Athena Akademiet: Det bedste akademi for alt overnaturligt og alle mennesker fra hele Verden.
 
IndeksIndeks  CalendarCalendar  FAQFAQ  SøgSøg  Tilmeldte brugereTilmeldte brugere  GrupperGrupper  TilmeldTilmeld  LoginLogin  
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation

R E G L E R

F A C E C L A I M

A K A D E M I E T

H V E M E R H V E M ?

I N F O R M A T I O N

B O L I G O M R Å D E R

T I D S L I N J E N

S O C I A L E M E D I E R


Latest topics
Top posting users this month
Tidus
 
Dexter
 
Leviticus
 
Samael
 
Rayna
 
Kaiya
 
Nadia
 
Lilith
 
Damien
 
Izabelle
 
Statistics
Der er i alt 520 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Otis

Vores brugere har i alt skrevet 29244 indlæg in 2182 subjects

Share | 
 

 I love games, let's play a bit [xxx]

Go down 
ForfatterBesked
Dexter

avatar

Humør : "A nightmare for some. For others, a savior I come. My hand's cold and bleak. It's the warm hearts they seek."
Antal indlæg : 46

IndlægEmne: I love games, let's play a bit [xxx]   Søn jan 13, 2019 8:42 pm

Tid: Natten til lørdag, omkring kl 23:30
Sted: Mørkt lokale over Snyder Recovery Center, Gaia
Vejr: Koldt og mørkt udenfor
Påklædning: Tøj og udseende + sko

Dedikeret til @Tidus


Dexters dag på arbejdet havde fløjet af sted, der var nok at se til i det nye år, og som en af de ledende forskere var hans hænder altid fulde. Dog fandt han det som en glæde, nærmest lyspunkt i hans dag, når folk rendte frem og tilbage og spurgte ham til råds. Nok kunne de virke irriterede over at han besvarede deres forespørgsler med gåder, men han plejede at give dem et hint hvis det tog dem længere end fem sekunder at svare. Han nød dog specielt at kunne overraske dem med hans genialitet, og var ofte den der kunne løse problemer på ingen tid. Dermed ikke sagt at han var populær blandt sine kollegaer. Han var søn af firmaets chef, og havde fået arbejdet uden nogen egentlig professionel uddannelse. Dog var hans intellekt langt over nogen der havde gået på universitetet. Han var dog ligeglad med hvad de mente om ham, han var bare interesseret i at komme videre med deres forskning – ikke mindst fordi han ville gøre hans mor stolt. Nok var de ikke relateret ved blod, men hun havde taget ham til sig da han var blot fem år. Han ville stå i evig gæld til hende, men han havde intet imod det. Faktisk ville han være ved hendes side hver gang hun kaldte, og han ville glædeligt gå gennem ild og vand hvis det betød han fik et smil på hendes læber.

Da klokken var nået tre om eftermiddagen var de fleste ved at tage hjem, men Dexter valgte som altid at blive lidt ekstra. Han havde altid et par ekstra opgaver han kørte sammen med hovedopgaven hans afdeling havde. Ikke at han havde noget imod det heller – han levede for at arbejde og gøre en forskel. Før han vidste af det var det blevet mørkt udenfor, og han hørte vinden ramme mod vinduerne på bygningen. Han slukkede sit lys over skrivebordet og rejste fra sin plads. Han rettede let på hans stribede vest og tog samtidig muligheden for at stramme sit slips til en smule. Efter hans lange dag hang hans hår stadig pænt til hans kranie som han let rettede på sine briller inden han greb sin jakke og bevægede sig mod elevatoren. Turen ned til stueetagen var kort, trods hvor højt oppe han lige havde været i bygningen. Selv sekretæren havde forladt sin post ved indgangen og han tjekkede hurtigt sit ur. Klokken var omkring halv elleve om aftenen, så det var nu ikke så underligt igen. Han svang let sin jakke over sine arme og gik ud i kulden. Mørket omkring ham føltes til at sluge ham, men han følte sig overraskende roligt alene i disse omgivelser. Han gik ikke længe før han følte nogle der fulgte efter ham, og han standsede op. Det var ikke unormalt at folk var på gaden på denne tid af dagen, men man kunne aldrig være for forsigtigt. Snart var det dog ikke kun himlen der var mørk, men hans syn forsvandt og alt omkring ham blev mørkt.

