I have never played a game like this - Julian

Tid: 23.00
Sted: Julians villa...i starten Mordreds hytte
Omgivelser: En masse træer
Verj: stjerne klar himmel
Outfit:Link
Tag: @Julian <3

Mordred kiggede forvirrede ned på sin telefon, hvorfor ville en fremmede komme på besøg...og hvorfor ville han se blillede...og...jah...intet gav mening...og hvad ville han vise...ahhhg...så mange spørgsmål!!? i don't get this...why doese he want to...i mean...im...this is so werid...ahhg and now he's comming here and....he said to be....well...im not going to be naked....oh god....i should never have left home...i wonder if he has blue eyes.... han bankede sit hoved ned på køkkenbordet og sukkede...hvorfor....han kunne bare hav sagt at han ikke havde tid men nææææh nej...han skulle bare sige til en super mærkelg fyr som ville have billeder af ting...at han gerne vill komme over!

Han rejste sig op og gik ud af dørren....better be food...and fun...what game does he wanna play?....is it a bord game or card game hmmmm. Han tog sin mobil igen og sukkede, okay...så svært kunne det ikke være...han kunne altid ringe til fyren hvis han blev helt væk. Han bevægede sig stille gennem skoven og tog omgivelserne ind, det var helt anderledes end de bjerge han voksede op i...der var så mange flere farver og ting at opdage, han smilede et lille smil da han tænkte på de fol han havde mødt indtil videre folk...var sødere end han havde forventede. Han stoppede op og smilede da han så et ?hus? i horisonten.

House-Ish: Link, Link, Link, Link, Link, Link
Outfit: Link + en trend-coat lang sort jakke

Efter at have ventet i hvert fald en halv time, var Julian begyndt at overveje om han bare var blevet brændt af? Måske havde det bare været en prank det hele, drengen han havde skrevet med havde også virket underlig naiv. Næsten lidt for meget? Var han mon bare blevet holdt for nar?
Han sad lidt i sofaen foran pejsen og overvejede det nøje, før han endelig rejste sig og rystede let på hovedet. Nej, det håbede han da virkelig ikke! Måske havde knægten bare en smule svært ved at finde det? Det var jo heller ikke fordi Julians hus var så nemt at finde, hvilket han havde gjort med vilje! Gemt inde i den dybe skov, hvor han kunne få lov til at være alene og få ro i hovedet - som han tit havde behov for, bestemt med alle de tanker, der bare kørte rundt og rundt og rundt. Lige til at blive tosset af!
Han forlod så stuen og den varme pejs, for at gå ud og trække i overtøjet, han havde besluttet sig for at gå ud for at lede efter knægten. Han kunne jo heller ikke bare sidde der og være ligeglad, tænk hvis drengen virkelig var faret vildt? Og han ikke kunne finde hverken Julian eller hjem, det var blevet mørkt og man vidste aldrig hvad der lurede af farlig væsner der i mørket.
Han forlod hjemmet, med sin jakke på og en lommelygte i hånden. Før han begav sig ind i skoven.

I starten gik han bare lidt rundt, i cirkler om huset, i et håb om at drengens tanker snart ville dukke op i hans hoved, og det så ville kunne føre ham på sporet af ham.
Han så ned på sin telefon, som selvfølgelig valgte at løbe tør for strøm lige præcis nu, hvor han endelig kom i tanke om han da lige kunne forsøge sig med et opkald! That's just stupid!
Han lyste lidt omkring sig, og gik et par skridt længere, uden helt at vide hvor lang tid han bare gik rundt i fuldkommen forvirring - se nu ville det have været lækkert at have en eller anden tracker evne, eller måske bare et par vinger! Satans!!

Efter endnu længere tid begyndte små tanker, dog til sidst at poppe op i hans hoved. Han vendte sig straks mod hvor han mente det kom fra, og begyndte at gå i rask tempo mod stemmen i hans hoved. Heldigvis tog det ham ikke så meget længere at finde drengen, han kunne se ham mellem træerne og lyste ham lige i ansigtet for at være sikker på han nu også havde fundet den rigtige! Men det lignede ham fra billeder, helt bestemt, han så næsten bedre ud live! Just a little snack for me! Mhmm!
"Hey Mordred, I'm Julian, are you okay?" spurgte han højt, som han nåede helt hen til ham og stoppede så op foran ham, med et venligt og tildels frækt smil om læberne.

