When reality hits you

Gæst

Den drillende undertone i Elijahs kommentarer fik hende til at smile endnu mere, en smule drilsk i sig selv. Det var rart at hun ikke skulle være bange for hvorvidt han faktisk var bange for hende eller ej. Det var godt at de ikke stod med et direkte problem eftersom hun var magisk hvor de andre ikke var...
Elijahs forespørgsel om hun ikke kunne uddybe omkring magien efter aftensmaden fik hende roligt til at nikke - i det mindste spurgte han inden han bare antog at hun ville fortælle noget som helst.
''Well - I am spectacular, so seeing me as an attraction doesn't really affect me that much, sweetie.'' sagde hun med et sukkersødt smil. Som de satte sig ved bordet og begyndte at spise havde hun bemærket hvordan hvert eneste stykke af måltidet var skåret med en militær præcision. Var det hvad Josiah brugte sin tid på når han tænkte? Sirligt udskårne madvarer?
Samtaleemnet var naturligvis omhandlende Elijahs ferie til Hawaii. Det hele lød aldeles vidunderligt, og selv ville hun elske at besøge eksotiske steder; varme, fugtighed, vand, sol... Flere gange tog hun sig selv i at forestille sig hvad hendes paternale ophav havde levet i før han var ankommet til denne dimension - denne ret så kedelige verden.

Efter maden var oprydningen klaret i en ruf - mest af alt fordi brødrene i stilhed tog sig af det hele, og Cassandra stod lidt akavet og rakte en tallerken i ny og næ. Josiahs nævnelse af Queenie fik Cassandras kæbe til at spændes, mest af alt fordi hun virkelig ikke kunne finde ud af hvad i alverden Queenie fik ud af at hjælpe nogen af dem. Var det i virkeligheden en bjørnetjeneste? Hun rystede tanken af sig, og nikkede stille. ''Of course, dear. Who am I to reject such an invitation.'' sagde hun ganske roligt, omend en smule køligt. Hun var på mange punkter en meget ambivalent kvinde, Cassandra. Hun stolede på at Josiah forstod hvad han var gået ind til, men så igen... Han anede slet ikke hvilke kræfter hans egen forlovede egentlig besad når hun gjorde sig umage.

Hun fulgte med dem ind i stuen, og som brødrene satte sig i hver deres møbel så virkede det mest af alt som en afhøring. Uden tøven satte Cassandra sig på gulvet skråt mellem både sofaen og lænestolen så de alle tre kunne se hinanden uden problemer.
Hun så kort på Josiah, en smule undskyldende, inden hun så hen på Elijah. Da hun fik øjenkontakt med sin kommende svoger skiftede hendes øjne fra deres dybe brune farve til den gyldne okkergul som Josiah efterhånden havde set et par gange. Pupillen havde strukket sig ud, som en drages, og den gyldne okkergule strakte sig ud i hele øjet, fremfor blot omkring irissen. Man kunne velsagtens beskrive det som en slanges blik, som hun ganske roligt lagde hovedet lidt på skrå, mens hun holdte øjenkontakten med Elijah. Blidt rejste hun sig, langsomt, mens hendes blik forblev fastlåst på hendes kommende svoger. Som hun stod oprejst rakte hun sin ene hånd frem, hvor luften vibrerede af varme fra hendes håndflade. Hun smilede skævt til ham, inden hun knipsede med fingrene og en gnist kom til syne - ganske kortvarigt. Gnisten dansede mellem fingrene på hende, og forsvandt. Hendes øjne gled tilbage til deres mere menneskelige udseende inden hun så hen på Josiah, ganske varmt og mildt.

''So, as you might have figured out, no one experiences magic in the same way. For me, it's pleasure and pain.'' sagde hun og så roligt på sin kommende svoger igen. ''I can control most of my magic, but there are more talented and experienced beings out there. I'm quite the soft one, actually.'' sagde hun med et lille skævt smil.
''My mother was a pureblood witch, from an ancient bloodline. My father is what humans usually calls a dragon.'' sagde hun så, og satte sig på armlænet af den lænestol han sad på. ''So, because my father is closely related to snakes and lizards, so am I. Therefore I need the sun to function. I'm kind of cold blooded.'' sagde hun med et lille drilsk smil, inden hun så hen på Josiah. ''Trust me, you don't want to see what happens if I get too cold.'' lo med så med et skævt smil, inden hun slog sine hænder sammen i et lille forsøg på at gøre et eller andet der ikke omhandlede hendes evner.