Dexter vidste ikke hvor længe han havde været bevidstløs, men han vågnede roligt til lyden at metal mod metal. Et stykke fra ham stod en mand med noget han ikke kunne se i mørket. På hans anden side stod endnu en person, men for alt han kunne vide var der flere end to personer. Lokalet var mørk, bortset fra det ene lys der hang over ham. Lyset der skinnede ned på ham gjorde det også sværere for ham at vænne sig til det mørke der omhyllede ham. Et skævt smil kom frem på hans læber som han kunne mærke hans hænder og ben var bundet til den stol han sad på. En svag dunken kom fra hans hovedbund som han forsøgte at ignorere. Lyset gjorde ham yderligere desorienteret, men hvem end der holdte ham her havde ladet ham beholde sine briller på. Han måtte indrømme at han var ret så taknemmelig for det, men ikke at det betød noget for dem omkring ham.

”So… What game are we playing?” spurgte Dexter med en lille latter på sine læber. Som han smilede kunne han mærke at hans læbe var flækket, og smagen af størknet blod fyldte hans mund. Han spyttede let blodet fra sig på gulvet og så rundt i et forsøg på at finde lederen af denne gruppe.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Tidus

avatar

Humør : I have sooooo much to learn.
Fag : None...
Antal indlæg : 78

IndlægEmne: Re: I love games, let's play a bit [xxx]   Man jan 14, 2019 10:20 am

Påklædning + udseende

Mørket omslugte rummet og kun lyset fra loftet var den eneste kilde til lys. Tidus sad på en stol, med det ene ben over det andet og studerede den besvimmede mand foran ham. Hævn var en besynderlig ting. Rayna ville have hævn over hans far via ham og nu sad han her, klar til at gøre det samme imod hendes barn. Han pustede ud og rejste sig. De to mænd ved hans side, rettede ryggen og ventede på en form for ordre. Uden at fortrække en mine, viftede Tidus med en hånd, som et tegn på at de skulle gøre apparaterne klar. De to mænd spredte sig. Den ene gik hen til et bord, hvor den høje lyd ville ende med at komme fra. Den anden stillede sig ved siden af Dexter.
Som Tidus havde regnet med, vågnede Dexter så snart larmen skar igennem lokalet. Han trak stolen hen foran Dexter, vendte den om og satte sig ellers ned. Armene lod han hvile på ryglænet. Han smilte af Dexters smil. Tidus smil var dog ikke venligt eller varmt. Det var skræmmende og kækt. Der var ikke nogle frygt at finde i Dexters øjne. Ikke endnu i hvert fald.
Tidus havde selvfølgelig slået en del op om denne Dexter, inden han besluttede sig for at kidnappe ham. Han vidste at Dexter var en voldsom klog mand. Derfor var Tidus sikker på at han kunne fjerne forbandelserne. Med en hjerne som den kunne man ikke komme udenom det.
”A game...” Tidus grinte en lumsk lille latter. ”Let´s say we are playing... find a solution or get hurt game.” Han så ind i Dexters øjne. ”I will go directly to the case...” han rettede sig op på stolen. ”You are a smart man. In fact, that´s all I have been hearing about you... expect the fact that you´re the son of Rayna.” Han lod nu sin hoved hvile i sin hånd. ”Which is why you are here.” Han slikkede sig om læberne. ”I want you to remove the curses, your so called mom put on me.”
Manden med metallet, kom hen ved siden af Tidus og hviskede noget i hans øre. Tidus nikkede og kiggede ellers tilbage på Dexter. ”And again, You are smart... you know what will happen if you don´t.”
Det var med et knips med fingrene fraTidus, at manden var før kom hen til dem igen med en stor kniv i sin ene hånd og en lighter i den anden. Tidus så med et løftet øjenbryn hen på Dexter. ”Do you understand?”
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Dexter

avatar

Humør : "A nightmare for some. For others, a savior I come. My hand's cold and bleak. It's the warm hearts they seek."
Antal indlæg : 46

IndlægEmne: Re: I love games, let's play a bit [xxx]   Man jan 14, 2019 10:39 am

Dexters øjne fokuserede på den nye person der nu stod foran ham. En latter undslap hans læber som han så på den unge fyr og han kunne knap nok lade være med at lyde hånlig. Han ville nemt kunne trænge igennem disse ting han var bundet til, men han måtte indrømme at han var interesseret i denne leg. Den unge fyr virkede bekendt, hans ansigt havde han set i en af Raynas filer, men han havde hverken fanget et navn eller anden information. Dog vidste han at dette var et klart forsøg på at få løst en forbandelse, selv før den blonde fyr forklarede sig. Hans tunge gled ned og slikkede hans flække i læben, og smagen af hans eget friske blod ramte hans smagsløg. Den krydrede smag af en falden engels blod var genkendeligt for mange, men specielt for ham selv. Det ville ikke tage hans sår længe om at hele, så han var knap bekymret for hans ansigt nu her.

