Closer and closer - Ylva

S: Ukendt
T: Ukendt - mellem d. 28-12-2017 til 04-01-2018
O: Fangekældere, osv osv
V: Ukendt
P: Der få tøjrester tilbage på hendes krop, men hvad der får var kan ikke ses
Emne til: @Ylva

---

Det gav det ene stød efter det andet igennem hele hendes nervesystem. Lyden af knoglerne der prøvede at transformere sig på trods af hendes tilstand var ikke ligefrem muligt. Alligevel var disse forskere åbenbart så nysgerrige at flere timers prøvelse med dette om dagen åbenbart var nødvendig. Calla var ikke ligefrem en normal formskifter og selv hvis hun havde været, ville situationen ikke have været anderledes jo - måske havde haft en formskifter mindre at øve sig på. Calla var det mere udholden, og på trods af, hvor lidt blod hun havde fået de seneste dage så klarede hun den med nød og næppe. Mon ikke også dem tilbage snart opdagede hun var væk. Calla havde fuldstændig mistet fornemmelsen af tid og sted. Der var ingen dagslys at finde ud af det på, ingen urer - så tiden var praktisk talt gået i stå. Lige nu ventede hun på et mirakel. Sveden dryppede fra spidserne på hendes hår og ned på kravebenet. De små svedperler i panden begyndte i sin udmattelse at triller ned over de nu blege kinder. Heldigvis var de færdige for idag, eller det var hvad de sagde. Calla blev smidt ind i en ny celle, og denne gang med selskab. Hun så på kvinden, færten var ukendt. Dog var de sikre på Calla ikke ville drikke at kvindens blod - for de havde filet hendes hugtænder ned, faktisk fjernet dem - men de vidste at nye ville komme frem snart igen. Det var en måde de kunne vide hun ikke blev for frisk til at kunne komme fri. Calla havde ikke rigtig fået sin pust tilbage og var stadigvæk ved at prøve at berolige sine muskler ved at fortælle dem, at det var ovre lige nu. KRoppen syntes stadigvæk ikke om behandlingen og hendes healing var i fortvivlelse.
"Welcome to paradise," mumlede hun og så hen på kvinden.