How to Make a Bad First Impression - Aviana

Straks mørket var faldet på, havde Rosanna forladt akademiet. Forinden da havde hun tilbragt de fleste af dagtimerne med at længes efter at være udenfor, så hun kunne ikke vente med endelig at indånde den friske luft og mærke vinden mod sit ansigt. Mange af hendes artsfæller var ved solnedgangen gået til time i deres valgte udendørsfag, men hendes destination havde været en anden. Hun havde haft kurs mod den store skov, der omgav akademiet.
Her havde hun nu befundet sig så længe, at klokken for længst havde passeret midnat. Altså havde hun formået at bryde reglen om, at man skulle være på sit værelse efter kl. 22. Det var dog ikke første gang - eller sidste. Alle de seneste nætter havde hun konsekvent tilbragt ude i skoven, eftersom hendes udlængsel var vokset hende over hovedet.
I det første stykke tid efter sin ankomst til akademiet, havde hun ikke turdet begive sig længere væk end ud i haven. For mørket og det, der potentielt lurede i det, skræmte hende på det tidspunkt. Men efter omsider at have overvundet sin frygt, bød hun nu gladeligt mørket velkommen. Det var hendes ven.
Solen derimod var hendes fjende, idet hun endnu ikke var indehaver af en magisk daglysring, som tillod hende at opholde sig i lyset. Indtil videre var det nemlig ikke lykkedes hende at finde en heks, der var villig til at fremstille hende en med magi. Hun ville dog ikke opgive håbet, hvorfor hun ikke havde indstillet sin søgen. For hvor hun savnede dens lys og varme.
Som menneske havde hun taget den for givet. Aldrig i hendes vildeste fantasi havde hun forventet, at hun skulle undvære den andet end i de mørke vintermåneder. Men så igen havde hun heller ingen forventning haft om, at hun skulle leve et liv som vampyr. Tværtimod havde hun inden forvandlingen levet i lykkelig uvidenhed om deres eksistens.
Men den nye verden, der havde åbnet sig for hende, kunne hun umuligt lukke øjnene for, nu hun selv tjente som en evig påmindelse om den. Derfor havde hun også truffet den svære beslutning, det var for hende, at tage afsked med sit gamle liv. Hun brød med sin familie og forlod sit hjem til fordel for akademiet. Det var et led i at komme videre og affinde sig med tanken om, at hendes liv som menneske var et afsluttet kapitel.
Og alligevel led hun af hjemve. Men at tage tilbage var ikke en mulighed, og derfor var hun begyndt at søge ud i skoven. Det var det tætteste, hun kom på hjem. Førhen havde hun nemlig boet i landlige, naturskønne omgivelser, tæt på skov og strand. Så der var noget genkendeligt i vindens susen i trætoppene, de mange dufte og den knasende skovbund under hendes fødder.

Siddende på en gren, der var tyk nok til at bære hendes vægt, sugede hun de mange indtryk til sig. Efter hun var blevet vampyr, var alle hendes sanser blevet forstærket.
Derfor hørte hun også det unge menneskepar, der havde forvildet sig ud i skoven, før hun så dem. Vinden bar nemlig deres fjerne stemmer i hendes retning, og hun kunne høre hvert et ord, der blev ytret. Ordene blev dog hurtigt afløst af andre lyde; lyde af læber, der ivrigt mødtes. Rosanna havde det dårligt med at høre efter, men hun vidste endnu ikke, hvordan hun skulle lukke af for dem, nu hun først var blevet opmærksom på dem. Så for at give parret lidt privatliv - og skåne sine uskyldige ører - hoppede hun elegant ned fra træet for at gå tilbage til akademiet.
Dog nåede hun ikke at gå andet et par meter, før brisen bragte den søde duft af menneskeblod med sig. En af de to unge havde revet sig på en gren, og selvom det ikke var noget alvorligt, opfangede hun straks lugten. Den var ganske svag, men mere skulle der heller ikke til. Øjeblikkeligt vældede sulten op i hende, og hendes ansigt ændrede sig drastisk. Blodårer trådte tydeligt frem omkring hendes øjne, og det var som om, at pupillen udvidede sig til resten af øjeæblet, idet øjnene blev sorte. Med ét hvirvlede hun rundt og stormede i vampyrfart gennem skoven, så hun på ingen tid nåede parret. De nåede slet ikke at se hende komme, før hun borede tænderne ind i halsen på den nærmeste af dem.