”I love games,” sagde Dexter med et smil på læben. Som han lyttede til den unge mands forklaring lyttede han blot. Ofte lærte man mere af stilhed end af tale, og det havde han altid selv følt var sandt. Da han havde talt færdig nikkede Dexter bare og rettede sig let i stolen, før han spyttede i Tidus’ ansigt. ”Your mouth does not deserve to utter that womans name,” sagde han og lænede sig tilbage i stolen som en syg latter undslap hans læber. Han kunne lige så godt have lydt som en indsat på et sindssyge hospital, men det var nu engang sådan han lød. Nok var han klog, men ingen på den fyrs niveau havde retten til at kalde hans mor ved hendes navn. Det ville han selv sørge for at han fortrød. Manden der nu stod ved Tidus’ side fik ham til at grine endnu engang og han følte hvordan hans hør der før var kørt tilbage nu hang let foran hans ansigt.

”Avoided by all, yet not feared by the brave however without me, they're be no one to save. Evil doers have plenty to give, and yet without me you'd struggle to live,” sagde Dexter med et smil på læben.  ”What … Am … I?”
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Tidus

avatar

Humør : I have sooooo much to learn.
Fag : None...
Antal indlæg : 78

IndlægEmne: Re: I love games, let's play a bit [xxx]   Man jan 14, 2019 12:45 pm

Som Dexter sagde at han elskede lege, lænede Tidus sig væk og gjorde en stor armbevægelse, som sagde han: Then there ya go.
”Then I guess you and I will have a good time together,” kommenterede Tidus kækt og lænede sig frem i stolen igen. Manden foran ham var besynderlig. Tidus verden var blevet så meget større, lige siden han var blevet klar over det overnaturlige. Det var også nogle dage efter det, at det gik op for ham at han var blevet forbandet. Tiden med Rayna havde været slettet for hans hukommelse. Men nu var det hele kommet tilbage. Han huskede det hele. Det var som at vågne op i et mareridt, som man havde glemt var forekommet omkring en hele tiden. To forbandelser havde han fået smidt over sig. De var hver især så forskellige. Den ene gav folk kontrol over ham og den anden var bare... uforklarlig og ulækker. De hængte ikke rigtig sammen, men det var skam heller ikke det vigtige her. Det vigtigste var bare at de skulle fjernes! Han var ikke engang sikker på hvad for en forbandelse han hadede mest.
Dexters ord om at han ikke burde sige Raynas navn, fik blot Tidus til at fnyse og grine derefter. Spyttet i ansigtet derimod, gjorde at han sad med en åben fornærmet mund, som overvejede han om han bare skulle slå idioten. Men, i stedet, pustede han blot ud for at berolige sig selv og fjernede spyttet. Han klukkede lavt. ”Now, now... don´t be like that. I can say whoevers name as I pleases.”
Den sindsyge latter der kom fra Dexters flækkede læbe, gjorde dog Tidus en smule urolig. Han løftede dog bare på et øjenbryn af ham. Latteren var skærende og som taget ud fra en gyserfilm. Som Tidus skulle til at sige noget til ham, kom Dexter ham i forkøbet og forvirrede situationen endnu mere med en gåde. Selvom han ikke burde, så tænkte Tidus over gåden. Han studerede Dexter´s ansigt.
”What... are...” Irriteret over ikke at kunne knække den så let, knurrede Tidus og gjorde en hurtig håndbevægelse.
Manden gik her hen til Dexter. Knivens blad gav et skær fra sig i lampens lys. Uden at blinke, begyndte manden koldt at skære i Dexters skulder. Så snart et sår var åbnet, ville han tænde lighteren og stikke dets flamme nær såret. Flammerne ville slikke blodet op og samtidig brænde huden.
”No time for jokes... the curses, tell me how to remove them,” Lød det koldt fra Tidus.
Efter to sår var blevet givet Dexter, gav Tidus et signal til manden om at han skulle stoppe.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Dexter

avatar

Humør : "A nightmare for some. For others, a savior I come. My hand's cold and bleak. It's the warm hearts they seek."
Antal indlæg : 46

IndlægEmne: Re: I love games, let's play a bit [xxx]   Man jan 14, 2019 6:32 pm

Da kniven ramte hans bare hud lod Dexter være med at benytte sig af sine evner – en hver vidste at man ikke skulle afsløre sine evner for fjenden. Specielt ikke når han sad lige overfor ham. Lugten af brændt hud fik Dexter til at smile – nok var han i smerte, men at vokse op med Rayna havde gjort ham hårdhudet. Desuden var en engel en meget hårdfør race i sig selv. Som kniven blev presset i ham endnu en gang undslap en lille latter fra hans læber som han kastede sit hoved tilbage. Hvis det var alt de havde at byde på ville han dø af kedsomhed før han døde af smerte. Han smækkede dog hurtigt sit hoved tilbage og så på Tidus med hans mørke vilde øjne.

”Oh please, this is so boring, and you haven’t even answered my riddle yet,” sagde Dexter med et overraskende charmerende smil på hans læber. Han slikkede sig let på den flækkede læbe som han følte den var begyndt at hele igen. ”Are you really that stupid that you think I would ever help someone like you?” sagde han med sit skræmmende smil på læben. Pludselig vendte han al sin opmærksomhed på manden der stod med kniv og lighter i hånden. Manden trådte et skridt tilbage af ren og skær forskrækkelse som Dexter lænede sig frem mod ham, så meget som hans stol tillod det. Hans mørke øjne føltes som om de kunne skære lige igennem et menneske, og hans smil virkede så anderledes i forhold til hvad en normal person ville reagere på situationen.

”Please, don’t tell me that the knife and lighter trick is the only thing up your sleeve,” sagde Dexter med en lille latter bagerst i hans hals. Derpå vendte han sit blik hurtigt mod Tidus og sendte ham et skarpt smil. ”It is already very boring, and the answer to my little riddle is pain, which you did not give me any of!” Hans mørke øjne skar gennem lyset for oven og gjorde at det lignede han kun havde to huller hvor øjne normal ville være.

”How about a children friendly one, just to get you warmed up. I will tell you this much; I'm strong as a rock, but a word can destroy me. What am I?” sagde Dexter med et koldt smil.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Tidus

avatar

Humør : I have sooooo much to learn.
Fag : None...
Antal indlæg : 78

IndlægEmne: Re: I love games, let's play a bit [xxx]   Yesterday at 10:58 am

Der var noget som manglede her. En vigtig ting. En lille bitte, men også ret så stor ting. Hvor fuck var manden skrig henne!? Tidus fjernede aldrig blikket fra Dex. Han stirrede på ham, ventede på en reaktion og en reaktion fik Tidus skam. En latter... Manden sad foran ham og grinte. Kniven skar igennem den bløde hud og flammerne brændte såret til healing, men alligevel sad manden og grinte. Det her blev meget sværer end hvad Tidus havde regnet med. Han blev klar over det, så snart Dex lagde sine mørke vilde øjne på ham. Det var ikke en hel normal person som sad foran Tidus. Tvært imod. Tidus havde fået fingrene i noget meget stærkere.
Imens Dexter snakkede, betragtede Tidus kort såret på hans læber og spærrede her øjnene op. Det var i gang med at heale. Frustreret knurrede Tidus for sig selv. Tankerne kørte rundt i hovedet på ham. Og den største tanke af dem alle var... Dexter healede hurtigt.
Tidus drejede hovedet hen imod sin mand, som han forskrækket trådte væk fra Dexter. Spørgende løftede han på et øjenbryn af ham. Dette fik manden til at se undskyldende på ham og derefter væk.
Var der noget de ikke skulle, så var det at vise Dexter frygt. En person som ham elskede sikkert duften af andres frygt. Dog måtte Tidus også indrømme, at da han igen så hen på Dex, kunne han mærke hjertet banke af en smule frygt. Øjnene var nu ikke længere til at se. Der var i stedet nu to store sorte huller... og alligevel føltes det som om de skar i en sjæl.
Tidus grinte her selv og trak en pistol op fra dets hylster. Her lænede han sig frem og placerede den ved Dexs tinding. Han ignorerede frygten overfor Dex. Den klassiske lyd af en pistol der blev ladet ville skære igennem rummet.
”I don´t think you would help me... that´s why I´m forcing you dumbass,” knurrede Tidus lavt og advarende. Hans temperament var ved at koge over. ”And believe me...” Han trak truende ordet believe ud. ”The knife and the lighter are just the beggining.”
Da Dex kom med en ny gåde, så Tidus kort opgivende på ham. ”You gotta be shitting me.” lød det mumlende fra ham. Her pressede han pistolen hårdere imod hans tinding. ”Enough with your riddles... start with riddles about the curses, black eye! Unless you want a hole in your body!”
Manden bag Tidus, så stadig skræmt på hele sceneriet. Han havde tydeligvis ikke set en som Dexter før.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: I love games, let's play a bit [xxx]   

Tilbage til toppen Go down
 
I love games, let's play a bit [xxx]
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Athena :: Gaia :: Snyder Recovery Center-
Gå til: