Athena Akademiet: Det bedste akademi for alt overnaturligt og alle mennesker fra hele Verden.
 
IndeksIndeks  CalendarCalendar  FAQFAQ  SøgSøg  Tilmeldte brugereTilmeldte brugere  GrupperGrupper  TilmeldTilmeld  LoginLogin  
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation

R E G L E R

F A C E C L A I M

A K A D E M I E T

H V E M E R H V E M ?

I N F O R M A T I O N

T I D S L I N J E N

S O C I A L E M E D I E R


Latest topics
» Do your worst - Eric
Today at 5:34 pm by Eric

» Does mother know best? (XXX)- Oscar
Today at 5:14 pm by Darcy

» Till I breathe my last breath - Darcy
Today at 4:39 pm by Darcy

» Experiment gone..
Today at 2:32 pm by Miles

» If I had a dollar for every new family member - Jessalyn
Today at 12:33 pm by Amery

» Hvorfor gør du det her? jeg troede.... - Niklaus (XXX)
Today at 1:09 am by Timytheus

» Why am I back here - Liam
Yesterday at 11:07 pm by Cody

» Go to fucking hell - XXX - Adam
Yesterday at 10:59 pm by Zebastian

» I live here now! - Arí
Yesterday at 10:21 pm by Lector

Top posting users this month
Zerachiel
 
Chester
 
August
 
Q
 
Elian
 
Julian
 
Leviticus
 
Miles
 
Jaxton
 
Haniel
 
Statistics
Der er i alt 503 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Romy

Vores brugere har i alt skrevet 28382 indlæg in 2116 subjects

Share | 
 

 It's been a while... I'm sorry - Zitora

Go down 
ForfatterBesked
Marcel

avatar

Antal indlæg : 46

IndlægEmne: It's been a while... I'm sorry - Zitora   Søn dec 09, 2018 12:39 am

Sted: Zitoras penthouse, Gaia
Tidspunkt: Aften, på vej mod sen aften, 20:46
Omgivelser: Huse og tomme gader
Påklædning: Påklædning
Emne til @Zitora <333 (Surpriseeeeeeee <3333)

Han stoppede op foran hendes hus i sin bil, som han slukkede samtidig med at et dybt suk forlod hans læber. Han var ikke sikker på hvad han følte nu, var det hans hjerte der føltes så tungt, eller blot det at han ikke havde sovet i et par dage nu. Han greb den øverste del af rattet og plantede sin pande mod sine håndrygge - Han vidste at det skulle gøres, han kunne ikke få ro igen, hvis han ikke gjorde det.
Hænderne af rattet, bildøren åbnet, efterfulgt af de lange ben på gaden, bildøren lukket og låst, nøglen i lommen, fodtrin mod døren, øjnene på buzzeren, hjertet i halsen. Marcel stod og stirrede længe på navnet til hendes penthouse, et sted han havde set et par gange eller flere i fortiden. Han havde ikke meldt sin ankomst, men ville det gøre nogen forskel? Chokket ville stadig være det samme, han har været væk for længe og hvis han var uheldig, ville hun ikke engang være hjemme.
Han kiggede ned på sine sko og overvejede hans muligheder, men hånden løftede nærmest sig selv og trykkede så pludseligt på knappen. Hans blik vendte sig op mod den store højtaler som han ventede på at den røde lampe over den aktiverede. "It's me.. Can I come in, please?" spurgte han en anelse anspændt.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Zitora

avatar

Humør : Oh, you made an impression. Like a stone caught in my boot.
Fag : Ingen
Antal indlæg : 178

IndlægEmne: Re: It's been a while... I'm sorry - Zitora   Søn dec 09, 2018 7:11 am