''What do you want to know, Elijah? I promised Josiah to answer every question he has, as long as I knew the answer. The same goes for you - ask me anything!'' sagde hun så, og gav ham et blidt puf med skulderen.

Gæst

Josiah vidste måske ikke helt hvad han havde kastet sig ud i, men det gjorde vel ikke at han var dum. Han følte sig ikke dum, men nogle gange var det at være menneske noget der blev set ned på. Specielt når han hjalp nede i klubben. De forskellige racer der arbejdede for Queenie var overraskende, men Josiah var det eneste menneske. Måske et nemt offer, men han havde sørget for at sætte sig i respekt. Ikke nok med det, men alle vidste hvem han var i forhold til Queenie, så de lod ham være. Dog kunne han ikke slippe for baghånds kommentarerne om hans race. Sætninger han forsøgte at lade køre ind af det ene øre og ud af det andet. Han nikkede blot ved hendes ord, for nu havde han vel udført hvad han var blevet bedt om. Da de satte sig i stuen kunne han se Cassandras undskyldende blik, men han forstod det ikke helt. Ikke før han kunne se hendes øjne skifte.

Elijah så på Cassandra som hun vendte sit blik mod ham og smilede roligt. Da hendes øjne ændrede sig følte han sin kæbe ramme jorden. Ville det være fornærmende og sige hun lignede en øgle? Sikkert, men Elijah kunne ikke få sagt ret meget. ”Amazing,” mumlede han bare som han forsøgte at samle sin kæbe op fra jorden. Med blikket fulgte han hende som den lille gnist kom frem og den dansede mellem fingrene på kvinden foran ham. Han var åndeløs som han med blikket fulgte gnistens rejse indtil den forsvandt. Derpå gled hans øjne tilbage på Cassandras der gik tilbage til deres normale udseende. Han følte for at klappe, men han lod være. Det var måske upassende, men han vidste ikke hvordan han ellers skulle reagere i sådanne situationer. Da hun talte igen vendte han svagt hovedet på skrå som han lyttede. Ingen oplevede magi på samme måde. Han nikkede ved den sætning som i at han forstod det, dog havde han vel ikke rigtig set noget magi før nu. Dog kunne han vel sammenligne det med den teori om at ikke alle så en farve på samme måde. Han valgte ikke at kommentere på hendes kommentar om hendes styrke, for han havde vel ingen kendskab til dette. Som snakken gik over i hendes genetik, ændrede han lidt på hvordan han sad. Det var rigtig interessant at høre om det. Elijah smilede skævt som hun satte sig på armlænet ved hende og så op på hende som hun talte.

”I see, not that I understand much of it, but things are falling into place – I hope,” sagde han og kørte en hånd gennem håret. Måske han skulle spørge Tidus om han måtte låne den bog han havde? Det ville i hvert fald gøre det hele nemmere, og så igen. Så ville han vel bare have en forudindtaget forståelse for racerne, i stedet for at lære om dem selv. Han bed sig overvejende i læben og smilede skævt som hun slog hænderne sammen. Hendes åbne invitation om at stille spørgsmål fik ham til at nikke overvejende. ”I do have a few questions, but you don’t have to answer them, if they are too personal,” sagde han med et undskyldende smil. Han lænede sig lidt tilbage i stolen og overvejede sine ord en ekstra gang. Det sidste han ønskede at gøre var at fornærme hende, men hun havde jo også sagt at hun ville svare så godt hun kunne. Han forventede ikke at hun svarede på det hele, men han satte pris på at hun gjorde det her. Hun kunne vel i og for sig være ligeglad med om han vidste noget eller ej.

”Here goes nothing; In the fairy tales, there’s always this constant battle between ’good’ witches and ’bad’ witches. My question is, if there are different kinds of witches like that?” sagde Elijah roligt og overvejet. Han trak vejret dybt og følte måske han skulle uddybe en smule. ”Not that I say that the world is black and white, and everything can be put into a box, but I am curious,” sagde han med et smil.