Oh fuuuuuck!!!! han faldt næsen baglæns da Julian lyste ham I ansigtet…han kunne ikke stoppe med at kigge på fyren med store øjne pff….pretty….but…..oh my his eyes…..still…..unfair saying im cute….and making me do weird stuff….and he only sent one picture…i sent a lot….he’s kinad weird…but im here so have to weird to…oh shit he is talking to me…..

Han kiggede ned dog kløede sig I håret og kunne ikke helt forstå hvorfor hans hjerte slog lidt hurtiger da fyren smilede til ham på den måde, han mærkede også hvordan han fik det varmt oh no im sick….im gonna die…it’s so hot and my heart is beating fast….oh fuck im having a heartattack! Ahhhhhhg!!!, han var ikke sikker på hvad der skete med hans krop…den havde aldrig reagerede så mærkeligt før, han smilede genert til Julian, han åbnede munden for at tale men stopped sig selv da det eneste som kom ud af hans mund var mærkelige luftige lyde som ikke right blev til noget.

hi…im umm fine…but…if i die, im so sorry….but my body is super weird right now….and i don’t know why and…you said you had food? And wanted to play a game….but i still dont get it….and im just gonna shut up….. Hans kinder var tomat røde og han kunne ikke kigge på Julian uden mærkelig ting skete, han sank en klump I sin hals og pustede ud.

Wow that's new! Freaky but intersting! Julian rynkede tænkende panden, som drengens tanker blev ved med at dukke op i hans hoved - men? He wants me to read it? Doesn't he?
Han blev trukket ud af sine egen tanker igen, som fyren gav udtryk for et mindre panik anfald. "Hey! It's okay, just breath, don't freak out - it's just - hormorns! You'll survive!" sagde han hurtigt som han tog et skridt tættere på og lagde sine fingre på drengens kinder og så ham ind i øjnene, "Calm down, follow my breathing!" kommanderede han, og trak vejret højt og larmende, i et meget roligt tempo, så Mordred kunne synkronisere ham og falde lidt ned igen.

Han slap hans kinder igen og sendte ham et mere ærligt og venligt smil. He's so innocent, I don't think I have ever met someone like this before, not in this modern world, we're did he come form? Where has he been hiding?
"Don't worry, just remember to breath, you'll be fine, I promise. And yes I do have food, are you hungry? Come on, let's go!" svarede han roligt, stadig virkelig forundret over drengens evne, han talte direkte til ham, men hans læber bevægede sig ikke. Det var ikke Julians evne, det var hans egen, det var mystisk men alligevel ret fantastisk. "Are you mute?" spurgte han så bare helt ærligt, før han rakte ud og tog drengens hånd, og begyndte at trække ham gennem skoven og tilbage til sit hus.

That's a cute color on him, he should look like that all the time! tænkte han om den søde rødmen i Mordreds kinder. Han åbnede døren til sit hjem, og trak ham med sig ind, før han tændte for lyset og trak sine sko og jakke af. Han vendte sig mod Mordred, hvor det først nu, i lyset, rigtigt gik op for Julian hvad drengen var iført! Han måbede kort, eftersom han ville have hjulpet ham med sko og jakke, men nu ikke fik muligheden. What the hell?! Who is this boy? How old is he anyway, oh god - I feel sick!

"You sure you're okay? Hmm, come on, let's get you some water, right.." sagde han stille, som han igen tog drengens hånd, trak ham ud i køkkenet hvor han hurtigt fyldte et glas med vand og tilbød ham det. "You wanna borrow som clothes maybe? I can get you something warm, you must be freezing?"

Mordred kiggede hurtigt op, med store paniske øjne, what are those! Is it bad omg i have hormorns! hans vejrtrækning stoppede på da han mærkede en finger i mod sin kind, og et par smukke grønne øjne som kiggede venligt på ham okay… han mærkede sin krop slappe af, og lyttede til den høje larmende vejrtrækning Julian udstøtte , i et meget roligt tempo, så Mordred kunne synkronisere ham og falde lidt ned igen. Da han endelig var falde til ro lukkede han sine øjne inde han kiggede op, og sukkede utilfreds da den varme hånd slap hans kind og et
mere ærligt og venligt smil blev sendt til ham. He’s nice…not many people are…..

