I have never really tried this before

Tid Det er omkring 20:00
Sted restauranten Nyx
Omgivelser Der er hvad man normalt, vil finde på en fin restaurant, og der er halvt fyldt op
Vejr Solen er langsomt på vej ned, og dog er det endnu virkelig godt vejr, og af en ganske behagelig temperatur
Påklædning
- Tøj + Sko Han har en sort skjorte på, et par sorte bukser (holdt op af et sort bælte) også en sort jakke på Link. Han har sorte sko på
- Hår + Skæg Han har kort halvkrøllet hår. Han har skægstubbe
- Accent Han taler med en Bristisk accent Link

Emnet er tilegnet @Killian <3

Det var meget sjældendt, at han faktisk gik på dates med andre, egentlig kunne han ikke huske sidste gang, at han havde taget tiden, til at gå på en date. Ikke desto mindre fandt han sig selv i en situation, hvor han var blevet overtalt til, at gå på en blind date, med en mand ved navn Killian, en han ikke vidste meget om, andet end han åbenbart skulle være ganske attraktiv. Selvom det var så ukendt for ham, det at gøre denne slags ting, fremfor det bare at finde en tilfældig person, og tilføje vedkomne, til den lange liste af one night stand, som han havde haft gennem sit lange liv, var det alligevel ganske spændende. Derudover havde han altid haft en lyst, til at prøve nye ting, og blind dates var helt klart en ny ting. For selvfølgelig havde han prøvet dates førhen i tiden, han mindes de utallige dates han havde på med Julian, således da han forsøgte lære Tatia, om dette unikke begreb. Dog var ideen om, at gå på en date, med en person hvis navn han kun kendte, på alle måder meget fremmet og anderledes. Han havde brugt en fin mængde tid, på at gøre sig klar, og fik endda hjælp til hans outfit, da hvad han oprindeligt havde valgt, åbenbart ikke var godt nok, til det niveau af en date, med en anden person.
Han vidste ikke om, det var nysgerrigheden, lysten til at prøve noget nyt eller en følelse af spænding, som løb gennem ham i takt med, at han parkede sin bil. Ikke desto mindre var han klar, på at skulle på denne blind date, og han håbede et sted, at den information, han havde fået om denne mystiske Killian var rigtig, ikke at det ville gøre så forfærdeligt meget, hvis det havde vist sig at være forkert. I sidste ende regnede han blot med, at de nok ville ende op i den enes seng, også ville det være slutningen på det hele, han var trods alt ikke typen, som man knyttede bånd til. I sidste ende var han hvad mange ville beskrive, som alt alt for ødelagt, et liv på godt over 200.000 år, havde efterladt vise mentale problemer ved ham, mennesker var trods alt ikke ment, til at leve så længe, som han nu engang havde. Man kunne faktisk beskrive ham, som det ældste menneske, der eksisterede på denne Jord. Han kastede disse ting ud af sine tanker, som han huskede tilbage, på den aftale han lavede med sin kære ven, der havde sat hele daten op, og om hvordan han skulle bære noget, der gjorde ham en smule unik, hvilket han også havde, i formen af en rød rose. I takt med han ventede, kom der folk forbbi ham, enten for at komme videre, eller indenfor, og enkelte syntes at lade deres blik, glide ned over hans høje form.

