Race: Dæmonerne

Levealder Udødelige


Familie
- Graviditet (Hvis moren er en bloddæmon) Graviditeten for en bloddæmon, er modsat det hos en incubus/succubus og sjæledæmon, en smule hårdere, da behovet for blod bliver større end normalt. Selve graviditeten tager også mellem 5-8 måneder, lidt ala det hos sjæledæmoner. Hvis moren ikke drikker nok blod, som egentlig er til for barnet, vil barnet begynde at drikke fra morens blod, hvilket gør dem svag og i sidste ende kan de dø. (Hvis moren er et menneske) Hvis et menneske bliver gravid, og barnet her er en bloddæmon, vil de på ingen måde kunne overleve fødslen, hvilket kommer af, de ikke kan leve af blod, og barnet langsomt spiser fra deres blod, for at kunne have en form for næring. Givet graviditeten oftest heller ikke tager 9 måneder, men derimod kan tage 5, tager det hårdt på dem, i takt med barnet vokser. Et menneske dør oftest enten inden fødslen eller under fødslen, når de bliver gravid med en sjæledæmon. (Hvis moren er udødelig) Udfra hvorvidt racen drikker blod, vil de kunne klarer fødslen og gravidteten, det vil sige racer som Pureblood vampyrer og Sirener nemmere ville kunne klarer graviditeten, men arter som hekse, banshee og engle næppe ville kunne overleve graviditeten. Det kan dog blive gjort nemmere for dem, hvis de bliver givet blodet af en bloddæmon.
- Fødsel Fødslen af et bloddæmonbarn, er faktisk helt normal og præcis den samme, som når et menneske giver fødsel til en baby. Der vil være samme mængde smerte, som når et menneske giver fødsel, og det kan varierer mellem et par timer, til et par dage, før de faktisk giver fødsel til babyen. Der er derfor intet unormalt ved fødslen. Dog er det eneste unormale ved den, det faktum at graviditeten har varet kortere tid. Derudover om moren vil overleve, har meget at gøre med hvilken race moren er.
- Barndom En bloddæmon har en relativ normal barndom, og vil vokse i samme tempo, hvis ikke en lille smule hurtigere, end hvad mennesker vil gøre. De begynder allerede at hungre efter blod, når de kommer til alderen af 10-12 år. I starten er deres sult større, men den vil langsomt blive nemmere at styre, desto ældre barnet bliver. Deres intelligens starter oftest med at blive forøget, når de når alderen af 13-14 år. De stopper gerne med at ældes, når de når alderen af 20-30 år.

Personlighed En bloddæmons personlighed afhænger gerne af, hvordan de er blevet opdraget, dog har de per natur en aggressiv personlighed. De har stærke humørsvininger, og kan gå fra glad til sur på få sekunder. Hvis en bloddæmon undertrykker deres vrede, og aggressive personlighed eller væremåde, kan det udtrykke sig i forskellige måder, herunder evnen til at forvandle sig til et stort monster, som her er repræsentationen af alt deres vrede (kræver en evne). De er dog også kendt for at være beskyttende, og skulle de forme et bånd til en anden, vil de gøre alt for denne person, dette skiller dem også ud fra andre dæmoner, som gerne bær en sadistisk og enspænder væremåde.

Udseende
- Generelt Generelt ligner en bloddæmon et normalt menneske, dog er de langt mere muskuløse end hvad normale mennesker er, dette er specielt set hos mændende. Mandlige bloddæmoner er gerne omkring 1,88 til 2 meter høje, og besidder en god mængde muskler på hele kroppen. En kvindelig bloddæmon er gerne omkring 1,75 til 1,80 meter høj, og besidder også en fin mængde muskler, dog ikke noget stort, som det af en mandlig bloddæmon. De har dog gerne en aura af noget farligt omkring sig, såvel som det af aggressivt. Men på trods af dette, så ligner de normale mennesker. Siden de også lever af blod, kan de få op imod 6 hugtænder, som er lokaliseret ved hjørnetænderne, og de tænder mod venstre og højre, for hjørnetanden, såvel som 2 sæt i undermunden (kun hjørnetænderne)
- Øjne En bloddæmon, ligesom alle andre dæmoner, har et form for træk, som gør dem lidt unikke blandt andre dæmoner, men også andre arter, dette kommer i deres øjne. Alle dæmoner har dæmonøjne, som de kan få frem, enten fordi det er tvunget (hvis f. eks en præst læser op fra biblen eller de bliver berørt af helligt vand), men de kan også komme frem af egen fri vilje. En bloddæmon har røde øjne, hvor hele øjet optræder rødt. Oftest træder det gerne ud fra pupillen, og det vil se ud som om øjet bliver overtaget af den røde farve.