Kæmpe smile over kom hans unge ansigt da han hørte at der var mad og som på komando begyndte hans mave at knurre i will do my best…very…all i had to eat today was berries…and some nuts…i like nuts han så den måde fyren at kigge på ham, han sukkede og så op på Julian med triste øjne. i was born to early…and my vocal cords didn’t have time to develop…I didn’t have any…i…I never…I was born with this power…but I can’t even cry, scream or laugh…but im used to it.


Mordred gik I stilhed og kiggede sig omkring, men stopped op da han så det store hus? sooo biig!. Julian åbnede døren til sit hjem, og trak ham med sig ind, før han tændte for lyset og trak sine sko og jakke af. Han vendte sig mod Mordred, Mordred så ned og kløede sig i håret og trippede lidt da han så hvordan Julian bare stod der og måbede. huh? Im fine…thanks…I…water would be nice…, han så ned på deres hænder forvirrede, hans koncentration blev trykket væk fra de varme hænder og tilbage til den smkke mand foran ham is there something wrong with what i have on? I made it myself…all my other stuff is being washed…but my feet are kinda cold… han pustede en masse luft ud I frustration you said to be naked…

"It's perfectly safe, everybody has it" sagde han i en mere blid tone, god, how can he not know that? This is so weird, he's so weird, wonder what's wrong with him?
Han sendte også Mordred et blidt og venligt smil, glad for at kunne hjælpe og få ham til at falde lidt ned igen. Der var absolut ingen grund til at han blev skræmt halv til døden jo! Slet ikke på grund af Julian, det havde aldrig været meningen! I should wear something over my face, or maybe that would frighten him even more? Oh whatever, He will calm down, it's really not that big of a deal!

"Seriously? Damn boy, let's fix you some dinner then, right? What do you like, beside nuts of cause? Do you have any favorites? Hmm anything you're allergic to?" spurgte han hurtigt, som han gik hen for at åbne køleskabet, overvejede hvad han kunne tilbyde knægten, det skulle jo heller ikke være noget der tog flere timer at lave? Måske bare en hurtig omgang pasta og kødsovs? Det kunne alle vel lide, eller ikke hvis man var vegetar selvfølgelig? "Do you eat meat?" spurgte han hurtigt, som en langsom efterfølger til det første spørgsmål.

"Sorry about that, but oh well, you can't cry over spilled milk, now can you? anyways, you got your ability, and it's really cool - so I'm guessing you're doing alright!" sagde han hurtigt, i et forsøg på ikke at trække stemningen den forkerte vej - selv om det gjorde ham en anelse trist at høre hvordan Mordred blev nød til at undvære visse ting. Julian ville helst ikke undvære at kunne grine i alt fald, men så igen, hvis drengen var født uden, så var det ikke rigtig noget han kunne savne som sådan, når han aldrig havde kunne gøre det? Så han klarede den vel nok. Change the subject, this is saaaad! You can't do shit about it anyways! Make him dinner instead!

Julian smilede kort over Mordreds reaktion til hans hus, han nikkede hurtigt, før han begyndte at gå lidt rundt i køkkenet, som han fandt det frem han skulle bruge til pasta og kødsovs, hvis det var det Mordred ville have - ellers kunne han varme noget andet til ham, no worries, I have it all - or I'll just go get it!

Han smilede let til ham, endnu et øjenkast mod det outfit Mordred havde på, stadig ikke helt sikker på hvad han syntes om det, ud over det så koldt ud? Han lignede ærligtalt bare en der havde klædt sig ud til fastelavn. "It's just - diffrent, I don't know" mumlede han kort og trak på skulderen, før han sendte ham et blidt smil - "Okay, I'll get you something for your feet - and then you can go hang out in front of the fire, while I'll make you some food, right? Get all warmed up?" sagde han blidt, før han smilede lidt over den sidste tanke og rystede så kort på hovedet, "Forget about that, we're not doing that.. Not anymore" mumlede han så bare, som det gik op for ham at sex var ude af billedet - ikke bare med Mordred, men med en hvilken som helst anden han kunne have fået til at komme forbi i nat - så måtte han jo bare ornanere lidt på badeværelset senere - lige nu blev han nød til at tage sig af sin gæst, sex or no sex!

Han forlod kort køkkenet for at hente et par sutsko i gangen, da han kom tilbage hjalp han blot Mordred på med dem, før han viste ham vej til stuen, hvor pejsen allerede var tændt op i. Han lod ham sidde hvor end han havde lyst, som han samlede et tæppe op og lagde det over hans skuldre. "Just sit, relax, dinner we'll be ready in no time!" sagde han stille, hvilket var sandt, det tog ikke mange minutter at lave det han havde i tankerne! Han kiggede kort lidt på drengen, lille dreng - yea - han kunne rigtig mærke den dårlige samvittighed, og den empati han nu blev fyldt med - som han fik virkelig, virkelig ondt af drengen - who is he? Where did he come from?

