, indtil der kun var 2 folk tilbage som der manglede at få autografer. Stilheden havde lagt sig og menneske mængden havde spredt sig så småt. Et lille smil gled over hendes fyldige læber, før hun forsigtigt skubbede sig af og gik hen af mod forsangeren. " I think this belongs to you ". Hun holde sin højre hånd fremme, hvor ringen kunne ses på hendes pegefinger, dog løst hængende. " It was a great preformance, you really give it your all, dont you? ". Et lille smil viste sig kort, før hun spurgte tøvende " Sorry for asking, but are you by any chance from the US?.. ". Man ville kunne høre at hun havde en amerikansk accent, dog med en italiensk undertone, så for nogle, ville man måske ikke med det samme kunne genkende den, men det var helt klart en Malibu accent. Hun var ikke helt sikker på, om hun havde mødt ham før engang, om det var nær Los Angeles? i nattelivet, eller om hun havde blot hørt hans musik på en amerikansk radio station, men noget var bare så bekendt ved hans musik.

Som han stod her og tog imod alle tingene fra fansene, var med på en masse selfies, delte alle autograferne ud... Så følte han sig virkelig i live igen. Nu var han jo teknisk set død, og havde været det i et års tid, men øjeblikke som disse, gjorde at han alligevel var glad for stadig at være her, på trods af de mange problemer han havde stødt på det seneste år, med al den tilvænning. Men dette... Han følte som om alt var ved det gamle igen når han hyggede sig med sit arbejde og al samværet med fansene. Han følte virkelig at mange fans slet ikke viste taknemmelighed nok over for deres fans, mens han selv ikke kunne finde på nogen som helst måde at sige nok tak på - men at blive herude indtil hver evig eneste fan havde fået det billede og autograf de ville have, det var noget han kunne gøre, og også det absolut mindste han skyldte dem for deres nuværende success.

Han så let smilende efter de sidste par fans der gik derfra, og var selv ved at følge efter Emerson og Sebastian der var igang med at få instrumenterne ind i bussen igen, indtil han hørte der var en der nærmede sig, og fik vendt sig om - og det var lidt af et syn der mødte ham. Sjældent havde han set en så køn kvinde, og duften af hende var heller ikke en han var helt bekendt med - men i alt fald noget der ikke var menneskeligt. Forklarede måske også udseendet? Uanset hvad lagde han i alt fald nærmest automatisk hovedet en smule på skrå.

Han spærrede øjnene lidt op som han så ringen hun havde fundet, og hans blik gled kort ned til hans egen hånd hvor den ganske rigtigt manglede, før det var tilbage på ringen som hun havde den i sin hånd der. Af alle ringe hvorfor skulle det så lige præcis være sollys ringen han havde været ved at miste?! Gudske tak og lov for at hun havde fundet den! "Oh, yes, it does, thank you so much for finding it! I'd really hate to lose this one, it's got quite some personal value," sagde han med et stort smil, og hvis hun lod ham, tog han den hurtigt tilbage og fik sat den på dens faste plads ved hans pegefinger igen.

"I try to. When people pay to go to a rock concert, I think they should get the whole deal. So much theatricality has been lost in rock - we hope to bring back just a bit of it." sagde han så med et blidt smil til hendes kompliment angående deres optræden. "Oh, I don't mind you asking. We're really Canadian, but we only really started producing any music when we moved to Los Angeles." de havde rejst en del rundt i Californien og Nevada især, men også med varevognen rundt i en hel del andre egne af Amerika, som de stille og roligt havde fået opbygget deres karriere.