Skabelse For 199.640 år siden, mødtes Samael op med den første faldende engel Maelle, som ikke var i stand til at få sit eget barn, ønskede et så meget, og som den søde lillebror Samael var, gjorde han alt for at give dette til hende. Hans ide var, at hvis hun ikke naturligt ville kunne få et barn, så kunne de tage et fra et par, der måske i sidste ende ikke havde fortjent at få dette barn. Så de fandt et par, under navnet Octavia og Jonathan Blake, der havde forsøgt i mange år at få børn sammen, og dog syntes det ikke at virke. Samael og Maelle fik implanteret minder ind i menneske, som fik dem til at tro, at de sammen havde fået Octavia gravid, hvor i virkeligheden havde Samael halvt om halvt voldtaget hende, og denne vej fået hende gravid. De fik også faket at Maelle var en engel, der ønskede at hjælpe parret, gennem deres pludselige og magiske graviditet. Hvad de dog ikke vidste var, at under Octavia's graviditet, gav de hende blodet af Samael (Den første fødte dæmon), fra Maelle (Den første faldende engel), såvel som fra andre engle, og dette blev der gjort gennem hele fødslen. Det var først da Octavia var omkring 8 måneder henne, at de begyndte at fatte mistanke, mere specifikt da Jonathan smagte det føde som Maelle havde givet til hans kone, at han opdagede det i virkeligheden var blod, og de forsøgte så at flygte. Deres flugtforsøg hjalp dog ikke, og de blev hurtigt indfanget, hvor Octavia blev bundet fast, således hun ikke ville kunne skade barnet eller sig selv, og som straf blev Jonathan brutalt myrdet. Med Octavia der nu ved hvad der sker, lagde Maelle ikke skjul på hvad hun fodre hende, så hun tvang hende til at drive blodet og i takt med at hun kommer tættere og tættere på at skulle føde, bliver lille babyen at blive mere og mere aktiv, i starten var det hårde spark, der dog havde været mildere i starten af Octavia's graviditet, og dog var de blevet hårdere imod slutningen af den, og man kunne ofte se afmærkninger af babyen's ansigt imod hendes mave. Det faktum at barnet var produktet af The Anti-Christ, såvel som at havde været blevet fodret så meget mørkt og ondt blod, gennem alle de 9 måneder, havde forandret noget i babyen, og i takt med at de nærmede sig de 9 måneder, æd babyen sig bogstavelig talt vejen ud af maven på Octavia, der desværre døde et par timer efter, at babyen kom til verden. Det viste sig dog, at der ikke kun var én baby som de oprindeligt havde troet, for efter at havde taget Bellamy ud af maven på døde Octavia, fandt man en anden baby i maven på hende, denne i formen af en dæmonhybrid. (Skrevet af @Bellamy)

Styrker
- Bloddæmoner har en naturlig styrke, som er langt større end det af normale dæmoner, og deres styrke er meget lig det af skabte vampyrer.
- De er brutale, hvilket både kan være en hjælp for dem, men på mange måder også en byrde.
- De har et godt immunforsvar, og kan derfor kun blive syge, hvis sygdommen specifikt er skabt til, at ramme dæmonracen.
- De har gode sanser, nogenlunde lig det af vampyrer.
- Deres dæmonform er større og stærkere, end alle de andre dæmoner, dette kan gøre dem til en fantastisk trussel imod andre.

