I'll just... Be over here, okay? - Killua

Endnu en skoledag og endnu en vagt overstået. på arbejdet. Sam havde haft en rimelig normal dag indtil videre, efter hans timer henne på akademiet havde han taget hen til sit arbejde og opført et show som altid - han elskede virkelig sit job, elskede at kunne underholde folk med sit drag, der jo var en hel kunstform i sig selv - og som han så ofte fik mange komplimenter for.

Nu skulle han dog bare hjem i seng, så efter han fik brugt en halv times tid på at komme ud af sit drag og få fjernet det meste makeup - det helt vildt kraftige i al fald - fik han pakket sine sidste ting sammen, sagde farvel til sine kollegaer, og begyndte at cykle hjemaf. Siden hans arbejde var i Moonlight Falls og hans lejlighed i Gaia, havde det virket meget godt at få fat i en cykel- og han var da især glad for den for tiden, for hvis han endelig så nogle Muertos, så kunne han hurtigt cykle udenom og væk fra dem igen uden de kom det mindste tæt på ham.

Godt tyve minutter senere stod han af cyklen for at trække den ind i det aflåste cykelskur der tilhørte en del boliger, inklusive hans egen, og begyndte så at gå de par gader der var fra skuret hjem til ham selv, i forholdsvist højt humør og med musik i ørerne.

Påklædning

"Baka..." lød Killuas hviskende, hæse stemme i mørket.
Manden han snakkede til var i rystende panik på vej ind i den mørke gade. "Don't... I'm begging you!" I forsøget på at løbe væk, væltede han over sine egne fødder. Killua grinte og fortsatte med at gå hen imod ham. "It's not personal."
Manden var hurtigt oppe at stå igen. Selvom Killua blot var et menneske, så havde han det som om at han kunne hører mandens hjerte slå. Det bankede i så vild panik.
På sine rystende ben, løb manden videre uden at se sig tilbage. Dog tænkte han ikke over at løbe et sted hen med mennesker. Panikken havde overtaget ham...
Killua trak en dolk frem og fulgte ellers bare i gå gang efter manden.
Manden var stadig i gang med at løbe og da han så Sam lyste han op. "Young... Young man! Help!" Ivrigt viftede han med hænderne.
Kun få meter fra Sam, stoppede manden pludseligt op med et tomt og smertefuldt glimt i øjnene. Og før man kunne nå at blinke, faldt han med hovedet ned i jorden. Her ville man kunne se dolken i ryggen på ham og Killua stå bag ham.
Killua så kort overrasket på Sam. "Eich..." vrissede han. "You Saw, huh?" Han gik hen og trak dolken ud af manden. Igen så han hen på Sam med et kækt smil. De blå øjne var som et lys i mørket. "Should I be afraid of you telling anyone?" Med drillende bevægelser, nærmest glidende, gik han hen imod ham, imens han svang dolken elegant rundt.

Sam havde været fint igang med at gå med musik i det ene øre og pink sportstaske over skulderen, hen mod detkryds der ville føre ham hjem. Det var derfor først da manden der fik øje på ham, fik råbt efter ham, at han opdagede ham, og vendte sig om -til synet af manden der blev dræbt for øjnene af ham.Han spærrede øjnene op i let chok og trådtenogle skridt tilbage, som manden faldt livløs om - og det var først da Killua talte, at Sam fik kigget op på ham, og sank en lille klump i halsen.

Han trådte et skridt længere tilbage som mennesket gik frem og trak kniven ud af den anden, og blå øjne mødte Sam's egne sølvblå, der sammen med hans generelt ekstremt pæne udseende som regel var rigtig godt til at give væk at han ikke bare var menneske, men mere end det. Hans øjne fik hurtigt fokus på kniven der nu kørte rundt i Killua's hånd, og han bed sig let i den fyldige underlæbe. Han vidste ikke helt hvad han skulle sige, men fik da endelig løsrevet blikket fra kniven igen.

Han var dog okay fortrøstningsfuld - selv hvis han skulle ende med nogle knivsår i aften, så helede sådan noget nærmest så snart han kom ned i noget vand. Nogle fordele var der da ved at være sirene. Selvom det stadig ville gøre noget så forbandet nas, og slåskampe ville også næsten altid betyde at han skulle hen til neglesalonen og få neglene ordnet igen, der knak altid minimum to.... Suk. "... Why should I? I... I didn't even know the guy, after all, right?" sagde han så endelig, men var dog også samtidig klar på at undvige, skulle Killua vælge at angribe ham.