Aviana havde tilbragt noget tid væk fra The Red Warriors packen. Det var nu ikke fordi at hun ikke brød sig om at være sammen med dem eller sin gode veninde Tatyah, men nogle gange var det dejlig bare at være sig selv. Den ungudseende varulv gik et meget afslappede tøj da det som sagt var ret sent og nat. Hun nød det sene natte timer og nynnede en sang for sig selv, hun havde for nyligt hørt og var blevet ret vild med.
Den sorthårede varulve pige havde gåede et lidt tid, før at skrigene lød op, hvilket fik et hævede øjenbryn fra Aviana.
Who the hell could that be? Aviana valgte at gå nærmere og lige så snart som hun kom tæt nok på, kunne hun lugte færden andre folk i retning af, hvor hun gik. Aviana spærrede øjne op, da en ung kvinde løb skrigende ud af budskaset og væk fra hvor hun kom fra.
Aviana sendte nogle overraskende øjne, ikke det hun lige havde forventede, men valgte at gå i retningen af, hvor kvinde løb fra. Synet hun fik, var det at en ung mand lå og sprallede og kæmpede en smule imorgen, men var ingen ting imod vampyren.
Hey girl, cut it out! You don't want their death on your hands Råbte hun til den unge pige som tydeligvis var fuldt igang med at drikke fyren som stadig skreg halvkvalt op fra at blive sugede tør. Om det var fordi hun ik' reagerede eller bare for dyb i trance over alt den blod, vidste Aviana ikke. Ikke desto mindre så blev hun grebede om halsen og trukkede væk. Faktisk blev vampyren kastede et godt stykke, en styrke man ikke skule tro en pige som Aviana kunne have.
Sir, you might wanna run fortalte hun fyren og ikke vidste om han skulle græde eller skrige, men valgte at flygte samme retning, som pigen havde læb, dog vaklede han en smule mere. I don't want to hurt you sweetie, but let's take this nice a easy startede hun ud og stod i en form for kampposition, da hun vidste, hvor hurtige og stærke vampyre var.

Skrigene fra de to mennesker var ikke til at høre og der var igen stille i skoven omkring dem, som var de to samuraier som stillede sig klar til at clashe hinandens sværd til en fik ramt på den anden. There is only one way this will go if you do something stupid sweetie, and trust me, you won't be the victor advarede vampyren med en blød og næsten helt mor agtig stemme.

Deres skrig rungede gennem skoven, da Rosanna som et monster i natten kom ud af mørket og kastede sig over den unge mand. Med et krampagtigt tag i ham og tænderne begravet i hans hals, gav hun sig til højlydt at slubre hans blod i sig. Han kæmpede imod, men var magtesløs overfor hendes greb.
Imens gjorde pigen omkring og løb snublende væk, skrigende af sine lungers fulde kraft. Rosanna ænsede hende ikke, for hun var travlt optaget af sit nuværende måltid. Beruset af smagen og den varmende og styrkende effekt, registrerede hun end ikke, at en tredje person ankom. Det var først, da hun pludselig blev revet væk og kastet gennem luften, at hun blev opmærksom på dennes ankomst.
Totalt uforberedt på dette overraskelsesangreb, nåede hun ikke at tage af for sig og landede derfor hårdt i skovbunden. Nærmest øjeblikkeligt sprang hun dog på benene igen med en dyrisk snerren, som gav frit udsyn til hendes skarpe hugtænder.
Rosanna så på den nyankomne kvinde med et dræbende blik, da hun fratog hende sit offer. Hendes vampyriske træk var stadig fremtrædende og fortalte, at hun lige nu var uden for fornuftens rækkevidde. Hun hørte knap nok, hvad der blev sagt til hende, men var til gengæld umådeligt opmærksom på den kampposition, kvinden indtog. Dette tog hun som en udfordring. Så fremfor at lytte til hendes advarsel, sprang hun med ét hvæsende frem og huggede ud efter kvinden.

Aviana vidste udmærke godt at som menneskeform var hun på ingen måde lige så stærk som vampyren fysisk og den unge varulv blev ramt på siden af ansigtet, så hun fløg gennem luften. Aviana smadrede ind i en af træerne, så stammen flækkede, så en revne formede sig, mens kvinden faldt sammen. Hun satte sig op og spyttede blod ud, som en dyb flænge fik en tyk blodbane til at løbe ned af hendes pande.
Hngk, not bad sweetie, but you gotta do better than that, to knock me out sagde hun med et lille smil. Aviana rejste sig op med sin brækkede arm som helt automatisk, dog smertefuldt, reperede sig selv med nogle højlytte kækkene lyde. Sårede i panden var også healede, som hun stod og lignede sig selv igen. I told you sweetie, you won't win this fight begyndte hun igen og stod med åbne arme, som tegn på at hun ikke ville gøre vampyren noget.
I don't want to hurt you, but If you don't snap out of it, I have to knock you out, and that will hurt forklarede hun nu mere bestemt.
Det virkede dog ikke til at hun slap igennem hoved på denne vampyr, så andre midler måtte bruges. Et pludselig meget seriøst ansigt spredte sig over Aviana som hun sprintede mod den flotte unge vampyr foran sig. I det at hun satte af fra jorden og var i luften, faldt alt huden af og i stedet for en kvinde der angreb Rosanna, var det en raptor.
Med højlydt hvæsen sprang velociraptoren på Rosanna og væltede hende omkuld. Med en fod på Rosannas skulder, jog raptoren sin løftede klog mens den brølede i hovedet på Rosanna. Klogen spidede Rosannas skulder dybt og sendte smerte signaler til vampyrens hoved. Det var ikke nok til at slå hende ihjel, men ikke desto mindre var det nok til at gøre skade.
Raptoren hoppede af og vendte sig mod Rosanna med klør tænder visende, som tegn på at den mente business.