Svagheder
- De besidder en blodtørst, som er lig det af en skabt vampyr.
- Hvis de ikke indtager nok blod, så vil de blive irritable, og til sidst miste deres fysiske styrke.
- De kan ikke tåle: Hellige genstande (kors gør dem ubehageligt tilpas, vers fra biblen er ubehageligt at høre på og kirker er generelt steder, de ikke gider går hen) & Helligt vand (Det brænder deres hud, skulle de drikke det, vil det føles som deres indvolde brændes og de vil kaste blod op).
- Hvis de bliver fanget, i hvad man kalder en Devil's Tra, så kan de ikke forlade den, før den er blevet ødelagt, dog skal der kun fjernes en lille kant, også kan de komme ud igen.
- De kan dø på disse måder: Fratagelse af hjerte, Fragelse af alt deres blod, Hvis deres krop eksplodere, Deres hjerte bliver spiddet af spyd/kniv & Hvis deres nakke bliver brækket.
- De er ikke super glade for engle, specielt dem af højere grad og de er bygget til per natur, at hade stort set alle engle, bortset fra faldne engle.
- Selvom de er hurtigere end mennesker, er de ikke ligeså hurtige som vampyrer.
- På baggrund af deres brutalitet, lider de af humørsvingninger, som kan gå fra godt til aggressivt på 4 sekunder.

Levealder Udødelige


Familie
- Graviditet (Hvis moren er en succubus) Graviditeten for en succubus, er egentlig ganske stille og rolig, givet dæmonen ikke lever af blod, vil moren ikke opleve nogle problemer i den stil. Dog vil hun oftest opleve, en større hunger for sjæle, og hvis hun ikke spiser nok af dem, vil hun begynde at opleve feberlignende tilstande, såvel som opkast og smerter fra brystet, få oplever endda også, at deres udseende falmer, hvis de ikke indtager nok sjæle. Såvel som en større hunger for sjæle, får de også en større hunger for sex, og bliver for denne periode som nymfomaner, her ude af stand til at blive seksuelt tilfredsstillet. Grunden til at en succubus, har en større lyst og brug for sjæle og sex, under deres graviditet, er fordi barnet skal bruge disse sjæle, til at blive stærk nok, til at overleve selve fødslen. Normalt varer en fødsel for en sjæledæmon alt mellem 5-8 måneder, dette er afhængigt af hvor hurtigt barnet vokser. (Hvis moren er et menneske) Hvis et menneske bliver gravid, og barnet her er en incubus/succubus, vil de på ingen måde kunne overleve fødslen, hvilket kommer af, de ikke kan leve af sjæle, og barnet langsomt spiser deres sjæl, for at kunne have en form for næring. Givet graviditeten oftest heller ikke tager 9 måneder, men derimod kan tage 5, tager det hårdt på dem, i takt med barnet vokser. Et menneske dør oftest enten inden fødslen eller under fødslen, når de bliver gravid med en sjæledæmon. (Hvis moren er udødelig) Udfra hvor stærk racen er, vil moren nogenlunde kunne klarer det, væsner som feer ville ikke kunne klarer gravidteten, men en bloddæmon eller sjæle, vil nemt kunne håndtere det. Væsner som Pureblood vampyrer, vil også kunne klarer fødslen, hvor andre væsner som engle, sirener og banshee's generelt har meget sværere ved det.
- Fødsel Fødslen af et incubus/succubusbarn, er faktisk helt normal og præcis den samme, som når et menneske giver fødsel til en baby. Der vil være samme mængde smerte, som når et menneske giver fødsel, og det kan varierer mellem et par timer, til et par dage, før de faktisk giver fødsel til babyen. Der er derfor intet unormalt ved fødslen. Dog er det eneste unormale ved den, det faktum at graviditeten har varet kortere tid. Derudover om moren vil overleve, har meget at gøre med hvilken race moren er.
- Barndom En incubus/succubus har en relativ normal barndom, og vil vokse i samme tempo, hvis ikke en lille smule hurtigere, end hvad mennesker vil gøre. De begynder allerede at hungre efter sjæle, når de kommer til alderen af 10-12 år. I starten er deres sult større, men den vil langsomt blive nemmere at styre, desto ældre barnet bliver. Allerede i alderen af 12-13 år, vil deres udseende begynde at blive bedre, og de fleste af denne dæmoniske arts børn, er beskrevet som det perfekte barn. De stopper gerne med at ældes, når de når alderen af 20-30 år.

Personlighed Denne dæmoniske art er hovedsageligt kendt, for at have en meget sensuel og flirtende personlighed, og dette er ved alle af dem, uagtet hvilken barndom de skulle have. Dog hvorvidt de bruger denne sensualitet, til at fange ofre eller noget helt andet, er meget varierende fra alle incubus/succubus. De kan dog godt findes i den gode ende, såvel som de kan findes i den onde ende.