Påklædning: Påklædning
Oh my gaaaaaaard!! <3 <3


Det havde været en hånd stress fyldte dage, oveni de allerede godt miksede nogle. Kaiya kunne se hun var stresset, og Zitora var nok nærmere den som begyndte at starte en konflikt hvis nogle fortalte hende at hun skulle sadle om - et tegn? Måske. Kaiya havde en vagt i nat, og derfor sad Zitora hjemme. Men efter for få aftner siden var hun stadigvæk rystet, rystet over det næsten var gået så langt ud af hendes hænder. Det var stadigvæk et stort sort hul af tomme minder, og de blå mærker på hendes arm var ikke længere noget nogle ville anse som en bekymring. Hun sad i stuen og stirrede på det glas vin hun havde fundet frem og ellers bare havde placeret på bordet. Hendes hånd rystede en anelse, og hun vidste at hun havde et problem. I sidste ende var hun ved at falde ned af stigen og ende som sin far. Reddet af døren var det som om de næste få sekunder slog hende tilbage til sig selv, og hun sank en klump før hun egentlig fik rejst sig op. Hvad lavede han her? Zitora kneb øjenbrynene lidt og tog glasset op for at hælde væsken i vasken. Hun trykkede på en knap som låste hoveddøren op, og derefter åbnede hun sin egen dør. Zitora lagde armene omkring sig selv imens hun lænede sig op af dørkarmen. Som om hun ikke kunne vente med at se Marcels skikkelse, og sekunderne trak ud.
"Hey Stranger," sagde hun en anelse lavt men kunne ikke holde det lille smil tilbage på sine læber.  "You sounded a bit tense.. are you okay?" Spurgte hun og sank en klump.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Marcel

avatar

Antal indlæg : 46

IndlægEmne: Re: It's been a while... I'm sorry - Zitora   Søn dec 09, 2018 9:25 am

Som døren begyndte at buzze med den typiske “låst op” lyd, skubbede Marcel hurtigt døren op og skyndte sig hen til elevatoren. Han trykkede på op knappen, men allerede kort tid efter langt før at elevatoren kunne nå ned, satte han kurs mod trapperne - At vente ville være spildt tid, han skulle se hende med det samme. Han spændende op af trappen, og som han nåede til toppen, kunne han mærke hvordan hans krop ikke just havde set de mange trappers spænden. Men der var som sagt ikke et sekund mere som han ville spilde på ikke at se Zitora. Deres øjne mødtes først som hun stod i døråbningen, hendes fantastiske smukke øjne.
Marcel satte farten ned kort før han havde nået hende og lod hende tale ud, men han svarede hende ikke med det samme. For hans første instinkt var at lægge armene om hende og trykke hende ind mod sig, den ene arm om hendes læn, og den anden placeret lodret op af hendes ryg, med sin hånd blidt lagt mod hendes baghoved. Han krammede hende præcist som det var - Som om at han ikke havde set hende meget længe. Han duftede noget så subtilt til hendes hår når han trak vejret ind, lod alle sine sanser vide at hun var her i hans arme. Han lod sin lodrette arm, slippe hendes baghoved og noget så uvilligt, slap han også grebet med den anden hånd - Det ville være mærkeligt at stå sådan hele aftenen, selvom at Marcel gerne ville det.
Nu var der hendes spørgsmål, som manglede svar. Han stod stadig relativt tæt på hende, tæt nok til at kunne nå hende med sin arm. Han havde mest af alt lyst til at række ud og nusse hendes arm, skulder eller kind, men han lod være. “Tense is one way to put it, and I’m far from okay at the moment... even though seeing you helps a lot,” svarede han, med en mindre men stadig anspændt tone. Krammet havde lagt en lille dæmper på hans ravagerende nerver, men ikke nok - Som en stofmisbruger, havde han brug for mere til at dæmpe dem helt. Han kløede kort sin nakke og lod sine øjne undvige hendes, det var ikke at han ikke ville fortælle hende det, men han kunne, næærmere måtte ikke fortælle hende alt, det var for farligt, for hende.
I want to start out with the most important thing first. And that is that I am sorry to have vanished without a word,” begyndte han og lagde endelig en hånd mod Zitoras kind, “Truth is, I cannot tell you exactly what I’ve been doing for almost 4 months, only that it is related to work... I was sent away on the shortest notice, no time to explain or even say my goodbyes,” sagde han med en stemme der antydede at det pinte ham at han bare smuttede. Hans tommel kørte roligt op og ned af Zitoras kind som han virkede til at miste ord at sige, ikke at der ikke var ord at sige, der var tusinde af ord han kunne sige, men hvad kunne man sige når alle de ord virkede til at få ens hjerte smuldre og forsvinde? Og her, foran ham stod den eneste der ville kunne samle smuldret og gøre det helt igen, hvis hun da kunne tilgive ham at være forsvundet uden lige. “I never would have left, if I knew that I was going to have to through 4 months without seeing or talking to you...” sagde han så, sine øjne der skiftedes til at kigge ind i begge hendes, ledende efter en ledetråd, eller en reaktion.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Zitora

