The wolves are out tonight - Zev

Tid: ca. 19 lørdag aften.
Sted: Et lille stykke inde i skoven, langs en af de større stier.
Omgivelser: En lille lysning langs en af de større stier i skoven, hvor månens lys lige præcis er begyndt at skinne ned.
Vejr: Skyfrit og køligt.
Outfit: Link her

@Zev
________________________________________________________________

Nå, det havde da været en rimelig stille og rolig dag indtil videre. heldigvis ingen nyheder fra resten af packet hjemme i Bulgarien - ingen nyheder var gode nyheder, da han havde bedt Aleksandrov om kun at kontakte ham hvis tingene var ved at gå galt igen, hvis de blev angrebet igen og havde brug for deres alfa. Heldigvis betød det he rjo så at der nu havde været forholdsvis ro på den i næsten et år dernede, og de havde helle rikke haft de store konfrontationer, dem af dem, der var her i England. Det var godt - hans pack havde det godt, så han havde det også selv godt.

Men det var nu også rart at være lidt for sig selv engang imellem, som nu, hvor han havde taget sig en gåtur ind i skoven omkring akademiet, for at finde denne lille fredfyldte lysning, hvor han satte sig på en større sten der var der, og sad og nød hvordan han kunne bade i halvmånens lys. Lige siden han havde overtaget som sit packs alfa, da hans far døde, og han havde fået sin nyeste evne, havde han altid følt sig mere fredfyldt og samtidig mere fyldt af energi hver gang han kunne sidde og slappe af i månens lys. Han sad der med lukkede øjne, og lod stille en hånd køre igennem sit lange hår mens han tog en dyb indånding. Et lille vindpust drev forbi ham idet han gjorde det, og bragte en duft med sig. Hmm? Der var en anden i nærheden? Og det var... Han tog endnu en dyb indånding, endnu en varulv... Spændende. Men personen var ikke tæt nok på endnu til han gad åbne øjnene, det ville han først gøre når de kom tættere på.

Det var lørdag aften. Selvom vejret var køligt var det stadig perfekt da det ikke regnede og der var skyfrit. Zev havde valgt at gå uden for, da han havde brug for at komme ud. Han kunne også lide at være ude, og i sær i skoven der var lige ved siden af skolen. Den rande han tit rundt i. Der var så fredeligt der ude. Han gik længere og længere ind i skoven, og tænkte ikke videre over hvor han gik hen af. Han var ikke bange for at fare vild, da han stolede på sine instinkter kunne føre ham tilbage igen. Men ellers vil han sagtens kunne overleve udendørs om natten hvis det skulle ske han ikke kunne finde hjem.

Efter han havde gået noget tid, kom han til en lysning. Han valgte at gå ind i den, og så op mod himlen. Han smilede ved synet af den smukke himmel. Han elskede at se mod den når han kunne se alle dens stjerner. Det var sådan et smukt syn syntes han.
Zev var for optaget af at se på himlen til at ligge mærke til den anden person som der også var her i denne lysning. Ellers havde han nok gået vidre, og ladet den anden være i fred.

Atanas kunne nu lugte at den anden varulv var tæt nok på til at han ville kunne se ham, og åbnede derfor øjnene for stille at dreje hovedet mod den nyankomne, som der nu stod midt i lysning og kiggede op på himlen med et lille smil på læberne. Hmm. Endnu en stjernekigger? Atanas smilede let for sig selv, og kiggede lidt op mod himlen igen, lidt på stjernerne, men nu mest på månen. Han sad sådan et stykke tid, inden hans blik gled tilbage på den nyankomne. Ung fyr... Nuvel, det var han jo egentligt også selv, men han havde stadig et ekstra stort ansvar på sig selv der fik ham til at føle sig lidt ældre end han var. At han var leder af sin helt egen flok... Nuvel, nedarvet fra hans far lidt før tid, men sådan var det nu engang når et andet pack angreb og alfaen døde. Så måtte sønnen jo træde til, uanset alderen. Han havde været den eneste der havde generne til det.

"It's a beautiful night out, isn't it?" spurgte han blidt den anden varulv, efter lidt tid, med et ligeså blidt smil på hans læber. "This clearing's always been perfect for watching the stars and moon whenever the clouds are gone." han løb stille en hånd gennem sit eget, lange hår før han lod den falde igen og observerede stille den anden varulv i mellemtiden.