Udseende
- Generelt Modsat sjæledæmoner og bloddæmoner, er denne dæmoniske art, langt mere smuk og sensuel at se på. De kan komme i mange forskellige størrelser, men generelt er de kendt for at være den smukkeste art. Kvinderne har gerne perfekte former, og mændende den perfekte krop. Deres ansigter er symmetriske, og generelt smukke at se på. De kan komme i forskellige højder, og deres race er ikke kendt for, at have en specifikt højde.
- Øjne En incubus/succubus, ligesom alle andre dæmoner, har et form for træk, som gør dem lidt unikke blandt andre dæmoner, men også andre arter, dette kommer i deres øjne. Alle dæmoner har dæmonøjne, som de kan få frem, enten fordi det er tvunget (hvis f. eks en præst læser op fra biblen eller de bliver berørt af helligt vand), men de kan også komme frem af egen fri vilje. Denne dæmoniske art, er kendt for at have helt gyldne øjne, hvor hele øjet optræder i en lys gylden farve. Oftest træder det gerne ud fra pupillen, og det vil se ud som om den gyldne farve overtager hele øjet.

Skabelse
Incubus: Liam blev født som en blod dæmon, af forældre der selv begge var blod dæmoner. Det var omtrent 190.000 år siden, det præcise antal år er han ikke selv helt sikker på længere… Men han havde hvad der vel var en meget normal barndom for en dæmon dengang, fik lært at jage på samme måde som hans forældre jagtede mennesker og andre de kunne komme i nærheden af, og som det gav mening at jage. Hans opvækst gav ham derfor en mere brutal personlighed, men med årene som han klarede sig selv, raffinerede han det lidt mere, for bedre at skjule hvad han egentligt var, så han bedre kunne gemme sig blandt menneskene end ellers, manipulere lidt mere med dem… ‘Lege’ med dem. I løbet af årene blev han gladere og gladere for at dyrke sex - gerne med så mange han kunne, så ofte han kunne. Han kunne nærmest ikke få nok. En dag, da han var omtrent 400, måske 500 år, forførte han en kvinde, der viste sig at være del af et større hekse coven. Han fik overtalt hende til at introducere ham for de andre i hendes coven… Og det var sådan det hele startede. Allerede dengang havde han evnen til at putte tvangstanker i folk, og ved hjælp af både dem og hans i forvejen manipulerende væremåde og charmerende smil, fik han i løbet af årene charmeret sig ind på hver og en i covenet. En af gangen tog han dem… Drak af dem, havde sex med dem. Det samme skete med hvert nyt medlem der dukkede op, indtil der en dag var en heks der kom ind i covenet, der havde fået tildelt ham som sin mage… Uheldigvis for hende. På dette tidspunkt, nu omtrent 189.400 år siden, var det nået så langt ud, at han nærmest ikke kunne få nok, og at han nu havde en der gjorde hvad end han sagde uden han brugte sin evne på hende? Det var alt for perfekt i hans hoved. Men da hun var ung og ikke særlig hårdfør, tog det blot et par måneder med hans behandling af hende, før hun døde af en kombination af udmattelse og blodmangel, da han yndede at drikke lidt fra hende hver gang de havde haft sex sammen. Det var dråben der fik bægeret til at flyde over, fik de andre hekse til endelig at se hvor meget han havde manipuleret med dem, at han nu havde dræbt en af deres… Og det skulle han bøde for. De fik fanget ham i en Devil’s Trap før han fik chancen for at flygte, og udførte dernæst et langvarigt ritual, af flere omgange, over de næste tre døgn. For Liam var det nærmest ulideligt. Han kunne mærke hvordan magien rodede rundt med både hans krop og sind, kunne mærke hvordan den ændrede på ham, men uden at man udaftil så de store forandringer, indtil ritualet var overstået, i alt fald - da det var overstået var han om muligt smukkere end før, hans ansigtstræk mere symmetriske, hans krop lidt højere, en smule mere bredskuldret og veltrænet. Ritualet forbandede ham til for evigt at være bundet af sin sexlyst, til aldrig helt at kunne finde hvile, hans lyst ville altid være der og lure i baggrunden, og netop når han var i gang med akten, skulle han konfronteres med at tage liv, i form af at tage folks sjæle. Det var deres måde at straffe ham på, og på den måde lavede de ham til den første incubus. Før havde han syntes at hans sex drive var stort - men nu var det værre, nærmest ulideligt, så insisterende en tanke som det hele tiden var i hans baghoved, en tanke der gjorde han i de første mange århundreder nærmest kun tænkte på hvordan han kunne få den næste person med i sengen. Først senere fandt han ud af at forbandelsen ikke kun var begrænset til ham, men også meget af hans afkom, omend den var en smule mere dæmpet i dem end i ham - og derfor begyndte både incubi og succubi at blive mere og mere normale i løbet af årene, som han selv fik en del børn, og de børn også selv gik hen og fik flere. (Skrevet af @Liam)

