I don't believe we've met before

Tid Det er over eftermiddagstid
Sted Ved indgangen til slottet
Omgivelser Slottet er ganske storslået og smukt
Vejr Det er gråvejr, ellers er det lettere køligt
Påklædning
- Tøj + Sko Han er iført en grøn skjorte og et par mørke bukser. Han har sorte sko på
- Hår + Skæg Han har mørkebrunt kort hår. Han har skægstubbe
- Accent Britisk (På kanten til Posh)
- Andet Han er 2,03 meter høj. Han har en dagslysring på. Han besidder evnen Absolute Charisma, hvilket gør ham meget charmerende

Emnet er tilegnet @Lili <3

Hvis man så bort fra alle vagterne, tjenestefolket og hvem end der arbejedede på slottet, så var Alexander mere eller mindre alene denne eftermiddag, og nok også det meste af dagen. Han var kommet hjem for et par timer siden, så der var egentlig ikke den helt store ting at finde på, andet end at vandre gennem de utallige mange rum, som slottet nu engang havde. Nok var der goder ved at være en af de royale, men til tider kunne det også være lidt af en pain in the ass, specielt i formen af alle de, som troede de kendte ham, blot fordi de havde læst om ham og hans familie i bladende. Der var også dem, som forsøgte forfører ham også komme i bukserne på ham, udelukkende fordi han var den fremtidige konge, alt for at røre det af en royal. Selvfølgelig var han taknemmelig for folkets støtte, men det kunne også til tider være en smule trættende.
Han gav et suk fra sig, i takt med at han vandrede ned imod indgangen, eller snarer nok bare forbi den, og det var her at han fik øje på en blondt kvinde. Nysgerrigt stoppede han, op og lagde hovedet på skrå. Så vidt han huskede, så var der ikke aftalt mulige besøg, så dette forekom mærkeligt "Can I help you?" spurgte han, som han trådte frem imod hende, med hovedet på skrå og et hævede øjenbryn. Hvem end hun var, så så hun nu alligevel ganske godt ud, det blonde hår stod godt til den blege hud, og de blå øjne virkede kun mere dragende, end hvad man skulle tro fra noget så simpelt som blå øjne. I hans høje højde, skulle han dog bøje godt i nakken, for at kunne se ned på hende, specielt i takt med at han kom tættere og tættere på.

Han trådte frem imod kvinden, der syntes have et par blå øjne, meget lig det af hans egne, hvilket til dels syntes at vække en form for nysgerrighed i ham, men også lagde en dæmper, på den ellers så flirtende person han var, omkring stort set alt levende "I should know quite a lot" kommenterede han, som hun indskød at hvorvidt han kunne hjælpe hende, afhang af hans viden om den kongelige historie. Taget i betragtning, at han var konges allerførste søn, så burde han da vide ret meget. Dog som hun nævnte navnet Caroline, og specifikt det af Caroline Mikaelson, var det tydeligt at hun i den grad havde hans opmærksomhed. Hvad ville denne tøs med hans mor, den mor han ikke havde set gennem de sidste 3.174 år.
Han bevægede sig tættere imod hende, med en rank ryg, og et blik der kun var rettet imod hende "Yes I know this Caroline Mikaelson, or I would say I knew her very well" hans elektriske blå øjne betragtede hende nøje, betragtede hvert enkelt af hendes træk, og for den sags skyld også bevægelser "I haven't seen her since I was a child" forklarede han, som hans hænder fandt sin vej, fra pladsen bag hans ryg "But the question is now, what do you want with my mother?" spurgte han med et hævede øjenbryn. Nok forsøgte han ikke som sådan at være charmerende, men hans nedarvet evne fra hans kære far, var altid tændt, og i takt med at han også var fysisk kommet tættere imod hende, ville hun nok kunne føle noget af den kræft.