avatar

Humør : Oh, you made an impression. Like a stone caught in my boot.
Fag : Ingen
Antal indlæg : 178

IndlægEmne: Re: It's been a while... I'm sorry - Zitora   Søn dec 09, 2018 12:12 pm

Hans næste skridt tog næsten luften fra hende. Hendes instinkt var at svinge sine arme omkring ham, som om han lige nu var udvejen hun havde søgt mod sine problemer. Det var først da han slap hende igen, at hun følte den kolde luft omkring dem. Stilheden var nervepirrende også selvom der kun var talt om sekunder. Marcel var ikke den første til at forsvinde af folk hun holdt af. I sidste ende havde hun accepteret at hun var overflødig, så hun skubbede nok folk hurtigere væk end de fortjente. Zitora kunne mærke hendes hjerte banke en anelse hurtigere af ren nervøsitet.
"That makes two of us," mumlede hun let på den første del af hans sætning og sank en klump. Zitora var menneskekender, det kom med hendes medfødte evne og hendes arbejde - hun vidste han skjulte noget men hun respekteret ham for meget til at søge igennem hans hoved efter hvad der gik og pinte ham. Marcel nævnte situationen, hvilket kunne ses på hende ikke havde været en nem sag. Han lagde en hånd imod hendes kind og hun sank en klump. Zitora ville ønske at hun kunne give ham skylden på sine egne problemer, men det kunne hun ikke - for det var hendes skyld og ikke hans.
"I was angry.. for a long time," startede hun stille ud og så ham i øjnene. Han tog luften fra hende, men at være ærlig havde aldrig været svært for hende, "but I don't want to be angry anymore," tilføjede hun og sank endnu en klump.
"I don't need excuses Marcel.." hviskede hun lidt til det sidste han sagde, "four months is a long time.. If you care so much, then tell me why?" Spurgte hun efterfølgende og så ham i øjnene. "And I don't use the, I can't tell you its too dangerous. Or it's to keep you safe.. Just give me something," det sidste blev sagt med et knæk i hendes stemme og man kunne ane tårerne der sneg sig op til overfladen. Men de blev holdt tilbage af hendes viljestyrke til ikke at vise sig for svag, selvom han var hurtig til a få hendes murer til at vælte - så var der nogle af dem som hurtigt rejste sig igen.
"If you wanna talk, then lets go inside.. if not, then you know the way out," skar det i hendes hjerte at sige og egentlig blot vente på hvad det blev.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Marcel

