Athena Akademiet: Det bedste akademi for alt overnaturligt og alle mennesker fra hele Verden.
 
IndeksIndeks  CalendarCalendar  FAQFAQ  SøgSøg  Tilmeldte brugereTilmeldte brugere  GrupperGrupper  TilmeldTilmeld  LoginLogin  
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation

R E G L E R

F A C E C L A I M

A K A D E M I E T

H V E M E R H V E M ?

I N F O R M A T I O N

B O L I G O M R Å D E R

T I D S L I N J E N

S O C I A L E M E D I E R


Latest topics
Top posting users this month
Tidus
 
Dexter
 
Leviticus
 
Samael
 
Rayna
 
Kaiya
 
Nadia
 
Lilith
 
Damien
 
Izabelle
 
Statistics
Der er i alt 520 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Otis

Vores brugere har i alt skrevet 29244 indlæg in 2182 subjects

Share | 
 

 Natten skjuler hvem vi er - Roman

Go down 
ForfatterBesked
Elizabeth

avatar

Humør : I know you don’t like taking orders from a woman, but you’re gonna like getting your ass kicked by one even less.
Antal indlæg : 29

IndlægEmne: Natten skjuler hvem vi er - Roman   Søn dec 23, 2018 9:54 pm

S: Gågaderne, de mørke gyder
T: Aften
O: Bliver beskrevet
V: Køligt vinter vejr.
Ekstra: Det er d. 24 december
Outfit &Hår: Klik
Emne til: Ma babe <3 aka @Roman <333


For ikke så mange år tilbage havde hun tilbragt julen sammen med sin mor, Peyton og Mark. Det var fire år siden hun sidst havde tilbragt jul med sin familie. For fire år siden stoppede julen med at være hendes yndlings tid på året. Hun huskede hvordan hun altid fandt fotoalbummet frem, for at se på billeder af hende og sin far fra da hun var helt lille. Hun havde så ofte set på de billeder for ikke at glemme ham, når man ikke havde set en person siden man var fire år - så hang de små ting mindre og mindre ved. Elizabeth havde siddet på en lille klub i den mere gemte del af gågaden og fået sig et par drinks. Når hun ikke brugte sin tid med klanen og ikke brugte den anden del af tiden på at planlægge et mord på Rayna - så var hun ude for at føle et eller andet. Hun mistede sig selv mere og mere hver eneste dag, og en lille del af hende råbte om hjælp men blodtørsten var hendes egen værste fjende. Elizabeth valgte at rejse sig og ville gå imod det hus hun før havde boet i. Selvfølgelig havde hun fundet ud af at der lige nu boede en ung familie med deres søn. Selvfølgelig havde nogle nye flyttet ind. Alligevel gik hun imod bolig området og stod på den modsatte side af vejen og så imod huset. Et hus der bar minder, og lykkedes at få en tårer til at triller frem i øjenkrogen som hun greb om det smykke hendes far havde givet hende, der var placeret om hendes hals under trøjen.

"Hey sweetheart. Aren't you supposed to be home with your family?" lød en stemme fra skyggerne, som fik Elizabeths ansigt til at fryse. Det var dog ikke i nogen form for frygt overhovedet. Dog som vedkommende lagde sin hånd imod hendes overarm, fik hun triggert sin af sine klinger som sad i et bælte og hun skar hans strube over. Kort så hans venner overrasket ud, en gruppe på fem unge drenge som troede de havde alt magt i verden - men i virkeligheden besad ingen.
"You want more?" Udbrød hun i en lettere hæs stemme som lød næsten tørstig for blod. De rystede på hovedet og bakkede. Elizabeth kastede endnu en klinge afsted og ramte den ene mellem øjnene. Hun gik imod dem og de sidste tre løb, en væltede over sine egne fødder og den anden løb ind i et træ. Elizabeth trak sit sværd og elegant som en sort svane bevægede hun sig igennem mørket og snart var kun en af dem tilbage i live. Han stoppede op og løftede hænderne i luften. Panikken fik ham til at græde.
"I guess you were with them because you liked the thrill... The rush of the danger.. You wanted a change in your boring life.. am I right?" Spurgte hun stille og vippede hovedet let på skrå. Han nikkede let som om det ville redde ham en fribillet. "I know that feeling," tilføjede hun blot før hun førte sit sværd igennem ham. Hun så på kroppen som den faldt til jorden efter hun trak sit sværd tilbage. Elizabeth satte sig på hug ved liget og tørrede bladet af før hun puttede det væk igen. Derefter samlede hun sine klinger sammen på samme måde.

Dog da hun rejste sig op sidste gang fik hun  øje på en mand ikke langt væk fra gerningsstedet. Hvordan kunne man overse ham? Nattens skygger forsøgte at skjule ham, men hun var blevet så van til at leve i mørket at det var svært at undgå ham. Hun fnøs først for hun lod ikke mærke til andet end der var en.
"If you want a taste of my blade you are late.. I just cleaned it," sagde hun og gik imod ham udelukkende for at ville passere ham. Dog var det som om at lystet fra lygtepælen fik hende til at se ham i øjnene. Her stoppede hun op og sank en klump. Hendes hjerte skippede en takt og det sure og kolde ansigt forsvandt, som havde nogle lige vasket hele tavlen ren. Hun tabte sit sværd og sine klinger, læberne begyndte stille at skælve. Det var som om hun havde haft den dybeste drøm nogensinde og først lige var vågnet. Hun slog blikket let væk fra ham og så ned på sine hænder som var lettere beklædt med blod. Hendes vejrtrækning var lettere ustabil og hun vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv.
"I knew it," var det eneste der kom fra hende. Af instinkt havde hendes venstre hånd ført sig selv op til smykket og havde lukket sig omkring det. "I knew you weren't dead."
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
 
Natten skjuler hvem vi er - Roman
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Athena :: Gaia :: Bolig området-
Gå til: