You better not scream.

**Humør** : Trying to come back! **Antal indlæg** : 1137

Topic dedicated to @christian
Sted: Laura Gardens.
Tid: 00:03 - d. 11 marts.
Vejr: overskyet og støvregn. Omkring 3 grader.
Påklædning + udseende

"Make sure he feel shame... feels pain... and regrets all his stupid actions..." hviskede en stemme.
Et lusket smil fandt frem i det mørke rum og med en stemme så tung, samt en aura så mørk, svarede han. "yes sir."

Endnu engang var Tidus taget ud for at løbe. Noget der var begyndt at blive en vane for ham. Hvilket kun var godt, både for hans udholdenhed, men også hans tanker. Når alt var overdøvet takket være musikken, kunne han rigtig tømme sit hoved og bare glemme sine omgivelser. Det var også grunden til at han at løb om natten. Her ville der sjælendt være andre levende individer ude. På det punkt kunne han være helt i fred.
Det var med dybe vejrtrækninger, at han løb igennem Laura Garden og stoppede op nær ved søen. Her slukkede han kort for musikken og så sig omkring. Der var fuldstændig stille. Ikke en eneste lyd var at spotte. Han smilte skævt for sig selv og tog nogle dybe indåndinger. Sveden gled ned af hans pande og hans kinder var røde. Det var nu rart... bare at være omringet af stilhed.
Stilheden stoppede kort som en raslen fangede hans banshee hørelse. Her spændte han hver en muskel i sin krop og så rundt. Med det samme kunne han mærke den mørke aura af en dæmon. Han sukkede svagt og irriteret. Så meget for lidt ro.
Til at starte med ignorerede han det bare. Han gav sig blot til at løbe videre. Men uden at tænde musikken denne gang.
Som han løb, lo han mærke til om den tunge aura fulgte efter ham. I det at det ikke lå til at være tilfældet, løftede han bare på skuldrene og skulle til at sætte farten mere op, da en stor skikkelse pludselig stod foran ham.
Her stoppede han op så hurtigt han kunne og betragtede nu manden ikke så langt fra ham. Han var stor af bygning, lidt hvad der kunne minde om skuespilleren Dwayne Johnsons. Tvært imod var hans hud bleg, øjne sorte og smil... i det smil lå der flere skrækhistorier gemt.
"It´s late," kom det koldt og lusket ud fra skikkelsens læber.
Tidus fnyste. Ud af sit ærme, lod han sin kniv komme frem, klar til i det mindste at stikke øjnene ud på dæmonen hvis det skulle være tilfældet.
"Oh ma sweet thing... that butter knife wont help you..." dæmonen trådte nu tættere på Tidus.
Stædigt blev Tidus stående. Han havde ikke i sinde om at vise frygt. Han kunne have spyttet manden i hovedet for at have kaldt ham: sweet thing.
"A man... sended me... he wanted me to... teach you a lesson."
Først nu fangede dæmonen Tidus opmærksomhed. En mand havde sendt denne dæmon efter ham... sikkert for at tæske ham til han pev og bad om nåde.
Tidus så nu her op på manden der tårnede over ham. Hans ene øjenbryn højt løftet. Før manden kunne nå at sige mere, trak Tidus sin kniv, lod den skære manden henover halsen. Herpå hoppede han flere skridt tilbage.
Blodet rendte ned af dæmonen, men halsen var ej blevet åbnet som Tidus håbede. I stedet stod dæmonen med et stort lusket smil og en ondskabsfuld latter.
"Nice try!" Hans stemme rungede igennem natten. Før Tidus kunne nå at blinke, var manden, trods sin store størrelse, sprunget hurtigt imod Tidus.
Bansheen nåede ikke at hoppe væk, før dæmonen havde fået lagt ham ned, den tunge krop nu hængende over ham. I vrede, svang Tidus nu med kniven igen, denne gang i et forsøg på at ramme øjnene. Dæmonen grinte endnu engang bare ondskabsfuldt og fik ellers fat i kniven. Her smed han den ud af Tidus rækkevide.
"fuck," knurrede Tidus. Nu prøvede han så bare at sparke dæmonen af ham. Han sparkede ham hårdt både i mave og skridt. Dæmonen var dog som lavede af sten.
"Mmmmmh, yes... you are gotta moan that sooner or later," brummede dæmonen.
Som kunne han ikke tro sin egen hørelse, stoppede Tidus kort sin fejde, for at se forvirret op på dæmonen. Hvad fuck skulle det betyde!?
Et hiv i hans bukser fra dæmonen og Tidus forstod med det samme hvad der var ved at ske. For alvor, begyndte han nu at vride sig rundt, samt slå og sparke bygningen over ham.
"FUCK NO!" råbte Tidus og løftede også sit hoved op for at hamre sin pande imod mandens.
Dæmonens latter blev bare højere og højere, samt hans greb hårdere og hårdere, som han ivrigt hev Tidus bukser ned.
Tidus følte sig fuldkommen magtesløs. Hans hjerte bankede i vildensky og øjnene var begyndte at blive fyldt med frustrations tåre. Dette var ydmygende! Dette var ikke sådan det skulle ske! Panisk vred han sig rundt og for hver gang han troede at han kunne slippe ud, greb dæmonen bare hårdere fat. Til Tidus skræk, havde det lykkedes manden at få både hans bukser og boxers revet ned. Dog stoppede han ikke med at kæmpe. Ikke tale om at han gav op!
Med kun en hånd, holdte dæmonen Tidus arme nede over hans hoved, hvor hans anden hånd åbnede sine egne bukser.
"You are gonna enjoy it... you are into men remember?" lød det hånende fra dæmonens klamme stemme. "You are gonna love all you can get, right?"
Tidus så op på ham. Frustrations tåre fik de blå øjne til at skinne. Men ikke tale om at Tidus ville lade dem rende ned af hans kinder. I stedet knurrede han af manden og spyttede ham i hovedet.
Dæmonen klukkede bare lummert og skulle til at tage fat i Tidus, til noget hårdt hev ham bagover, som vejede han ikke mere end en fjer.

Gæst

Påklædning
- Tøj + Sko Han har en mørk langærmet trøje, og et par mørke bukser Link
- Hår + Skæg Han har kort krøllet mørkeblondt hår. Han har rødt-ish skægstubbe
- Accent Britisk (London - Posh) Stemme
- Andet Han er 1,90 meter høj. Grundet hans incubus gen, er han langt mere attraktivt, end hvad man finder hos vampyrer. Derudover har en fært, som er en blanding af en vampyr, varulv og incubus. Han har sin dagslysring på Link. Hans hybrid ansigt Link

Han var bare taget ud for at gå en tur, måske som en af de første gang i hans liv, ikke engang med intentionen om at dræbe en anden person, eller for den sags skyld gøre noget ondt. Han var bare ligesom alle andre i dette øjeblik, med målet om at lave et eller andet, han kunne selvfølgelig også bare tage hjem, også se om Auron var der, og se om han var i humøret for noget sex, og dog kunne han jo sagtens gøre det senere, og ikke lige nu i dette øjeblik. Der var vel heller ikke noget press på det, plus aftenen så ellers ganske god ud. Det var selvfølgelig indtil han fangede færten af Tidus, og specifikt det af en ganske skræmt Tidus. For et øjeblik overvejede han, hvad den knægt nu havde rodet sig ud i, mens han vandrede imod dem, men synet der mødte ham var dog ikke et han brød sig om. Som ofret af mange hundred års tortur og ikke mindst voldtægt, var han meget imod det, og havde aldrig udført det på andre. Så synet af Tidus, der næsten var ved at blive voldtaget af den store dæmon, sendte en vrede igennem ham, som han aldrig nogensinde havde oplevet, ikke foruden dengang hvor han koldblodigt myrdede sin skaber Amanda, og fik hævn for alt hun havde gjort imod ham.
Han begav sig derfor imod dem, og netop som dæmonen skulle til at tage fat i Tidus, tog han et greb om manden og kastede ham hårdt tilbage, næsten som vejede han kun det lig af en fjer. Hans hænder rystede af vrede, som han vendte sig imod dæmonen, og hurtigt var over ham "I hate people like you, thinking you have the power, just by raping someone" med et hurtigt snup tag, rev han mandens øje ud, og som manden skreg af smerte, tvang han det ned i halsen på ham, og derved tvang han ham til at spise sit eget øje "I'm going to make you pay for this, and everything you've ever done" knurrede ham, som det andet øje også røg, og ligesom med det første, tvang han det ned i halsen på ham. Det var herefter at han virkelig gik amok, fingre blev brækket, og revet af, og dog som han begyndte at bløde meget, gav Christian ham hele tiden sit blod, blot så han ville leve det længere. Han brækkede hans kæbe, rev hans tænder ud, flåede hans tunge ud, og tvang ham til at spise den. Hans penis blev først brækket i alle retninger, før han brutalt kastrerede ham, og hans penis røg også af, meget til smerten af dæmonen. Minutterne gik, og skrig kom fra ham, i takt med at han mistede arme og ben, såvel som det af sin hud, og til sidst var der virkelig ikke mere at rive af, og en meget blodig Christian rejste sig fra sin tidligere stilling, og vendte sig imod Tidus. Hans hybrid træk forsvandt langsomt, og havde det ikke været for blodet over alt på hans krop og ansigt, ville han ligne en normal person igen.

**Humør** : Trying to come back! **Antal indlæg** : 1137

Tidus rørte ikke rigtig på sig. Stivnet en smule i chok og over hvad der havde været tæt på at ske, lå han blot stille og lyttede til mandens skrig... skrig og en bestemt stemme han kunne genkende.
Christian?
Først her satte han sig op, trak sin boxers og bukser op. Aldrig i sit liv havde han følt sig mere ydmyget. Nok var der ikke sket noget... men havde Christian ikke været i nærheden, ville der nok være sket mere og bare tanken fik det til at løbe Tidus koldt ned af ryggen. Kort stirrede han ned i jorden, før han rystede på hovedet, tog sig sammen og kom op at stå. Her stirrede han bare på det blodbad Christian nu var i gang med. og den fik skam ikke for lidt. Tidus følte på en måde skyld over ikke at have det dårligt over at se dette ske til dæmonen... men så alligevel. Han Følte ingenting. Tydeligvis var det ikke tilfældet med Chris. Der var tydeligvis noget mere bag denne vrede... denne vrede var ikke over dæmonens angreb på Tidus. Vreden lå dybt i Christians sind...
Da der ikke længere var mere at rive af den stakkels dæmon, vendte Christian nu fronten imod Tidus, helt blodig. Dette kunne minde om første gang de mødtes.
"You are one messy eater," mumlede Tidus og så ned på alle de rester, der førhen var dæmonen, med sindet om at voldtage ham. Denne sætning var præcis det Tidus havde sagt den dag efter Christian havde revet de andre mænd i stykker. Han så her op på Christian igen. Hans blik var langt fra ligeså livligt som det plejede at være. De blå øjne var en smule tomme. "Are you okay? It seems like this..." han rømmede ned i sin hånd. "This... yeah... that..." Han sukkede og viftede med en hånd. "Nevermind. Thanks."
Han rettede en smule på sin trøje og fjernede noget jord fra sin kind. "Thanks..." han smilte skævt til hybriden. En smule varme og liv var tilbage i ham.

Gæst

//Skal vi forsætte dette emne?

**Humør** : Trying to come back! **Antal indlæg** : 1137

// no <3

» From a Whisper to a Scream
» I scream without a sound
» I want to scream at you... but I can´t (Lucrezia)
» Silent scream | Kol & Veronica