Første tur i skoven //felucca//

Zander kom gående ned fra akadamiet, hvor han lige havde pakket ud, da han lige var kommet til skolen, han tænkte at Skoven burde være et af de større mødesteder, da lederen fortalte at der var mange forskellige racer her på skolen, han håbede meget at der var nogle artsfæller. Han gik nu ind i skoven, hvor han kunne se at der var en smule mørkt men dog med solstrejf ind gennem bladene på træerne. Han fortsatte længere ind i skoven, og prøvede at danne sig et overblik over hvor han nogenlunde var henne, han holdte altid et vågent øje omkring sig og på Akadamiet så han kunne se hvor han var, da han ikke kendte dette område var han lidt på bar bund, men han var jo nød til at holde øje med hvor han gik, da han jo var temelig meget på bar bund.

Det var omkring middagstid. Felucca, en ung formskifter, havde valgt at tage ud i skoven for en lille tur. Hun havde brug for en løbetur gennem skoven for at brænde noget krudt af, og for at blive mere klar i hovedet efter at have været til time. Hun havde valgt at forvandle sig til sin noget specielle ulv, som var halv sort og halv hvid. Den højre side af hende var hvid med et sort øre, mens den venstre side af hende var sort med et hvidt øre. Hendes højre øje havde en meget flot og varm grøn farve, mens det venstre øje havde en mere kølig, men stadig utrolig flot blå farve. Hun var temmelig stor af en ulv at være, da hun var 80 cm til skulderne, og havde en længde på 1,8 m hvis man regnede halen med. Uden halen var hun kun 1,4 m lang, og havde en vægt på omkring 85 kg.
Hun havde løbet lidt, men havde nu sat farten ned, og luskede nu bare omkring, og snusede til ting. Hun fik dog færten af en anden person, og begyndte at gå mod lugten, da hun var nysgerrig på, hvem det mon var. Hun nåede hurtigt der over, og standsede op lidt fra personen, for at betragte ham.

Zander gik fortsat rundt, men begyndte så at snuse, med sin bedre lugtesans, han fik færten af et dyr, af hvad han kunne lugte var det en ulv, men han følte sig ikke skræmt eller bange, så han forblev i sin menneskeform. Han gik over mod det sted lugten kom fra. Han havde en tanke omkring om det eventuelt kunne være en anden Formskifter som sig selv. Umiddelbart var det bag nogle træer, han stoppede et stykke derfra, for alligevel at holde en sikker afstand fra træet, og sagd "Jeg ved du er derovre, jeg gør dig ingenting" og nu afventede han blot et svar, om end det nu end var en ulv eller et menneske, i så fald at det var en ulv, havde han et trumpf kort, hans Gepard form, burde være langt hurtigere end denne ulv.

Hun betragtede stille denne mand som gik rundt. Han lugtede som hendes slags, så han var nok også en formskifter, men hun var ikke helt sikker på det. Hun overvejede en smule at gå ud af sit skjulested og over til ham, men så alligevel ikke. Hun besluttede sig for at blive her, hvor han ikke kunne se hende. Hun stod og lyttede mens hun så på ham, men hun var åbenbart blevet opdaget, da han begyndte at snakke til hende. Forsigtigt kom hun ud af sit skjul, så han nu kunne se hende, men hun blev på afstand og betragtede ham. Tøvende gik hun tættere på ham, dog ikke for tæt på da hun jo ikke kendte ham endnu.

Zander Stod og afventede hvad der skete, det tog lidt tid og han begyndte og at være en smule nærvøs, men pludselig kom den til syne, en meget speciel ulv, halvt Sort og Halvt hvid, med et grønt og blåt øje, hvilket han synes var meget specielt, men alligevel meget kønt at se på, han tænkte *ingen tvivl, en anden Formskifter* han gik forsigtigt tættere på, og sagde "jeg er også formskifter, så ingenting at frygte, mit navn er Zander" og smilede glad, og gik ned i knæ til den, så den ikke skulle anstænge sig til at stå og kigge så langt op, da han selv vidste hvor hårdt det var at skulle stå sådan i længere tid, han betraktede ulve formen og afventede hvad den gjorde

Hun kom tætter på ham, da han sagde, at han også var en formskifter, selvom hun selv havde regnet det mere eller mindre ud, ud fra hans fært. Hun kunne selvfølelig ikke svare ham på, hvad hun hed, da hun ikke kunne snakke når hun var i sin dyre form. Det vil dog være cool hvis hun udviklede evnen til at kommunikere med andre, mens hun var i dyre form. Da han satte sig på hug, lagde hun hovedet på skrå, og så på ham, men valgte så, at gå næsten helt hen til ham, og sætte sig foran ham. Hun vil ikke bare skifte tilbage til menneske, da det betød, at hun vil være nøgen når hun forvandlede sig tilbage. Hun havde dog været smart at gemme noget tøj i skoven, som hun vil kunne tage på, inden hun skulle tilbage til skolen igen. Hun så fortsat på Zander.

Han kiggede fortsat på Ulven, og så at den lagde hovedet på skrå, da han satte sig på hug, og sagde "jeg ved at det er temmelig udmattende at skulle kigge opad i en lægere periode, og sagde, hvis du vil kan jeg vente her så du kan skifte" og smilede venligt til hende, han tog sin scrapbog op og begyndte at skitse ulven op og sagde "du ser meget speciel ud, jeg bliver nød til at tegne det", Han var sindsyg hurtig til at skitsere og skrive farver på stederne der skulle farves, og lagde den tilbage i lommen, det var en af de små scapbøger der var beregnet til at kunne tage med overalt, så han kunne fange gode tidspunkter så han kunne lave noget i kunst timerne, han rettede på den måde han stod på, så det var lidt mere behageligt.

Hun lyttede til det han sagde til hende, og hun så sig kort rundt. Hun burde måske skifte skikkelse så de kunne snakke rigtig sammen i stedt for det her, men det var rart at være i denne form her. Hun sukkede af sig selv, og så på ham da han fandt en bog frem, og vist nok begyndte at tegne hende. Hun valgte derfor at blive siddende stille, til han lage bogen fra sig igen. Hun rejste sig op, så kort på ham, inden hun vendte rundt, og luskede et stykke væk, der hvor hun havde sit tøj. Hun så sig om, for at sikre sig, at ingen så hende, inden hun skiftede tilbage til menneske, og hurtig tog sit tøj på. Hun rettede sig op, og rettede på tøjet så det ikke var så krøllet, inden hun roligt gik tilbage til der hun havde mødt Zander.

Zander Kiggede efter hende da hun trak sig et stykke væk og rejste sig så op og kiggede efter det sted han sidst så hende, han stod bare og ventede spændt, og så nu en pige komme gående mod sig, han var paf, hun var meget køn at se på. Han var ikke vandt til gå blandt andre formskiftere og slet ikke piger, det synes han bare var mere facinerende, han stod bare og smilede til hende og per reflex rettede han op på sit hår, fordi han var nød til at se ordenlig ud, han tænkte *så det var en pige* og begyndte at gå imod hende, det kunne han lige så godt, det ville også være underligt andet, han kløede sig kort i nakken og sagde "Øhm hej", og rakte hånden stille ud efter hende i en venlig gestus

Han var der stadig da hun kom tilbage. Han havde jo også sagt, at han vil vente her på hende. Hun så på ham, og smilede af ham da han valgte at rette på sit hår. Hun betragtede ham mens han kom over mod hende også. Da han rakte hånden frem mod hende, så hun på den, og tog så imod den, inden hun kiggede op på ham igen. "Hei. Navnet er Felucca" sagde hun stille, og smilede venligt til ham. Anede ikke rigtigt hvad hun som sådan skulle sige til ham eller noget. Stod bare og så på ham, og bed sig i læben.