//Jeg håber det er okay <3

Han vidste ikke hvornår Killian ville komme, og dog regnede han med, at den kære mand ville komme til tiden, blot så de kunne nyde mere af hinandens selskab. Ikke desto mindre fik han øje på en attraktiv herre, som begav sig imod ham. De var næsten samme højde, med ham selv som værende den højeste, hvilket egentlig var sjovt, for Adam havde ikke været den højeste i verden, og hans egen tvillingebror Abel havde været lavere end ham selv. Der var en del af ham, som fandt sig selv nysgerrig, for hvilken retning aftenen ville tage, ville de ende op beruset af begær, eller blot det gode selskab af hinanden. Siden han aldrig havde prøvet blind dates, og generelt sjældent tog på dates, var dette meget ukendt og på alle måder nyt for ham. Ikke desto mindre var nye ting spændende, eller det kunne de være, på trods af den uvidenhed, som kom ved det. Man vidste jo aldrig hvor tingene ville vandre mod.
Som Killian vandrede imod ham, fandt han sig selv betragte den smukke mand, og det faldt tydeligt ind, at denne mand måtte være alt andet end menneskelig. Der var en graciøsistet til hans bevægelser, hver enkel af dem elegante, noget man kun så hos dansere, ved menneskerne. Derudover var han mere end blot attraktiv, og for et øjeblik fandt han sig selv glad, for at han valgte at sige ja til dette, også selvom han i starten havde været imod det. Hvad skulle man trods alt forvente, og hvad havde hans kære date af forventninger. Et skævt smil formede sig på hans læber, som den anden mand nåede hen til ham "Killian" lød det fra ham, få sekunder efter den anden mand havde sagt hans navn "It is such a pleasure meeting you" han fandt sig selv tage mandens hånd, blot for at skænke et kys på hans kno. Han var en mand a charme, noget han ofte fandt hjalp bedre, hvis han gerne ville lære mere af en anden person. Som Killian spurgte indtil rosen, og hvorvidt den var til ham, nikkede han og rakte den frem "One should always bring gift in honor of new meeting" han elskede ideen om, at kunne overraske dem han var tæt på, få dem til at ligge tanker imod det af noget godt "It is however, but a token of gratitude, for the honor of being in the presence of such beauty such as yourself" sagde han med en stemme fuld af charme, det var egentlig til dels sandt, Killian var attraktiv, og han nød selskabet af attraktive folk.

Han fandt sig selv med et smil på sine læber, som han bemærkede overraskelsen i Killian, han nød at selv efter så mange tusinde år, så kunne han endu overraske folk, og i dette tilfælde med det positive. Smilet forblev endnu på hans læber, som Killian tog imod rosen, dog fandt han sig selv betragte det kærlige smil, som bredte sig på feens læber. Han var blevet kaldt en charmører før, så dette var ikke første gang, men med så mange tusinde år på bagen, hvor han havde betragtet hvordan folk agerede, ville det vel være et under, hvis han ikke havde trukket nogle af deres træk imod sig selv "In some ways I am still quite old fashion" han trak på skulderne, han havde levet gennem mange århundrede, og mindes tider, hvor tingene var en smule mere simple "One must always experience new things once in a while" pointerede han, hvilket jo også var sandt, alle skulle vel opleve nye ting, og i dette tilfælde var det Killian, der prøvede noget nyt.
I det Killian gjorde mine til, at de skulle gå ind, fulgte han stille med. Siden de var to mænd, som sammen begav sig ind på en restaurant, var der mange som havde gættet imod deres formål, enkelte kiggede med beundring og andre med fordærv i deres blik. Selv havde han aldrig forstået formålet, med at skulle holde sine interesser hemmelige, hvilket formål gav det, at gemme væk hvem man var tiltrukket af? Det gav trods alt intet andet end problemer, at gemme så stor en del af sig væk, blot fordi verden på dette punkt var forkert skruet sammen. Han mindes selv en periode, hvor tiderne var anderledes, og folk fuldkommen ligeglad med hvem man var sammen med. Han klukkede blidt "As I will find it a pleasure looking upon such gracefull blue eyes" han gemte aldrig væk, hvis han fandt nogen interessant, der gjorde ham ikke meget godt, hvis han gjorde dette, og i dette øjeblik måtte han indrømme, at han ikke kun var fascineret af denne fe, men også fandt han smuk og interessant.
Som de nåede hen til stolen, men modsat Killian selv, tog han ikke sin jakke af, da den trods alt hørte til det sæt han havde på. Det gjorde ham ikke meget, at folk betragtede Killian med lyst i deres blik, manden var trods alt mere end blot attraktiv, hvilket vel også hørte til hans race, feer havde overnaturlige træk, som gav dem en højere skønhed, end det af menneskerne selv. Hvilket også var derfor, at han beundrede denne smukke mand, som var han et kunstværk lavet af Michelangelo selv. Han satte sig foran Killian, hvor hans blik kun syntes at være imod feen, selv hvis andre skulle kigge imod ham, fandt han dem for øjeblikket ikke interessante nok "Please do tell about yourself, I find myself fascinated and longing for information" ordende var så sande som de kunne blive, for nok kendte han lidt information, men han fandt sig dog med ønsket, om at lære så meget mere om denne smukke mand.