avatar

Antal indlæg : 46

IndlægEmne: Re: It's been a while... I'm sorry - Zitora   Yesterday at 10:03 am

Han var lettet over at hun ikke have lyst til at være vred mere, men han kunne ikke undgå at føle sit hjerte te sig i hans brystkasse ved tanken om at have gjort hende vred. Men som hun begyndte at spørge ind til hvad han havde lavet, skar han en grimasse der tryglede hende om ikke at spørge mere indtil til det - Det var for farligt, og hvis han kunne, ville han holde hende ude af det så længe han kunne. Han bed sig i læben og så ned i jorden, “Zitora... I wish I could tell you, but if I did, you’d get involved and I cant protect you as I’m able to now. And that is the last thing I’d want for you,” sagde han og lagde ikke låg på at det pinte ham, men ikke desto mindre stod han fast ved det - Der var ingen tvivl om at hendes sikkerhed kom før alt andet.
Som hun inviterede ham ind, trådte han ind i lejligheden og vendte sig mod hende. “There is something else I want to tell you. Something that has been on my mind for longer than 4 months,” indrømmede han og trådte næsten forsigtigt frem mod hende som en svag nervøsitet viste sig i hans øjne. Han tog en dyb udånding og kiggede Zitora lige i øjnene som han snakkede. “I had wondered why I’d protect you to the point where it would compromise my own safety. To not care about myself, in the way I care for you, it almost seemed unwise” begyndte han og trådte atter engang et lille skridt mod hende, så der var et par små centimeter mellem dem, men ikke så tæt at hun ville føle at han invaderede hendes personlige plads, fuldstændigt. Han var mere selvsikker nu, nærmest som havde noget givet ham et usynligt mod. Han kiggede hende stadig i øjnene, det var vigtigt for ham at hun ikke skulle tro at det her blev sagt halvhjertet. “But how I can be wise, when we’re experiencing something like this?” En kort pause, for at fugte læberne før han fortsatte. “Turn me down, by all means, if that is what you truly want. But dont pretend that I dont have feelings for you. As I do, and I doubt that my heart could bear it as an untold truth any longer,” afsluttede han så, og følte at han havde flået sit eget hjerte ud og tilbudt hende det lige her og lige nu. Han lagde forsigtigt sine hænder mod siderne af hendes hoved, og lænede sig frem for at stjæle et forsigtigt men noget så ømt et kys. Kun et enkelt, da han stadig ikke var sikker på hvordan hun havde det, om det overhovedet havde været okay for ham at kysse hende til at starte med. Han sank let en klump som han rykkede sit hoved væk fra hendes.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Zitora

avatar

Humør : Oh, you made an impression. Like a stone caught in my boot.
Fag : Ingen
Antal indlæg : 178

IndlægEmne: Re: It's been a while... I'm sorry - Zitora   Yesterday at 11:01 am

Zitora brød sig ikke om det ukendte, og bare den tanke at han ville gå derude og en eller anden dag ville hun hører han var død - var nok til at skræmme hende. Hun havde altid været typen som holdt sig inde i sig selv, og beskyttede sig selv for at blive såret - hun var professionel i det fag. Des flere sekunder han var der, des mere brød hendes nye mur ned. Specielt som han trådte ind i lejeligheden med hende. De lyse øjne mødte hans mørke igen. Endnu en ting han ville sige, og hun mærkede sit hjerte springe i galop som var det igang med sit eget lille race. Zitora sank en klump som han trådte nærmere hende, han fortalte og hun lyttede sit bedste. Trådt ind i en ring af følelser og sårbarhed følte hun sig nøgen, blottet. Det var aldrig meningen at få ham til at tro hun ikke forstod, at han også følte - hun prøvede vel bare at skubbe ham væk, men langsomt kæmpede han sig tilbage indunder hendes hud og det var vel også der det gik op for hende. At hun ikke ønskede at han skulle gå nogle steder. Det næste sekund var åndeløst, nærmest magisk. Som om den usikre ring forduftede omkring dem og frøs tiden i de få sekunder hans læber ramte imod hendes. Som om at hun pludselig havde fået ny frisk luft i sit system og så det mere klart. Dog var det ovre før hun nåede at samle tankerne omkring det, og der skulle heller ikke samles tanker omkring det - og det blev der heller ikke. Som han trak sit hoved stille væk fra ham, greb hun fat i om hans siderne af hans hoved og fik hans hoved tilbage imod hendes kun for at presse sine læber tilbage imod sine. Det var en længsel der var blevet bekæmpet for længe og der var ingen følelse i hendes system som følte det var forkert. Det var følelsen der gik hendes system til at brokke sig over hun ikke havde taget modet noget før. Kysset var lidenskabeligt og ømt, bar på det skjulte som hun gab slip på sig selv og var nu fri. Det var lidt efter hun trak sine læber til sig blot for at lade sin pande være placeret imod hans.
"I don't reckon my heartl would be able to handle turning you down," hviskede hun stille og så ham i øjnene. "Or allow it for that matter."

Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: It's been a while... I'm sorry - Zitora   

Tilbage til toppen Go down
 
It's been a while... I'm sorry - Zitora
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Athena :: Gaia :: Bolig området-
Gå til: