Poem for small things | Matthew

Det var en stille og rolig eftermiddag. Spirit havde ikke meget hun skulle lave på skolen, siden hun kørte sit eget lidt specielle program, siden hun hverken kunne høre eller tale.
Hun vidste hvor frustrerende det kunne være for lærene, for det var lige sådan for hende selv. Hvorfor kunne hun ikke bare tale og høre som alle andre? Der var dog ikke noget at gøre ved det, hun havde levet sådan hele sit liv og havde accepteret det. Det var ikke noget der holdt hende tilbage særlig meget længere. Udover at hun nok var endt ud med færrer venner end hun kunne havde haft, hvis hun ikke bare havde næsen i bøgerne og kunne tale.

Spirit var taget i parken. Det var nok det mere rolige sted hvor hun elskede at sidde og læse. Og da det endelig var begyndt at blive en smule varmere, havde hun besluttet sig for at tage derhen.
Hun havde taget sin sidste nye bog med. When the sun hits the sea. hun kunne nærmest ikke tage øjne væk fra den.
Hun sad bare og hyggede sig, siddende på sin jakke så hun ikke ville blive for kold, og så med en god sweater og et par denim jeans på. Det var herligt og hun kunne næsten ikke vente til at det blev sommer!
Hun var fuldt koncentreret om sin bog, det var nok det hun bedst kunne lide ved at være døv, hun kunne ikke blive forstyrret af alle mulige lyde omkring hende! Alt var bare helt stille og fredeligt. I hvert fald alt hvad normale mennesker kunne høre.

//Skal vi fortsætte dette emne? <3