Der var så meget styrke i Rosannas slag, at det sendte hendes modstander gennem luften og hårdt ind i et træ, hvis stamme flækkede. Med årvågne øjne så hun på kvinden, der lettere kvæstet kom op i en siddende stilling. Varmt blod løb ned ad hendes pande, og Rosanna stirrede henrevet på den mørkerøde farve. Det stoppede dog hurtigt med at løbe, idet såret voksede sig sammen. Med en snerren trådte hun i kampposition, da hun registrerede, at kvinden atter var oprejst og fuldstændig helet. Hun så godt, at hendes mund bevægede sig, og hun hørte godt hende tale. Men ordene nåede ikke ind til hende. Da kvinden sprintede frem mod hende, forberedte den unge vampyr sig på at det forestående sammenstød. Men hun blev pludselig hylet ud af den, da den anden ophørte med at kvinde og brølende sprang over hende i skikkelse af en velociraptor. Rosanna blev væltet omkuld og naglet til jorden af velociraptorens vægt. En intens smerte gik igennem hende, idet den gennemborede hendes skulder med sin klo. Hendes ansigt fortrak sig smertefuldt, og langsomt begyndte de vampyriske træk at aftage. Blodårerne omkring øjnene ophørte med at træde frem, og hendes øjenfarve blev normal igen. Erindringen om, hvad der var hændt, forblev dog. Og øjeblikkeligt stod skylden malet i hendes ansigt.
Med et støn fik hun møjesommeligt skubbet sig op i en siddende stilling. Det dunkede stadig i hendes skulder, men såret var så småt begyndt at hele. Hun så ked af det på velociraptoren.
“I’m so sorry..” sagde hun med en lettere grødet stemme.

Det hele gik så hurtigt, lige pludselig var de i en all out war mod hinanden og det næste øjeblik, var der stilhed med forgrådt stemme fra den unge vampyr. Raptoren foran pigen gik ned i knæ, som hvis den skulle til at springe, men i stedet blev raptoren kort dækkede af sort røg. Hvor før en dinosaur havde stårede, stod nu den selv samme kvinde, som før og knælede foran vampyren.
Hun kiggede første med et taktfuld blik på vampyren, før det skiftede til varmhjerteligt dog bekymrende. Are you alright sweetie? Wanna talk about it? Spurgte hun kærligt og rykkede sig ikke fra sin plads. Mange ville nok holde sig langt fra vampyren, efter hvad hun havde gjort, men ikke Aviana. Den sorthårede varulv førte en hårtot om bag pigens øre og smilede moderligt til pigen.
Den unge varulv foran vampyren kiggede op på skyerne, hun fik en fornemmelse at der måske om lidt tid, ville regne, fugtigheden omkring dem var ofte altid det første tegn. Aviana vendt pludselig siden af hoved til Rosanna, som om hun prøvede at lytte til noget. Hendes ansigt fik et meget alvorligt udseende, som hun rejste sig op. We gotta get away from this area, I smell trouble incoming hviskede hun til Vampyren og vendte sig mod hende igen.
Nogle mørke silueter længere væk fra, hvor Rosanna og Aviana befandt sig, bevægede sig mod deres retning. Det var som om at de ledte efter noget... eller jagtede noget. Aviana knælede ved Rosanna, These men are serious, you have to leave now sweetie! If they catches you, they'll never stop hunting you forklarede hun hviskende til den sorthårede vampyr foran sig.

Ikke desto mindre så greb hun vampyrens hånd og før Rosanna vidste af det, var hun hivede med den unge varulv til det var ude af lysningen. Et hundehyl lød efterfuldt af lav snakken mellem mændende, da de ankom til stedet Aviana og Rosanna, havde været før.
Sorry love, but couldn't let them hurt you, you're far too young a girl to be hunted rest of your life forklarede hun med et bekymrede tonelejre, efterfuldt af en varmt smil.