Succubus: Efter skabelsen af den første Incubus, opstod der en rejs i denne art, såvel som det af bloddæmonerne. De fleste dæmoner optrådte dog ofte som mænd, hvor i enkelte kvindelige dukkede op engang imellem, med andre ord var der ikke rigtig en kvinde domineret del til dæmonerne. Dette ændrede sig dog for godt vel 190.330 år siden i en lille stamme (I hvad der senere ville blive til Syd Amerika). Den unge Amaru mødte og forelskede sig i en Incubus, som her fremstod som den smukkeste mand, og samtidig hendes første store kærlighed, spurgte man hende havde de en ret så episk romance. Hvad dæmonen dog ikke vidste var, at Amaru faktisk var en præstinden i vente, for stammens ypperstepræst og ypperstepræstinde, og at hun faktisk derfor slet ikke burde have sex, og dog var hun fuldkommen betaget af ham, og de to endte til sidst op med at være intime med hinanden. Han forsvandt dog et par dage efter, og hun hørte faktisk aldrig fra ham igen, hvad hun dog ikke vidste var, at hun faktisk skulle anse sig selv for heldig, at hun ikke var endt op som hans måltid, men snarer det af et simpelt seksuelt forhold. Månederne blev talt, og Amaru så at hendes barn stod til at blive født omkring et meget helligt tidspunkt, set i deres kalender (Deres primitive udgave af en kalender). Amaru besøgte derfor mange sharmaner, såvel som præsterne i håbet om at de ville velsigne hendes barn, give det en god fremtid, forhåbentlig en fuld af alt godt. Nok var sharmanerne ikke direkte hekse eller troldmænd, men givet magien for allerede 5.545 år inden var kommet til verden, besad de alligevel en form for magi, der faktisk ændrede på hendes baby. Barnet stod oprindeligt til at være en mand, her i formen af en Incubus, men magien fra sharmanerne, lavede barnet om til en pige og med fødslen af Kisa, kom Succubus racen til verden. (Skrevet af @Kisa)

Styrke
- De er meget sensuelle, og er er faktisk den smukkeste art.
- De er meget flirtende, og kan derfor nemt finde ofre.
- De er stærkere end mennesker, men ikke ligeså stærke som bloddæmoner.
- Deres dæmonform er meget sensuel og smuk at se på.
- De kan ligne det, man begærer allermest, de kan dog ikke skifte køn.
- De har et godt immunforsvar, og kan derfor kun blive syge, hvis sygdommen specifikt er skabt til, at ramme dæmonracen.
- De har gode sanser, nogenlunde lig det af vampyrer.

Svagheder
- Hvis de ikke har nok sex, vil de faktisk blive svage, det samme gælder hvis de ikke indtager nok sjæle.
- De kan ikke tåle: Hellige genstande (kors gør dem ubehageligt tilpas, vers fra biblen er ubehageligt at høre på og kirker er generelt steder, de ikke gider går hen) & Helligt vand (Det brænder deres hud, skulle de drikke det, vil det føles som deres indvolde brændes og de vil kaste blod op).
- Hvis de bliver fanget, i hvad man kalder en Devil's Tra, så kan de ikke forlade den, før den er blevet ødelagt, dog skal der kun fjernes en lille kant, også kan de komme ud igen.
- De kan dø på disse måder: Fratagelse af hjerte, Fragelse af alt deres blod, Hvis deres krop eksplodere, Deres hjerte bliver spiddet af spyd/kniv & Hvis deres nakke bliver brækket.
- De er ikke super glade for engle, specielt dem af højere grad og de er bygget til per natur, at hade stort set alle engle, bortset fra faldne engle.
- Selvom de er hurtigere end mennesker, er de ikke ligeså hurtige som vampyrer.

Levealder Udødelige


Familie
- Graviditet (Hvis moren er en sjæledæmon) Graviditeten for en sjæledæmon, er egentlig ganske stille og rolig, givet dæmonen ikke lever af blod, vil moren ikke opleve nogle problemer i den stil. Dog vil hun oftest opleve, en større hunger for sjæle, og hvis hun ikke spiser nok af dem, vil hun begynde at opleve feberlignende tilstande, såvel som opkast og smerter fra brystet. Grunden til at en kvindelig sjæledæmon, har en større lyst og brug for sjæle, under deres graviditet, er fordi barnet skal bruge disse sjæle, til at blive stærk nok, til at overleve selve fødslen. Normalt varer en fødsel for en sjæledæmon alt mellem 5-8 måneder, dette er afhængigt af hvor hurtigt barnet vokser. (Hvis moren er et menneske) Hvis et menneske bliver gravid, og barnet her er en sjæledæmon, vil de på ingen måde kunne overleve fødslen, hvilket kommer af, de ikke kan leve af sjæle, og barnet langsomt spiser deres sjæl, for at kunne have en form for næring. Givet graviditeten oftest heller ikke tager 9 måneder, men derimod kan tage 5, tager det hårdt på dem, i takt med barnet vokser. Et menneske dør oftest enten inden fødslen eller under fødslen, når de bliver gravid med en sjæledæmon. (Hvis moren er udødelig) Udfra hvor stærk racen er, vil moren nogenlunde kunne klarer det, væsner som feer ville ikke kunne klarer gravidteten, men en bloddæmon eller succubus, vil nemt kunne håndtere det. Væsner som Pureblood vampyrer, vil også kunne klarer fødslen, hvor andre væsner som engle, sirener og banshee's generelt har meget sværere ved det.
- Fødsel Fødslen af et sjæledæmonbarn, er faktisk helt normal og præcis den samme, som når et menneske giver fødsel til en baby. Der vil være samme mængde smerte, som når et menneske giver fødsel, og det kan varierer mellem et par timer, til et par dage, før de faktisk giver fødsel til babyen. Der er derfor intet unormalt ved fødslen. Dog er det eneste unormale ved den, det faktum at graviditeten har varet kortere tid. Derudover om moren vil overleve, har meget at gøre med hvilken race moren er.
- Barndom En sjæledæmon har en relativ normal barndom, og vil vokse i samme tempo, hvis ikke en lille smule hurtigere, end hvad mennesker vil gøre. De begynder allerede at hungre efter sjæle, når de kommer til alderen af 10-12 år. I starten er deres sult større, men den vil langsomt blive nemmere at styre, desto ældre barnet bliver. Deres intelligens starter oftest med at blive forøget, når de når alderen af 13-14 år. De stopper gerne med at ældes, når de når alderen af 20-30 år.

Personlighed En sjæledæmon kan have alle former for personligheder, afhængigt af deres barndom. Dog er kendte karaktertræk arrogance, narcissisme og en tildens til en dyssocial personlighedsforstyrrelse, også kendt som psykopati. Der er også tendensen til at tage den logiske vej, ud fra deres forhøjet intelligens, og en manglende forståelse for følelser, og hvad andre har behov for. Dog kan man også finde en sjæledæmon, som er ekstremt følsom, og generelt meget naiv, igen afhængigt af deres barndom og opdragelse.

Udseende
- Generelt Generelt ligner en sjæledæmon et normalt menneske, dog er de oftest mere slanke, og lettere muskuløse, end andre dæmoner. De har sværere ved at tage på, og derfor ser man sjældent en fed sjæledæmon. De har dog gerne en aura af noget farligt omkring sig, såvel som det af arrogance, som tror de at de er bedre end andre. Men på trods af dette, så ligner de normale mennesker.
- Øjne En sjæledæmon, ligesom alle andre dæmoner, har et form for træk, som gør dem lidt unikke blandt andre dæmoner, men også andre arter, dette kommer i deres øjne. Alle dæmoner har dæmonøjne, som de kan få frem, enten fordi det er tvunget (hvis f. eks en præst læser op fra biblen eller de bliver berørt af helligt vand), men de kan også komme frem af egen fri vilje. En sjæledæmon har sorte øjne, hvor hele øjet optræder sort. Oftest træder det gerne ud fra pupillen, og det vil se ud som om pupillen overtager hele øjet.