Han tog blidt hendes hånd og lyttede og sagde så "felucca, flot navn" og tog hånden til sig og smilede, han kiggede lidt på hende og tænkte *sig noget, sig noget, hvad som helst, det er awkward dennemåde, kom nu Zander* Til sidst fik han sagt "hvilke fag har du?" og smilede til hende og tænkte igen *Hvilke fag har du... Flot Zander, meget flot* Han kunne mærke at han fik våde håndflader, og Smilede han sagde så også "hvornår kom du til stedet her" og kiggede spørgende på hende

"Tak. Dit navn er også meget flot" sagde hun. Hun lod ham tage sin hånd til sig, og hun så ned i jorden kort, ikke sikker på hvad der skulle ske nu. Hun så på ham igen da han stillede hende et spørgsmål. "Øm, musik, drama og kemi. Dig?" Hun kunne mærke og lugte at han var en smule nervøs lige nu eller noget. Hun lo kort da han spurgte hvornår hun var kommet her til. "Øm det er ikke så længe siden. Et par måneder, så ja. Hvad med dig selv? Hvor længe har du gået her?" Hun så nysgerrigt på ham.

Han følte sig glad der hun sagde at hans navn også var flot og sagde "mange tak" og kiggede også selv lidt ned, og hørte hvilke fag hun havde han tænkte *nope, heller ikke og nope igen, ingen fag, jeg må snakke med forstanderen igen* og sagde så "så har vi ingen fag sammen kan jeg høre, jeg har billedkunst og Løb og sportsgrene" og hørte så at hun begyndte at grine, han vidste ikke om det var af ham men han vidste at det ikke hjalp på hans nærvøsitet, og hørte så at hun heller ikke havde været her så lang tid, og sagde så " er lige kommet hertil idag, så kender ikke stedet så godt endnu" og kløede sig let i nakken igen, og skiftede til et lidt skævt smil.

"Så lidt da" sagde hun, og sendte ham et blidt smil. Hun lyttede til det han sagde, med hvilke fag han havde. "Billedkunst lyder da okay. Er ikke selv god til at tegne, men det er da hyggeligt nok eller noget." sagde hun. Hun ventede til han svarede hende på, hvor længe han havde været her. "waw, det var ikke længe. Du er bogstavelig talt helt ny her. Og alligevel bevæger du dig her ud hvor man let vil kunne fare vild, hvis man ikke kender stedet godt nok." sagde hun, og så lige på ham.

Han smilede, og svarede "jeg elsker at sidde og at tegne, og så snart jeg ser noget flot, eller aldrig noget jeg har set før, bliver det tegnet" og lagde den over stedet hvor hans scrapbog lå, og sagde så, "jeg har en utrolig stedsans, så længe jeg altid har øje med et punkt jeg kan huske, kan jeg altid finde tilbage" og nikkede over mod en kant af akadamiet, men jeg forstod at du heller ikke havde været her i sindsygt lang tid, hvad synes du om stedet her" hans nærvøsitet var ved at være forduftet, selv om at han ikke kunne slippe tanken om hendes Ulveform, og så hendes menneske udseende. Zander var en single mand med stort M.

Da han smilede til hende, fik han et stille smil tilbage. Hun nikkede til det han fortalte, at han tegnede flotte ting og ting han aldrig havde set før. "Så da du tegnede mig før, var det så fordi den var flot, eller fordi du aldrig havde set noget som den før?" ville hun gerne vide, og så forventningsfuldt på ham.

Da han fortalte hende, at han havde en god stedsans, nikkede hun stille. "Det er da altid godt." sagde hun stille. Hun tænkte kort da han spurgte hvad hun syntes om stedet her. "Her er meget rart at være, og skoven er det perfekte sted til at løbe i og sådan noget." Hun smilede stort til ham. Hun elskede at forvandle sig, og så løbe rundt her ude i skoven. Hun var faret vild nogle gange, men det var altid lykkedes hende, at finde tilbage igen på en eller anden måde.

Han tog scrapbogen op og hørte at hun spurgte om der var fordi at det var flot eller aldrig set før, og der kunne han igen mærke at nærvøsiteten steg, "ehm, det er Både på grund af at det er sindsygt flot og det er også noget jeg aldrig har set før" Og kløede sig i nakken igen, han lyttede til hvad hun havde at sige og sagde "jah, jeg ser også frem til at jeg kan komme til at løbe rundt herude, i min form, jeg tør dog ikke helt endnu, da jeg ikke kender området, men trods alt kan jeg slippe væk fra største delen af racerne her" og smilede skævt til hende, da han vidste at en gepard var en af de hurtigste dyr der lever.

Hun nikkede stille til det han svarede. "Okay. Så du har aldrig set sådan en ulv før. Tror vel også den er one of a kind." hun så lidt rundt, men så hurtigt på ham igen da han talte. "hm, ja i gusse so. Der er sjældent nogle de steder jeg tager hen her ude, så det er jo godt nok." Hun kunne selv lide at være steder hvor der ikke var alt for mange, og det var der helt sikkert ikke her ude i skoven.


//sorry, ikk så meget krea nu //

Zander nød at snakke med en anden formskifter, da det ikke var hver dag, han plejede at støde på sådan nogle, men nu når han jo var her på athena, burde han nok støde på en masse andre Formskiftere som ham selv, han svarede hende "jear, jeg har set en masse andre ulve i min tid i et ulve koppel, men ingen med de flotte aftegninger som din form har, meget fasinerende" og smilede bredt til hende, og lyttede til at hun aldrig så nogle ude hvilket fik ham til at spekulere " ser du slet ikke nogen herude" han synes at det lød underligt da der burde være mange der var ude i skoven, af samme arter eller foreksempel Vaulve eller sådan noget, men det var vel bare sådan det var. Han tænkte *jamen fint, mere plads til os andre* og lo en smule af sin egen tanke.

Hun lagde forsigtigt hovedet på skrå af det han sagde, og var ikke helt sikker på, om hun havde forstået det han lige havde sagt, helt rigtigt. "Så du har altså levet i et ulvekobel, eller var det et ulvekobbel du så?" ville hun virkelig gerne vide. Han kunne vel sagtens ha levet i et kobbel, men hun vidste det jo egentlig ikke, da hun ikke kendte ham som sådan endnu, men hun vil intet have imod, at lære ham ordentlig at kende. Han virkede nemmelig utrolig sød og rar, og han var godt selvskab, i hvert fald end til videre. Han kunne jo sagtens vise sig at være helt anderledes, og mega irriterende når man lærte ham rigtig at kende, men hun håbede det virkelig ikke, for hun vil gene se om de måske kunne blive venner eller noget.
Da han sagde han aldrig havde set en ulv med hendes flotte aftegninger før, og at den var meget fasinerende, smilede hun stort af det. "Tak. Kan også meget godt selv lide at den er så speciel den nu er." sagde hun glad.

Da han spurgte hende, om hun aldrig så nogle her ude, tøvede hun. "Er ikke ude når det er fuldmåne, men tror da der er varulve her ude på den tid, men til hverdag, så ser jeg af og til nogle, men har det tit bedre når der ikke er for mange jeg skal forholde mig til, så har mit eget sted i skoven som der åbenbart ikke er så mange der kender." forklarede hun, og trak på skulderne. Det var en tilfældighed at hun fandt sit 'hemmelige' sted ude i skoven. Kun fordi hun farede vild den dag, og stødte ind i et utrolig flot sted, hun besluttede sig for at gøre krav på, og hun var ikke stødt ind i så mange andre der ude. Dem der var der, vil nok have stedet for sig selv, og derfor vil de ikke fortælle om det, så der var ikke så mange som kendte til stedet gættede hun næsten på. Hun smilede venligt til Zander.