You promise?... han kiggede ned med et flovt ansigts udtryk…han følte sig så mærkelig oh god whats wrong with me…im so weird…this is maybe why i have no friends…

Han sendte også Mordred et blidt og venligt smil, han smiled tilbage genert og kløede sin nakke og kiggede væk da han mærkede sine kinder og ansigt varme op relax..he said it was normal…bt i stil don’t get it… måske skulle han bare havde blevet hjemme…men det lød bare mere sjovt at tage over til Julian… da de kom indenfor var Mordred ikke helt sikker på hvad der forgik.

Dinner?! Really!... ummm…anything that can grow…like carrots and stuff….allergic? Whats that? spurgte han hurtigt, som han gik efter Julian ummm…i never had it…or well…I had a sausage once….it was okay…. han kiggede sig rndt omkring I køkkenet..det var så stort! Hvordan kunne en person have så mange ting! Mordred kunne slet ikke forstå det…han syntes han havde mange ting…men det her var for meget…like omg det der køleskab! Det var så stort!

Mordred blikkede et par gange og lage hoved på skrå Why do you seem sad? han viste godt at der var mange ting han ikke kunne…han ville ønske han kunne grine…eller bare høre sin egen stemme…bare en gang. Julian smilede kort over Mordreds reaktion til hans hus, han nikkede hurtigt, før han begyndte at gå lidt rundt i køkkenet, som han fandt det frem han skulle bruge til aftens mad

Mordred kiggede genert ned yeah…i know…but i don’t have much stuff…i just found my mom and dads old house….and the only stuff I have is what I had with me when I got here.. mumlede han kort og trak på skulderen, før han sendte ham et blidt smil, hans ansigt lyste op Really!!! Thanks…ummm Julian….why are you being nice to me? han forstod ikke helt hvorfor folk var så søde vil ham…hans mormor havde sagt at de var farlige…Især efter hvad der skete med hans forældre…men alle de folk han havde mødt…var søde og rare…

Han kiggede forvirede på Julian but…you said you wanted me to come over and play games and be on top of me?....you said…im so confused…..

Julian forlod kort køkkenet for at hente et par sutsko i gangen, da han kom tilbage hjalp han blot Mordred på med dem, før han viste ham vej til stuen, hvor pejsen allerede var tændt op i. Han lod ham sidde hvor end han havde lyst, som han samlede et tæppe op og lagde det over hans skuldre. Mordred smilede til ham og hev tæppet over sig og gemte sig næsten helt i det… he is super weird…but nice….i don’t get it

Julian lagde hovedet en anelse på skrå, som endnu en bølge af dårlig samvittighed ramte ham - "I do, besides I like the weird once, so if you want - we can be friends?" Sagde han roligt, og sendte Mordred et kort venligt smil. Han ventede kort på Mordred svar, før han var tilbage i køkkenet for at forberede drengens aftensmad, Julian havde spist. Han fandt hurtig to gryder frem og fyldte den ene med vand, som han satte til at koge - imens han fandt noget oksekød frem og dumpede det ned i den anden gryde. Med en grydeske i hånden, fik han hurtigt rørt lidt rundt, før han gik hen til en lille radio og tændte den på en eller anden kanal, og hurtigt blev køkkenet fyldt med noget dejlige madlavnings og danse musik! Som Julian selvfølgelig ikke helt kunne stå stille til!

Nu de ikke var i samme rum mere, burde kommunikationen blive en del svære, men mordreds tanker gik rent ind, så Julian bestemte sig for at svare ligeledes, i stedet for at stå og råbe. Carrots.. Okay.. Han smilede lidt før han fandt gulerødder frem og fik dem hurtigt skallet og revet, før han blandede det med kødet og noget pasta sovs. Så skulle skuerne i vandet, og så var det nærmest bare at vente.
I'm not sad, just a bit worried about you - it's not healthy to go around not eating..

Han fik fikset maden færdig, og øsede op i en dyb tallerken, som han stak en ske i. Han åbnede køleskabet igen og skulle lige til at hive en flaske kold hvidvin ud - men ombestemme sig så hurtigt og trak kanden med vand ud i stedet. Han fandt et glas og placerede det hele på en bakke. Where were you staying before then?
Han samlede bakken op og gik tilbage i stuen, hvor han nåede hen til sofaen - "pasta bolognese" sagde han og serverede bakken på Mordreds lår, "Bon appetite" sagde han blidt, før han satte kurs mod et hjørne hvor et lille rullebord var opstillet med forskellige flasker, hvis indhold var på de lidt hårde procent end bare vin. Han skænkede sig selv et glas whisky, før han satte sig i en lænestol og rettede sit blik mod drengen. "Why wouldn't I? Now tell me, how old are you really?" Sagde han bare, i og med han ikke havde noget bedre svar på Mordreds spørgsmål - yes why am I this nice? Why would I care.. Hmm.. I just do?

"I'm sorry I said that, I didn't know you then.. And now.. Now I feel like I would be taking advantages of you.. Anyways, you're just a kid.. And I'm no pedofile, so no, we won't be playing no games.." sagde han roligt, før han nikkede lidt. "Where is your parents anyway?" spurgte han, lidt nysgerrig.

Julian lagde hovedet en anelse på skrå, Mordred ventede spændt på hvad han ville sige, han kunne ikke stoppe med at smile da han hørte hans ord really…you…you don’t mind?...even if i can’t talk? spurgte han og kunne ikke helt stoppe den glæde der strømmede gennem hans krop *i like him…he’s nice…and kinda pretty…like Mya….* hans kløede sit hår og kiggede ned på sine fødder, og satte sig ned og lod sin krop slappe af. Mordred kiggede hurtigt op forvirrede da han hørte Julians tanker…de eneste som havde talt sådan til ham var Mya og…og…hans mormor… oh…but you don’t even know me…so why worrie?...i do eat…but its cold and i just moved in…so the garden isn’t ready jet…

Han kiggede op da han hørte Julian igen, en kold følelse fløj gennem ham, han mærkede den kolde ensomme følelse over tage alt…ja…før…hvor var han… in the mountains…in Wales , han smilede lidt da maden blev sat foran ham. Han blidt, da Julian satte kurs mod et hjørne hvor et lille rullebord var opstillet med forskellige flasker, han lage hoved på skrå? *whats that stuff?* Umm…I turned 16 a few month ago han så dog på Julian forrvirede but…that’s why you wanted me here?....what does any of that even mean? Like how can a game be taking advantages of me?...and whats a pedo…whatever…im so confused… han rystede på hoved og kiggede væk, han rystede lidt, han mærkede at hans øjne begyndte at svie lidt wherever….people….gg-g-g-go….when…when…when…they are…are…are dead... same as my nana…she died a week after I turned 16…and I came here… han mærkede tårre trille ned ad sine kinder

"Not at all, I hear you loud and clear!" Sagde han efterfulgt af et venligt smil - selv hvis Mordred ikke havde kunne sende sine tanker ud, så havde Julian stadig kunne kommunikere med ham. "Well it used to be my job; to worry - I think it just kinda stuck? Hmmm.. The garden? But you will starve to death before it's ready?!" Sagde han lige så bekymret som før, havde drengen virkelig ikke andre måde hvorpå han kunne få noget at spise?
"The mountains? Must have been pretty out there.." Sagde han blidt, som han godt fornemmede hvordan Mordred skiftede humør - han lænede sig lidt bekymret frem i stolen. It's alcohol, but you're not old enough for that yet.. fortalte han Mordred gennem tankerne.

Han grinede stille lidt og rystede så bare på hovedet, "well.. Do you even know what sex is? If not, I'm not gonna tell you.." Sagde han stille, før en af hans spørgsmål havde gjort Mordred ked af det.
"Hey no wait, it's okay!" Sagde han hurtigt, før han rykkede sig fra stolen til sofaen, han tog bakken med spaghetti og kødsovs ud af Mordreds hænder og stillede det hurtigt på bordet.
Han rykkede sig tilbage og lagde så armene omkring Mordred og trak ham blidt ind til sig i et varmt knus. "Just relax.. Breath, I'm here.. It's gonna be alright okay?" Hviskede han, i et forsøg på at trøste Mordred, "I can help you.. You're not alone anymore" Sagde han lidt efter tænksomt og krammede Mordred lidt tættere ind til sig, for at yde så meget tryghedsfornemmelse som muligt.