Gæst

Det var rart at Elijah ikke løb skrigende væk - Josiah havde været knap så nem at overbevise dengang. Men så igen, bare fordi de var tvillingebrødre var det jo langt fra ensbetydende med at de havde den samme reaktion til de fleste ting. Det var sjovt at se hvordan Elijah bare tabte kæben, og egentlig virkede ret så fascineret af hendes lille trick. Hun glædede sig til at vise ham mere, men kun hvis han selv ville være interesseret i det.

‘’There are only a very few questions that are too personal for me to answer.’’ Sagde hun bare, med et lille skævt smil, inden hun rejste sig og gik hen og satte sig ved siden af sin forlovede. Det var meget muligt at Elijah ikke havde kendt til magien, men Josiah havde levet med den i et lille rum tid nu, og ville nok være en smule mere tryg ved at sidde ved siden af en heks end Elijah selv havde været tidligere.
Elijahs spørgsmål fik hende til at smile for sig selv. Ja, det var jo egentlig et godt spørgsmål. Hvad var en god heks, og en ond heks egentlig? Var der krig mellem dem? - det var svært at svare direkte på.

‘’There isn’t any huge war amongst us. But there are witches that alt like they are better than everyone else, and that they alone should rule the World. Of course, everything is about perspective.’’ Sagde hun så, mens hun så på Josiah og gav ham et lille kys på kinden.
‘’I can’t tell you if there’s good or bad witches. The path a witch will choose for herself is not revealed to anyone else, besides the mate - atleast not in my bloodline.’’ Sagde hun så, med et lille skuldertræk. ‘’How do you decide if someone is good or bad? Are you an vil witch the second you killed someone with that intend? Or are you a good witch when you only use your magic to help others regardless of your own opinion? Everything is murkey enough as it is - and killing might be the only resort someone has to survive.’’ Sagde hun med et lille skævt smil.

‘’What do you think I am, Elijah? You’ve lived with me for a little while now. Am I a good or a bad witch, in your opinion?’’ Spurgte hun med et lille drilsk smil, velvidende at hans svar nok ville være undvigende. Josiah havde jo trods alt set Cassandra på slap line, når hun blev vred og angrebslysten. Men Elijah kendte kun Cassandra som sin brors forlovede. Han havde ikke set noget af det der kunne give anledning til at tro at hun var noget som helst mindre end en god fe fra eventyr.

Gæst

Som Cassandra forklarede lænede Elijah sig frem i sædet. Det var så tydeligt at se at han lyttede med hele sit væsen. Det var vel bare sådan han var, men han havde i sinde at tage det hele ind. Dog var han vel i og for sig også nød til at huske at dette var Cassandra opfattelse. Fakta var en ting, det her var vel en form for holdningsspørgsmål. Da hun snakkede om at nogen mente de skulle styre verden selv nikkede han blot. Alle racer havde vel dem der var af den overbevisning, så der var vel ikke noget nyt i det. Der var ingen stor krig mellem dem så det var vel altid noget. Elijah vidste selvfølgelig at der ikke var noget der kunne deles op i godt og ondt, det var en barnlig tanke, men han havde ikke vidst hvordan han skulle stille spørgsmålet på en anden måde. Hendes overvejelser fik ham til at nikke, for han forstod jo godt logikken bag. Hvad der var godt for en kunne være ondt for en anden. Hendes spørgsmål fik ham til at grine lidt. I og for sig vidste han vel kun begrænset om hende, men hun havde jo aldrig fremstillet sig selv som ondsindet. Alle havde vel skavanker, men det betød vel ikke at hun var en ond heks.

”I think you’re like Elphaba,” sagde han med et smil. Det var ikke sikkert hun forstod den reference, så derfor rettede han sig lidt op som han overvejede hvordan han skulle forklare det. ”She’s a character from Wicked, a witch. She has a hard time figuring herself out, constantly battling wether she should accept the fact that she is wicked or she is good,” sagde han med et skævt smil. Det var meget basalt beskrevet, men han håbede at det var til at forstå. Måske det var den første musical de to skulle tage ind og se sammen, eftersom hun sikkert kunne give sit besyv med hvad der var rigtigt og forkert. Han smilede for sig selv ved tanken, for det var vel en sjov ting at overveje på nuværende punkt.

