A warning - Abigal (+Kyle)

// Lidt kort svar, sorry dramagirls <33

De havde været sammen i nogle år, og selvom det var længe siden - så var Abigal ikke typen som lod små detaljer gå ved folk. Hun nød at finde disse små unikke ting som gjorde en person til hvad de var. Hun lyttede til hvad Dove sagde og fulgte hende hen til sofaen.
"We all have your darkness Dove," sank Abigal lidt en klump også selvom hun måske ikke just virkede som typen der bar rundt på mørke - så havde alle deres egen lille del af det. Abigal tog en dyb indånding som Dove undskyldte til Kyle, men forstod godt hvorfor hun havde set sig vred på Abigal.
"We will have some time now.. we need to make a plan, It's not gonna be long till his little birds tells him we went to you," Abigal sank en klump ved tanken. Abigal vidste godt hun burde have delt det tidligere, men noget som ikke havde været et problem i flere hundrede år - så glemte man stille alvoren ved at det faktisk kunne være. Desuden var hun ikke typen som elskede at leve i frygt for sin egen skygge. Hun knyttede stille sin ene hånd og gik hen til vinduet for at se ud. Hun hamrede kort hånden ned i vinduskarmen og vrissede af sig selv.
"We should have found a more permanent solution to the problem back them," hun klemte øjnene hårdt sammen. Dove vidste hvor meget Abigal næsten havde taget livet af sig selv hvis hun havde haft muligheden for det. Hun var glad for hun ikke havde gjort det, men nu stod de med de gamle problem - og hun havde brug for en løsning.
"If your magic isn't at its strongest and he already knows where we are. We are just walking in circles.. I'm missing something.. what am I missing," mumlede hun til sidst for sig selv. Der måtte være et eller andet smuthul de ikke havde tænkt på. Alting havde et smuthul. "There most be a loop whole of something," hun talte mest til sig selv.

Dove satte pris på, at Kyle ikke ville dømme hende. Det var ikke sådan hun normalt var, så hun var glad for han ikke havde fastlåst sig på det indtryk af hende.
Dove smilede let ved hendes ord. Hun havde det med at få folk til at føle sig bedre tilpas, gladere. Dove vidste at den attitude Abigal bar rundt på, ikke nødvendigvis betød hun ikke gemte på mere. Hun havde set hvordan hun havde været før. Hun var glad for hun var kommet til et godt sted. Hun sukkede da Abigal sagde Lucifer snart ville finde ud af de havde været her. Hun var ved at være godt træt af den mand. Hun så mod Kyle da Abigal talte om en permanent situation. Hun vidste ikke hvor meget han vidste fra hvad der var sket dengang. Det var altid svært at tale om mørke, men med den rigtige person blev det lettere. Hun rejste sig og gik hen til hende. ”There was only one solution back then, and that would never had happened,” sagde hun med en anelse streng stemme. ”I don’t know of any loopholes. But I will ask around and hear if anyone knows something. Discreetly, of course.” Hun lagde en hånd mod Abigals skulder. ”We will find a way.” Dove ville gøre hvad hun kunne for at finde en løsning.

//Tænker vi outer det her emne <3