Han betragtede Killian med en blanding af beundring, men også nysgerrighed, for han var ganske nysgerrig omkring denne mand, og hvem og han helt præcis var. Han kendte trods alt så lidt til ham, så det ville være et under, hvis han ikke blot var en smule nysgerrig, omkring hans kære blind date, og hvilken person vedkomne var. Så da Killian begyndte at snakke, og her fortælle lidt om sig selv, hævede han nysgerrigt øjenbrynet, og han bed mærke i forskellige ting, at Killian var intelligent, specielt ud fra de fag han underviste, men så igen det kunne komme af et langt liv, men han virkede også fri, ud fra sin forkærlighed for dans og solopgange. Selv elskede han både solopgange og solnedgange, han var ikke just den bedste danser, men kunne dog et par enkelte, han havde selv en forkærlighed for sang, og ville ofte synge for dem han holde af.
Som Killian bad ham komme med spørgsmål, således det ville være nemmere, at komme med nogle svar, fik han et tænksomt udtrykke i sit blik "How long have you been a teacher? For a time I myself, wondered about becomming one" var en af de første, som han kunne komme på. Hvis det at være lærer var et emne, som Killian ville bryde sig om, ville han forsøge at holde emnet på det, også selvfølgelig langsomt gå imod et andet. Det handlede trods alt om, at lade samtaleemnerne være af den slags, som ens date brød sig om "And Sunrises are quite beautiful, it's one of my favourite things, espcially comparing the different kind of sunrises, and around the world" han havde set mange solopgange, og de var altid unikke, ud fra hvilket land man befandt sig ved.

//Sorry for det korte svar <3

Der kom en lettere hævning i hans ene øjenbryn, som Killian snakkede og igen blev han præsenteret med det faktum, at hans kære blind date, syntes at kende mere om ham, end han selv gjorde om manden. Hvor meget denne mand vidste, kendte han dog ikke til og han vidste dog at Julian, næppe ville fortælle de historier videre, som han havde fortalt han holde hemmeligt. Så i sidste ende, var det vel blot at han var en med et langt liv, og de mange ting han havde haft en tendens til at gøre "I suppose I would have to be a history teacher, if I were to share of my knowlegde" pointerede han, som han kort klukkede for sig selv "But I can see, I am in a bit of a disadvantage, in which you know more about me, than I appear to know about you" han trak let på skulderne. Han havde aldrig været typen, som direkte var en fan af, at folk snakkede om ham bag hans ryg, selvfølgelig hvis det var gode ting, og de holde sig fra de historier, som han egentlig ønskede de holde sig væk fra. Hvem ville i sidste ende, også ønske at folk snakkede om en bag deres ryg, og endda fortalte historier om ens mørke hemmeligheder.
Der kom en interesse, op i hans mørke øjne, som han hørte snakke om at være lærer, der havde altid været en interesse, i at snakke med de der nød hvad de lavede, eller rettere snakkede om noget de faktisk holde af. Der var en form for lykke og lys i deres øjne, hvilket nok også havde været derfor, at han uden den mindste smule tvang, havde lyttet med, som Zitora udannede sig, til at blive advokat, blot for at høre hende snakke så passioneret, men også se selv samme passion, lyse ud af hendes øjne. Han bed dog mærke i, at Killian ligesom ham selv, også nød af at udfodre forskellige steder "Are there parts of the world, you yet seek to explorer?" Spurgte han nysgerrig, og med samme undring i hans blik, som var han faktisk nysgerrig, i at høre mere om Killian "Which parts of the world, is your favourite?" fortsatte han, samtidig med at han klukkede for sig selv "I myself feel as if I've seen everything, I mean I've walked this earth for thousands of years, I have seen cultures rising up, only to fall down again and again. I mean even though I some times feel, like I have seen everything there are moment, in which I get surprised"
Som en person der var vokset op, på en lille paradis ø, udenfor det smukke Afrika, havde han i sin unge dage, ikke just haft så meget og dog som han blev ældre, og faktisk begyndte at rejse, opdagede han hele tiden nye ting, og dog kunne man ikke blive ved med, at opdage nye ting, specielt ikke efter de første 100.000 år "I suppose that's the curse of immortality, one can get so many new experiences after eons" han trak endnu gang på skulderne, før han sendte et smil til den unge tjener, som Killian bestilte deres vin "A fine choice" han kunne efterhånden drikke det hele, det gjorde trods alt ingen skade på hans lever "My immortality surely is fantastic set up, when it comes to my love for wine and alcohol" han klukkede, og lod sig igen betragte manden foran sig "But please do tell more, I'm quite fascinated by you, I mean want to know everything, where you from, your biggest dreams and so on" der var en fascination og nysgerrighed i hans øjne, som var han ærlig talt nysgerrig i at vide mere om den smukke fe.