”I think you’re the type of person who wants to do good,” sagde han og nikkede lidt for sig selv. Det måtte være hans svar for nu, for han ville ikke dømme hende som noget hun ikke var. Han kendte hende som sin brors forlovede, og selvom han da ønskede at lære hende bedre at kende så ville han ikke presse hende til det. ”Okay, next question: You and Josiah seemed to get together rather quickly, at first I didn’t really pay attention to that fact – because for some it just happens quicker. However does it have to do with the fact you are a witch?” spurgte han velovervejet.

Gæst

Det var sjovt som Elijah lod til at forstå det hele en god del hurtigere end hun havde forventet. Samtidig var det også rart at han ikke prøvede at presse hende ned i en kasse hvor hun enten var det ene eller det andet - hun var hvad hun ville være, og det lod han til at acceptere. Hun kunne ikke lade være med at smile over følelsen af accept; en følelse af at hun ikke behøvede undskylde over for noget som helst. En herlig følelse hun ikke kendte for meget til.

‘’I think you hit the mark pretty good there, Eli.’’ Sagde hun så, med et skævt og varmt smil, mens hun så på ham. Taknemmelighed lyste nærmest ud af øjnene på hende. Men hans spørgsmål om hendes race havde noget at gøre med Josiahs og hendes forhold - og hastigheden der fulgte med det. Hun skævede lidt til sin forlovede, tøvende. Hvordan forklarede hun Eli hvad det hele egentlig var, uden at afsløre lige præcis hvor meget der stadig var på spil?
Hun så på ham med et eftertænksomt blik, inden hun nikkede langsomt.

‘’Witches are assigned a mate when they come of age. They carries the name of their mate on their chest, like a faded tattoo - and our instincts screams that we need to be them and please them... Noone knows why - but I’ve chosen to believe it’s fate telling us who we’re meant to be with.’’ Sagde hun så, inden hendes hånd ganske roligt - omend lidt tøvende - bevægede sig op på kraven af den t-shirt hun havde nappet fra Josiah tidligere. Hun krængede kraven lidt ned så man kunne se den smukke skønskrift over hendes kraveben.

‘’When I met your brother I had no idea who and what he was. And it didn’t really matter, to be honest. I’ve never met someone like him, and I never will again - that I am sure of. It just happens to be this way. Nothing I’ve done has been because of my mark.’’ Sagde hun så, mens hun slap t-shirtens krave igen. Forklarede hun ham det her godt nok? Forklarede hun for meget? Hun var egentlig ikke helt sikker.

‘’I’m not sure what else I can tell you about it. Only that I’m scared to death most of the time, because of the whole mate-situation. But... Tht’s just how life is.’’ Sagde hun, med et lille undskyldende smil. Hun lænede sig lidt op af Josiah, mens hun tog en dyb indånding. Hun turde ikke fortælle sin kommende svoger lige præcis hvorfor de havde besluttet sig at blive gift så hurtigt, eller hvad resultatet af et magebånd kunne være, rent negativt. Det var risikabelt på så mange punkter.

Gæst

Josiah forholdt sig stille under det hele. Ikke fordi han ikke mente at han kunne bidrage i et eller andet omfang, men han ville hellere lade Cassandra tale. Det var vel ikke hans ret at fortælle om alt det her, uanset hvor meget deres skæbne var bundet sammen. Da hun havde sat sig i sofaen ved siden af ham havde han lagt en arm om hende og presset hende tættere ind til sig. Det var svært at beskrive hvorfor han bare havde lyst til at have hende tæt på. Måske fordi det gjorde ham rolig. Det var rart at høre Elijah være så accepterende over det hele, specielt ovenpå alt det der havde sket dagen forinden.

Elijah smilede skævt som hun sagde at han havde ramt hovedet på sømmet. Han havde vel en evne med ord, på et eller andet punkt. Han kunne se hvordan hun overvejede sine ord, og hendes eftertænksomme blik ham blot til at smile varmt til hende. Hendes forklaring om mager fik ham til at nikke stille. En mage. En form for udvalgt makker for livet. Det lød i og for sig romantisk, men han vidste også at sådanne ting kunne koste i og for sig. Han så som hendes hånd bevægede sig op til blusen og han så på sin brors navn på hendes krave. Det gav vel mening at man holdt den slags gemt. Hendes forklaring gav mening, men gav også anledning til flere spørgsmål. ”So a mate is like your soulmate or something like it, right? Is that something only witches have, or do other races have it, or something similar as well?” spurgte han undrende. ”And how does it feel to have a mate – if you don’t mind?”