Skabelse Magien var kommet til den stadig unge Jord hvor nu både hekse og feer sprang frem fra deres skjul. Selvom Jorden stadig for det meste var uberørt af mennesket, var der opstået mindre forgængere til landsbyer, hvor Leviticus slog sig ned. Han faldt hurtigt i snak med dem omkring sig, og det var her han mødte Josephine, en kvindelig heks der havde Leviticus’ navn på sit kraveben. Leviticus og Josephine mødte hinanden nogle gange på deres færden rundt omkring på Jorden til de en dag valgte at give efter for de følelser de havde fået for hinanden. De bosatte sig i det der senere ville blive til Marokko og snart blev Josephine med barn. Hvad der skulle have været en lykkelig tid med spænding og glæde, blev pludselig meget farligt. Hverken Josephine eller Leviticus kunne forklare hvorfor det var som om hendes liv blev drænet fra hende, jo flere dage der gik. Normalt ville Leviticus bad sin fader, Haniel, om hjælp til at redde hans sjælefrænde, og Haniel låste Josephine’s sjæl til hendes krop. Dette virkede til at hjælpe for en tid, men der var knap nok gået fire måneder i alt fra undfangelsen før Josephine’s vand bristede. Fødselen endte med næsten at tage livet af Josephine, men efter barnets fødsel virkede det til at hendes krop blev stærkere igen. Leviticus navngave sin første fødte søn for Achim, hebraisk for ”han vil etablere”. Achim’s barndom var dog ikke uden en forudsætning om at blive beskyttet, og jo mere drengen voksede, jo sværere havde begge forældre ved at styre den unge mand. Det viste sig at hans foretrukne føde blev sjæle, en genetisk ting han havde arvet fra hans faders ene race, men det virkede ikke til at være det eneste der gjorde ham forskellig fra hans andre gener. Fra en tidlig alder viste han allerede en utrolig intelligens og snuhed. Josephine og Leviticus var i vildrede, ude af stand til at hjælpe deres søn med hvad han var. Achim var omkring tyve år gammel da det viste sig at hans moder var blevet gravid med hvem der senere ville blive hans lillesøster Alaia (Joy). Achim valgte at rejse ud i verdenen, opsøge så mange dæmoner, engle og hekse som han kunne for at finde ud af hvad han var. Det var først da han stødte på Lucifer, der kunne genkende det dæmoniske blod fra Lilith’s slægt, at han fik svar. Dette var dog ikke uden at give noget i retur. Lucifer ønskede at bruge Achim’s gener til at lade flere af hans slags blive skabt, til gengæld lovede Lucifer at lade Achim få en evne der overgik hans efterkommere. (Skrevet af @Achim)

Styrker
- De er den mest intelligente af alle dæmonarterne, dette kan gøre dem meget farlige, specielt når det kommer til strategi.
- De er stærkere end mennesker, men ikke ligeså stærke som bloddæmoner
- De har et godt immunforsvar, og kan derfor kun blive syge, hvis sygdommen specifikt er skabt til, at ramme dæmonracen.
- De har gode sanser, nogenlunde lig det af vampyrer.

Svagheder
- Hvis de ikke indtager nok sjæle, vil de blive meget svage
- De kan ikke tåle: Hellige genstande (kors gør dem ubehageligt tilpas, vers fra biblen er på mange måder umuligt for dem at høre og kirker er generelt steder, de ikke gider går hen) & Helligt vand (Det brænder deres hud, skulle de drikke det, vil det føles som deres indvolde brændes og de vil kaste blod op).
- Hvis de bliver fanget, i hvad man kalder en Devil's Tra, så kan de ikke forlade den, før den er blevet ødelagt, dog skal der kun fjernes en lille kant, også kan de komme ud igen.
- De kan dø på disse måder: Fratagelse af hjerte, Fragelse af alt deres blod, Hvis deres krop eksplodere, Deres hjerte bliver spiddet af spyd/kniv & Hvis deres nakke bliver brækket.
- De er ikke super glade for engle, specielt dem af højere grad og de er bygget til per natur, at hade stort set alle engle, bortset fra faldne engle.
- Selvom de er hurtigere end mennesker, er de ikke ligeså hurtige som varulve under en fuldmåne.
- Grundet deres høje intelligens, er mange sjæledæmoner utrolig arrogante, og har tendenser til at udvikle psykopati.