Josiah placerede et kys mod toppen af hans forlovedes hoved, bare for at vise at han var der for hende. Hans tommelfinger kærtegnede hendes arm som han havde sin om hende. Han vidste ikke helt hvad han skulle sige. Egentlig ville han gerne åbne op for Elijah og fortælle hvad der ville ske inden for det næste år. Alligevel kunne han ikke drive sig selv til det.

Gæst

Hun lyttede til sin svogers forståelse af hendes forklaring, og smilede roligt og varmt. Selvom hun ikke selv kendte for meget til det med mager, så kunne hun sagtens gengive nogle af de scenarier der kom med magebåndet.
‘’A soulmate seems like a quite good depiction of it.’’ Sagde hun så og bed sig lidt i læben. Mest af alt fordi han spurgte ind til andre racer. Noget hun ikke anede en døjt om. ‘’I’ll admit that I know nothing about other races and their bonds in life. I know that witches mates can be any race, not only witches or humans. So it is possible that the bond between mates isn’t solemly for witches. But I don’t know.’’ Sagde hun så, en smule undskyldende. Hans andet spørgsmål - om hvordan det var at have en mage - fik hende til at smile for sig selv. Mest af alt fordi ingen af de to mænd hun lige nu delte stue med kunne genkende følelsen.

‘’It’s an addiction. Right now, it’s bearable, since our bond i relatively weak - onesided. My body screams to be near him, make sure he’s okay and well. Happy. Once the bond is stronger and maybe even going both ways, mates can feel each others emotions. All they want to do is making sure the other one is happy and content. Right now, it is most of all a sense of protection I deal with. Like a lioness protecting her Young until they can fend for themselves. But the bond is not the same for everyone either. You aren’t forced to love your mate. You can even hate them. But it hurts, badly.’’ Sagde hun så, inden hun tog en dyb vejrtrækning. Hun måtte hellere forklare den mere dystre side af lige præcis det.

‘’I know that I’ve told you about my mother, and how scared I am of becoming like her.’’ Sagde hun så, og bed sig lidt i læben, inden hun pustede opgivende ud.
‘’My parents were mates, and my father left her to... I don’t know, protect them both I guess. She went crazy, and blamed me. So, I’m pretty terrified of the whole mate-thing, to be honest with the both of you. Ending up like my mother, locked up and with a regular brain-frying schedule doesn’t really appeal to me.’’ Sagde hun så, inden hun rystede på hovedet af sig selv.

‘’Anyway - when it’s good, it’s wonderful. Having a mate can be the best thing in the world - or the worst. Most don’t really talk to much about it, Anyway.’’ Sagde hun stille, med et undskyldende smil.

Gæst

Elijah nikkede roligt som Cassandra godkendte hans sammenligning med mager og sjælefrænder. Det gjorde vel det hele lidt nemmere at forstå. Det var en skam at hun ikke kunne svare på det andet, men han bebrejdede hende langt fra. Hun havde trods alt kun lovet at svare så længe hun vidste noget om det givende spørgsmål. Som hun nu fortalte om hvordan det var at have en mage lyttede han. Det var vel ikke svært at sætte sig ind i sådan nogle følelser, eller det havde det måske været hvis han havde fået det hele at vide før hans tur til Hawaii. Det var som om den tur havde vendt hele hans liv på hovedet, men på en god måde. Dog undrede han sig som Cassandra sagde at båndet måske ville blive stærkere. Han forstod ikke, men lod hende tale færdig. ”You talk about onesided, how does it become mutual?” spurgte han lidt forvirret.

Josiah bevægede sig lidt i sofaen, for han følte sig en smule utilpas. Selvom de var tvillinger, så var Elijah stadig hans storebror. Han placerede et hurtigt kys mod Cassandras pande før han vendte sig mod sin bror. Det ville ikke være fair at hun skulle fortælle noget der var hans opgave at sige. Han kunne ikke fortælle om heksenes historie, men han kunne fortælle om planen for ham. ”Elijah, you know I’ve always thrown myself into stuff, even if I didn’t understand them fully,” startede han ud. God start, roste han sig selv i tankerne og tog en dyb indånding før han forsatte. ”I’ve decided to become a witch, so that I can be with Cassandra fully,” sagde han, og så lidt spørgende på Elijah. Hans bror behøvede ikke at høre det bagvedliggende der havde gjort hans valg faldt som det gjorde. Det vigtigste var at hans bror forstod det og accepterede det.

Som Josiah fortalte denne nyhed var det som om en klartone kørte gennem hans hoved som han forsøgte at få det til at hænge sammen. Hans bror ville ændre sin race for den kvinde han holdt af. Det kunne han vel ikke forhindre ham i, men der var vel altid en naturlig bekymring. ”I think it sounds scary and dangerous, but I said the same to you when you said you wanted to join the military,” sagde Elijah endelig efter lang tids stilhed. Han så derpå på Cassandra med et varmt smil. ”However, I’m glad you two have found eachother like this,” sagde han roligt. Der var meget at forholde sig til, men måske han skulle tage det en dag af gangen. Det var det som Tidus havde rådet ham til. Et skridt her og et skridt der. Han trak vejret dybt og kørte en hånd gennem håret som han forsøgte at slappe af.

Josiah åndede lettet ud ved hans brors ord, for det gjorde bare at han blev en smule beskæftiget i sit valg. Han tog Cassandra’s hånd og lo lidt af sig selv. Han havde været så nervøs for det hele, og lettelsen faldt ind over ham som han sad i den lille stue.

”I think I’m gonna go for a walk, just to clear the head a bit,” sagde Elijah endelig og rejste sig op.

Gæst

Det var let at forstå hvordan det hele nok ikke gav meget mening for en der ikke var vokset op med magien og mage-båndet som sin fremtid. Derfor bebrejdede hun ingen af dem for værende uvidende og uforstående over for den verden hun kom fra. Hun var trods alt ikke engang samme race som dem.
Derfor, da Elijah spurgte ind til hvordan magebåndet blev ligeværdigt og gengældt, skævede hun kort til Josiah, som allerede der begyndte at rykke lidt på sig.

''For witches, mates that wants the mutual bond will have to have intercourse. If one of the mates aren't a witch, I actually don't know. My lineage has always been very keen on keeping the bloodline strictly witches.'' sagde hun så, inden hun tog en dyb vejrtrækning. Det var her Josiah mandede sig op, og efter et kys på hendes pande lyttede hun til Josiah som han forklarede sin bror hvad hans plan var.

Cassandra kommenterede ikke på de to brødres samtale, for det var bedre at hun bare accepterede hvad der skete, fremfor at forklare hvad hun ikke kunne kontrollere. Da Josiah havde fortalt om sin plan lagde Cassandra blidt en hånd på hans skulder, for at forsikre ham om at hun støttede ham i hans beslutning, mens de ventede på en reaktion fra Elijah. Svaret der kom fra broderens læber fik Cassandra til at smile ganske mildt og kysse Josiah på skulderen hvor hendes hånd havde hvilet. Efter Elijahs ord til sin bror mærkede hun hans øjne hvile på hende, og hun så på ham med det samme varme smil som han sendte hende. Hun ville sige tak - men det var vel ikke nødvendigt. Taknemmeligheden lyste ud af hendes øjne, som altid.

Som Elijah rejste sig op og konstaterede at han ville gå en tur, nikkede Cassandra roligt. ''We'll see you later then.'' sagde hun med et lille smil, inden hun så på Josiah. ''I'll go take a shower. I need to wash of the feeling of leeches sucking on me.'' sagde hun med et lille drillende smil, inden hun selv rejste sig fra sofaen og gav Josiah et kys på panden. Hun havde ikke lyst til at forklare Josiah alt om Jonathan, mest af alt fordi det var en del af hendes fortid hun ikke ønskede at pille for meget i efterhånden.

Gæst

//Out//

» When Life Hits You HARD | Cw
» Can we swim away from reality for a little while?
» Fiction or reality
» Reality Blurred
» Guess its time to face reality - Alessio